summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2021-06-15 22:11:09 +0200
committerSiri Reiter <siri@pjones.dk>2021-06-21 20:29:23 +0200
commit99b14c21738cd494eda66c0f72dada1b017e46ea (patch)
treeb8b04676a51dd6cd8b8dec3e8bd69e1cb6a5323f /vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
parent6982bbd52ddcbd4d3c45b59c33aeadf1937f62f5 (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn10
1 files changed, 7 insertions, 3 deletions
diff --git a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
index 4a114404..a9fd79f3 100644
--- a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
+++ b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn
@@ -133,7 +133,7 @@ Tove Ditlevsens Plads er en lille plads foran Tove Ditlevsens Skole (tidlige Ma
I 1940’erne blev Tove Ditlevsen den der åbnede op for forståelsen af kvarterer som Vesterbro for mange læsere. Da hun døde i 1976, var det et kvarter på randen af en nedtur. I dag er det genopbygget og attraktivt, og Tove Ditlevsen har givet navn til en plads, en skole og den kendte Tove Ditlevsens Mindehave, der hører til værtshuset Klubben. Tove Ditlevsen er selv en faktor i at Vesterbro er noget andet i dag, end det var i hendes formative år i barndommen.
-[Læs artikel om designet af pladsen, digten og åbningen til skolen.)´](https://www.magasinetkbh.dk/indhold/tove-ditlevsens-plads)
+[Læs artikel om designet af pladsen, digten og åbningen til skolen.](https://www.magasinetkbh.dk/indhold/tove-ditlevsens-plads)
[[!img saxogadekorridor.jpg class=solo caption="Fotografi af lejlighedskorridor i Saxogade 17-19. Hvis Tove Ditlevsen havde overvejet en faktisk bygning til at være Esters Barndomshjem, så er det nok ikke nr. 17 i Saxogade, hvilket var en usigelig og ubeboelig bygning. Det kunne så have været Dannebrogsgade 17, som stadig er bevaret tæt på Otto Krabbes Plads, hvor hjertet af Vesterbros slum lå. Man kan ikke direkte formode at forfatterinden har været så konkret Men man må godt fremsætte ideen i undervisningen."]]
@@ -193,10 +193,14 @@ Regn fra De Voksne (1969)
###Digte jeg bruger på turen, som ikke er nævnt i artiklen
Erkendelse (Pigesind)
Selvportræt 3 (De Voksne)
-Lean Nielsen. Hygge i Hedebygade
+Lean Nielsen. Hygge i Hedebygade fra digtsamlingen af samme navn.
+[[!img hygge_hedbygade.png class=solo caption="Hygge i Hedebygade. Lean Nielsens snapshot af et kvarter på vej nedad i 1972."]]
+---
+
+###Faglige tekster
Ejbye-Ernst, N. Barfod, K. og Bentsen, P,: Udendørs Didaktik for lærere og pædagoger (2017, Reitzel)
Ejbye-Ernst, N. og Eggersen, D.V. (Red. 2018): E læringskursus om Udeskole (Aarhus, Via University College, 2018)
Gruenewald, David A.: Foundations of Place: A Multidiciplinary Framework for Place-Conscious Education. (American Educational Research Journal, 2003.)
@@ -206,7 +210,7 @@ Paludan, Kirsten, Videnskaben, Verden og Vi (2010, Aarhus Universitetsforlag)
NOTER
-###Tov Ditlevsens ervaring, fortalt andre steder.
+###Tove Ditlevsens erfaring, fortalt andre steder.
Det er en diskussion for sig, hvordan formidlingen og udbyttet kunne flyttes til et andet lignende miljø, fx kombineret med lokale tekster og oplysninger. Det er klart at Vesterbro har en kanonisk status, og der er meget medvind i at fortællle historien på det præcise sted. Men det dannelsesmæssige mål er at støtte de unge i at kunne færdes med følsomhed overalt.
En sådan tur med rod i den sociale forhold og litteratur kan laves i større byer i Danmark med arbejderkvarterer bygget ca. før år 1900. Sammen med Tove Ditlevsens tekster, kan man inddrage lokale tekster og fx. læsning af lokale erindringer der er samlet i lokalhistoriske foreninger, bymuseer osv.