1 files changed, 11 insertions, 30 deletions

diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
index 3802b920..cb0e5b0e 100644
--- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
+++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
@@ -16,13 +16,12 @@ else="""
 Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder.  Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien bliver skabet eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.
 
 
-##1848 21.3
-###Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads.
+#1848 21.3
+##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads.  
  
 **Baggrund:** Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor folkene havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede til Kiel og København.
 
-[[!img marts1848berlin.jpg size=500x]]  
-I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til at kongen af Prøjsen snart lovede at Pøjsen ville støtte Schleswig-Holsetinerne mod de danske undertrykkere.
+[[!img marts1848berlin.jpg size=500x  caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til at kongen af Prøjsen snart lovede at Pøjsen ville støtte Schleswig-Holsetinerne mod de danske undertrykkere."))
 
 I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op under sine partifæller, og under folkestemningen med møder på Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for frækhed mod Kongen – og fræk det var han. Han ophidsede forsamlingen med oplysningen om oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og besluttet man skulle gå i optog til den nye konge Frederik VII den næste dag og kræve handling og folkestyre.
 
@@ -30,8 +29,7 @@ Meddelelsen om oprøret i Kiel var løgn. Lehmann havde ingen oplysninger om det
 
 **Forløb:** Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus også var Rådhus). På trods af at folkemassen var ophidset var så foregik turen i orden. Da man nåede Slottet var kongens svar parat. Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget.
 
-[[!img 1848optog.jpg size=500x]]  
-Optoget 21.3 gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker.
+[[!img 1848optog.jpg size=500x  caption="Optoget 21.3 gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]]
 
 Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København. Man frygtede måske for blod i gaderne. I stedet kom blodet til at flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København nåede til Hertugdømmerne blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års borgerkrig blev konsekvensen.
 
@@ -45,12 +43,11 @@ Søren Kierkegaard var skuffet. ”Det er som i en familie, hvor forældrene ikk
 
 Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyret sejr i Danmark blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde.
 
-[[!img oploeb22marts1848.jpg size=500x]]  
-22.3 1848 var folk igen på gaden. Den slesvigs-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu.
+[[!img oploeb22marts1848.jpg size=500x  caption="22.3 1848 var folk igen på gaden. Den slesvigs-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]]
 
 [[Se vores tur ”Vejen til 1864 - designet for skoler, men kan nydes af alle der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]]
 
-
+##Mellemspil
 Grundloven var genstand for ændringer strid og mange optog i slutningen af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre – nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94, lod hånt om folketingets flertal, og oprettede et korps af gendarmer der kunne slå ned på utidige politiske optog og andre unoder fra pøblen.
 
 [[Hør mere om Estrups evner på vores cykeltur på Vestvolden]]
@@ -58,11 +55,10 @@ Grundloven var genstand for ændringer strid og mange optog i slutningen af 1800
 Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev politisk skik. Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.
 
 
+#1915: Kvinderne viser flaget.
+##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen.
 
-##1915: Kvinderne viser flaget.
-###Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen.
-
-[[!img kvindeoptog4.jpg size=500x]]  
+[[!img kvindeoptog4.jpg size=500x  caption="Sif Obel bar fanen, og blev genstand for stor beundring i pressen."]]  
 
 **Baggrund:** Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også. Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene.
 
@@ -74,8 +70,7 @@ Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt af Køben
 
 "På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark."
 
-[[!img kvindetoget6.jpg size=500x]]  
-Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på.
+[[!img kvindetoget6.jpg size=500x  caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]]
 
 **På Spil:** Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog. Kongens svar viser dog også at den fulde lighed ikke var en given ting endnu.
 
@@ -86,8 +81,7 @@ Kontrasten var også tydelig mellem Danmark og størstedelen af Europa i 1915, d
 ##1920 – Mellem statskup og revolution
 ###Fra Københavns Rådhus til Amalienborg.
 
-[[!img strejke.jpg size=500x]]  
-I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution.
+[[!img strejke.jpg size=500x  caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]]
 
 **Baggrund:** Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte det slesvigske spørgsmål sætter skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig måtte Tyskland afstå land, og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vores dages grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede at Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især Flensburg blev dansk. Statsminister Zahle nægtede, med og henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
 
@@ -110,22 +104,9 @@ To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående udf
 Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser. Både i byen og i bøgerne.
 
 
-
-
-
-
-
-
-[[!template id=note text="""tekst"""]]
-
 """]]
 
 [[!tag blog]]
 
 
 
-
-[[!img 1848optog.jpg size=500x]]  
-[[!img kvindeoptoget6.jpg size=500x]]  
-[[!img kvindetoget6.jpg size=500x]]  
-[[!img 1920optog.jpg size=500x]]