summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/drainspotting.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorhttps://www.google.com/accounts/o8/id?id=AItOawnDHAqtpGqONpXAXWdnqqWFjeWgcsojN3g <Paul@web>2014-03-18 22:01:12 +0100
committerbyvandring.nu website <bynu@mail.bitbase.dk>2014-03-18 22:01:12 +0100
commit89655d7e5205a8a246b5940778573fd755c7a1a6 (patch)
tree9aeb71dab07996a43cf46ccae2a829017f741927 /vejviseren/drainspotting.mdwn
parent71ffe48d171830323922bb87dffbe8cdbf857124 (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren/drainspotting.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/drainspotting.mdwn19
1 files changed, 12 insertions, 7 deletions
diff --git a/vejviseren/drainspotting.mdwn b/vejviseren/drainspotting.mdwn
index 0c672315..bec66a88 100644
--- a/vejviseren/drainspotting.mdwn
+++ b/vejviseren/drainspotting.mdwn
@@ -23,14 +23,16 @@ else="""
Når øjnene har vænnet sig til de stærke farver på Superkilen, begynder de mange elementer fra andre verdensdele at blive tydelige. Overvejelser over hvilken type belægning, der skal bruges eller hvordan dæksler kan se ud, er ikke noget vi tænker over til hverdag. På Superkilen er det anderledes. Her er alt byens nips pludselig skiftet ud.
En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud, der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast.
-[[!img kbh-kolaklaag.jpg align="right" size="" alt=""]]
+[[!img kbh-kolaklaag.jpg align="right" size="" alt=""]]
+
*København anvender flere forskellige kloakdæksler, der mest almindelige er det her, som mange tror, er designet af Bindesbøll. Desværre kan det ikke dokumenteres og ingen ved, hvem der egentlig står bag det klassiske design med meanderbort.*
BIG udtalte i forbindelse med projekt Superkilen, at det trods alt ville være sært, hvis danskerne havde lavet det bedste af det hele hver gang. Det var en del af inspirationen, resten kom da BIG, Superflex og landskabsarkitekterne Topotek 1 blev enige om, at borgerinddragelse skulle være central for udviklingen af Superkilen. Beboerne på Nørrebro omkring Superkilen kommer mange steder fra, ifølge Superflex fra over halvtreds forskellige lande. De lokale blev bedt om at nominere bestemte genstande – det kunne fx være en bænk fra fødebyen eller et skilt fra ens yndlingsrejsemål.
[[!img dublin.jpg align="right" size="" alt=""]]
-*Dækslet fra Dublin virker ikke så fremmed. Det er vores fælles rødder i vikingekulturen der kommer til udtryk her.*
+
+*Dækslet fra Dublin virker ikke så fremmedartet. Det er vores fælles rødder i vikingekulturen der kommer til udtryk her.*
###Dørene under vores fødder
Én af de internationale detaljer er dækslerne. Dæksler er døre til en undergrundsverden, hvor forskellige forsynere leverer fx gas og vand til borgerne. Porte til den enorme og ofte ukendte verden af kloakker og installationer, der er byens kredsløb. De forskellige udformninger fortæller os om dækslets alder og hvad det dækker over.
@@ -39,24 +41,28 @@ Superkilens kloakdæksler er hentet fra Frankrig, Irland, Israel, Polen og Tanza
[[!img gdansk.jpg align="right" size="" alt=""]]
+
*Her er kloaklåget, der stolt erklærer at det er fra Gdansk i Polen.*
##Dæksel-mania
I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler. Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittig populær. I dag har omkring 95 % af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget dæksel og det er naturligvis blevet en sport at fotografere disse – også for turister. Selvom man fotograferer motiver fra lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak – og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion.
[[!img kyoto.jpg align="right" size="" alt=""]]
-*Dette dæksel skal man tage til Kyoto i Japan for at se.*
+*Man behøver ikke kunne japansk for at forstå, at de to følgende dæksler ikke er til kloaker. Det første dæksel skal man tage til Kyoto i Japan for at se.*
Den japanske mani med dæksler har ledt til begrebet drainspotting – folk, der rejser rundt i verden og fotograferer dæksler. Det har også gjort, at mange byer i verden får designet nye, stedtypiske dæksler. I København har vi fx fået nye dæksler i forbindelse med H.C. Andersens jubilæum i 2005.
Så tag kameraet i den ene hånd og børn eller barnlige sjæle i den anden og gå på dæksel-safari på Superkilen eller i hele byen!
[[!img tokyo.jpg align="right" size="" alt=""]]
-*Dette dæksel i mangastil findes i Tokyo. Det særlige japanske indslag på Superkilen er en kæmpeblæksprutte, som man også kan blive opslugt af.*
+*Dette dæksel i mangastil findes i Tokyo. Det særlige japanske indslag på Superkilen er en kæmpeblæksprutte, som man også kan blive opslugt af.*
###Links
-Se mere om Superkilens udvikling og dertil hørende kontroverser [Hans Kragh-Jacobsens film Shishkebab.](http://vimeo.com/81501467)
-Når du går rundt i det farverige univers kan du lære mere ved at hente en App, og få historier om de mange spændende genstande. [Find side til computer og app. til smarthone](http://superflex.net/tools/superkilen_app)
+Se mere om Superkilens udvikling og dertil hørende kontroverser: [Hans Kragh-Jacobsens film Shishkebab.](http://vimeo.com/81501467)
+
+[Superkilen har også sin egen hjemmeside: ](http://superkilen.dk/)
+
+Når du går rundt i det farverige univers kan du lære mere ved at hente en App, og få historier om de mange spændende genstande. [Find Superkile-app. til smarthone her.](http://superflex.net/tools/superkilen_app)
[[Baggrundsartikel om sammenstød og byens puls på Ydre Nørrebro og i Nordvest.|/vejviseren/udfordringen]]
@@ -68,4 +74,3 @@ Når du går rundt i det farverige univers kan du lære mere ved at hente en App
-