summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2022-06-19 21:14:55 +0200
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2022-10-28 18:01:28 +0200
commitccde3cd375bad24f1a0eba3c6d00cabb749ce491 (patch)
tree6093521467e840aa6068829639adb6491fff8952 /vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
parent8cb452283fee77802b91174e7d51408429ff08d2 (diff)
normalize headlines to have one leading space and no trailing space
command: ``` find * -type f -name '*.mdwn' -execdir perl -pi -e 's/^(#+)\s*([^\s#].*?)\h*$/$1 $2/g;' '{}' + ```
Diffstat (limited to 'vejviseren/grundlovsoptog.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/grundlovsoptog.mdwn42
1 files changed, 21 insertions, 21 deletions
diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
index 30c87526..33da3255 100644
--- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
+++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
@@ -13,7 +13,7 @@ demonstrerede, at kvinderne havde styr på sagerne.
"""
else="""
-#Grundlovsoptog der gik ind i historien
+# Grundlovsoptog der gik ind i historien
Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder.
Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien blev skabt
@@ -22,10 +22,10 @@ Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.
---
-#1848: Martsdagene
-##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads
+# 1848: Martsdagene
+## Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads
-###Baggrund
+### Baggrund
Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor befolkningerne
havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom,
Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede
@@ -46,7 +46,7 @@ Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden.
Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie.
Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt!
-###Forløb
+### Forløb
Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus
også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik
turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat.
@@ -61,12 +61,12 @@ flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København
nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års
borgerkrig blev konsekvensen.
-###På Spil
+### På Spil
Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at
lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, var han
ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte.
-###Virkning
+### Virkning
Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års
borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev
uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark.
@@ -92,7 +92,7 @@ blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde.
[[Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]]
-###Mellemspil
+### Mellemspil
Grundloven var genstand for ændringer, strid og mange optog i slutningen
af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre
– nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94 - lod hånt om folketingets
@@ -106,18 +106,18 @@ Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.
---
-#1915: Kvinderne viser flaget
-##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen
+# 1915: Kvinderne viser flaget
+## Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen
[[!img kvindeoptog4.jpg class=solo caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]]
-###Baggrund
+### Baggrund
Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces
end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik
stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også.
Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene.
-###Forløb
+### Forløb
På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen.
Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra
Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade til
@@ -127,7 +127,7 @@ Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt
af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere,
at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet.
-###Virkning
+### Virkning
Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans
ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man
også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers
@@ -139,7 +139,7 @@ også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers
[[!img kvindetoget6.jpg class=solo caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]]
-###På Spil
+### På Spil
Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog.
Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given
ting endnu.
@@ -150,12 +150,12 @@ på hjemmefronten.
---
-#1920 – Mellem statskup og revolution
-##Fra Københavns Rådhus til Amalienborg
+# 1920 – Mellem statskup og revolution
+## Fra Københavns Rådhus til Amalienborg
[[!img strejke.jpg class=solo caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]]
-###Baggrund
+### Baggrund
Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte
det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig
måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig.
@@ -172,7 +172,7 @@ og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det kom til
rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang.
Ville tidens uro give revolution i Danmark?
-###Forløb
+### Forløb
Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af
Borgerrepræsentationen tog turen for at protestere over for kongen.
Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få
@@ -185,7 +185,7 @@ upolitisk overgangsregering blev udpeget.
[[!img 1920optog.jpg class=solo caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]]
-###På Spil
+### På Spil
Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der
utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog
initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning,
@@ -193,7 +193,7 @@ der herskede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede
konge, og over for de vrede demonstranter, der gerne havde set større
omvæltninger.
-###Virkning
+### Virkning
Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik
siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig blev tysk.
Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både
@@ -205,7 +205,7 @@ Margrethe også tronarving.
---
-##Byvandring som historisk bevægelse
+## Byvandring som historisk bevægelse
To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående
udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde
en stor symbolsk betydning.