summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/storebededag
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2020-03-16 19:15:01 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-04-06 10:36:37 +0200
commite30097f4a9ffc42d57df2c463ae4770b61ff8769 (patch)
treed81a0f0c0153d99346cb1e123f7bc656991086b4 /vejviseren/storebededag
parentc0be7d8b7c4caa1e1077e91912e93dac6c4e6470 (diff)
rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files
command: ``` perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})' ```
Diffstat (limited to 'vejviseren/storebededag')
-rw-r--r--vejviseren/storebededag/index.md120
1 files changed, 120 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/storebededag/index.md b/vejviseren/storebededag/index.md
new file mode 100644
index 00000000..718a6dc7
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/storebededag/index.md
@@ -0,0 +1,120 @@
+[[!meta title="Skilderi med Skandale: Østervold Aftenen før Store Bededag 1862"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+
+[[!img storebededag.jpg link="/vejviseren/storebededag" class="blog"]]
+
+Billedet viser Københavns Vold Store Bededags Aften i 1862.
+Mindst én mand anså sceneriet som skandaløst.
+Læs hvordan, og bliv introduceret til nogle af tidens kendte ansigter.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/storebededag]]
+
+"""
+else="""
+
+# Østervold aftenen før Store Bededag 1862
+
+[[!img storebededag.jpg class="solo"]]
+
+Maleriet - og antydningen af en skandale i det – fortæller om den København sociale scene anno 1862.
+
+Portene var væk, men voldene stod stadig, og både det militære
+sammenbrud i 1864 og det senere moderne gennembrud lå forude.
+København virkede som sig selv. At promenere Store Bededags Aften
+var en vigtig sociale udfoldelse. Her er det skildret af en tilskuer.
+
+Maleren A.H. Hunæus var tilskuer, for han var døvstum.
+Han har lige så lidt vidst, hvad der er blevet snakket om på Volden
+hin Store Bededags Aften, som vi har det på 152 års afstand.
+
+[[!img storebededag_hat.jpg class="solo"]]
+
+## På hat
+
+To herrer i den nyeste engelske mode ses her til højre.
+Grosserer Funder med pondus og sort hat, og forfatter
+Meïr Aron Goldschmidt – tidligere redaktør af Corsaren med lys hat og skæg.
+De hilser på madam Richter, (konen i huset, hvor Hunæus boede), og agent M.J. Phillipson.
+
+I baggrunden hviler en mand med kasket sig op ad et træ.
+Det er bagerlaugets formand, og han har grund til at hvile sig.
+Han og hans laugsfæller ville have arbejdet hårdt med at bage og sælge hveder hele dagen.
+De lader sig let opvarme i ovnen på den tilstundende helligdag,
+hvor bagerne havde fri som alle andre. Drengen i midten er Hunæus egen søn.
+
+[[!img storebededag_kongelige.jpg class="tall"]]
+
+## De Kongelige
+
+Ferdinand og Caroline var to ældre og elskede medlemmer af Kongehuset.
+Prins Ferdinand var egentlig først i arvefølgen efter sin nevø og drikkebroder kong Frederik VII,
+og nærede en stor angst for at skulle blive konge, hvis Frederik ikke overlevede ham.
+Hans gemalinde prinsesse Caroline var Frederik VI’s datter,
+og hun havde stor tolerance for ægtemandens smag for kvinder og kortspil
+(Ferdinand efterlod sig en spillegæld på 400.000 rigsdaler).
+Parret havde indlagt sig hæder under Koleraepidemien i 1853
+ved at blive i København og ikke flygte ud af byen, som andre medlemmer af det gode selskab gjorde.
+
+[[!img storebededag_kunst.jpg class="solo"]]
+
+## Kunstnerne
+
+Det er maleren Hunæus selv med høj hat, helt til højre, og hans datter og hendes barnepige forrest i udsnittet.
+De er klædt i egnsdragter fra Hedeboegnen mellem København og Roskilde.
+
+Med hatten på sned og stokken koket under hagen lever Christian Winther op til billedet af den romantiske digter.
+I et digt fra året før, „Maj 1861” trygler han foråret om at komme:
+
+> O, sødeste Madame! Vaagn op
+> Og smyk Dig i dit Kammer
+> Med Gyldenlak og Rosenknop,
+> Kom ud og end vor Jammer!
+> Vi staae i Flok paa Mark og Eng
+> Forfrosne her og slingre;
+> Vi kan knap røre Harpens Stræng
+> Med vore valne Fingre.
+
+(Det var lidt koldere i de år, også i 1862, hvor Store Bededag faldt 16/5. Man ser at der ikke er blade på træerne på Hunæus maleri.)
+
+Winther er god til at tiltale damerne. Han havde et let bevægeligt hjerte og en tunge der nemt kom på gled.
+Han priser også Våren og Kærligheden i klassikeren „Hjortens Flugt”, der blev læst som en nøgle til elskovens mysterier,
+og var den klassiske konfirmationsgave i mange generationer. Billedets skandale handler dog ikke om ham.
+Han ses ganske respektabelt i selskab med sin frue Julie.
+
+[[!img storebededag_hund.jpg class="solo"]]
+
+## Sladder og skandale
+
+Som så mange billeder bliver det først genstand for sladder et par år efter det er skabt.
+Muligheden for skandale ligger i, hvad der ligner en intim samtale mellem fru Richter og hr. Phillipson,
+som havde rygte for både handelstalent og kvindetække. Se også at damen hiver op i skørtet så krinoline og ankel kan skimtes!
+Og i den løbende hund. Hunden er traditionelt symbol på troskab, men denne her løber løbsk!
+
+Det er sikkert for meget at læse ind i billedet, men det var ikke desto mindre, hvad Hr. Richter gjorde nogle år senere.
+I mellemtiden var maleren død, og hans tiloversblevne billeder var opkøbt og udstillet
+hos kunsthandler Cohen på Amagertorv midt i byen, hvor det pludselig gav anledning til sladder.
+
+Hr. Richter kunne huske at have mødt maleren på trappen, og givet ham tilladelse til at male madammen,
+men der var intet i aftalen om at han skulle være i selskab med Phillipson eller nogen anden.
+For at undgå rygter købte Richter skilderiet for fire gange indkøbsprisen, så det forsvandt for offentlighedens nyfigne blikke.
+I nogle år var det låst bort, men fra 1874 fik det lov til at hænge fremme i familiens hjem.
+Ifølge fru Richters vilje lod familien maleriet gå videre til Statens Museum for Kunst.
+I dag kan det ses på Københavns Museum.
+
+Hunæus døde sikkert ganske uvidende om den skandale billedet kunne skabe.
+Det havde ikke vakt opsigt (eller var blevet solgt), da det var udstillet på Charlottenborg i 1862.
+Da han var stum har det nok været en bedrift at få tilladelsen af sin husherre til at afbilde madammen,
+så en nærmere beskrivelse af motivet var det næppe kommet til.
+Da han tillige var døv, har han måske endda ikke kendt til, hvilke rygter der gik om den lidt for dygtige Hr. Phillipson.
+
+### Kilde
+København, Før Nu og Aldrig bind 16, forfatter Erik Wassard, 1987.
+SMKs hjemmeside: <https://open.smk.dk/>
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel tid guldalder emne kunst]]
+[[!meta date="2014-05-08"]]