1 files changed, 6 insertions, 6 deletions

diff --git a/vejviseren/udfordringen.mdwn b/vejviseren/udfordringen.mdwn
index 6333208c..ca687b64 100644
--- a/vejviseren/udfordringen.mdwn
+++ b/vejviseren/udfordringen.mdwn
@@ -19,7 +19,7 @@ Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der ikke udstråler ha
 
 [[Udfordringen: prøv vores byvandring mellem Nørrebro og Nordvest|udfordringen-tur]]
 
-[[!img Nbro-station-s.jpg align="right" size="" alt=""]]
+[[!img Nbro-station-s.jpg align="right" size="" alt=""]]  
 
 Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørreport Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse – motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er stresset og allermest sig selv.
 
@@ -31,7 +31,7 @@ På den anden side af Lygten ulmer en blok af en transformatorbyging i røde mur
 
 Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali, engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen. Men det er fremtidens København i et kaotisk clash.
 
-[[!img vednorrebro.jpg align="right" size="" alt=""]]
+[[!img vednorrebro.jpg align="right" size="" alt=""]]  
 
 ##Spor og grænser  
 Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads. Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn, hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt. Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel.
@@ -40,7 +40,7 @@ Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen var der ikke de
 
 I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter inden om, og opkøbte flere sogne, og pressede Hovedstadens grænser helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave. Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele med arbejderlejligheder og vidstrakte villaveje. Men man mærker stadig den brudlinjen, hvor grænsebroen gik over Lygteåen.
 
-[[!img nrrebrostation1930.jpg align="right" size="" alt=""]]
+[[!img nrrebrostation1930.jpg align="right" size="" alt=""]]  
 
 S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse – den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro, hvor der nu er parker og cykelstier. 
 
@@ -49,7 +49,7 @@ Det hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade lå en gang
 
 Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at vokse, og sporvognene blev opgivet. I 1975, blev Remisen lavet Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en renovering for et par år siden er stilen mere smartness mere end sure sokker.
 
-[[!img superkileoctopus.jpg align="right" size="" alt=""]]
+[[!img superkileoctopus.jpg align="right" size="" alt=""]]  
 
 Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den markante start på Superkilen, som også er  en af udfordringerne i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn, , thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane, marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke, cykelstativer og skraldespande af de forskelligste udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og kunstnergruppen Superflex.
 
@@ -57,7 +57,7 @@ Superkilen hylder at områdets globale og multikulturelle karakter – så derfo
 
 På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden. [[Læs om dem her.|/vejviseren/drainspotting]]
 
-[[!img norrehjerte.jpg align="right" size="" alt=""]]
+[[!img norrehjerte.jpg align="right" size="" alt=""]]  
 
 ##Op og ned på Nørrebro  
 Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn. Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Da arbejdspladserne rykkede også væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet ned væk og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor Mjølnerparken er i dag. – og Glud og Marstrand, der nu er Emaljehaven.  Det er med til at give kvarteret sin egen stil.
@@ -79,7 +79,7 @@ Man kan mene, hvad man vil om, etniske minoriteter, multikultur, trafikbegrænsn
 
 Området var også en udfordring for firs år siden, men der var også en kunstner der fejrede det. Læs om [[Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen]].
 
-[[!img Folmer-B-sneborn.jpg align="right" size="" alt=""]]
+[[!img Folmer-B-sneborn.jpg align="right" size="" alt=""]]