rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 255 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md b/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md
new file mode 100644
index 00000000..88d4ec6d
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md
@@ -0,0 +1,255 @@
+[[!meta title="Tom Kristensens Københavnerår 1896 - 1946"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img tom-kristensen.jpg class="tall" link="tom-kristensen-i-kbh"]]
+
+Tom Kristensen levede vidt og bredt i København gennem et
+halvt århundrede. Hans odyssé begyndte ved Nyhavn, og nåede
+til afgrundens rand. Han opsamlede byens rytme og rastløshed,
+og gav den udtryk i rappe fejlfri vers og bidsk prosa.
+
+[[Læs mere...|tom-kristensen-i-kbh]]
+
+"""
+else="""
+
+# Tom Kristensens 50 københavnerår 1896 – 1946
+
+Han boede i København fra han var tre år og på kanten af
+sproget – og halvtreds år frem. Han opsamlede byens rytme og
+rastløshed, og gav den udtryk i rappe fejlfri vers og bidsk
+prosa.
+
+Her følger vi cykelbuddets hastige ridt gennem gadens
+skilteskov i digtet Middag (1922):
+
+> Skyggen var hastig og flimred på Baggrund  
+> Af spraglede skilte i gult og i blåt,  
+> Skilte så røde som Dannebrogs Flagbund  
+> Skilte så røde som Kød, der er råt,  
+> Skilte i gult som en mat Citron  
+> Skilte i bladgrønt og skilte i okker,  
+> Skilte som ferskner og skilte som Lax  
+> Og skilte som bare pokker.  
+
+[[!img Tomk1921.jpg class="tall" alt="Tom Kristensen 1021"]]
+
+Byen har en hektisk rytme, farlige farver og momenter af
+usikkerhed og angst. Helt håndgribeligt er hans frygt, efter
+en hest havde væltet ham af cyklen i diget Vestergade 1924.
+
+> Ud fra gadens mange porte  
+> rager lange hestemuler,  
+> gule brune, hvide sorte,  
+> som fra mørke dyrehuler  
+> Her er alle hestes gade  
+> Her er alles hestes stald  
+> Her er luften gennemknitret  
+> Af et evigt piskeknald.  
+
+Stemningen i de tidlige digte er anderledes end hos den
+fordrukne journalist Jastrau i Hærværk fra 1930. Han er
+lusket ind på arbejdspladsen efter fyraften. Dagbladet i
+romanen er modelleret over Politiken, hvor Tom Kristensen
+selv arbejdede.
+
+> Men gennem ruderne som aftenregnen havde skraveret med
+> lange, punkterede linjer, flimrede lysene fra det våde torv.
+> De kastede et skær op under loftet, uroligt og bevægeligt
+> som et nordlys blandet af sporvognenes farvede lygter og
+> bilernes skarpe projektører.
+
+Den sidste sporvogn er kørt i remise, og der er ikke bilers
+trafik over Rådhuspladsen. København er blevet mere tam siden
+Tom Kristensen skrev ”Skøn som en sønderskudt Banegård” i
+Landet Atlantis.
+
+I 1930 kunne Jastrau i romanen gå Bar des Artistes.
+
+> Øjeblikkelig døvedes de af en stærk summen af stemmer og en
+> fjern klynken fra en grammofon, en hawaiiansk guitar. Et
+> rødgult skær af tapeter og en blålig tobakståge drog dem
+> straks ind i en uvirkelig verden.
+
+Det bygger på baren i Hotel Kong Frederik i 1930’erne, men i
+dag er der en ædruelig lounge med en kaffeautomat for gæster i
+hjørnet. Og den mørke baggård med udsigt til nattehimlen –
+hvor stordrankeren den Evige Kjær flår en betændt kindtand ud
+med en knivtang? Det er et åbent område med væg-til-væg tæppe
+og stuepalmer der småfryser under ovenlysvinduerne.
+
+Stjernehvælvet og afgrunden er på større afstand i dag, end på
+Tom Kristensens tid.
+
+## Omflakkende opvækst
+
+Tom Kristensen var født i London, på Regent Park Road, hvor
+vejen skifter fra at være en pæn gade til en proletargade.
+Faderen drømte om Amerika, men søgte tilbage til København,
+da det store gennembrud udeblev.
+
+Første bopæl i København var Store Strandstræde ved Nyhavn. Et
+fattigt kvarter, hvor Tom lærte sproget og rytmen, og fik øre
+for den store verdens navne:
+
+> Hotellet Dagmar Hansen og Caféen Mozambique  
+> Stod fjernt i Horizonten om min Barndoms Odyssé  
+> Og funklede med skiltene og dunkende musik  
+> Og skreg i Sømandsdille til om Natten Klokken tre.  
+*(Fra "Nyhavns-Odyssé", 1922)*
+
+[[!img nyhavn_600.jpg class="solo" alt="Nyhavn"]]
+
+Gennem Toms barndom flyttede familien hele ti gange. Det gav
+ham både en social orienteringssans, men bidrog også til hans
+rastløshed – før rejsen endte i en funktionærbolig i
+Cikoriefabrikken i Valby. I ungdomsårene frekventerede han
+*Valbyparnasset*, der normalt holdt til hos kunstmaleren
+Jørgen Christian Jørgensen, som især levede af at male
+mellemtekster til stumfilm hos Nordisk Film.
+
+> ... når de politiske debatter larmede, for der kom folk, der
+> skulle blive nazister, og folk der skulle blive kommunister,
+> havde J. Chr. Jørgensen den vane, at han sad på en stol
+> noget afsides, som den ideelle vært bør være det. Han sad
+> foroverbøjet som en spinkel bonde, med den ene hånd over
+> shagpibens hovede og læberne stramt samlet om pibespidsen og
+> stirrede mod gulvet, mens han lyttede. Kun når der faldt en
+> bemærkning, der var alt for urimelig, fjernede han piben for
+> at få plads til at le.
+
+[[!img valbyparnas.png class="solo" alt="Valbyparnasset" caption="Beskedne rammer for store tanker: Valbyparnasset i 1923. Jørgen Chr. Jørgensen er nr. 3 fra højre, Emil Bønnelycke sidder lige under lampen i midten, og Tom Kristensen læner sig tilbage i højre side."]]
+
+Tom Kristensen var vokset op som digterspire med intellektuel
+appetit. Han havde også været en begavet dreng, der fik en
+langt bedre uddannelse end sine forældre. Han fik offentlig
+støtte til at gå på præmieskolen på Vesterbro, hvor han gik
+sammen med digterkammeraten Emil Bønnelycke - og senere på
+Henrik Madsens gymnasium på Vodroffsvej, hvor han måtte finde
+sig i drilleri for sin jævne baggrund. Det var dog en skole
+han var glad for:
+
+> Ude i byen sagde man at Henrik Madsens Skole var en
+> antiklerikal jødeskole. At den var antiklerikal, vil jeg nu
+> sætte et spørgsmålstegn ved. Der blev undervist efter
+> Frederik den Stores princip, at her på hjørnet af
+> Vodroffsvej og Phillipavej med et spiritisttempel som nabo,
+> fik enhver lov til at blive salig i sin tro. Hver uge havde
+> vi en time i religion; men den arme frimenighedspræst, der
+> havde påtaget sig hvervet, må have følt sig hensat i helvede,
+> for vi drenge var næsten alle antiklerikale. Og i den retning
+> gjorde jeg hurtige fremskridt. Jeg egnede mig ypperligt til
+> ugudelighed, da jeg var den af os, der kendte Bibelen bedst.
+*(Fra erindringerne ”Aabenhjertige Fortielser”.)*
+
+Det var en selvstændigt tænkende ung mand, der som 21-årig kunne udsende et [[manifest om, hvordan byen skulle ses og beskrives.|/manifest-1914]]
+
+[[!img madsensskole.jpg class="solo" alt="Henrik Madsens Skole"]]
+
+Vodroffsvej er også med i Hærværk, hvor hovedpersonen Ole
+Jastrau søger et opgør med kommunisten Sanders, der i sin
+nævenyttige idealisme har givet Jastraus ægteskab et sidste
+hjælpende skub mod opløsning:
+
+*På hjørnet af Vodroffsvej lå en forvirring af lave huse, et
+frønnet lysthus, der lignede en forfalden musiktribune, nogle
+plankeværker og et stykke ujævn brolægning, der førte ind til
+en fireetagers bygning, der var uden mening eller sammenhæng
+med omgivelserne, blot rejst på højkant i en dunkel forudanelse,
+om at der engang måtte blive høj bebyggelse her. Bag huset lå
+en have på størrelse med en grøft, klemt nede mellem bygningen
+og Svineryggens skråning.*
+
+På denne grund ligger i dag en flot bygning i 1930’ernes funkisstil.
+
+[[!img vodroffsvigarkassehus.jpg class="solo" alt="Funkishus"]]
+
+## Åbenbaringer på Vesterbro
+
+Tæt derved er Stenosgade med den katolske kirke, som Jastrau i
+Hærværk også får et mellemværende med.
+
+> Indtrykket af den korte Stenosgade var forvirrende, indtil de
+> stod ud for Jesu Hjertes Kirke med tårnet og de spidsbuede porte.
+> Så var gaden let fattelig, den røde kirke, der lå skubbet ind i
+> række med beboelseshusene, de røde, klosteragtige mure,
+> præsteboligen og skolen til venstre, og den private ejendom til
+> højre, som åbenbart var blevet smittet af katolicisme og havde
+> skudt et umotiveret spir. Det spidsbuede udtryk lurede på at
+> kunne brede sig som en from mine over hele den side af gaden.
+> De protestantiske privatejendomme på den anden side var som
+> skumring.
+
+Nu er vi på Vesterbro, et af byens mest travle kvarterer.
+Travlheden er begejstret beskrevet af Toms barndoms- og ungdomsven
+Emil Bønnelycke, her i et uddrag i digtet Vesterbrogade fra 1918:
+
+> En virak af biler, blå røg og benzin,  
+> og cykler der kimer i bar symphonier.  
+> En dønning, en malmstrøm, åh dagen er min.  
+> Er dens frejdige elsker og frier.  
+> I dag synes alle bekymringer fjerne.  
+> I dag er der vokset et træ i min hjerne…  
+> Men manna og løv og mærkværdige farver  
+> Og sommerinsekter og majmyg og larver.  
+
+”Bønne” havde let til begejstring og idealisme, havde tidlig
+succes og hjalp den mere komplekse Tom til anerkendelse som
+digter. Men Tom havde det ikke let med frelsen – og heller
+ikke i længden med sin gamle ven.
+
+Hr. Kistensens åbenbaringer kommer ikke nemt, men er så meget
+desto mere nådegaver. Hør nu fra Hærværk.
+
+> "Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken
+> igen. "Istedgade er nu en dejlig gade."  
+> "Hvorfor det?”  
+> "Fordi den er lang."  
+> Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens
+> fjerne, skinnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den
+> lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et
+> mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og
+> langt ude ved Enghave Plads blev de grå og gule facader
+> luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende
+> tåge.
+
+## [[Byvandringer på Vesterbro|vesterbro]]
+
+Fra Vesterbro kan man vandre med Tom Kristensen ad
+[Vesterbros Passage – der var byens moderne hovedstrøg i 1930|/vejviseren/vejviser-1930/]
+– og se om man når helskindet frem til Rådhuspladsen.
+
+Jeg vil dog slutte turen med et par strofer fra indgangen af
+”Drømmen om Frederiksberg Have” fra 1936, hvor Tom Kristensen
+trods al uro kan forsone sig med den danske idyl:
+
+> Hør, hvor det regner i Drømmenes Have!  
+> Hør, hvor det mildner med monotoni!  
+> Støtten af Enevoldskongen går roligt,  
+> Lavet på sin Sokkel hen ad en Sti.  
+> Borgerligt stille og kongeligt ene,  
+> Blottet for alle monarkiske Tegn  
+> Klædt som det bør sig i Efterårsvælden  
+> Skrider han mod mig i Træernes Regn.  
+
+> Dæmpet af Mødet med Regnen og Roen  
+> Og hans fortrolige, grå majestæt  
+> Sagtner jeg ’Gangen, forsones med Regnen,  
+> Føler jeg mig som en Konge forklædt.  
+> Hen ad en Gangsti som lavet på en Sokkel  
+> Vandrer jeg fyldt af hans Tavshed og Ånd,  
+> Tavs på hans Bud ind i Drømmenes Have  
+> Uden han truende løfted sin Hånd.*  
+
+[[!img havenetre.jpg class="solo" alt="Statue"]]
+
+[[Ture i Frederiksberg og Frederiksberg Have|frederiksberg]]
+
+[[Til overblik over Tom Kristensen og 1930-temaet|/vejviseren/1930-overblik/]]
+
+"""]]
+
+[[!tag  blog vejviseren]]
+[[!tag  artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne]]
+[[!meta date="2014-01-20"]]