summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/havfrue100aar.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorSiri Reiter <siri@jones.dk>2013-08-21 10:22:18 +0200
committerSiri Reiter <siri@jones.dk>2013-08-21 10:22:18 +0200
commit133e67a37b889d2b7f849ba7a95221c263bdb186 (patch)
tree11e6349c21798fc2d3c4675a93ad0989f0cfce4a /vejviseren/havfrue100aar.mdwn
parentf366008ac956648a3df7b6954b37eb2de5541965 (diff)
Text corrections.Remove image from inline preview.
Diffstat (limited to 'vejviseren/havfrue100aar.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/havfrue100aar.mdwn27
1 files changed, 19 insertions, 8 deletions
diff --git a/vejviseren/havfrue100aar.mdwn b/vejviseren/havfrue100aar.mdwn
index ec5349fc..58006329 100644
--- a/vejviseren/havfrue100aar.mdwn
+++ b/vejviseren/havfrue100aar.mdwn
@@ -1,11 +1,14 @@
[[!meta title="Havfruer i mere end 100 år"]]
[[!if test="included()" then="""
+**Den Lille Havfrue fylder 100 år den 23.8 2013.**
-[[!img lasirena.jpg size=200x]]**Den Lille Havfrue fylder 100 år den 23.8 2013.**
+Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver der flere og flere af dem. I nu
+hele 100 år har Evald Eriksens lille havfrue siddet på en sten ved Langelinie og
+repræsenteret Danmark, og er blevet et symbol på vor by og os selv, mens et stigende
+antal turister er strømmet til hendes fod - eller rettere fiskehale.
-Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver de flere og flere af dem. I nu hele 100 år har Evald Eriksens lille havfrue siddet på en sten ved Langelinie og repræsenteret Danmark, og er blevet et symbol på vor by og os selv, mens stigende antal turister er strømmet til hendes fod - eller rettere fiskehale.
-
-Der var havfruer før hende - men i de seneste årtier er der dukket andre sirener op langs kajerne. Læs om havfruernes historie i København, og om havfolk før og nu.
+Der var havfruer før hende - men i de seneste årtier er der dukket andre sirener op
+langs kajerne. Læs om havfruernes historie i København, og om havfolk før og nu.
[[Læs mere...|vejviseren/havfrue100aar]]
@@ -31,7 +34,10 @@ en mere eller mindre nøgen dame at kigge på i havnen.
## Digteri
H.C. Andersen fik udgivet Den Lille Havfrue i 1835 – da København endnu var omgivet af
-volde. Det er en romantisk fortælling om at elske på afstand, at gå gennem smerte og at ofre sig for kærligheden, og med en bittersød og lidt underlig afrunding. Men rørende også, og folkesagnenes femme fatale er i Andersens bearbejdning blevet offer for følelser og samvittighed. Havfruen gik fra at være en trussel til en tragisk heltinde.
+volde. Det er en romantisk fortælling om at elske på afstand, at gå gennem smerte og
+at ofre sig for kærligheden, og med en bittersød og lidt underlig afrunding. Men
+rørende også, og folkesagnenes femme fatale er i Andersens bearbejdning blevet offer
+for følelser og samvittighed. Havfruen gik fra at være en trussel til en tragisk heltinde.
Det var en fortælling, der kunne inspirere i flere overleveringer. Den inspirerede
balletten i 1903, som igen inspirerede en af Københavns ustyrlige originaler, nemlig
@@ -41,9 +47,13 @@ havnen, nægtede hun at sidde nøgenmodel, og kunstnerens kone måtte lægge kro
Der sidder hun med idealhoved, realkrop og fantasi-fiskehale i forvandlingens øjeblik
og er et godt udtryk for symbolismen. Den stod for fald som dominerende kunstretning
-dengang i 1913, men trods ekspressionisme, surealisme og modernisme overskyllede kunstverdenen, blev den Lille Havfrue mere og merepopulær i den store verden. Den Lille Havfrue herskede uantastet i havnen, og blev postkortpige, turisternes darling og et symbol man som Københavner må finde sig i.
+dengang i 1913, men trods ekspressionisme, surrealisme og modernisme overskyllede
+kunstverdenen, blev den Lille Havfrue mere og mere populær i den store verden. Den
+Lille Havfrue herskede uantastet i havnen, og blev postkortpige, turisternes darling
+og et symbol man som Københavner må finde sig i.
[[!img pakipresentersirena.jpg class=solo size=600x]]
-**Denne pakistanske TV-journalist vælger Havfruen som baggrund for sit indslag - om eftermiddagen, hvor der ikke er så overrent på Langelinie.**
+**Denne pakistanske TV-journalist vælger Havfruen som baggrund for sit indslag - om
+eftermiddagen, hvor der ikke er så overrent på Langelinie.**
Der skete noget i 1964, da fruens hoved en dag var forsvundet. Selv om et nyt blev lavet, er
det et meget stærkt billede der står tilbage. Affæren blev ikke mindre pikant af at
@@ -56,7 +66,8 @@ Trods denne udspekulerede aktion tiltrækker Havfruen hvert år en strøm af tur
Langelinje, hvor de stiger ud af busser og kæmper om adgangen og foto-vinkel på ikonet
– til tider i en panisk stavren op og ned af stenene ved stranden, gennem hele
turistsæsonen fra maj til september. I sandhed et sælsomt skue, som ville have forundret
-den gamle digter, og en daglig situationistisk happening, som kunne have fået selv Jørgen Nash til at miste mælet.
+den gamle digter, og en daglig situationistisk happening, som kunne have fået selv
+Jørgen Nash til at miste mælet.
[[!img mermess.jpg class=solo size=600x]]
## To sider af det moderne
[[!img genmod2007.jpg class=solo size=600x]]