summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn19
1 files changed, 10 insertions, 9 deletions
diff --git a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
index 249361a9..766a3b82 100644
--- a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
+++ b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
@@ -73,29 +73,30 @@ Hvis de er unge fra Vanløse, Allerød eller Borup Sj., så har de kortere til R
Der er mere til Tove end man lige tror. Barndommens Gade er slåedes tre forskellige værker, nemlig et digt (1942), en roman (1943) og en film (1987). Der er også tre konkrete gader, som begrebet kan siges at dække over.
-I én forstand er Istedgade titelperson i romanen Barndommens Gade, og er metaforisk den strækning man skal igennem for at komme fra barn til voksen. Jeg antyder kontrasten med de unges liv og den bevægelsesfrihed, de fleste af dem har.
+I én forstand er Istedgade titelperson i romanen Barndommens Gade, og er metaforisk den strækning man skal igennem for at komme fra barn til voksen. Jeg antyder kontrasten med de unges liv og den bevægelsesfrihed, de fleste af dem har, i forhold til Ester, hovedpersonen i bogen, og Tove Ditlevsens alter ego. Der er nogle begreber at jonglere med, samtidig med at vi foretager leder efter de andre udgaver af Barndommens Gade.
Vandringen går fra Enghave Metro – med et blik på Enghaveparken – og op til Vega (et kendt spillested) i det forhenværende Folkets Hus. Folkets Hus bygningen fra 1959 havde en mere ydmyg forgænger, hvor Tove Ditlevsen gik til dans, og kom til juletræsfest og tøndeslagning som barn.
-Den går bag om bygningen gennem et tidligere industriområde (hvor der nu er børnehave og supermarked) og ud ad en passage til Hedebygade. Dette bygger op til det tætte møde med Tove Ditlevsen og hendes liv og fiktion.
+Turen går bag om bygningen gennem et tidligere industriområde (hvor der nu er børnehave og supermarked) og ud ad en passage til Hedebygade. Dette bygger op til det tætte møde med Tove Ditlevsen og hendes liv og fiktion.
[[!img hedebygade_still.png class=solo caption="Hedebygade fra filmen Barndommens Gade, med fortiden genskabt i 1987."]]
###Ind i kroppen, ud på gaden. Hedebygade som Barndommens Gade.
-Turen går nu til de to andre udtryk i Barndommens Gade. Den oplagte er Hedebygade, hvor Tove selv voksede op i baggården 30 A, hvor baghuset er bevaret. Hedebygade er også den aktuelle location for filmen fra 1987, hvilket bidrager til at liv og værk filtres sammen. (ligesom filmens historie også trækker på Tove Ditlevsens erindringer og ikke kun romanen).
+Turen går nu til de to andre udtryk i Barndommens Gade. Den oplagte er Hedebygade, hvor Tove selv voksede op i baggården 30 A, hvor baghuset er bevaret. Hedebygade er også den aktuelle location for filmen fra 1987, hvilket bidrager til at Tove Ditlevsens liv og værk filtres sammen med hendes romanfigur Ester. (ligesom filmens historie også trækker på Tove Ditlevsens erindringer og ikke kun romanen).
-Den gang skulle der bare sættes skilte op og hestevogne ind i gaden for at ramme looket fra 35 år før. Hedebygade er en stille gade, i dag primært med andelslejligheder og parkerede biler.
-Her læser jeg op af Barndommens Gade (roman). Jeg stiller spørgsmålet i forvejen:
+Den gang skulle der bare sættes skilte op og hestevogne ind i gaden for at ramme looket fra 35 år før. Hedebygade er en stille gade, i dag primært med andelslejligheder, den er asfalteret og indsnævret så der er plads til parkerede biler. Hvor der lå en lav staldbygning for enden af vejen- på den anden side af Tøndergade - er opført moderne lejlighedsbygning, hvor der ligger en børneinstitution der hedder ... Barndommens Gade.
-**”Hvad kan I sige om familien, og hvordan de bor? Hvad er deres alder, ca.?”**
+I Hedebygade er der to til at citere var citere af Barndommes Gade (digt) og læse op af Barndommens Gade (roman). Jeg stiller spørgsmålet i forvejen før romanudsnittet:
+
+**”Hvad kan I sige om familien, og hvordan de bor? Hvad børnenes alder.?”**
*”Dette er en af Esters søndage: klokken seks kalder mor på hende, og sukkende og rystede forlader hun den varme seng og sætter fødderne på det kolde gulv. Ta sko på siger mor med ulden stemme fra dybet under dynen i ægtesengen. Ester svarer ikke. Hun dapper ind i stuen, ynkelig at se på som en våd og forkommen køter. En gul hårtot stikker op under dynen på divanen hvor Carl ligger. Med valne fingre og forsigtigt for at broderen ikke skal vågne famler hun tøjet på. Næsen er allerede rød af kulde midt i det blege ansigt. Hun snøfter og udklækker hævngerrige planer mod den morgenvarme familie. Det hænder at Carl vågner eller synes at vågne før hun er klædt på. Så går der en brændende strøm igennem hende. Hun krykker sammen i de lange ben og dækker med armene for sit flade bryst der bare er som to små blegrøde myggestik. Men han knurrer bare velbehageligt og synker hen i søndagsmorgensaligheden, mens blodet langsomt forsvinder fra Esters ansigt og hjertet finder sin normale takt.”*
(Barndommens Gade kapitel 5, andet afsnit og frem).
Svaret er, at der er mor og far (mellem linjerne, nede i ægtesengen) og to store børn i en toværelses lejlighed. Formålet er at få klassen til at forholde sig reelt til Toves Ditlevsens historie, og gøre det som en udfordring af deres opmærksomhed og analyseevne.
-Den faktiske Tove Ditlevsen havde den samme mængde privatliv, der begrænsede sig til nogle skuffer i en kommode, hvor hun fx gemte bogen, hvor hun skrev sine første digte. At forstå de hjemlige rammer for Tove Ditlevsen er meget brugbart for at læse hendes værk, og følge hende i ud verden, både som ung og som forfatter. Det er de færreste teenagere der lever på den måde i dag. Og når der er nogle, så er det nok ikke noget de fortæller om. Hvad enten man selv lever småt eller ej, har brug for at vide, at det var sådan mange mennesker boede i Danmark før i tiden.
+Den faktiske Tove Ditlevsen havde den samme mængde privatliv, der begrænsede sig til nogle skuffer i en kommode, hvor hun fx gemte bogen, hvor hun skrev sine første digte. At forstå de hjemlige rammer for Tove Ditlevsen er meget brugbart for at læse hendes værk, og følge hende i ud verden, både som ung og som forfatter. Det er de færreste teenagere der lever på den måde i dag, og det må gerne give en klaustrofobisk. Og når der er nogle, så er det nok ikke noget man givetvis fortæller om sine klassekammerater om. Hvad enten man selv lever småt eller ej, har brug for at vide, at det var sådan mange mennesker boede i Danmark før i tiden.
[[!img tovebaggard.png class=solo caption="Tove Ditlevsen på genbesøg i baggården Hedebygade 30A. Foto: Birthe Melchiors ca. 1950"]]
@@ -114,7 +115,7 @@ vidste at

flasker fra tømmerpladsen.*
(Regn, fra digtsamlingen De Voksne, 1969)
-Det ovennævnte uddrag af romanen Barndommens Gade fører til en episode, hvor Esther skal købe gammelt brød. På gaden konfronteres hun med pigen fra forhuset, og hendes pinagtige forsøg på at bortforklare sin tilstedeværelse i bagerkøen kl. 6 på en vintermorgen, og dermed at bortforklare sin fattigdom.
+Det ovennævnte uddrag af romanen Barndommens Gade fører til en episode, hvor Esther skal købe gammelt brød. På gaden konfronteres hun med pigen fra forhuset, og hendes pinagtige forsøg på at bortforklare sin tilstedeværelse i bagerkøen kl. 6 på en vintermorgen, og dermed at bortforklare sin fattigdom. Romaner og noveller er fulde af de subtile skel, hvormed fattige folk målte og dømte hinanden. Det er i modsætning til klicheen om solidaritet og fællesskab i det gamle Vesterbro.
Ester digter en historie, sætter en facade op. Og det tema finder vi i Ditlevsens værk, og i hendes liv. Jeg vil påstå at Tove Ditlevsens opbygning af fiktioner og facader også er et udtryk for det snævre fysiske og sociale rum hun befandt sig i.
@@ -123,7 +124,7 @@ Ester digter en historie, sætter en facade op. Og det tema finder vi i Ditlevse
Romanen foregår en gang hvor der i stuen eller kælderen på enhver ejendom var butikker, og ikke stuelejligheder eller cykelkældre. Tove Ditlevsen voksede op i en bydel med ca. 85.000 mennesker, butikker i ethvert ejendomskælder- eller stuelokale, værksteder og fabrikker mellem baghusene og meget få grønne områder. Hvor de store børn færdedes uden for gården, var med mulig observation og påtale fra andre voksne.
-Erfaringen fra Vesterbro er kontekst for Toves litterære udtryk og hendes valg gennem livet. Man behøver ikke at være underklassepige fra Vestebro for at lyve sig yngre, indgå i ægteskab af uklart gennemtænkte grunde, begynde at tage stoffer og elske og svigte og elske igen. Men sådan er tilfældet Tove Ditlevsen. Og det er en frugtbar diskussion, om man kan skille digter og værk, som går ud over det danskfaglige og over i dannelsen.
+Erfaringen fra Vesterbro er kontekst for Toves litterære udtryk og hendes valg gennem livet. Man behøver ikke at være underklassepige fra Vestebro for at lyve sig yngre, indgå i ægteskab af uklart gennemtænkte grunde, begynde at tage stoffer og elske og svigte og elske igen. Men sådan er tilfældet Tove Ditlevsen. Og det er en frugtbar diskussion, om man kan skille kunstneren og værket. Den diskussion går ud over det rent danskfaglige, og hører til feltet dannelse.
###Tove erindret på Vesterbro