Move and rename pages from vejviseren.

12 files changed, 227 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/2013/marts.mdwn b/vejviseren/2013/marts.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..c0ebc4c4
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts.mdwn
@@ -0,0 +1,3 @@
+#Marts
+
+[[!inline pages="2013/marts/* and !20??/*/*/* and !link(unfinished)" archive="yes" rss="no" quick="yes"]]
diff --git a/vejviseren/2013/marts/gennembruddet.mdwn b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..da384abb
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet.mdwn
@@ -0,0 +1,110 @@
+[[!meta title="Det moderne gennembrud - København bliver kosmopol"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img brovaerk.jpg]]
+
+I 1870’erne og 80’erne bliver København endelig en moderne storby med dristige bygninger, flotte facader og parker fyldt med stolte statuer. Vi har udviklet tre ture over temaet.  
+
+
+Nørrevold - mellem søer og parker. Her udforsker vi kvarteret lige uden for Nørreport med de pyntelige facader, bylivet i Nansensgadekvarteret, parkerne – og man kan få varmen i Palmehuset.  
+
+Ud af Østerport – med en tur gennem Østre Anlæg, det gamle velhaverkvarter, Holmens Kirkegård og Kartoffelrækkerne. Turen kan også begynde ved Trianglen.  
+
+Det Moderne Gennembrud. En historisk tur om en gammel verden der rystes i sin grundvold, med fokus på tidens tanker, idealer og arkitektur. Her er ord af Georg Brandes og Herman Bang, byplan og bygninger af Ferdinand Meldahl, samt statuer venligt stillet til rådighed af Brygger Carl Jacobsen.  
+
+Læs baggrundsartiklen
+
+
+[[Læs baggrundsartiklen|gennembruddet]]
+
+"""
+else="""
+
+
+
+#Det Moderne Gennembrud  
+
+
+*Hvad går de af dig min Fødeby  
+Hvilken Byggen og Roden  
+Jeg kjender dig neppe - du bliver som Ny  
+Aldeles på moden…*  
+   (Kaalund: Da de rev Voldene ned (1877)
+
+[[!img brovaerk.jpg]]
+
+
+**Sensation og skandale**
+København blev håbløst moderne i 1870’erne og 80’erne. Voldene havde fået deres porte revet ud i 1857, og slumgader og fabrikker sprang  op på Nørre- og Veterbro. I 15 år var der stadig afstand mellem det gamle København og de nye bydele. Vejen til det fattige Nørrebro gik over de gamle voldgrave. I 1872 blev området mellem voldene og søerne endelig lagt ud til bebyggelse. I de næste årtier blev København en sammenhængende storby, der fyldte godt i landskabet.  
+
+De nye tider skabte røre helt ind i det ærværdige universitet på Frue Plads. Georg Brandes holdt forelæsninger der ikke tog hensyn til  hverken Gud eller gamle idealer – og slet ikke til dansk selvglæde. Den debat han startede er aldrig rigtig døet hen.  
+
+Den store verden satte sit præg på København.  
+
+[[!img sfinx.jpg]]
+
+**Ånd og Arkitektur**  
+Brandes og andre af ”det moderne gennembruds mænd” ville af med overflødigt tankestof. Sandheden skulle frem, uden skønsomt hensyn til barnetro og sarte sjæle. Væk med det unødige pynt, syntes at være ideen.  
+
+Til gengæld var det moderne gennembruds arkitektur fuld af spræl og schwung. Før havde der løbet hyggelige stier langs søerne – Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og Skilsmissestien. Men bredden blev rettet ud. Midt i det hele anlagde arkitekt Meldahl Søtorvet med sine parisisk inspirerede bygninger. Brygger Carl Jacobsen donerede statuer af Nilen og Tiberen, så enhver fremmed måtte tro at de Københavnske søer var en veritabel verdensflod.  
+
+[[!img soetorvetmarts.jpg]]
+
+Den gamle digter Kaalund havde ikke meget tilovers for den kvarterer der opstod uden på det gamle voldterræn.  
+
+... *men jeg synes de Huse man nu ryster ud,  
+er mestendels Løgne.*  
+
+*Disse brogede Prøver på hver en Manér  
+disse nypittoreske,  
+forlorne, forfløjne Murstensideer -  
+italienske og græske  
+normanniske Taarne - Rokkopalæer -  
+affekterte groteske!  
+Af oprindelig Stil har jeg fundet mér  
+i en Legetøjsæske.*  
+
+[[!img kariatider.jpg]]
+
+
+Stilen kaldes også historicisme eller blandingsstil. Den havde en barnlig begejstring for alverdens inspiration, og et heftigt forbrug af stuk-ornamenter, der kunne camouflere skønhedsfejl. Det var ikke bare en gammel digter der begræd det svundne. 10 år kaster den unge forfatter Herman Bang sine sortrandede øjne på de prangende bygninger. I romanen Stuk er facader og pynteværk et sindbillede for tidens overfladiskhed og forlystelsessyge.  
+
+Her et udpluk fra romanens indledning:  
+*Udenfor Modebutikerne, hvor de første Vintermodeller prangede under Gassens Lys, kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus stoppedes den hele Strøm af Plankeværker foran Huse, som var under Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle Bræddebroer, der var lagt frem over Rendestenen.  
+- Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder.  
+- Vi kalker vore Grave, sagde Lange.*  
+
+
+[[Herman Bang skriver også om Christiansborgs Brand i 1884|christiansborg]]
+
+
+
+###Når en verden går under opstår en ny.
+Digterne skal have lov at skrive med skepsis om deres tids bygninger. Men med over 120 års afstand kan vi både nyde de snurrepiberier der en gang var moderne. Vi kan også genfinde en fortabt tids charme – som i et hjørne af Østre Anlæg, hvor man i dag kan fornemme noget af den voldstemning, som Kaalund takker farvel til i sit digt.  
+
+Din Stadsgrav og din Kirsebærgang  
+Hvor Violer i Plukked  
+Hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang  
+Og Sivene Vugged  
+Hvor den vilde Drossel i Buskene sang  
+Mens aftenen dugged,  
+Og Fiskeren med sin Bambusstang  
+Over Bredden sig Bukked.  
+
+[[!img anlaegshjorne.jpg]]
+
+
+
+**Kilder og links**
+Knudsen, Tim: Storbyen Støbes (1988)  
+Golden Days: Det Moderne Gennembrud (2002)  
+
+[Kaalunds digt på poesi-sitet Kalliope](http://kalliope.org/da/digt.pl?longdid=kaalund2003010448)
+[Herman Bang **Stuk** i Arkiv for Dansk Litteratur](http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=91&p_sidenr=9)
+
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+
diff --git a/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/anlaegshjorne.jpg b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/anlaegshjorne.jpg
new file mode 100644
index 00000000..89f95f86
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/anlaegshjorne.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/brovaerk.jpg b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/brovaerk.jpg
new file mode 100644
index 00000000..73b10613
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/brovaerk.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/kariatider.jpg b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/kariatider.jpg
new file mode 100644
index 00000000..a7c6f0ac
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/kariatider.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/sfinx.jpg b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/sfinx.jpg
new file mode 100644
index 00000000..279af8ec
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/sfinx.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/soetorvetmarts.jpg b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/soetorvetmarts.jpg
new file mode 100644
index 00000000..f3a1d5e4
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/soetorvetmarts.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/søtorvetmarts.jpg b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/søtorvetmarts.jpg
new file mode 100644
index 00000000..f3a1d5e4
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/gennembruddet/søtorvetmarts.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/waagensen.mdwn b/vejviseren/2013/marts/waagensen.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..af190860
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/waagensen.mdwn
@@ -0,0 +1,114 @@
+[[!meta title="Vejviser 1886: Guide til et gennembrud"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img oesterport1886kort.jpg]]
+
+Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en
+hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen
+- og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København
+
+[[Hvad var værd at vide i 1886?|waagensen]]
+
+"""
+else="""
+
+#Vejviser 1886: Guide til et gennembrud
+Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet
+i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne,
+huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede
+til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller
+blive fortabt.
+
+[[!template id=note text="""Beboere i København:
+
+ * 1850 – 136.000
+ * 1860 – 155.000
+ * 1870 – 202.000
+ * 1880 – 266.000
+ * 1890 – 367.000
+ * 1901 – 469.000
+
+"""]]
+
+##Fremskridtets mand
+Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de
+praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som
+nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie
+i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et
+af Danmarks første Radioapparater.
+
+[[!img oesterport1886kort.jpg]]
+
+Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|http://www.byvandring.nu/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]]
+forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster
+og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug
+for anderledes oplysninger.
+
+##Kommunikation
+Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt
+Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg.
+Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne
+føre en samtale for 25 øre – og *”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt
+Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”*
+
+Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads
+ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for
+Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det
+hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede
+ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte
+nye Rådhus.
+
+[[!img januaraften.jpg]]
+
+*Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men
+Cirkusbygningen står endnu.*
+
+##En tur i det Grønne
+Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7
+minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt
+af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var
+tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede
+11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen
+fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.
+
+På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet
+til Skovshoved lagde til ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet
+landevej, som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet
+ved Gammel Strand og der omkring.
+
+##Høflig ledsagelse
+Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte
+mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og
+pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver
+også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre
+derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra
+teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.).
+
+Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie
+på skovtur med sporvogn.
+
+[[!img large.jpg]]
+Billede fra Københavns Museum.
+
+##Her gik grænserne.
+Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og
+Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade,
+Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro
+indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884.
+
+[[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]]  
+LINKS
+
+1880: Læs Herman Bangs rapportage fra Magasin du Nord.
+1884: Christiansborg Brænder.
+1885: Prinsesse Marie kommer til Danmark (link til artikel)
+1887: Herman Bang udgiver Stuk (link til turen ”Det moderne Gennembrud”.
+
+**Til andre tider..."**
+[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren_anno_1770]]
+
+"""]]
+
+[[!meta date=2013-03-02]]
+[[!tag blog vejviseren]]
diff --git a/vejviseren/2013/marts/waagensen/januaraften.jpg b/vejviseren/2013/marts/waagensen/januaraften.jpg
new file mode 100644
index 00000000..00336356
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/waagensen/januaraften.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/waagensen/large.jpg b/vejviseren/2013/marts/waagensen/large.jpg
new file mode 100644
index 00000000..9ecf7654
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/waagensen/large.jpg
diff --git a/vejviseren/2013/marts/waagensen/oesterport1886kort.jpg b/vejviseren/2013/marts/waagensen/oesterport1886kort.jpg
new file mode 100644
index 00000000..d367bb23
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/2013/marts/waagensen/oesterport1886kort.jpg