1 files changed, 1 insertions, 1 deletions

diff --git a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn b/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
index d8b2ffcd..e124687e 100644
--- a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
+++ b/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
@@ -92,7 +92,7 @@ Kryds Boulevarden og gå mod Politigården, forbi kasseagtige ejendomme, Nykredi
 
 Tove var psykotisk – som det hed – og indlagt i perioder. Romanen Ansigterne fra 1968 beskriver sammenbruddet for hendes karakter – Lise Mundus. Før psykosen var der stofferne. Viktor havde fundet hende og reddet hende ud af det misbrug, som hun havde udviklet i sit tredje ægteskab Sidste bind af hendes erindringer har titlen ”Gift” og dobbelttydigheden er tilsigtet. Måske er hendes tredje man – lægen – ikke så skyldig som han fremstilles i bogen, men Tove var narkoman i sit ægteskab da Viktor fandt hende i 1950. Han forlod børn og kone, og stod ved siden af hende i kampen mod afhængigheden.
 
-[[!img td_vb_elefanter.jpg size=500x class=solo caption="Elefanter glemmer aldrig. Men selv de kan ikke altid kende digt fra virkelighed. Bag Nykredits elefanter, et hjørne af Politigården"]]Hvad der er digt og virkelighed i erindringer og romaner er aldrig helt klart. Nogle har klaget over den behandling de fik i hendes prosa – bl.a. digteren Piet Hein. Andre mennesker der var tæt på hende accepterede at det var reglerne der gjaldt. Den anklagede kan altså ikke bare påberåbe sig utilregnelighed, men også sin digterskæbne.
+[[!img td_vb_elefanter.jpg size=500x class=solo caption="Elefanter glemmer aldrig. Men selv de kan ikke altid kende digt fra virkelighed. Bag Nykredits elefanter, et stykke af Politigården. Foto Viggo Bækgaard."]]Hvad der er digt og virkelighed i erindringer og romaner er aldrig helt klart. Nogle har klaget over den behandling de fik i hendes prosa – bl.a. digteren Piet Hein, som kærestede med Tove i 40'erne og mente sig udleveret i erindringerne. Andre mennesker der var tæt på hende accepterede at det var reglerne der gjaldt - også Victor andreasen efter han endegyldigt var blevet eksmand i 1971. Den anklagede kan altså ikke bare påberåbe sig utilregnelighed, men også sin digteridentitet.
 
 I en af brevene til Familiejournalen skriver en kvinde på 25 med 5 børn, at hun vil flytte fra manden til en yngre gift elsker, som hun i øvrigt skal have barn med. Tove Ditlevsen opregner i sit svar: *”7 børn, 2 kvinder og 2 mænd. Det er 11 personer, hvoraf 9 er sagesløse. Så høj en pris er den lykke ikke værd….”* sådan starter hendes fornuftige råd.