Korrektur m skjult ombrydning og citat.

5 files changed, 377 insertions, 179 deletions

diff --git a/vejviseren/1930-overblik.mdwn b/vejviseren/1930-overblik.mdwn
index 97255477..b0d5c81c 100644
--- a/vejviseren/1930-overblik.mdwn
+++ b/vejviseren/1930-overblik.mdwn
@@ -18,15 +18,18 @@ else="""
 
 ##Overblik over Undergangen
 
-Tag på katastrofekurs, dødsrute og deroute med Tom Kristensen som ledestjerne.
+Tag på katastrofekurs, dødsrute og deroute med Tom Kristensen
+som ledestjerne.
 
-Tom Kristensen (1893 – 1974) levede ualmindeligt tæt med sin tid og sin by, og hans stemme lader sig høre på tværs af alle de tiår, der ellers kan overdøve en digter.
+Tom Kristensen (1893 – 1974) levede ualmindeligt tæt med sin
+tid og sin by, og hans stemme lader sig høre på tværs af alle
+de tiår, der ellers kan overdøve en digter.
 
-##Links:  
+## Links
 [[Undergang København|tomkristensen]]
 Turene **Undergang København** og Tom og **Trediverne**
 
-###Artikler i Vejviseren:  
+## Artikler i Vejviseren
 [[Vejviser 1930|/vejviseren/vejviser-1930]]  
 Langs Vesterbros Passage – nerven i 30’ernes moderne København.
 
@@ -35,23 +38,27 @@ Strejftog i byen gennem 50 år, med Tom Kristensens digte og ord.
 
 [[En ung Tom Kristensen fortæller i 1914 om det flakkende, forhærdede blik, der skal til for at beskrive byen.|/manifest-1914]]
 
-##Tom Kristensen er aktuel – og ikke alene hos byvandring.nu.
-Den 22.1. har Hærværk premiere på Det Kongelige Teater. Det er den første opsætning af Hærværk på teater – selvom det er en djævelsk dramatisk roman.  
+## Tom Kristensen er aktuel – og ikke alene hos byvandring.nu
+Den 22.1. har Hærværk premiere på Det Kongelige Teater. Det er
+den første opsætning af Hærværk på teater – selvom det er en
+djævelsk dramatisk roman.  
 [Link til Hærværk på Det Kongelige Teater](http://kglteater.dk/det-sker/forestillinger/sason-2013-2014/skuespil/harvark)
 
-Forfatteren Søren Damm har netop udsendt ”Sol for en Blind” med tekster af Tom Kristensen til musik. Det blev en ørehænger under arbejdet med turen.  
+Forfatteren Søren Damm har netop udsendt ”Sol for en Blind”
+med tekster af Tom Kristensen til musik. Det blev en ørehænger
+under arbejdet med turen.  
 [YouTube video med mindedigt om Gustaf Much-Pedersen, der faldt som Spaniensfrivillig i 1938](http://www.youtube.com/watch?v=bSvSiYOgvcs)
 
-I Januar 2014 hørte vi om det sensationelle fund af nye strofer til digtet Angst. Blandt andet dette vers:
-
-*Jeg har set på de knækkede stole
-som lå spredt i mit hærgede rum
-og bekendelsen skreg i mit hjerte
-skønt min læbe var gnaven og stum.*
-
-Disse nyfundne strofer indgår med mange andre vores byvandringer over Tom Kristensen.
+I Januar 2014 hørte vi om det sensationelle fund af nye
+strofer til digtet Angst. Blandt andet dette vers:
 
+> Jeg har set på de knækkede stole  
+> som lå spredt i mit hærgede rum  
+> og bekendelsen skreg i mit hjerte  
+> skønt min læbe var gnaven og stum.
 
+Disse nyfundne strofer indgår med mange andre i vores
+byvandringer over Tom Kristensen.
 
 """]]
 
diff --git a/vejviseren/drainspotting.mdwn b/vejviseren/drainspotting.mdwn
index c15e0bf4..784fae26 100644
--- a/vejviseren/drainspotting.mdwn
+++ b/vejviseren/drainspotting.mdwn
@@ -2,79 +2,127 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img dublin.jpg align="right" size="" alt=""]]  
+[[!img dublin.jpg align="right" alt="Kloakdæksel fra Dublin"]]
 
-Kloakdæksler solide døre til byens underverden. Men der er kommet et par flyvende til København, og er landet i Superkilen på Ydre Nørrebro. Tag med på en lille verdenstur om dæksel-design og drainspotting.
+Kloakdæksler er solide døre til byens underverden. Men der er
+kommet et par flyvende til København, og er landet i
+Superkilen på Ydre Nørrebro. Tag med på en lille verdenstur om
+dæksel-design og drainspotting.
 
 [[Læs mere...|vejviseren/drainspotting]]
 
 """
 else="""
 
-
-#Drainspotting - opdag byens bund.
+# Drainspotting - opdag byens bund
 *Sofie Cold-Ravnkilde*
 
-###Superkilen på Ydre Nørrebro er fuld af objekter fra hele verden. Det gælder også dørene til byens undergrund.  
+Superkilen på Ydre Nørrebro er fuld af objekter fra hele verden.
+Det gælder også dørene til byens undergrund.
 
-<br>
 [[Og hvad er så Superkilen? Find den i artiklen om Ydre Nørrebro og Nordvest|/vejviseren/udfordringen]]
 
-Når øjnene har vænnet sig til de stærke farver på Superkilen, begynder de mange elementer fra andre verdensdele at blive tydelige. Overvejelser over hvilken type belægning, der skal bruges eller hvordan dæksler kan se ud, er ikke noget vi tænker over til hverdag. På Superkilen er det anderledes. Her er alt byens nips pludselig skiftet ud.  
-
-En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud, der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast.  
-
-[[!img kbh-kolaklaag.jpg align="right" size="" alt="" class=solo]]  
-
-*København anvender flere forskellige kloakdæksler, der mest almindelige er det her, som mange tror, er designet af Bindesbøll. Desværre kan det ikke dokumenteres og ingen ved, hvem der egentlig står bag det klassiske design med meanderbort.*  
-
-
-BIG udtalte i forbindelse med projekt Superkilen, at det trods alt ville være sært, hvis danskerne havde lavet det bedste af det hele hver gang. Det var en del af inspirationen, resten kom da BIG, Superflex og landskabsarkitekterne Topotek 1 blev enige om, at borgerinddragelse skulle være central for udviklingen af Superkilen. Beboerne på Nørrebro omkring Superkilen kommer mange steder fra, ifølge Superflex fra over halvtreds forskellige lande. De lokale blev bedt om at nominere bestemte genstande – det kunne fx være en bænk fra fødebyen eller et skilt fra ens yndlingsrejsemål.  
-
-[[!img dublin.jpg align="right" size="" alt="" class=solo]]  
-
-*Dækslet fra Dublin virker ikke så fremmedartet. Det er vores fælles rødder i vikingekulturen der kommer til udtryk her.*
-
-###Dørene under vores fødder
-Én af de internationale detaljer er dækslerne. Dæksler er døre til en undergrundsverden, hvor forskellige forsynere leverer fx gas og vand til borgerne. Porte til den enorme og ofte ukendte verden af kloakker og installationer, der er byens kredsløb. De forskellige udformninger fortæller os om dækslets alder og hvad det dækker over.  
-
-Superkilens kloakdæksler er hentet fra Frankrig, Irland, Israel, Polen og Tanzania. De er stadig runde, de er stadig af støbejern, og de er stadig på størrelse med dem, Københavns kommune ellers bruger. Dekorationerne er dog ganske anderledes. Og netop det kan jo være en udmærket dør til samtaler om Nørrebros mange forskellige kulturer og deres respektive æstetik.  
-
-
-[[!img gdansk.jpg align="right" size="" alt="" class=solo]]  
-
-*Her er kloaklåget, der stolt erklærer at det er fra Gdansk i Polen.*
-
-##Dæksel-mania  
-I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler. Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittig populær.  I dag har omkring 95 % af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget dæksel og det er naturligvis blevet en sport at fotografere disse – også for turister. Selvom man fotograferer motiver fra lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak – og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion.  
-
-[[!img kyoto.jpg align="right" size="" alt="" class=solo]]  
-
-*Man behøver ikke kunne japansk for at forstå, at de to følgende dæksler ikke er til kloaker. Det første dæksel skal man tage til Kyoto i Japan for at se.*  
-
-Den japanske mani med dæksler har ledt til begrebet drainspotting – folk, der rejser rundt i verden og fotograferer dæksler.  Det har også gjort, at mange byer i verden får designet nye, stedtypiske dæksler. I København har vi fx fået nye dæksler i forbindelse med H.C. Andersens jubilæum i 2005.
-Så tag kameraet i den ene hånd og børn eller barnlige sjæle i den anden og gå på dæksel-safari på Superkilen eller i hele byen!  
-
-[[!img tokyo.jpg align="right" size="" alt="" class=solo]]  
-*Dette dæksel i mangastil findes i Tokyo. Det særlige japanske indslag på Superkilen er en kæmpeblæksprutte, som man også kan blive opslugt af.*  
-
-
-###Links
-Se mere om Superkilens udvikling og dertil hørende kontroverser: [Hans Kragh-Jacobsens film Shishkebab.](http://vimeo.com/81501467)  
-
-[Superkilen har også sin egen hjemmeside:.](http://superkilen.dk/)  
-
-Når du går rundt i det farverige univers kan du finde de historier om de enkelte bænke, dæksler, klatrestativer osv. ved at hente en App. [Find Superkile-app til smartphone her.](http://superflex.net/tools/superkilen_app)
-
-[De samme historier kan kan checke ud på sin computer her](http://superflex.net/superkilen)
+Når øjnene har vænnet sig til de stærke farver på Superkilen,
+begynder de mange elementer fra andre verdensdele at blive
+tydelige. Overvejelser over hvilken type belægning, der skal
+bruges eller hvordan dæksler kan se ud, er ikke noget vi tænker
+over til hverdag. På Superkilen er det anderledes. Her er alt
+byens nips pludselig skiftet ud.
+
+En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune
+anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre
+kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem
+tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder
+som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget
+på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud,
+der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast.
+
+[[!img kbh-kolaklaag.jpg alt="Kloakdæksel fra København" class=solo]]
+
+*København anvender flere forskellige kloakdæksler, der mest
+almindelige er det her, som mange tror, er designet af Bindesbøll.
+Desværre kan det ikke dokumenteres og ingen ved, hvem der
+egentlig står bag det klassiske design med meanderbort.*
+
+BIG udtalte i forbindelse med projekt Superkilen, at det trods
+alt ville være sært, hvis danskerne havde lavet det bedste af
+det hele hver gang. Det var en del af inspirationen, resten kom
+da BIG, Superflex og landskabsarkitekterne Topotek 1 blev enige
+om, at borgerinddragelse skulle være central for udviklingen af
+Superkilen. Beboerne på Nørrebro omkring Superkilen kommer mange
+steder fra, ifølge Superflex fra over halvtreds forskellige
+lande. De lokale blev bedt om at nominere bestemte genstande
+– det kunne fx være en bænk fra fødebyen eller et skilt fra
+ens yndlingsrejsemål.
+
+[[!img dublin.jpg alt="Dæksel fra Dublin" class=solo]]
+
+*Dækslet fra Dublin virker ikke så fremmedartet. Det er vores
+fælles rødder i vikingekulturen der kommer til udtryk her.*
+
+## Dørene under vores fødder
+Én af de internationale detaljer er dækslerne. Dæksler er døre
+til en undergrundsverden, hvor forskellige forsynere leverer
+fx gas og vand til borgerne. Porte til den enorme og ofte
+ukendte verden af kloakker og installationer, der er byens
+kredsløb. De forskellige udformninger fortæller os om dækslets
+alder og hvad det dækker over.
+
+Superkilens kloakdæksler er hentet fra Frankrig, Irland, Israel,
+Polen og Tanzania. De er stadig runde, de er stadig af støbejern,
+og de er stadig på størrelse med dem, Københavns kommune ellers
+bruger. Dekorationerne er dog ganske anderledes. Og netop det
+kan jo være en udmærket dør til samtaler om Nørrebros mange
+forskellige kulturer og deres respektive æstetik.
+
+[[!img gdansk.jpg alt="Kloakdæksel fra Gdansk" class=solo caption="Her er kloaklåget, der stolt erklærer at det er fra Gdansk i Polen."]]
+
+## Dæksel-mania
+
+I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler.
+Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som
+skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittigt populær. I dag har
+omkring 95% af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget
+dæksel, og det er naturligvis blevet en sport at fotografere
+disse – også for turister. Selv om man fotograferer motiver fra
+lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt
+design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak –
+og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion.
+
+[[!img kyoto.jpg align="right" alt="Design fra Kyoto" class=solo]]
+
+*Man behøver ikke kunne japansk for at forstå, at de to følgende
+dæksler ikke er til kloakker. Det første dæksel skal man tage
+til Kyoto i Japan for at se.*
+
+Den japanske mani med dæksler har ledt til begrebet drainspotting
+– folk, der rejser rundt i verden og fotograferer dæksler.
+Det har også gjort, at mange byer i verden får designet nye,
+stedtypiske dæksler. I København har vi fx fået nye dæksler i
+forbindelse med H.C. Andersens jubilæum i 2005.
+
+Så tag kameraet i den ene hånd og børn eller barnlige sjæle i
+den anden og gå på dæksel-safari på Superkilen eller i hele byen!
+
+[[!img tokyo.jpg alt="Kloakdæksel fra Tokyo" class=solo caption="Dette dæksel i mangastil findes i Tokyo. Det særlige japanske indslag på Superkilen er en kæmpeblæksprutte, som man også kan blive opslugt af."]]
+
+
+## Links
+Se mere om Superkilens udvikling og dertil hørende kontroverser:
+[Hans Kragh-Jacobsens film Shishkebab](http://vimeo.com/81501467)
+
+[Superkilen har også sin egen hjemmeside:](http://superkilen.dk/)
+
+Når du går rundt i det farverige univers kan du finde historier
+om de enkelte bænke, dæksler, klatrestativer osv. ved at hente
+en App. [Find Superkile-app til smartphone her](http://superflex.net/tools/superkilen_app)
+
+[De samme historier kan man checke ud på sin computer her](http://superflex.net/superkilen)
 
 ---
 
-[[Baggrundsartikel om sammenstød og byens puls på Ydre Nørrebro og i Nordvest.|/vejviseren/udfordringen]]
-
+[[Baggrundsartikel om sammenstød og byens puls på Ydre Nørrebro og i Nordvest|/vejviseren/udfordringen]]
 
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
-
-
diff --git a/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn b/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn
index cd891ac2..5d928703 100644
--- a/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn
+++ b/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn
@@ -4,58 +4,99 @@
 
 [[!img bananvogn.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
-
-Folmer Bendtsens fulgte en snørklet vej til berømmelse som maler. Vejen gik igennem Københavns Nordvest-kvarter, som ikke er kendt for sin skønhed. Men Bendtsen havde blik for stedet.  
+Folmer Bendtsens fulgte en snørklet vej til berømmelse som
+maler. Vejen gik igennem Københavns Nordvest-kvarter, som ikke
+er kendt for sin skønhed. Men Bendtsen havde blik for stedet.
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/folmerbendtsen]]
 
 """
 else="""
 
+# Kunstnerens kvarter: Maleren med bananvognen
 
-#Kunstnerens kvarter: Maleren med bananvognen.
-
-Nørrebro møder Nordvest i et sammenstød af veje og bygninger, uden harmoni tænkt med i ligningen. Til gengæld er her travlt og ret herligt. Men hvor finder man inspiration til at hylde denne rodebutik?
-
-[[!img Folmer-B-sneborn.jpg align="right" size="" alt=""]]
-*Et senere stik af Folmer Bendtsen. Karrieren igennem vendte han tilbage til kvarteret efter motiver.*  
-
-For firs år siden gik her en ung mand og solgte bananer fra en trækvogn. Det var krise og hårde tider, men Folmer havde charme og en god ballast. Hans mor var alene med ham, men hun fandt nogle søde plejeforældre på Nørrebro, indtil hun selv kunne passe ham. Vejen til en kunstnerisk karriere var ikke direkte for en fattig ung mand i 1920’erne og 30’erne. Til gengæld var den farverig. Med hans egne ord:
-
-*”Ud af skolen som 14-årig. Først på kontor. Uudholdeligt. Jeg stak til søs som 16-årig. Til Ceylon, Sydafrika og Middelhavsområdet i fire-fem år. Så kom arbejdsløshedsperioden i 1927-28. Skibene blev lagt op. (…) Jeg begyndte som klunser på lossepladserne. Jeg samlede flasker, klude og jern. Det solgte jeg og købte blomster for pengene og blev gadehandler. Det gik fint. Til sidst fik jeg en trækvogn med bananer (…)*"   
-
-[[!img bananvogn.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-I 1935 var 1 krones købekraft det samme som 35 kr. i dag. (kilde: Danmarks Statistik)
+Nørrebro møder Nordvest i et sammenstød af veje og bygninger,
+uden harmoni tænkt med i ligningen. Til gengæld er her travlt
+og ret herligt. Men hvor finder man inspiration til at hylde
+denne rodebutik?
 
-*"På det tidspunkt var jeg flyttet ud på Alexandravej og var blevet gift med en smørrebrødsjomfru. Jeg blev en virkelig skrap gadehandler. For at holde varmen gik jeg ind imellem på folkekøkkenerne og begyndte at læse aviser. Der stod noget, jeg ville vide noget mere om – og så kom jeg på folkebiblioteket i Stefansgade."*
+[[!img Folmer-B-sneborn.jpg align="right" size="" alt="" caption="Et senere stik af Folmer Bendtsen. Karrieren igennem vendte han tilbage til kvarteret efter motiver."]]
 
-Han fik en lidenskab for at male. I starten ikke turde han ikke slå staffeliet op ved bopælen. Men så fik han solgt frugt og malet på Vesterbro og i Sydhavnen. I baggårdene og de helt nye kvarterer, der skød op overalt - langt fra akademiet og de kunstneriske kredse.
+For firs år siden gik her en ung mand og solgte bananer fra en
+trækvogn. Det var krise og hårde tider, men Folmer havde charme
+og en god ballast. Hans mor var alene med ham, men hun fandt
+nogle søde plejeforældre på Nørrebro, indtil hun selv kunne
+passe ham. Vejen til en kunstnerisk karriere var ikke direkte
+for en fattig ung mand i 1920’erne og 30’erne. Til gengæld var
+den farverig. Med hans egne ord:
 
-*"Jeg malede også oppe i min lejlighed. Det førte til at jeg blev skilt fra smørrebrødsdamen. Jeg forstår hende godt. Jeg ødelagde hendes pæne stuer med farveklatter. Hendes livsdrøm var en grøntforretning og en pæn lejlighed i Thorsgade. Det var min skyld…  
-Så kom miraklet. Det var K. K. Steincke og Ole Vindings skyld. Jeg købte alle mine farver hos kunsthandler Henning Larsen i Knabrostræde. Han blev brændt af. Der var en anden maler, som skulle holde udstilling – men han blev væk. Så fik Henning Larsen den skrupskøre idé, at det kunne være sjovt at se lidt nærmere på ham bananvognsejeren, der købte så mange farver."*  
+*”Ud af skolen som 14-årig. Først på kontor. Uudholdeligt. Jeg
+stak til søs som 16-årig. Til Ceylon, Sydafrika og
+Middelhavsområdet i fire-fem år. Så kom arbejdsløshedsperioden
+i 1927-28. Skibene blev lagt op. (…) Jeg begyndte som klunser
+på lossepladserne. Jeg samlede flasker, klude og jern. Det
+solgte jeg og købte blomster for pengene og blev gadehandler.
+Det gik fint. Til sidst fik jeg en trækvogn med bananer (…)*"
 
-[[!img bananvognpalexandervej.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-
-*"Så arrangerede han en udstilling med mine billeder. Jeg var målløs og havde faktisk medlidenhed med staklen. Men så skrev Ole Vinding en strålende anmeldelse i Ekstra Bladet. Noget med – husker jeg endnu – ”Manden fra den blånende sø og den gule bananvogn”. Næste dag gik K. K. Steincke op og købte to billeder. Jeg fik en formue for dem. 150 kr. pr. stk.”*
- 
-Den veltalende banansælger brugte sine øjne, og har givet os et blik for skønheden i det nye København. Så tak til Folmer Bendtsen, og tak til Kunsthandler Larsen, der gav ham chancen i 1935.
+[[!img bananvogn.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
-###Links
-[[Byvandringen Udfordringen|udfordringen-tur]] foregår netop i området omkring Nørrebro Station. 
+I 1935 var 1 krones købekraft det samme som 35 kr. i dag
+(kilde: Danmarks Statistik).
+
+> På det tidspunkt var jeg flyttet ud på Alexandravej og var
+> blevet gift med en smørrebrødsjomfru. Jeg blev en virkelig
+> skrap gadehandler. For at holde varmen gik jeg ind imellem på
+> folkekøkkenerne og begyndte at læse aviser. Der stod noget,
+> jeg ville vide noget mere om – og så kom jeg på
+> folkebiblioteket i Stefansgade.
+
+Han fik en lidenskab for at male. I starten turde han ikke slå
+staffeliet op ved bopælen. Men så fik han solgt frugt og malet
+på Vesterbro og i Sydhavnen. I baggårdene og de helt nye
+kvarterer, der skød op overalt - langt fra akademiet og de
+kunstneriske kredse.
+
+> Jeg malede også oppe i min lejlighed. Det førte til at jeg
+> blev skilt fra smørrebrødsdamen. Jeg forstår hende godt. Jeg
+> ødelagde hendes pæne stuer med farveklatter. Hendes livsdrøm
+> var en grøntforretning og en pæn lejlighed i Thorsgade. Det
+> var min skyld…
+
+> Så kom miraklet. Det var K. K. Steincke og Ole Vindings skyld.
+> Jeg købte alle mine farver hos kunsthandler Henning Larsen i
+> Knabrostræde. Han blev brændt af. Der var en anden maler, som
+> skulle holde udstilling – men han blev væk. Så fik Henning
+> Larsen den skrupskøre idé, at det kunne være sjovt at se lidt
+> nærmere på ham bananvognsejeren, der købte så mange farver.
+
+[[!img bananvognpalexandervej.jpg align="right" size="" alt=""]]
+
+> Så arrangerede han en udstilling med mine billeder. Jeg var
+> målløs og havde faktisk medlidenhed med staklen. Men så skrev
+> Ole Vinding en strålende anmeldelse i Ekstra Bladet. Noget med
+> – husker jeg endnu – ”Manden fra den blånende sø og den gule
+> bananvogn”. Næste dag gik K. K. Steincke op og købte to billeder.
+> Jeg fik en formue for dem. 150 kr. pr. stk.”*
+
+Den veltalende banansælger brugte sine øjne, og har givet os
+et blik for skønheden i det nye København. Så tak til Folmer
+Bendtsen, og tak til Kunsthandler Larsen, der gav ham chancen
+i 1935.
+
+## Links
+[[Byvandringen Udfordringen|udfordringen-tur]] foregår netop i området omkring Nørrebro Station.
 
 Læs mere om kvarteret i baggrundsartiklen [[Sammenstød på Grænsen|/vejviseren/udfordringen/]]
 
 Gå til hjemmesiden for Folmer Bendtsen, med bl.a. en kort film fra 1980, hvor maleren siger nogle gode ord om kunst.
-[[http://www.folmerbendtsen.dk]]  
+[[http://www.folmerbendtsen.dk]]
 
-Der er mange flere historier om Bendtsen – der var kommunist en periode, og modstandsmand under besættelsen. Det kan man læse om i Christian Kirkebys biografi fra 2009.
+Der er mange flere historier om Bendtsen – der var kommunist i
+en periode og modstandsmand under besættelsen. Det kan man
+læse om i Christian Kirkebys biografi fra 2009.
 
 [[!img FolmerBendtsenBogForside-stor.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
-
-
-
-
diff --git a/vejviseren/nyhedsbreve.mdwn b/vejviseren/nyhedsbreve.mdwn
index 077a245c..7137339b 100644
--- a/vejviseren/nyhedsbreve.mdwn
+++ b/vejviseren/nyhedsbreve.mdwn
@@ -1,18 +1,17 @@
 # Nyhedsbreve
 
+## Nyhedsbreve 2014
 
-##Nyhedsbreve 2014
-
- * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/QaSAz) - Nørrebro / Nordvest, Kirker og Indre By.  
+ * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/QaSAz) - Nørrebro/ Nordvest, Kirker og Indre By
  * [Nyhedsbrev januar](http://eepurl.com/MGcG1) - Tom Kristensen, Skoleture, Rundetårn
 
 
-##Nyhedsbreve 2013
+## Nyhedsbreve 2013
 
- * [Nyhedsbrev november](http://eepurl.com/Gke-r)  - Gavekort, juleture, Helsingør.
- * [Nyhedsbrev august](http://eepurl.com/DUehf) - Havfruer, Vejviser 1066, Assistens Kirkegård.
+ * [Nyhedsbrev november](http://eepurl.com/Gke-r)  - Gavekort, juleture, Helsingør
+ * [Nyhedsbrev august](http://eepurl.com/DUehf) - Havfruer, Vejviser 1066, Assistens Kirkegård
  * [Nyhedsbrev juni](http://eepurl.com/A3Kw5) - Vestvolden, Kaffe, Skriften på Væggen
- * [Nyhedsbrev maj](http://eepurl.com/ySRZb) - 18 maj 1993, Frederiksberg, Mursten.
+ * [Nyhedsbrev maj](http://eepurl.com/ySRZb) - 18 maj 1993, Frederiksberg, Mursten
  * [Nyhedsbrev april](http://eepurl.com/xt64H) - Søren Kierkegaard - Walkshops - Børsen
- * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/wRmBH) - Det Moderne Gennembrud, Ørestad, Christiansborg.
- * [Nyhedsbrev februar](http://eepurl.com/u3STb) - En Kongelig Affære, Kødbyen, Velkommen.
+ * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/wRmBH) - Det Moderne Gennembrud, Ørestad, Christiansborg
+ * [Nyhedsbrev februar](http://eepurl.com/u3STb) - En Kongelig Affære, Kødbyen, Velkommen
diff --git a/vejviseren/udfordringen.mdwn b/vejviseren/udfordringen.mdwn
index f2d2931b..e260aff3 100644
--- a/vejviseren/udfordringen.mdwn
+++ b/vejviseren/udfordringen.mdwn
@@ -4,87 +4,190 @@
 
 [[!img Nbro-station-s.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
-Hvor Nørrebro møder Nordvest, bliver øjet ramt af et kaotisk byrum. Her er et mylder af trafik, og folk fra hele verden. Læs om et charmerende og rodet sted i byen, hvor der løber en gammel grænse igennem.
+Hvor Nørrebro møder Nordvest, bliver øjet ramt af et kaotisk
+byrum. Her er et mylder af trafik, og folk fra hele verden.
+Læs om et charmerende og rodet sted i byen, hvor der løber en
+gammel grænse igennem.
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/udfordringen/]]
 
 """
 else="""
 
+# Sammenstød på grænsen
 
-
-#Sammenstød på grænsen.
-
-Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der ikke udstråler harmoni. Tag Udfordringen – for sådan hedder vores tur til et spændende sted i København. Turen starter i travlheden på et sted der både er velkendt og ”ikke noget særligt”– der hvor Nørrebro møder Nordvest.
+Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der
+ikke udstråler harmoni. Tag Udfordringen – for sådan hedder
+vores tur til et spændende sted i København. Turen starter i
+travlheden på et sted der både er velkendt og ”ikke noget
+særligt”– der hvor Nørrebro møder Nordvest.
 
 [[Udfordringen: prøv vores byvandring mellem Nørrebro og Nordvest|udfordringen-tur]]
 
-[[!img Nbro-station-s.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-
-Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørrebro Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse – motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er stresset og allermest sig selv.
-
-Navnløse Plads ligger hvor Nørrebrogade ender ved viadukten– og fortsætter i Frederikssundsvej. Fra Frederiksberg kommer Nordre Fasanvej – og det er Lygten der fører nordpå mod Bispebjerg. Et stort trafikkryds midt i København
-
-Navnløse Plads. Det er en tilsnigelse, for hjørnet af pladsen hedder Lyngsies Plads, med brostensbelægning, skulptur og en buste af Lyngsie, der ledte Arbejdsmændenes forbund. Den Der lille stationsbygning hørte til Slangerupbanen. Med den i ryggen kan vi tage bestik af krydset.
-
-På den anden side af Lygten ulmer en blok af en transformatorbyging i røde mursten. Ved siden af Nørrebro station et forsiret lejlighedshus fra 1904, og nede ad Nordre Fasanvej ligger andre og umage gamle huse fra den tid. Skrås over Lyngsies Plads ligger en moderne nyere bygning i brutalistisk svulmende beton, med skilte der skriger på opmærksomhed for supermarked og sengetøjslager. Frederikssundsvej har lave skure og en tom plads, før solide 30’er-ejendomme rejser sig betryggende.
-
-Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali, engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen. Men det er fremtidens København i et kaotisk clash.
-
-[[!img vednorrebro.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-
-##Spor og grænser  
-Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads. Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn, hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt. Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel.
-
-Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen var der ikke den store kontrol. Der lå værtshuse, værksteder og beboelse i lave huse til beboelse. Uden for bygrænsen voksede et Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse. (Opkaldt efter en plan- og lovløse guldgraverlejr i Canada). Ved Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København – uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der fortrak over i buskadset ved Lersøen, når panserbasserne i København blev for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen, eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget af det guld der blev lavet i det Klondike, og noget af det fandt vej til nogle af gårdejernes lommer.
-
-I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter inden om, og opkøbte flere sogne, og pressede Hovedstadens grænser helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave. Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele med arbejderlejligheder og vidstrakte villaveje. Men man mærker stadig den brudlinjen, hvor grænsebroen gik over Lygteåen.
-
-[[!img nrrebrostation1930.jpg align="right" size="" alt="" class=solo]]  
-
-S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse – den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro, hvor der nu er parker og cykelstier. 
-
-##Remisen ved Verdens Ende  
-Det hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade lå en gang verden ende. Eller med andre ord, her lå remisen. Skulle man længer herfra var det til var det til fods – indtil 1901. I årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere central del af transporten i København.
-
-Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at vokse, og sporvognene blev opgivet. I 1975, blev Remisen lavet Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en renovering for et par år siden er stilen mere smartness mere end sure sokker.
-
-[[!img superkileoctopus.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-
-Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den markante start på Superkilen, som også er  en af udfordringerne i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn, , thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane, marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke, cykelstativer og skraldespande af de forskelligste udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og kunstnergruppen Superflex.
-
-Superkilen hylder at områdets globale og multikulturelle karakter – så derfor er det et omdiskuteret projekt. Prpjektet har forvandlet et kedeligt stykke cykelsti og park til noget, der tiltrækker lokale beboere af meget forskellige oprindelser.
-
-På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden. [[Læs om dem her.|/vejviseren/drainspotting]]
-
-[[!img norrehjerte.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-
-##Op og ned på Nørrebro  
-Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn. Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Da arbejdspladserne rykkede også væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet ned væk og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor Mjølnerparken er i dag. – og Glud og Marstrand, der nu er Emaljehaven.  Det er med til at give kvarteret sin egen stil.
-
-Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer. Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nu). Der er både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod Nørrebro Station igen.
-
-[[!img Norrebro_01592.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-*Blik på Remisen som den tog sig ud ca. 1970*  
-
-I dag er Nørrebrogade stærkt trafikreguleret. Det er populært hos cyklisterne, men kan få nogle bilister op i det røde felt. Handelsforeningen hævder at traffikreguleringen er skyld i at Nørrebrogade aldrig rejser sig igen som forretningsgade. Til gengæld er der folk ude i Nordvest, der kunne ønske sig en smule trafikkontrol på den anden side af Nørrebro StationDer er nok at diskutere, hvor Nørrebro møder Nordvest.
-
-Den karakteristiske stationsbygning er delvis skjult bag et grønt hegn. Her graves der ud til metrostationen Nørrebro. Når den åbnes i 2018 (eller lidt senere) står området til at blive en helt central del af København. Med sit mylder af mennesker, trafikproblemer og udfordring af sanserne. 
-
-Man kan mene, hvad man vil om, etniske minoriteter, multikultur, trafikbegrænsninger, Bjarke Ingels og udviklingen i det hele taget. Du kan også tage Udfordringen som tur med Byvandring.nu, og lære et sjovt stykke København nærmere at kende.
-
+[[!img Nbro-station-s.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
-###Links  
+Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt
+foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørrebro
+Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene
+på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse
+– motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer
+sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er
+stresset og allermest sig selv.
+
+Navnløse Plads ligger hvor Nørrebrogade ender ved viadukten og
+fortsætter i Frederikssundsvej. Fra Frederiksberg kommer Nordre
+Fasanvej – og det er Lygten der fører nordpå mod Bispebjerg. Et
+stort trafikkryds midt i København
+
+Navnløse Plads. Det er en tilsnigelse, for hjørnet af pladsen
+hedder Lyngsies Plads, med brostensbelægning, skulptur og en
+buste af Lyngsie, der ledte Arbejdsmændenes forbund. Den lille
+stationsbygning hørte til Slangerupbanen. Med den i ryggen kan
+vi tage bestik af krydset.
+
+På den anden side af Lygten ulmer en blok af en
+transformatorbyging i røde mursten. Ved siden af Nørrebro
+station et forsiret lejlighedshus fra 1904, og nede ad Nordre
+Fasanvej ligger andre og umage gamle huse fra den tid. Skrås
+over Lyngsies Plads ligger en moderne nyere bygning i
+brutalt svulmende beton, med skilte der skriger på opmærksomhed
+for supermarked og sengetøjslager. Frederikssundsvej har lave
+skure og en tom plads, før solide 30’er-ejendomme rejser sig
+betryggende.
+
+Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej
+mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali,
+engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen.
+Men det er fremtidens København i et kaotisk clash.
+
+[[!img vednorrebro.jpg align="right" size="" alt=""]]
+
+## Spor og grænser
+Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads.
+Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn,
+hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt.
+Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr
+på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel.
+
+Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen
+var der ikke den store kontrol. Uden for bygrænsen voksede et
+Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse.
+(Opkaldt efter en plan- og lovløs guldgraverlejr i Canada). Ved
+Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København
+– uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der
+fortrak over i buskadset ved Lersøen, når de blev panserbasserne
+i København for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere
+sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller
+interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen
+eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget
+af det guld der blev lavet i det Klondike fandt vej til nogle
+af gårdejernes lommer.
+
+I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter
+inden om, opkøbte flere sogne og pressede Hovedstadens grænser
+helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave.
+Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele
+med arbejderlejligheder og vidtstrakte villaveje. Men man
+mærker stadig den brudlinje, hvor grænsebroen gik over Lygteåen.
+
+[[!img nrrebrostation1930.jpg align="right" size="" alt="Nørrebro Station i 1930" class=solo]]
+
+S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse
+– den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder
+neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet
+herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro,
+hvor der nu er parker og cykelstier.
+
+## Remisen ved Verdens Ende
+Der hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade
+lå en gang verdens ende. Eller med andre ord, her lå remisen.
+Skulle man længere herfra var det til fods – indtil 1901. I
+årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere
+central del af transporten i København.
+
+Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at
+vokse og sporvognene blev opgivet. I 1975 blev Remisen lavet
+om til Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et
+centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en
+renovering for et par år siden er stilen mere smartness end
+sure sokker.
+
+[[!img superkileoctopus.jpg align="right" size="" alt="Blæksprutten fra Superkilen"]]
+
+Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den
+markante start på Superkilen, som også er en af udfordringerne
+i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen
+strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande
+fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn,
+thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane,
+marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke,
+cykelstativer og skraldespande af de forskelligste
+udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med
+den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og
+kunstnergruppen Superflex.
+
+Superkilen hylder områdets globale og multikulturelle
+karakter – så derfor er det et omdiskuteret projekt. Projektet
+har forvandlet et kedeligt stykke cykelsti og park til noget,
+der tiltrækker lokale beboere af meget forskellig oprindelse.
+
+På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden.
+[[Læs om dem her.|/vejviseren/drainspotting]]
+
+[[!img norrehjerte.jpg align="right" size="" alt=""]]
+
+## Op og ned på Nørrebro
+Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn.
+Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå
+op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på
+Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Arbejdspladserne
+rykkede væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet
+ned og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor
+Mjølnerparken er i dag, og Glud og Marstrand, der nu er
+Emaljehaven. Det er med til at give kvarteret sin egen stil.
+
+Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv
+gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående
+kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som
+den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer.
+Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye
+indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der
+Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler
+stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nutidig). Der er
+både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig
+mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod
+Nørrebro Station.
+
+[[!img Norrebro_01592.jpg align="right" size="" alt="Remisen" caption="Blik på Remisen som den tog sig ud ca. 1970"]]
+
+I dag er Nørrebrogade stærkt trafikreguleret. Det er populært
+hos cyklisterne, men kan få nogle bilister op i det røde felt.
+Handelsstandsforeningen hævder at traffikreguleringen er skyld
+i at Nørrebrogade aldrig rejser sig igen som forretningsgade.
+Til gengæld er der folk ude i Nordvest, der kunne ønske sig en
+smule trafikkontrol på den anden side af Nørrebro Station. Der
+er nok at diskutere, hvor Nørrebro møder Nordvest.
+
+Den karakteristiske stationsbygning er delvis skjult bag et
+grønt hegn. Her graves der ud til metrostationen Nørrebro. Når
+den åbnes i 2018 (eller lidt senere) står området til at blive
+en helt central del af København, med sit mylder af mennesker,
+trafikproblemer og udfordring af sanserne.
+
+Man kan mene, hvad man vil om etniske minoriteter, multikultur,
+trafikbegrænsninger, Bjarke Ingels og udviklingen i det hele
+taget. Du kan også tage Udfordringen som tur med Byvandring.nu,
+og lære et sjovt stykke København nærmere at kende.
+
+
+## Links
 [[Udfordringen - prøv vores byvandring hvor Nørrebro møder Nordvest|udfordringen-tur]]
 
-Området var også en udfordring for firs år siden, men der var også en kunstner der fejrede det. Læs om [[Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen]].
-
-[[!img Folmer-B-sneborn.jpg align="right" size="" alt=""]]  
-
+Området var også en udfordring for firs år siden, med en
+kunstner der fejrede det. Læs om [[Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen]].
 
+[[!img Folmer-B-sneborn.jpg alt="Folmer Bendtsen"]]
 
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
-
-