summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/waagensen.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorSiri Reiter <siri@jones.dk>2013-03-06 14:52:53 +0100
committerSiri Reiter <siri@jones.dk>2013-03-06 14:52:53 +0100
commit7ca560c0713d278fd5f60c5a7ef06a0c6798b9dd (patch)
tree74eed19c02dbf29d9250079ebaf06c687ea43b06 /vejviseren/waagensen.mdwn
parentd7f71010d6cb73987a783d5fda7f5e4f297d96c5 (diff)
Move and rename pages from vejviseren.
Diffstat (limited to 'vejviseren/waagensen.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/waagensen.mdwn114
1 files changed, 0 insertions, 114 deletions
diff --git a/vejviseren/waagensen.mdwn b/vejviseren/waagensen.mdwn
deleted file mode 100644
index af190860..00000000
--- a/vejviseren/waagensen.mdwn
+++ /dev/null
@@ -1,114 +0,0 @@
-[[!meta title="Vejviser 1886: Guide til et gennembrud"]]
-
-[[!if test="included()" then="""
-
-[[!img oesterport1886kort.jpg]]
-
-Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en
-hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen
-- og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København
-
-[[Hvad var værd at vide i 1886?|waagensen]]
-
-"""
-else="""
-
-#Vejviser 1886: Guide til et gennembrud
-Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet
-i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne,
-huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede
-til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller
-blive fortabt.
-
-[[!template id=note text="""Beboere i København:
-
- * 1850 – 136.000
- * 1860 – 155.000
- * 1870 – 202.000
- * 1880 – 266.000
- * 1890 – 367.000
- * 1901 – 469.000
-
-"""]]
-
-##Fremskridtets mand
-Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de
-praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som
-nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie
-i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et
-af Danmarks første Radioapparater.
-
-[[!img oesterport1886kort.jpg]]
-
-Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|http://www.byvandring.nu/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]]
-forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster
-og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug
-for anderledes oplysninger.
-
-##Kommunikation
-Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt
-Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg.
-Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne
-føre en samtale for 25 øre – og *”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt
-Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”*
-
-Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads
-ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for
-Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det
-hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede
-ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte
-nye Rådhus.
-
-[[!img januaraften.jpg]]
-
-*Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men
-Cirkusbygningen står endnu.*
-
-##En tur i det Grønne
-Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7
-minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt
-af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var
-tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede
-11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen
-fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.
-
-På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet
-til Skovshoved lagde til ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet
-landevej, som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet
-ved Gammel Strand og der omkring.
-
-##Høflig ledsagelse
-Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte
-mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og
-pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver
-også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre
-derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra
-teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.).
-
-Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie
-på skovtur med sporvogn.
-
-[[!img large.jpg]]
-Billede fra Københavns Museum.
-
-##Her gik grænserne.
-Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og
-Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade,
-Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro
-indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884.
-
-[[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]]
-LINKS
-
-1880: Læs Herman Bangs rapportage fra Magasin du Nord.
-1884: Christiansborg Brænder.
-1885: Prinsesse Marie kommer til Danmark (link til artikel)
-1887: Herman Bang udgiver Stuk (link til turen ”Det moderne Gennembrud”.
-
-**Til andre tider..."**
-[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren_anno_1770]]
-
-"""]]
-
-[[!meta date=2013-03-02]]
-[[!tag blog vejviseren]]