move article into blog Vejviseren

1 files changed, 215 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/royalryttertur.mdwn b/vejviseren/royalryttertur.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..8a15a3be
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/royalryttertur.mdwn
@@ -0,0 +1,215 @@
+[[!meta title="Kongelig kavalkade - en guide til Københavns royale rytterstatuer"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+Ved Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024,
+præsenterer vi om turen Kongernes København.
+Denne artikel er en guide til royale rytterstatuer
+og andre ophøjede herrer i bybilledet mellem Christiansborg og Amalienborg.
+
+[[!img royalrute.jpg class=blog link=/royalryttertur]]
+
+[[Læs mere...|/royalryttertur]]
+
+"""
+else="""
+
+#Kongelig kavalkade
+###En guide til Københavns royale rytterstatuer
+
+I forbindelse med Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024
+har Morten Lander Andersen udviklet en byvandring
+om Kongernes København fra Christiansborg til Amalienborg.
+Undervejs kommer hører man om kareter, gardere, Kongehuset
+og bygninger med royale referencer.
+Man kommer også forbi en stor del af Københavns rytterstatuer,
+som denne artikel handler om.
+
+[[!img royalrute.jpg class=high]]
+
+##Absalon
+Turen begynder under Absalons stejlende hest på Højbro Plads.
+Det er en krigerstatue fra 1902,
+hvor bispen holder balance og overblik,
+trods den stejlende hest,
+der nok er mere imponerende end de fleste af middelalderens ridedyr.
+Det er sjovt, at vor mest dramatiske rytter ikke var konge,
+men det er måske en pointe i samtiden i et selvbevidst borgerstyret København.
+Statuen er af Vilhelm Bissen, og soklen med silden af Martin Nyrop minder om,
+at fiskeri og handel også var grundlag for København.
+Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167,
+hvor Københavns slot og Christiansborg senere blev bygget
+– og i 1902 var slottet stadig ved at blive genopbygget efter branden i 1884.
+
+[[!img tokonger.jpg class=high caption="Frederik d. 7. til venstre på Slotspladsen, og Europas Svigerfar Christian d. 9. til højre ved Ridebanen."]]
+
+##Foran og inde i slottet
+På Slotspladsen står Frederik d. 7. (konge 1848-63) med mottoet "Folkets Kærlighed min Styrke".
+Statuen blev påbegyndt af H.V. Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død.
+”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død,
+og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark.
+Mange syntes, at ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger.
+Det var nok godt for hans eftermæle, at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land.
+Der er ofte demonstration på slotspladsen mod regeringen,
+men der er ingen, der råber ad Frederik,
+der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter.
+
+For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottets port og gården med Folketingets parkeringsplads.
+Ved ridebanen ser man Christian d. 9. i en fornem rytterpositur.
+Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg.
+Sådan hed den hovedlinie i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik d. 7.
+
+Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigen og katastrofen i 1864.
+Snart efter blev grundloven strammet,
+og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder,
+og han var ikke elsket blandt de fleste danskere.
+Sidst i hans regeringstid kunne parlamentarismen endelig gennemføres,
+og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87 år.
+
+Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen.
+Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn) havde haft atelier og skabt deres rytterstatuer.
+Hun arbejdede på statuen i næsten 20 år, og undervejs blev hun bl.a. kritiseret
+for at bruge en tysk Hannoveraner som model for hesten.
+Men den statelige konge havde selv talt tysk langt bedre end dansk.
+Og han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere,
+der var høje og ranke, som han selv. Der havde været større udslag i det forrige kongehus.
+
+##Ikke til hest, men alligevel højt hævede
+Kig på Frederik d. 3. (konge 1648-70) på vejen tilbage gennem slottets midterport.
+Monumentet med busten er fra 1926 og hylder sejren ved belejringen af København i 1659.
+Det var samme Frederik, der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660.
+Den var populær blandt de fleste borgere og gejstlige,
+for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt.
+Bønderne var der ingen, der spurgte.
+Frederik d. 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark med kortene tæt på kroppen.
+
+[[!img 2024trekonger.jpg class=high caption="Ikke til hest, men kan dog kigge ned på os: Frederik d. 3. i porten til Christiansborg, Christian d. 4. på toppen af sine visioner, og Frederik d. 4. oppe midt i dekorationen på Den røde Bygning."]]
+
+Hans far var en ganske anderledes slags magtmenneske.
+Når man skrår over Slotspladsen mod Børsen, får man øje på Christian d. 4. (konge 1588-1648)
+i Hans Paulli Olsens udgave fra 2015, stående på det omvendte Rundetårn foran Børsen.
+Han er fremstillet bydende og ambitiøs og måske lidt sjusket – vesten er ikke helt knappet forneden.
+Selvom han ikke var enevældig, prægede han både Danmarkshistorien og Københavns bybillede
+i kraft af sin store energi og sejlivethed.
+
+Den højest placerede konge er en anden nr. 4.
+Frederik d. 4. (konge 1699-1730) befinder sig på frontispiecen på Den røde Bygning,
+som en buste, midt mellem fredens og krigens symboler.
+Frederik var den første konge, der var født som enevældig arving,
+bevidst om, at han var født til magten.
+Han var den hårdarbejdende chef for staten,
+når han altså ikke trak stikket og holdt fest.
+Den røde Bygning er Danmarks første administrationsbygning.
+Enevælden var tiden, hvor Danmark udviklede et imponerende bureaukratisk apparat,
+som stadig holder til i dette område af København.
+
+På vejen videre går vi forbi Holmens Kirke.
+Her blev Kronprinsesse Margrethe gift med Henrik i 1967.
+Det var Christian d. 4., der fik den ombygget fra en ankersmedje til en fin kirke,
+og Frederik d. 4. gav tilladelse til, at Tordenskjold i hemmelighed blev gravsat her efter hans død i en duel.
+(Frederik d. 4. bøjede gerne reglerne, når nogen – bl.a. ham selv – virkelig fortjente det.)
+
+[[Læs mere om Frederik d. 4.  og Holmens Kirke i en artikel fra 2016 om Tordenskjolds København|/vejviseren/tordenskjold/]]
+
+Det var Frederik d. 9. (konge 1947-72), som var far til Margrethe d. 2.
+Ham finder man stående ude på Langelinie.
+Han var ikke vild med heste, og havde det bedst ved roret på et skib eller bag rattet på en sportsvogn.
+
+##Magtens tyngde og hestens vægt
+De første rytterstatuer udgjorde store bedrifter med enorme omkostninger og prestige forbundet hermed.
+Og den første havde en svær tilværelse,
+selvom det var en særligt indkaldt fransk kunstner, Abraham Cesar L’Amoreux,
+der fremstillede Christian d. 5., endda før Solkongen Louis d. 14. af Frankrig fik sin hest på Place Vendome.
+
+[[!img rytterstatue_chr5.jpg class=high caption="Christian d. 5. i bronzefarve efter en nylig voksbehandling."]]
+
+Man valgte at lave statuen af bly. Derfor sank den sammen, og figuren af Misundelsen blev placeret under den,
+i et forsøg på at stoppe det fortsatte sammenbrud, indtil en bronzeversion endelig blev støbt i 1938.
+
+Christian d. 5. (konge 1670-1699) rider vægtigt frem i romersk feltherredragt.
+Det er, som om hjelmen presser, og pligten tynger den pligtopfyldende.
+Men administrationen af den nye enevældige stat
+og drømmen om tilbageerobring af Skåne, Halland og Blekinge
+fyldte også meget i tankerne.
+Selv de siddende statuer af dyderne på statuens sokler virker trætte.
+
+Egentlig meget i kontrast til de studenter, der traditionelt har danset om Christian d. 5.
+
+Man kan se ham for sig, ridende foran sin jægerskare i Nordsjællands skove,
+hvad der var hans største lyst, men også blev hans skæbne, da en hjort fik ram på ham.
+Man ser ham fremstillet i det selskab i mosaikken på Frederiksberg Rådhus.
+
+Med hensyn til statuers tyngde og hastighed kan man notere,
+at Frederik d. 5.’s rytterstatue startede sin tilværelse på Kongens Nytorv på Gjethuset (støbehuset),
+hvor det Kongelige Teater ligger i dag.
+Da Saly’s værk endelig var færdigt efter 17 år,
+brugte flere hundrede matroser to dage på at trække og skubbe monumentet på ruller det korte stykke op til Amalienborg.
+
+## Rytterkongen
+For ikke at overhale os selv, gør vi holdt på turen ved Skt. Annæ Plads
+ved byens nyeste royale rytterstatue af Christian d. 10. (konge 1912 – 1947).
+[[!img besat_chrxstatue.jpg class=high caption="Christian d. 10. ved Skt. Annæ Plads. Han kigger ind i en række huse. Da statuen blev sat op i 1954 var der planer om at nedrive en del huse og fortsætte pladsen som boulevard op til Kongens Have."]]  
+Det var ved hans faste morgenridt gennem København under besættelsen, at han blev symbol på dansk selvstændighed eller modstand.
+Man kunne tolke det, som man ville, men kongen til hest var i hvert tilfælde meget synlig.
+Det var en sensation, selvom det var noget, han altid havde gjort, som det vanemenneske han også var.
+Ridtet i København mindede om hans ridt i 1920, da kongen red over den hidtidige grænse,
+dengang Nordslesvig blev optaget i Kongeriget Danmark.
+(Lidt upræcist og helt med vilje kaldt Genforeningen. Men hesten var faktisk helt hvid).
+
+Kongen rider både med kårde og blomster i hånden,
+det signalerer både hans statur som officer og den respekt, der endte med at omgive ham.
+Statuen er fra 1954, lavet at Einar Utzon Frank, den samme som havde stået for støbningen af bronzeversionen af Christian d. 5. på Kongens Nytorv.
+
+## Den kostbare statue
+På Amalienborg er rytterstatuen placeret mellem fire prangede palæer fra pudderparykkernes tid,
+hvor den blev opsat i 1771, fem år efter kongen var død.
+Frederik d. 5. (konge 1746-66) er udstyret i romersk imperatorkostume og toga,
+der er mere dragthistorisk korrekt end Christian d. 5.'s krigeriske udstyr fra århundredet før.
+Men hvorimod Christian d. 5. godt kunne ride i krig,
+ville hans oldebarn nok ikke være i stand til at holde sig i sadlen uden stigbøjler, da han aldrig var ædru.
+Så denne statue er rent symbolsk.
+
+Hesten er lavet efter sytten års studier af franskmanden Jean Francois Jacques Saly,
+mens han understøttede den franske kunstner og hans familie inkl. svigermoderen.
+Han var undervejs også første leder af Kunstakademiet, hvad der så var en investering i at uddanne sine egne kunstnere i stedet for at indkalde udenlandske eksperter.
+
+Soklen er nyrenoveret, og kobberplaketter fortæller om alle kongens dyder og bedrifter,
+som man kan overveje, ifald man taler latin.
+Frederik d. 5.’s forbindelse til slavehandel og plantageøkonomi er meget diskuteret i disse år.
+Monumentets sponsor er dog det meget indbringende Asiatiske Kompagni,
+der stod for en anden del af verdenshandelen.
+Statuen kostede kompagniet halvdelen af sit overskud, da regningen skulle betales.
+
+[[!img frederikVstatue.jpg class=high caption="Statuen af den ophøjede Frederik d. 5. var et kæmpe prestigeprojekt, og det er symbolet for den gode og retfærdige konge, der hyldes her, og prises i latinske fraser på siderne af soklen. Amalienborg var dengang ikke kongebolig, men simpelthen det byggeri, der i højeste grad levede op til datidens standarder."]]
+
+## Rytterstatuernes Regnestykke
+Kunsten koster penge. De første rytterstatuer er kostbare objekter.
+Det var ikke hvem som helst, der kunne udføre dem.
+Faktisk var stemningen omkring støbningen af Salys statue af Frederik d. 5. som omkring opsendelse af en rumraket.
+Man holdt vejret, mens det smeltede kobber blev hældt, og efter få sekunder kunne man ånde lettet op,
+og statuen var, som den skulle være, da den var kølet ned.
+
+Eleverne i Kunstakademiet på Charlottenborg – som Saly var første leder af - var de mestre,
+der har stået for de rytterstatuer, der er nævnt her.
+H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og Einar Utzon Franck.
+Det er ikke hvem som helst, der kan lave en rytterstatue. Og i dag er der meget få, der er i stand til det.
+
+## Første Dronning til sidst
+Faktisk er den yngste rytterstatue baseret på en 109 år gammel skitse.
+I 2006 indviede Margrethe d. 2. en rytterstatue af Margrethe d. 1. baseret på Anne Maries Carl Nielsens skitse fra 1897.
+Derfor har den også et mere upoleret udseende, end kunstneren i sin tid havde tiltænkt den.
+Margrethe d. 1. sidder der bare - sidelæns - på sin solide ganger.
+Hun skal ikke nogen steder hen, hun møder os.
+Statuen står, hvor man nærmer sig Roskilde ad landevejen (Københavnsvej), tæt på Ro’s Torv.
+
+[[!img margrethe1rytter.jpg class=high]]
+
+---
+[Link til oversigt på Wilipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/Rytterstatuer_i_Danmark)
+
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel kunst kongelige]]
+[[!meta date="2024-01-18"]]