1 files changed, 55 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn b/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..92c4d562
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn
@@ -0,0 +1,55 @@
+Fuglekvarteret.
+
+[[!meta title="metatitle"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/fuglekvarteret]]
+
+"""
+else="""
+
+[[!img billednavn.jpg]]
+
+#Fuglekvarteret – fra det ukendte København.
+
+Tag på en tur på de midst kendte veje i Fuglekvarteret i Nordvest, fra urban rodekasse til retlinet rækkehuskvarter. 
+
+Siden efterår 2014 har byvandring.nu været engageret i et lokalhistorisk projekt i Fuglekvarteret i København NV. Kvarteret byder op navne som Vibevej, Mågevej, Glemtevej, Ørnevej, Svanevej, Rørsangervej, Stærevej osv. det er ikke det mest kendte kvarter i byen. Det hjælper heller ikke at der er et Fuglekvarter på Frederiksberg også, med Duevej, Solsortevej, Fuglebakken osv. Der er den gode forklaring at begge kvarterer ligger op af Nordre Fasanvej, der fandtes længe før der var bymæssig bebyggelse og nogen anledning til at finde på vejnavne der smager af natur.
+
+Nordvests Fuglekvarter ligger op til Nørrebro Station området. Som vi har beskrevet i en anden artikel, så var dette et grænseland op til 1901, med meget spredt bebyggelse. Der lå nogle huse langs Fasanvejen og Svanevej, men ellers var det en latrinlosseplads i området. Det kom fra København og blev afleveret i et udenbys sogn. Så på kortet fra 1897 er der ikke mange veje i området.
+
+Det blev anderledes efter 1901, hvor der straks blev planlagt veje til det kommende Ørnevejskvarter. Kortet fra samme år ser ret udbygget ud – men det er blot udtryk for en plan. Men det var en plan der viste sig at holde.
+
+Første del af Fuglekvarteret er altså et område med blandet bolig og industri fra starten af 1900-tallet. Når det er blandet er det også fordi boligbyggeriet til dels stod der allerede. Blandt de kandte virksomheder derude var Nørregade Bolcher. Den forladste fabriksområde blev fredeligt overtaget af værkstedsfolk og aktivister, og blev kendt som bolchefabrikken. Nu kan man ikke længere besøge de lave bygninger ved Glentevej, da her er opført ret dyre ungdomsboliger.
+
+Ørnevejskvarteret har en sjov blanding af småindustri, uelegante kontorbygninger, friskoler og ukurante boligejendomme. Urbant og lidt ukendt. Så drt kvarter skal du have under støvlen, hvis du skal påstå at du er den mindste smule storbysmart.
+
+
+Den grønne side.
+
+De grønne linie. Tag Vibevej eller Ørnevej ud til den anden del af kvarteret.  Rørsangervej, Nattergalevej, Skovduestien, Mejsevænget. Her er du inde i et landskab af lange veje med tre etagers rækkehuse, anlagt fra 1916 og frem til 1940’erne. Her er grønt, stille og roligt og en smule anonymt. Så tilpas anonymt at man kan lade op hvis man bor her med fast arbejde. Og så er de mere oprivende dele af byen ikke langt væk.
+
+Det VAR langt væk fra København da kvarteret blev anlagt. Nok var det fine boliger for folk der havde undsluppet slummen på Christianshavn eller Borger/Adelgadekvarteret. Men det lå langt ude med spovognen, og langt op i tiden hvar her ikke fjernvarme. Opvarmning var med petroleum – som mange steder i København. Og varmt vand og komfur var via gasapparat. Man kom 25 øre i apparatet i køkkenet og så var der altså til brusebad og kogte kartofler, indtil det sagde klik og ”så var der ikke mere for den 25-øre”.
+
+
+I 1990’erne var der en del byfornyelse i ”Femkanten” som man dengang kaldte kvarteret, og dermed er det et fungerende boligkvarter med Grøndalsvænge Skole i midten. Dog er der stadig mange små lejligheder, der tiltrække studerende mere end lønmodtagere. Men de studerende skal da have nogen stedet at bo i København, så lad os håbe at der ikke bliver pillet for mget ved det.
+
+Vibevej og og Mågevej skærer sig gennem kvarteret fra Genforeningspladsen til Frederikssundsvej. Helt oppe ved Stærevej ligger der almennyttige boliger op til Hulgårdsvej. Ved hjørnet mod Hulgårds Plads er Stjerneparken oprettet, med en attraktiv indretning af hvad der var et kedeligt parkområde. Hulgårds Plads – tæt på den store trafik – er også et fænomen, hvor byen kan rumme end del af der ynder at drikke øl udendørs.
+
+
+
+Ved hjørnet af Hulgårds Plads er vi på kanten er det Bellahøj i den ene retning, Bispebjerg når man følger Tomsgårdsvej, og Brønshøj i modten og op ad bakke.
+
+[[!template id=note text="""tekst"""]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog]]
+
+
+[[!img billednavn.jpg size=600x]]
+
+
+[[!img /img/raadhusbib_bogskab.jpg class=deco]]