summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2019-01-12 17:18:12 +0100
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2019-01-12 17:18:12 +0100
commit3b47c9de052e73695aed50be1750a4952d7767bc (patch)
tree668aeb71004104a69f3ea3ff0ed9aadc014c7989 /vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
parent732b3b933a4a870726143df638644a1c9e2cce8b (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren/dendanskemercurius.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/dendanskemercurius.mdwn38
1 files changed, 19 insertions, 19 deletions
diff --git a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
index 2c640c77..6d9bcfb1 100644
--- a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
+++ b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn
@@ -95,39 +95,39 @@ I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med
England, Holland og de tyske stater fylder meget i Mercurius nyheder. Og I polen er de nærmest altid noget galt. Angreb fra tyrkerne og intern strid. For i den polske rigsdag var hver aldelsmand lige, og Polens konge skulle evig og altid forhandle og tåle gentagne oprør mod sin autoritet (fra fx Lubomirsky) . Dette var et egnet eksempel til advarsel over for danskerne.
-Det ganske ridderskal til Lubomirsky falder
-En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder.
-JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved,
-Der så genstridig står imod sin øvrighed.
+> Det ganske ridderskal til Lubomirsky falder
+> En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder.
+> JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved,
+> Der så genstridig står imod sin øvrighed.
-[[!img sejmen1622.jpg class=high caption="Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde."]]
+[[!img sejmen1622.jpg class=high size=400x caption="Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde."]]
De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast ,som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge.
-Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning,
-Han dog al magten har, og med sin broders Dronning,
-En unge prinsesse nys tillagt og avlet har,
-Sligt steder Paven til, Gud os sådant bevar!
+> Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning,
+> Han dog al magten har, og med sin broders Dronning,
+> En unge prinsesse nys tillagt og avlet har,
+> Sligt steder Paven til, Gud os sådant bevar!
-(I 1683 senere blev don Pedro konge, og regerede Portugal til 1706 under navnet Pedro den Fredelige).
+(I 1683 blev don Pedro så konge og lovformelig gift, og regerede Portugal til 1706 under navnet Pedro den Fredelige).
Frankrig må man holde øje med. Nok var landet katolsk, men under solkongen Ludvig 14. var Frankrig også den dominerende magt i Europa, og der hvor Enevælden strålede med størst pragt. Og en del af enevældens væsen var at adelsfolk ("de store") ikke gik bevæbnede rundt, klar til kamp.
->De Store til Paris ej mere Kårder Bærer
->Men holder kapper for en adelsdragt at være
-> Thi kongen selv har det for dem optaget så
-> Hvad kongen gør, det straks på Moden være må.
+>De Store til Paris ej mere kårder bærer
+>men holder kapper for en adelsdragt at være.
+> Thi kongen selv har det for dem optaget så,
+> hvad kongen gør, det straks på Moden være må.
Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på våbnene blev lagt. Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598.
-[[!img kavaler1678.jpg class=high caption="Her ser man adelsmoden i Frankrig 1678. Det var svært at få mændende til at lægge kården, men spadserestokken blev mere dominerende, og kården noget mindre fremtrædende som symbol på adelsværdighed. De adelsmænd der særlig elskede blankvåben kunne så blive officerer, der havde ret til at bære kårde, men samtidig var i de kongens hær."]]
+[[!img kavaler1678.jpg class=high caption="Her ser man adelsmoden i Frankrig 1678. Det var svært at få mændene til at lægge kården, men spadserestokken blev mere dominerende, og kården noget mindre fremtrædende som symbol på adelsværdighed. De adelsmænd der særlig elskede blankvåben kunne så blive officerer, der havde ret til at bære kårde, men samtidig var i de kongens hær, og det styrkede stat og enevælde."]]
-Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige.
+Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige. Og det er også barok stil at blivfe inden for et billede, men ændre eller uddybe betydningen.
->Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe
->Blev tagen op igen og Fama lod udråbe
+> Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe
+> Blev tagen op igen og Fama lod udråbe.
> Det svar og Våben var afskaffet allesteds
-> Og hver mand med sin med-kristen vel til freds.
+> Og hver mand med sin med-kristen vel tilfreds.
I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre begejstring. Nu var det nemlig ikke adelsmanden der skulle lægge kården, men borgeren, der skulle udskifte drikkebægeret med kaffekoppen! Og den vinglade poet er slet ikke overbevist om de påståede gavnlige virkninger af de nye drikke.