rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 266 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/hca_og_byen/index.md b/vejviseren/hca_og_byen/index.md
new file mode 100644
index 00000000..a07e811b
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/hca_og_byen/index.md
@@ -0,0 +1,266 @@
+[[!meta title="Der var så gyseligt inde i byen - H.C. Andersen og den store stad"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+[[!img hcarosenborgsvinedreng.png class="blog" link="/vejviseren/hca_og_byen"]]
+
+København ligger mellem linierne i H.C. Andersens forfatterskab.
+Kongens by - og bylivet i det hele taget - er beskrevet eventyrlig, idyllisk og gyselig i hans forfatterskab.
+
+
+[[Læs mere...|vejviseren/hca_og_byen]]
+
+"""
+else="""
+
+# Der var så gyseligt inde i Byen - H.C. Andersen og den store Stad
+af Paul Hartvigson, 31.3. 2019
+
+*”Der er så dejligt ude på landet”* i H C. Andersens Eventyr,
+med andedam, skræppeblade, herregårde og det lille hus der ligger ”hist hvor vejen slår en bugt”.
+
+H.C. Andersen var alligevel bybo. Hjembyen Odense var Kongerigets andenstørste by dengang,
+selv om den fynske natur rakte ind over alt, i købstaden som åen bugter sig igennem.
+I over 50 år var København base og omdrejningspunkt for digterens liv.
+Hans mange rejser bragte ham til store stæder som Paris, Rom, London og Konstantinopel.
+
+H.C. Andersen er bybo, men ikke rigtig bymenneske,
+og en vis uro ved byens uforudsigelige verden skinner igennem i hans værk.
+
+## Andersen ankommer
+
+> Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn;
+> derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen.
+
+[[!img frederiksbergudsigt1820.png class="high" caption="Udsigten fra Frederiksberg Slot ind mod København er fra 1820, året efter Andersens ankomst."]]
+
+Det er nemt at forestille sig turen gennem den kongelige have og alleen,
+og det anderledes travle stykke forstad, hvor Vesterbrogade løber i dag.
+Man kan godt forestille sig bondemanden fra *Hvad Fatter Gør er Altid det Rigtige* foretage sine uheldige byttehandler her,
+i det leben der var med uofficielle prangeri uden for byens porte.
+Jo nærmere byen kommer, des større er bondemandens ydmygelse.
+Og man kan forestille sig den kro, hvor han sætter sig ind med sin sæk med rådne æbler til sidst.
+
+> ”Mange fremmede var her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere,
+> og de er så rige, at deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!”
+
+Et eventyrligt held vender bondemandens skæbne, uden han når helt til markeds.
+
+Den første dag i København gik Andersen urørt gennem mylderet, som han ikke forstår, og som ikke gælder ham.
+
+> Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte »Jødefeide«,
+> der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande;
+> hele Byen var i Bevægelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne;
+> dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre,
+> jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i Kjøbenhavn, min Verdens Stad.
+
+”Jødefeiden” var et angreb fra nogle københavnere på byens jøder,
+med afsæt i den økonomiske krise, som jøderne ingen indflydelse havde haft på.
+Det kom fem år efter de danske jøder havde fået nærmest lige rettigheder,
+så den integration gik frem og tilbage.
+Historien om Jødefejden vender vi tilbage til i Efteråret 2019.
+Også om H.C. Andersen og hans mange jødiske venner.
+
+[[!img joedefejde.jpg class="high" caption="Soldater beskytter en gammel jøde ved Nikolaj Kirke.
+Frederik VI endte med at slå hårdt ned på jødeforfølgelserne i København, da de havde stået på i næsten et halvt år.  
+(... gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, hvor de nippedes og nappedes... fra Vanddråben, se længere nede.)"]]
+
+Det var mødet med en uforskammet billethøker ved det Kongelig Teater, 
+der fik den håbefulde unge Hans Christian til at flygte i panik.
+Her ved porten til hans længsler blev bylivet for påtrængende for den unge nytilkommer.
+
+## Øjne så store som Rundetårn
+
+> ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! Én, to!”
+
+Fyrtøjet var det første eventyr i den første samling af H.C. Andersens eventyr fra 1835.
+Soldaten kommer til den store by.
+Han har fået guldet af hundene, hvor den største har øjne så store som Rundetårn,
+og der er andre referencer, der smager af København.
+Soldaten forlyster sig og ”går på Komedie og i Kongens Have”.
+Han formøbler sine penge, og opdager fyrtøjets sande magt, får kysset prinsessen.
+Og da han bliver fanget, bliver han sat i kachotten.
+Og det er her han råber ud og får en forbipasserende skomagerdreng.
+
+[[!img domhus_arrestvindu.jpg class="high" class="solo"]]
+
+Her er et vindue til C.F. Hansens Arresthus i Slutterigade.
+På mine byvandringer påstår jeg rask væk, at det var lige dét sted, som inspirerede H.C. Andersen.
+Og når han er passeret gennem Slutterigade har fanger kigget ud på ham gennem underetagens tremmer.
+Men det kunne lige så godt være arresten i Fåborg,
+Varde eller Ebeltoft, som læserne tænkte på, når de sad med historien.
+
+Og selvfølgelig kan H.C. Andersen ikke kalde det København,
+når soldaten foranstalter en politisk omvæltning,
+og får ikke bare prinsessen og det halve kongerige,
+for H.C. Andersen så på den egenrådige landsfader Frederik VI med ærefrygt,
+og kom tæt på de senere konger, Christian VIII og Frederik VII.
+
+[[!template id=note text="""En politisk ukorrekt og sexistisk soldat.
+Han halshugger heksen (sin kvindelige arbejdsgiver), bare fordi hun er en heks.
+
+Han bortfører prinsessen og kysser hende mens hun sover.  
+> ”Soldaten måtte kysse hende, han kunne ikke lade være, for det var en rigtig soldat”.  
+Det er jo et #metoo moment lige dér.
+
+Og hvad der kunne være hans sidste ønske før han skal henrettes:
+Han beder om at ryge! Det er jo ikke et godt eksempel i dag!"""]]
+
+## Idyl i byen
+
+H.C. Andersens eventyr kan udspille sig i hvilken som helst by.
+Den standhaftige tinsoldat kommer fra haven og i rendestenen,
+snemanden lever sit korte liv i en gård i en by,
+og Kay og Gerda fra Snedronningen lever lige over for hinanden i et par huse i en smal gyde.
+Og læserne kunne forestille sig optoget i Kejserens Nye Klæder og Klods Hans på deres hjemmebane.
+
+[[!img hcaskorstenskyline.png class="high" caption="Det er alt for meget - siger Hyrdinden i eventyret - Det kan jeg ikke holde ud. Verden er alt for stor!"]]
+
+Dette er H.C. Andersen underspillet.
+Han ser detaljen, det genkendelige, og skal ikke have placeret Christiansborg
+eller Sankt Petri spir i billedet, når han skriver.
+Det er netop ikke stilen i hans eventyr.
+
+H.C. Andersens selvbiografi *Mit Livs Eventyr* byder ikke på mange tidsbilleder af København.
+Han når at oprulle et omfattende galleri af kendte kunstnere i København,
+og som sådan er bogen en fantastisk nøgle til hovedstaden i den periode vi kalder Guldalderen.
+
+Et sted er der dog et rørende billede af familiens Collins bolig,
+der blev et andet hjem for digteren, en gammel gård ved den fornemme Bredgade, med palæer som naboer.
+
+> Da Kjøbenhavns Østerport stod for Enden af Østergade,
+> og det nuværende Kongens Nytorv var aaben Mark,
+> laae der henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren;
+> det var dette Huus, der siden længe, til for faa Aar siden, laae skjævt og kantet,
+> en Bindingsværks Bygning i den anseelige Gade;
+> en gammeldags Træ-Altan førte op til Indgangen i første Stokværk;
+> det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag,
+> men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl.
+> Dette Huus skulde blive mig et forældreligt Hjem,
+> og hvo dvæler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet?
+> Nu pranger her en ny, pyntelig Gaard.
+
+Han udbreder temaet i fortællingen ”Det Gamle Hus”.
+
+[[!img collinskegaard.jpg class="high" caption="Den Collinske gård ca. 1850, dog uden grønne træer, som H.C. Andersen har med i beskrivelsen."]]
+
+Man kan også kigge i Vejviseren, hvis man skal have styr på København i 1800-tallet.
+Her kan man se hvem som er hvem, hvor de bor (blandt andet H.C. Andersen),
+og ikke mindst hvor fornemme de er, i vores artikel om [[Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]]
+
+## København genkendt og gyselig
+
+H.C. Andersens første roman har en meget københavnsk titel *Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 29*.
+Fodreise er skrevet i en fabulerende og kunstfærdig stil.
+Den foregår på det bestemteste i København, hvor Børsen, Druknehuset,
+Langebro, Vor Frelser Kirke og Amagerport optræder.
+Alligevel er stederne udstyr i en tankeleg, som byggeklodser hos et barn
+eller kulisser i tankernes teater.
+
+En sjældent eventyr, der foregår i København er Lykkens Galoscher.
+Fortællingen er nærmest en fantastisk og filosofisk novelle.
+Etatsråd Pram søger forgæves at komme fra Østergade hjem til Christianshavn,
+men er endt i Kong Hans' tid på grund af det magiske fodtøj.
+Og når fortællingen skal rejse i tid, er det mest overbevisende at det foregår fra et konkret sted.
+Senere episoder i fortællingen udspiller sig på Frederiks Hospital
+og det landlige Frederiksberg, men byen beskrives ikke så nøje.
+Det er en rodet, fortumlet og traumatiserende oplevelse,
+der venter dem der trækker i Lykkens Galocher.
+De ryger i pløret, farer til månen, kommer til at sidde fast i et gitter
+eller når til dødens rand. Det er en byhistorie med farlige forbyttelser.
+
+Byens mylder og kaos er også til stede i den korte historie Vanddråben (1848),
+hvor to trolde kigger ind i en dråbe mosevand gennem et forstørrelsesglas,
+og mikroberne kommer til at ligne beboerne i en stor by.
+
+> ”Og Trolden, som intet Navn havde, saae igjennem Forstørrelsesglasset.
+> Det saae virkeligt ud, som en heel By, hvor alle Mennesker løbe om uden Klæder!
+> Det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden,
+> hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem.
+> Hvad der var nederst skulde øverst og hvad der var øverst skulde nederst!”
+
+Det er det skræmmende, skubbende byliv med den indbyggede grusomhed, som han beskriver.
+Og måske også hans egen frygt for hånlige ord og kritikere, som han afslører.
+
+[[!img frueplads1860.png class="high" caption="H.C. Andersens lærer udi naturvidenskaben var H.C. Ørsted.
+Billedet fra Frue Plads 1860 ånder ophøjet fred, og ikke det kriblende kaos af alle mod alle, som kan aflæses i eventyret Vanddråben."]]
+
+## Hovedpersoner kommer til en hovedstad
+
+H.C. Andersen var stolt af sine romaner, som han regnede for mere end sine eventyr.
+De er skrevet for voksne, og det er del af tiden, at de klart skal beskrive verden.
+Romanernes hovedpersoner er fattige unge mennesker, der søger en vej i livet.
+Og her er byen et drømmenes mål, der kan udfordre helten.
+Således gør den unge Christian i at sejle som skibsdreng ind i København i *Kun en Spillemand* fra 1837.
+
+> Nu beskinnede Solen de mange halvfærdige Skibe paa Værfterne,
+> Arbeidsfolkene bleve synlige, og Skibet gled ind i den brede Strøm mellem Holmen og Kjøbenhavn;
+> da dykkede Bygninger, Taarne og Broer frem, man seilede lige op af en Gade det var Nyhavn.
+> Høie Huse hævede sig paa begge Sider, saa mange Etager havde intet Huus i Svendborg.
+> Store og smaa Skibe laae ved Siden af hinanden i den brede Kanal,
+> og fra hvert vaiede brogede Flag, thi der var et Bryllup der i Havnen, og saa flages der.
+> Det var en Pragt, som om Kongen skulde komme.
+> I de smalle Gader, paa hver Side af Kanalen bruste Karreeter og Vogne forbi Folk raabte og skreg.
+> Herrer og Damer, pyntede, som Herskaber, gik forbi uden at hilse hinanden.
+
+[[!img nyhavnstik.png class="high" caption="H.C. Andersen boede selv i Nyhavn 20, da han skrev romanen,
+så det var livet, der omgang ham selv, som han beskriver.
+Det er som om han kan opleve storbyens liv med sin unge hovedperson som et par briller."]]
+
+Christian oplever byens kontraster i følgeskab med et par matroser
+der slæber den naive dreng på bordellet Steffen-Karreet.
+Det kunne være i den skumle Peder Madsens Gang eller en af de usle gader omkring Nikolaj Kirke.
+
+> De gik over den store Plads. Her sad en Malmkonge til Hest, og uden om fire sorte Kæmpeskikkelser.
+> Bygningerne, han saae, syntes Slotte, og i Gaden de betraadte straalede Boutikerne den ene prægtigere end den anden.
+> Her var en Trængsel som til et Marked; Vognene foer forbi, langt stærkere end til Raadstueballet i Svendborg.
+> Nu kom de ind i smaa Gader, men Husene vare ligesaa høje, og deilige fornemme Damer,
+> stadselige som til Bal, sad ved de aabne Vinduer og hilsede saa høfligt og venligt, ligesom om de kjendte Folk.
+> Ved Gadehjørnet paa den kolde smudsige Trappesteen sad en ung dødbleg Kone i Pjalter,
+> en lille halvnøgen Dreng laae grædende med Hovedet i hendes Skjød, et guult sygt Barn diede det udhungrede Bryst;
+> hun lagde Hovedet tilbage og bandede, syntes hverken at have Sands for det større eller mindre Barn.*
+
+[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class="high" caption="Den berygtede Peder Madsens Gang åbnede lige op i den fine Østergade,
+og var en sted med social nød, druk og prostitution, her i P.C. Klæstrups streg.
+Området blev saneret og det fine Ny Østerbade blev opførst i stedet i 1890'erne."]]
+
+H.C. Andersen skildrer situationen med en uskyld der både er helt gennemsigtig og som man kan tro på.
+Byen helt tæt på og i fokus er et farligt og forræderisk sted,
+og der foregår mere, end man måske har helt lyst til at forstå.
+
+Hvad enten man er en tapper soldat med et magisk fyrtøj,
+eller en ængsteligt anlagt digter, der har en stor drengs hjerte.
+
+## En ekstra ankomst
+
+Fra Romanen "De to Baronesser" 1848.
+En anden ung person kommer ind fra landet, og byen viser sig fra sin mørke side.
+
+> Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning,
+> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker,
+> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden,
+> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider;
+> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk,
+> paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag.
+
+[[Læs mere af H.C. Andersens beskrivelse af Flyttedag i København, hvor en anden uskyldig hovedperson ankommer til den overvældende og farlige storby.|/vejviseren/flyttedag_hca]]
+
+## Ture og artikler
+
+[[Oversigtsside over byvandringer om H.C. Andersen|/hcandersen]]  
+[[Hvem er hvem i Guldalderen: Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]]
+
+[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
+
+---
+
+## Kilder
+H.C. Andersen "Mit Livs Eventyr" og andre værker, blandt andet gengivet på denne hjemmeside:  
+[HC Andersen information under Visit Odense. Hjemmeside lavet med grundighed og begejstring.](https://www.hcandersen-homepage.dk)  
+[H.C. Andersencenteret på Syddansk Universitet. Hjemmeside.](http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=boliger)  
+Flemming Luundgreen-Nielsen "København: dødsfjende-hjertenkær" i antologien "København læst og påskrevet" (1997).  
+Johan de Mylius: "H.C. Andersen: Mit Danmark" (2001).
+"""]]
+
+[[!tag vejviseren blog]]
+[[!tag personer hca guldalder artikel]]
+[[!meta date="2019-03-30"]]