summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2020-03-16 19:15:01 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-04-06 10:36:37 +0200
commite30097f4a9ffc42d57df2c463ae4770b61ff8769 (patch)
treed81a0f0c0153d99346cb1e123f7bc656991086b4 /vejviseren/nordhavn2020marts/index.md
parentc0be7d8b7c4caa1e1077e91912e93dac6c4e6470 (diff)
rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files
command: ``` perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})' ```
Diffstat (limited to 'vejviseren/nordhavn2020marts/index.md')
-rw-r--r--vejviseren/nordhavn2020marts/index.md198
1 files changed, 198 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md b/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md
new file mode 100644
index 00000000..df878f3b
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md
@@ -0,0 +1,198 @@
+[[!meta title="Gå selv guide til Nordhavnen"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="blog" link="vejviseren/nordhavn2020marts"]]
+Læs om Nordhavnens historie
+og brug de to ny metrostationer som afsæt for en solotur.
+Du kan også udforske videre på cykel til krydstogtskaj og skudehavn.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/nordhavn2020marts]]
+"""
+else="""
+
+# Gå selv guide til Nordhavnen
+
+>af Morten Lander Andersen
+>Fotos og efterskrift af Paul Hartvigson
+
+De nye metrostationer åbner uden officiel fejring
+og uden den planlagte tur med byvandring.nu.
+Vi vil dog invitere jer ud på en tur gennem Nordhavnens historie og nutid.
+Og tager du cykel med, kan du nå helt ud til krydstogtskaj, skudehavn
+og og der hvor fremtiden er planlagt til at vokse frem.
+
+[[!img konferencekran.jpg class="solo"]]
+
+Når du stiger op til den nye metroplads på Nordhavn,
+lander du i et stykke spændende københavnerhistorie – ja, faktisk danmarkshistorie.
+
+I 1800-tallet, da kendte skikkelser som H. C. Andersen gik tur ved stranden
+og nød udsigten over Øresund,
+kunne man ikke ane de store omvæltninger,
+de moderne tider ville få for dette stykke af kysten.
+Hvor Nordhavn Station ligger i dag,
+lå dengang et lille kalkbrænderi – anlagt i 1731 – på en lille naturlig pynt,
+der stak ud i Øresund. Kystlinjen lå, hvor Strandboulevarden løber i dag.
+
+[[!img classenshave_kalkbrand.jpg class="solo" caption="Tegningen er fra strandpromenaden ved Classen Have i 1805.
+Der er ganske udramatisk røg fra Kalkbrænderiet på den lille pynt.
+Blot to år efter foregik Slaget på Rheden,
+og nogle af de danske fartøjer lå netop i det farvand hvor dele af Nordhavn ligger i dag."]]
+
+Med tiden var der behov for en større havn,
+og i 1885 blev Nordhavnen til,
+med Redhavnen som en særlig havn, der forsynede skibe, som lå for anker ude i Øresund.
+Den blev i 1970’erne opfyldt, og Portland Towers troner i dag der hvor indsejlingen var.
+På billedet kan man se den lille havn med adgang fra Nordhavnsbassinnet,
+og også de to tårne - tidligere siloer, der er ombygget til kontorer.
+Her ligger blandet andet Tysklands ambassade i dag.
+
+[[!img redhavn_portland.png class="solo"]]
+
+I 1891 begyndte Nordhavnen at blive udbygget i den store stil
+med anlægget af en Frihavn efter fransk forbillede.
+Tyskerne var gået i gang med at grave Kielerkanalen gennem det område,
+Danmark mistede i 1864.
+Så det handlede både om national stolthed, men også om at beskytte Københavns rolle
+som mellemstation for skibstrafikken i Øresund.
+
+Et område af havet mellem Kastellet og den nye Nordhavn blev inddæmmet og udgravet til havnebassiner.
+En formidabel opgave, for det meste udført med håndkraft.
+I juni 1894 indviede man Københavns Frihavn – nøjagtig et år før Kielerkanalen!
+
+Frihavnen blev med tiden en stor succes,
+og Nordhavnen blev indlemmet i området.
+Så du kan både kalde stedet for Nordhavn og Frihavn, det går ud på ét.
+Området omkring Nordhavn Metro hedder også Århusgadekvarteret,
+fordi den lange Århusgade går fra Østerbrogade og fortsætter ud i Nordhavnen.
+Som toldfrit område var Nordhavnen spærret af med et højt jerngitter ligesom Frihavnen.
+Der var kun adgang for folk med gyldigt ærinde, for man ville undgå smugleri.
+
+[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="solo" caption="Udsigt fra metropladsen over mod de bygninger,
+hvor Riffelsyndikatet førhen lå. Billede er fra dagen før stationen åbner 28.3. 2020."]]
+
+## Den store aktion i 1944
+
+Lige omkring metrostationen ligger nogle ældre røde bygninger.
+Det er det gamle Riffelsyndikat.
+Fabrikken hed oprindeligt Dansk Rekylriffel Syndikat og var stiftet i 1896.
+Rekylgeværet, navnet hentyder til, var det berømte Madsen-gevær,
+opfundet af Vilhelm Hermann Oluf Madsen (1844-1917).
+Under Anden Verdenskrig hed fabrikken Dansk Industrisyndikat,
+men blev stadig kaldt Riffelsyndikatet.
+Våbenfabrikken havde stor tysk interesse,
+og kort efter besættelsen i april 1940 havde man leveringsaftale af våben til Tyskland og deres allierede.
+Derfor blev fabrikken udsat for flere sabotager af modstandsbevægelsen.
+Den største var et frontal angreb, hvor man på en halv time overmandede det store korps af sabotagevagter
+og placerede ikke mindre end 400 kg sprængstof, mens man tog alle de våben med, man kunne få.
+Det var den 22. juni 1944, og den aktion er gået over i danmarkshistorien
+som den største sabotage under besættelsen på grund af den enorme mængde sprængstof.
+Aktionen blev orkestreret af BOPA, men andre grupper var også med.
+Den krævede et stort mandskab; for eksempel var der modstandsfolk på Nordhavn Station,
+der standsede S-togstrafikken og advarede folk i området.
+Man anede nemlig ikke hvad der ville ske, når 400 kg trotyl blev futtet af.
+Det meste af sprængstoffet blev placeret i den store røde bygning,
+hvor der i dag ligger en Meny-filial.
+
+[[!img riffelsyndikat_dagenderpaa.png class="high" caption="Inde i forretningen fortælles historien på ti plancher.
+Plancherne er forfattet af artiklens forfatter, Morten Lander Andersen,
+og han fortæller og guider gerne i detaljer om aktionen.
+Her er en af de illustrationer forfatteren har fundet af aktionen,
+hvor man ser skaderne efter 400 tons sprængstof."]]
+
+En af Nordhavnens store succéser er Lüders konditag,
+hvor et parkeringshus har fået legeplads for alle aldre på taget.
+Det er præmieret arkitektur, og udsigten er skøn.
+Hop en tur i trampolinen og se direkte ned – alle otte etager.
+Der er to trapper derop, men også en elevator, hvis din kondi ikke er så god.
+
+**NB** Forår 2020 er taget lukket for besøg som andre steder med idrætsredskaber.
+Men Lüders er også interessant for de motiver,
+der er stanset ud i de rustrøde plader, som huset er beklædt med.
+Her er gengivet billeder, steder og personer fra Nordhavnens over 100 år lange historie.
+
+[[!img luederfrise.jpg class="solo" caption="Havnens historie udtrykt gennem huller i metal på trappen op til konditaget."]]
+
+Hvis du fra Metrostationen går ud til Kalkbrænderivej,
+ser du på hjørnet fire skulpturer af Bjørn Nørgaard – de fire tumlinger foran PFA’s hovedsæte.
+Tumlingerne repræsenterer menneskets fire aldre - barndom, ungdom, voksenliv og alderdom.
+"Barndommen" er så skinnende at man kan spejle sig i den, hvor alderdommen er rusten og reflekterende.
+
+[[!img tumlinger.jpg class="solo"]]
+
+Længere fremme ligger Kalkbrænderihavnen.
+Kalkbrænderierne havde gode tider engang,
+og der opstod et nyt kalkbrænderi – kaldet Det Nye Kalkbrænderi,
+og det før omtalte blev kreativt kaldt Det gamle Kalkbrænderi.
+Her har der ligget runde bygninger til brænding af kalk.
+De er væk til fordel for Svanemølleværket, som også har udspillet sin rolle.
+
+Kalkbrænderihavnen er ikke industrihavn mere.
+Ligesom Nordhavn har den gennemgået en forandring til nyt liv.
+En forandring som stadig foregår, og meget nyt vil ske i dette område.
+De gamle kulkraner står her stadig – i dag omdannet til konferencerum og hotelværelse.
+Her finder man også Utzonbyen.
+Jørgen Utzon – verdenskendt for operahuset i Sidney – har her sit eneste byggeri i selve København.
+Det er firmaet Paustian, der bor i det hvide tempel, som har fået selskab af lignende bygninger.
+De er tegnet af hans søn – Kim Utzon.
+Det er disse bygninger, der har inspireret til den hvide farve på den anden Metrostation, Orientkaj Station,
+der er den eneste på de nye metrolinjer, der ligger over jorden, og indtil videre er endestation.
+
+[[!img paustiankran.jpg class="solo" caption="Jørn Utzons Paustiantempel og et par gamle kraner ud mod Kalkbrænderihavnen.
+Den som står længst væk er indrettet med mødelokale i syv meters højde."]]
+
+Navnet Orientkaj antyder områdets historie med handel fra hele verden.
+Der er nogle gamle pakhuse i området, og Københavns Containerhavn bag et hegn.
+
+Nord for Orientbasinnet ligger Copenhagen International School, som åbnede i 2017.
+Bygningen spiller i grønt og blåt, som en samling firkanter,
+der spejler både vandet i bassinet og de stablede containere, som er de nærmeste naboer.
+Det er Københavns største skolebygning med 25.000 kvadratmeter.
+Den er del af et verdensomspændende net af internationale skoler,
+hvor man følger de samme læseplaner globalt.
+Det skal være muligt at flytte sin familie med jobbet og have sine børn til at gå
+i en tilsvarende skole i Los Angeles, Singapore eller Nairobi.
+
+[[!img internationalschool.jpg class="solo" caption="Skolen er bygget til at matche de nuværende naboer og hvad der måtte komme af huse i fremtiden,
+for der er planlagt et boligkvarter, hvor containerhavnen ligger nu."]]
+
+## Efterskrift: Til kanten af Nordhavn på cykel
+
+Indtil 2014 var området ved Oceankaj anløbssted for de største krydstogtsskibe,
+men det år åbnede de store krydsttogtsterminaler på Oceankaj, længst ude i Nordhavnen.
+
+Det er et godt mål for en ambitiøs cykeltur i området,
+med vendepunkt måske fra Cruise Terminalens udsigtstårn, sydligst på Ocean Kaj.
+Det vil tage et par timer at opleve hele området på to hjul
+mellem containere, gamle pakhuse og grønne arealer.
+
+[[!img cruiseudsigtstaarn.jpg class="solo" caption="Udsigtstårnet på Ocean Kaj, med Refshaleøen og Amager Bakke i baggrunden."]]
+
+Fortsæt langs metrolinien ad Sundkrogsgade fra Orientkaj Metro.
+Det er en kantet tur hvor man skal dreje højre-venstre-højre nogle gange.
+Man passerer et par af auktionshusets Bruun Rasmussens afdelinger,
+lagerpladser for containere, ubebyggede grunde, fitnesscenter, minigolf
+og UNICEFs verdenslager på vej til Oceankaj med de tre store krydstogtsterminaler.
+Der er stor aktivitet med busser, når der er anløb (i sommerhalvåret), og meget tomt alle andre dage.
+
+Oceankaj er det ene yderpunkt vendt mod øst og syd.
+Kattegatvej fører til den nordvestlige kant ved Skudehavnen bag Københavns Fisketorv
+med udsigtspunkt over mod Hellerup.
+Nordhavnstippen er et afspærret område mellem de to.
+Her bliver fyldt op med jord fra metroarbejde, og nyt land bliver skabt.
+
+[[!img skudehavnsidyl.jpg class="solo" caption="I udkanten af Skudehavnen."]]
+
+Der er planer for bebyggelse i hele området over de næste fyrre år.
+Med tiden finder vi ud af, hvor metrolinjen faktisk vil fortsætte.
+Men indtil videre hedder endestationen Orientkaj.
+
+Byvandring.nu holder øje med udviklingen og arrangerer både vandreture og cykelture i området.
+
+[[!img colorcontainer.jpg class="solo"]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel nordhavn]]
+[[!meta date="2020-03-27"]]