diff options
| -rw-r--r-- | vejviser_matador_roskilde.mdwn | 33 |
1 files changed, 18 insertions, 15 deletions
diff --git a/vejviser_matador_roskilde.mdwn b/vejviser_matador_roskilde.mdwn index cb601be1..91fda1ef 100644 --- a/vejviser_matador_roskilde.mdwn +++ b/vejviser_matador_roskilde.mdwn @@ -2,9 +2,9 @@ [[!if test="included()" then=""" -Manchetten, vises +Vi tager en tur rundt i Roskilde, hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. Vi kigger efter Korsbæk bag ved Roskilde og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. -[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=blog https://vejviser_matador_roskilde/]] +[[!img algadeviolon.jpg class=blog https://vejviser_matador_roskilde/]] [[Læs mere...|https://byvandring.nu/vejviser_matador_roskilde/]] @@ -12,14 +12,11 @@ Manchetten, vises else=""" #Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde +###af Paul Hartvigson -indledning, evt samme som manchet. +Vi tager en tur rundt i Roskilde, hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. Vi kigger efter Korsbæk bag ved Roskilde og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. -[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]] - -[[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]] - -[[Læs mere |/vejviseren/artikellink]] +[[!img algadeviolon.jpg class=solo caption="Lise Nørgaards skuklpturbænk fra 2010, skulptør Metter Agerbæk. Samt ukendt gademusikant."]] Lise Nørgaard nåede at få sin egen statue på Algade i Roskilde i levende live. Efter hendes død som 105-årig i 2023 kan vi mindes den verden hun bragte til live i Algade om omegn. @@ -37,7 +34,7 @@ Fra Algade skrånede torvet op mod Roskilde Station med Danmarks ældste station Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden. Der var forskel på om man handlede i Kaffeforretningen Galla og Det Billige Kaffelager, som begge lå på Hestetorvet. Der er også restauranter og værtshuse at vælge imellem, hvor man kan mødes. -[[!img rosk_hesttorv.jpg class=high caption="Hestetorvet ca. 1900 – 1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Her lå kom i 1920’erne Castrol tankstation for biler. De kom til at fortrænge hestene fra torvet. Kilde: Fototektet, Roskilde Bibliotek."]] +[[!img rosk_hesttorv.jpg class=high caption="Hestetorvet ca. 1900 – 1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Kilde: Fototektet, Roskilde Bibliotek."]] Familien Jensens Barnepige Yrsa valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse i stedet for at lufte børne på Klostermarken, hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte. Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden der fascinerede og tjente en femøre. Det medførte furore i hjemmet, og skift i barnepige. @@ -48,7 +45,9 @@ De kræver indsats at opretholde den pæne façade, og det ideal må lide skibbr En del af den borgerlige stræben er også at bo på den rette adresse, og familien flyttede til villaer ved Klostervænget og Skovbogårds Allé, men hun havde stadig sin gang på Hestetorvet og i Algade. -Hestetorvet i dag +[[!img hestetorvsguidning.jpg class=high caption="Hestetorvet af i dag med artiklens forfatter der guider, ved krukker og station i baggrunden."]] + +#Hestetorvet i dag I dag er Hestetorvet det første man kommer til fra Roskilde Station, hvis du ikke tager tunnelen eller Jernbanegade. Det er et trekantet torv, der skråner nedad mod Algade med store kunstneriske keramiske krukker i midten, og loppemarkerer i sommerhalvåret. Der er ikke andre heste end dem der er på Hestebrønden, udført i 1935 af Karl Hansen Glem. @@ -94,7 +93,7 @@ Lise kom til at arbejde i Hersegade. Det er en gade med hus i to-tre etager, hvo Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor, efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø. Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske om mening og selvstændighed i arbejdet, og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige. Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger – hvilket også er et tema i Matador. Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept. Far var selvfølgelig også utilfreds med at hun søgte ind på Dagbladet, der var et venstreblad, når han nu selv var konservativ. -[[!img roskildedagblad.jpg class=high caption=""]] +[[!img dagbladetroskilde.jpg class=high caption=""]] Man kan se Dagbladet navnetræk på hjørnet af Grønnegade, hvor Lise Jensen startede sit professionelle virke som journalist som 18-årig i 1935, og det var faget og arbejdsfællesskabet der tiltrak hende. @@ -106,15 +105,19 @@ Hun valgte hun en karriere, som hun holdt fast udviklede sig indenfor, som hun h I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og ind på Politiken. Hun blev meningsdanner, skilt og gift igen, blev forfatter og rejste ud i verden. Hendes farvel til Roskilde falder nogenlunde sammen med det sidste afsnit af Matador, hvor serien runder af i 1948. -##PERSONKREDS +[[!img gustavwiedbar.jpg class=high caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien - eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]] + +##Personer Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. Her et godt udvalg af øl, og en forbindelse til en anden forfatter, der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen. Hans romaner som Livsens Ondskab fra 1899. Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, bare en generation før. Ligesom med Matador var der spekulationer om hvem karakterene var baseret på. Lise kendte fx antikvitetshandler Mellerup, der efter sigende stod model til Thummelumsen. Hos Gustav Wied er han småkårsmanden der bl.a. er tjener i Ædedolkenes Klub. Han vinder den store gevinst i lotteriet og køber barndomsgården tilbage - men typisk nok finder han ikke lykken. -Mellerup matte finde sig i at være Thummelumsen, og det var ikke værst for forretningen. Men Gustav Wied kunne man ikke spørge, for han tog livet af sig med cuyankalium i 1914. Den djævel der fik ham til at skrive så skarpt havde lange fløer. +Mellerup matte finde sig i at være Thummelumsen, og det var ikke værst for forretningen. Men Gustav Wied kunne man ikke spørge, for han tog livet af sig med cuyankalium i 1914. Den djævel der fik ham til at skrive så skarpt havde lange kløer. + +Ædedolkens Klub fra Wied kalkeret over en af Roskildes foreninger. Og Lise og hendes søskende havde selv lejlighed til at overvære deres festligheder ved haverestauranten Trægården og lave nogle små numre, hvilket (igen) skaffede hende problemer med forældrene. -Ædedolkens Klub fra Wied kalkeret over en af Roskildes foreninger. Og Lise og hendes søskende havde selv lejlighed til at overvære deres festligheder i Trægården og lave nogle små numre, hvilket (igen) skaffede hende problemer med forældrene. +[[!img roskildetraegaarden.jpg class=high caption="Restauranten Trægaarden var ramme blandet andet for fester for Kædedolkenes Klub. Den lå tæt på Klostervang, hvor familien Jensen boede på et tidspunkt."]] Lise Nørgaard har indrømmet at en central person i Matador faktisk er inspireret fra Roskilde, selvom han kun omtales. Tante Møghes afdøde mand skal være inspireret af Fernando Møller (1854 – 1924), der var grosserer og levemand med forkærlighed for hurtige heste. Passende nok boede han i Algade 60 lige efter Hestetorvet, ikke langt fra Lises første barndomshjem. @@ -124,7 +127,7 @@ I slutningen af 1920’erne, blev Lise og hendes søster til tider blev sendt pà Lise voksede op med åbne øjne og ører i en by, hvor der allerede var karakterer, historier, selskaber og sammenhænge. Og det er en viden hun har givet videre. -[[!img fernando.jpg class=high caption=""]] +[[!img fernando1900.jpg class=high caption=""]] ## Kilder Lise Nørgaard: Kun en Pige og De Sendte en Dame (selvbiografi i to bind) |