summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/rundgang
diff options
context:
space:
mode:
authorSiri Reiter <siri@jones.dk>2019-01-13 20:38:39 +0100
committerSiri Reiter <siri@jones.dk>2019-01-13 20:38:39 +0100
commite55e4541d373201afda691876ddfd0a24514f8f8 (patch)
treee844c55d041fba1dc774d830b797c2aa1343a24a /rundgang
parente7b92df418476184ea683d926cc1551d0a1300d3 (diff)
Add images and links.
Diffstat (limited to 'rundgang')
-rw-r--r--rundgang/10.mdwn39
-rw-r--r--rundgang/11.mdwn41
-rw-r--r--rundgang/12.mdwn39
-rw-r--r--rundgang/13.mdwn35
-rw-r--r--rundgang/14.mdwn44
-rw-r--r--rundgang/15.mdwn33
-rw-r--r--rundgang/16.mdwn39
-rw-r--r--rundgang/17.mdwn27
-rw-r--r--rundgang/18.mdwn56
-rw-r--r--rundgang/7.mdwn43
-rw-r--r--rundgang/8.mdwn29
-rw-r--r--rundgang/9.mdwn47
12 files changed, 322 insertions, 150 deletions
diff --git a/rundgang/10.mdwn b/rundgang/10.mdwn
index 3af65e86..083bc8e5 100644
--- a/rundgang/10.mdwn
+++ b/rundgang/10.mdwn
@@ -1,24 +1,39 @@
-(10.12.)
+#10. fortælling
-ONKEL DANNY HVILER UNDER ET ÆBLETRÆ PÅ ASSISTENS KIRKEGÅRD
+Onkel Danny hviler under et æbletræ på Assistens Kirkegård.
-Dan Turéll kom fra Vangede, boede på Frederiksberg og skrev om Vesterbro, men hans grav ligger på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Folk efterlader kuglepenne, og en gang imellem andre gaver til graven. Der er plantet et æbletræ bag gravstenen for et par år siden, for det havde Dan skrevet i et digt, at han ønskede.
+Dan Turéll kom fra Vangede, boede på Frederiksberg og skrev om Vesterbro,
+men hans grav ligger på Assistens Kirkegård på Nørrebro.
+Folk efterlader kuglepenne, og en gang imellem andre gaver til graven.
+Der er plantet et æbletræ bag gravstenen for et par år siden, for det havde Dan skrevet i et digt, at han ønskede.
-[Gå baglæns til Dan Turéll på Vesterbro.]
+[[Gå baglæns til Dan Turéll på Vesterbro.|9]]
+##Digternes dødsrute
+[[!img rundgang10.png class=solo]]
-DIGTERNES DØDSRUTE
+Assistens blev Danmarks første romantiske kirkegård.
+Efterhånden begyndte de pæne borgere at lade sig begrave mellem træer og buske, og kun fuglesang til at bryde stilheden.
-Assistens blev Danmarks første romantiske kirkegård. Efterhånden begyndte de pæne borgere at lade sig begrave mellem træer og buske, og kun fuglesang til at bryde stilheden.
+I dag løber Nørrebrogade forbi den gamle kirkegård i et tæt bebygget område af København.
+Men der er stadig ro på kirkegården, hvor træerne er groet til, mens verden har forandret sig.
-I dag løber Nørrebrogade forbi den gamle kirkegård i et tæt bebygget område af København. Men der er stadig ro på kirkegården, hvor træerne er groet til, mens verden har forandret sig.
+Her finder man de unge døde som Natajsa og Michael Strunge.
+Og nogle af Guldalderens skribenter som H.C. Andersen, Søren Kirkegård og kogebogsforfatterinden Madam Mangor.
+Andre steder er det katolske søstre og medlemmer af hoffet omkring Tsarina Dagmars hof.
+Verdenshistorien og de små skæbner skriver deres digte på Assistens.
-Her finder man de unge døde som Natajsa og Michael Strunge. Og nogle af Guldalderens skribenter som H.C. Andersen, Søren Kirkegård og kogebogsforfatteringen Madam Mangor. Andre steder er det katolske søstre og medlemmer af hoffet omkring Tsarina Dagmars hof. Verdenshistorien og de små skæbner skriver deres digte på Assistens.
-
-Følg Digternes Dødsrute.[link og beskrivelse eksiterer ikke endnu.]
+Følg Digternes Dødsrute. [link og turbeskrivelse eksiterer ikke endnu.]
Der er også videnskabsfolk. Niels Bohr, Rasmus Rask, og ”Store H.C.”, der var mentor for ”Lille H.C.” – H.C. Andersen.
-SPØRGSMÅL TIL 11. DECEMBER: HVEM VAR ”STORE H.C.”?
+##Spørgsmål til 11. fortælling: Hvem var ”Store H.C.”?
+
+Denne fysiker gjorde sin mest kendte opdagelse i 1821.
+Udover at være en af sin tids store forskere, var han også et pædagogisk og sprogligt talent,
+der berigede det danske sprog med ord som ilt, brint, rumfang og massefylde.
+Han kom fra Rudkøbing og var lærer og vejleder for digteren H.C. Andersen.
+
+[[Få svaret i vores rundgangs 11. fortælling.|11]]
-Denne fysiker gjorde sin mest kendte opdagelse i 1821. Udover at være en af sin tids store forskere, var han også et pædagogisk og sprogligt talent, der berigede det danske sprog med ord som ilt, brint, rumfang og massefylde. Han kom fra Rudkøbing og var lærer og vejleder for digteren H.C. Andersen.
+[[!tag FIXME]] \ No newline at end of file
diff --git a/rundgang/11.mdwn b/rundgang/11.mdwn
index b039122a..3f5eeda7 100644
--- a/rundgang/11.mdwn
+++ b/rundgang/11.mdwn
@@ -1,28 +1,41 @@
-(11.12.)
+#11. fortælling
-H.C. ØRSTED DEFINEREDE ELEKTROMAGNETISMEN, OG VAR OGSÅ LÆRER FOR H.C. ANDERSEN.
+H.C. Ørsted definerede elektromagnetismen og var også mentor for H.C. Andersen.
-I dag står der en mindeplade på Nørregade 21, hvor H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1821. I mange år var den nye bygning KTAS’s telefoncentral, og telefoni er bare én af de ting, der er muliggjort ved at beskrive opdagelsen.
+I dag står der en mindeplade på Nørregade 21, hvor H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1821.
+I mange år var den nye bygning KTAS’s telefoncentral, og telefoni er bare én af de ting, der er muliggjort ved at beskrive opdagelsen.
-Gå tilbage til 10.12. til Assistens Kirkegård, hvor både H.C. Ørsted og H.C. Andersen ligger, blandt andre store ånder.
+[[Link tilbage til 10. fortælling til Assistens Kirkegård, hvor både H.C. Ørsted og H.C. Andersen ligger, blandt andre store ånder.|10]]
-VIDENSKABERNES HAVN
+##Videnskabernes havn
+[[!img rundgang11.png class=solo]]
-Videnskabernes Havn følger naturvidenskaben i København fra Tycho Brahes Stella Nova og frem til Inge Lehmans konklusioner om jordens kerne. Turen foregår især i Latinerkvarteret med universitetet, kollegierne og Rundetårn med alle deres særheder og hemmeligheder. Her står busten af Tycho Brahe, selv om han var raget uklar med Christian IV og var død i Prag årtier før tårnet stod.
+Turen Videnskabernes Havn følger naturvidenskaben i København
+fra Tycho Brahes Stella Nova og frem til Inge Lehmans konklusioner om jordens kerne.
+Turen foregår især i Latinerkvarteret med universitetet, kollegierne og Rundetårn med alle deres særheder og hemmeligheder.
+Her står busten af Tycho Brahe, selv om han var raget uklar med Christian IV og var død i Prag årtier før tårnet stod.
-Også Niels Steensen forlod Danmark, forfulgte karrieren som anatom og geolog, og endte som katolsk biskop. Som han sagde:
+Også Niels Steensen forlod Danmark, forfulgte karrieren som anatom og geolog, og endte som katolsk biskop.
+Som han sagde:
-”Skønt er det vi ser …
-skønnere er det vi ikke ser …
+”Skønt er det vi ser …
+skønnere er det vi ikke ser …
men langt det skønneste er det vi ikke fatter” …
-En anden videnskabsmand, der forholdt sig til det ukendte, var Niels Bohr. Hans udregning af elektronets struktur er baseret på teori, men det indbragte en Nobelpris. På hans buste ved universitetet står symbolet for ying og yang, som også udtrykker kontrasten mellem det vi ved og det uvisse.
+En anden videnskabsmand, der forholdt sig til det ukendte, var Niels Bohr.
+Hans udregning af elektronets struktur er baseret på teori, men det indbragte en Nobelpris.
+På hans buste ved universitetet står symbolet for ying og yang, som også udtrykker kontrasten mellem det vi ved og det uvisse.
-Link til turen Videnskabens Havn. [https://byvandring.nu//videnskabshavn/]
+[[Link til turen Videnskabens Havn.|/videnskabshavn]]
+##Spørgsmål til 12. fortælling: Hvor havde Niels Bohr sin æresbolig?
-SPØRGSMÅL TIL 12. DECEMBER: HVOR HAVDE NIELS BOHR SIN ÆRESBOLIG?
-
-Niels Bohr endte med at flygte til USA via Sverige under besættelsen. Men i krigens første år residerede han en æresbolig, som tilhørte en af Danmarks største virksomheder. Denne virksomhed havde fra sin oprindelse markeret sig med en selvstændig forskning og vidensdeling, og for et par år siden fik den sig egen S-togsstation opkaldt efter sig. Her er opført et højhus opkaldt efter netop Niels Bohr.
+Niels Bohr endte med at flygte til USA via Sverige under besættelsen.
+Men i krigens første år residerede han en æresbolig, som tilhørte en af Danmarks største virksomheder.
+Denne virksomhed havde fra sin oprindelse markeret sig med en selvstændig forskning og vidensdeling,
+og for et par år siden fik den sig egen S-togsstation opkaldt efter sig.
+Her er opført et højhus opkaldt efter netop Niels Bohr.
Hvor boede Niels Bohr i æresbolig?
+
+[[Få svaret i rundgangens næste fortælling.|12]]
diff --git a/rundgang/12.mdwn b/rundgang/12.mdwn
index 2ae5ad79..fc573bad 100644
--- a/rundgang/12.mdwn
+++ b/rundgang/12.mdwn
@@ -1,25 +1,44 @@
-(12.12.)
+#12. fortælling
-NIELS BOHR BOEDE I CARLSBERGS ÆRESBOLIG
+Niels Bohr boede i Carlsbergs æresbolig.
-Der var ikke mange, der boede på bryggeriets område, men grundlæggeren J.C. Jacobsens villa var gjort til æresbolig for forskere. Carlsbergs grundlægger var en af de første moderne industrimænd i Danmark, og resultaterne fra Carlsbergs laboratorier – ledet af Emil Christian Hansen – blev delt offentligt. I dag ville man måske kalde det Open Source. Det at dele sin viden har ikke forhindret Carlsberg i at blive et af verdens største bryggerier.
+Der var ikke mange, der boede på bryggeriets område,
+men grundlæggeren J.C. Jacobsens villa var gjort til æresbolig for forskere.
+Carlsbergs grundlægger var en af de første moderne industrimænd i Danmark,
+og resultaterne fra Carlsbergs laboratorier – ledet af Emil Christian Hansen – blev delt offentligt.
+I dag ville man måske kalde det Open Source.
+Det at dele sin viden har ikke forhindret Carlsberg i at blive et af verdens største bryggerier.
-Gå tilbage til Indre By og Videnskabernes Havn
+[[Gå tilbage til Indre By og Videnskabernes Havn|11]]
-CARLSBERGBYEN
+##Carlsbergbyen
+[[!img rundgang12.png class=solo]]
-”Mere København til Københavnerne” er sloganet i udviklingen af bryggeriområdet. Der skal i hvert tilfælde bygges tæt og højt, og ændringen foregår over de næste år, hvor flere skyskrabere rejser sig.
+”Mere København til Københavnerne” er sloganet i udviklingen af bryggeriområdet.
+Der skal i hvert tilfælde bygges tæt og højt,
+og ændringen foregår over de næste år, hvor flere skyskrabere rejser sig.
Det bliver et anderledes Københavnsk landskab.
-Vi vil gerne gå kritisk til det nye byggeri. For selvom der skal blive plads til mange tusind flere beboere, så er der ikke blevet bygget en folkeskole i området. I stedet må bydelens børn benytte Kgs. Enghaves folkeskoler lidt derfra eller Vesterbros i forvejen overfyldte folkeskoler.
+Vi vil gerne gå kritisk til det nye byggeri.
+For selvom der skal blive plads til mange tusind flere beboere,
+så er der ikke blevet bygget en folkeskole i området.
+I stedet må bydelens børn benytte Kgs. Enghaves folkeskoler lidt derfra eller Vesterbros i forvejen overfyldte folkeskoler.
-Se udviklingen på Carlsberg tæt på. [https://byvandring.nu/carlsbergbyen/]
+[[Se udviklingen på Carlsberg tæt på.|/carlsbergbyen]]
-Spørgsmål til 13. december om en berømt gave og en skandaløs skæbne.
+##Spørgsmål til 13. fortælling om en berømt gave og en skandaløs skæbne
-Den anden af bryggerne på Carlsberg var Carl Jacobsen, der hellere støttede kunst end videnskab, og som gav mange gaver til København i form af statuer, fik opført Glyptoteket og sat et spir på Nikolaj kirketårn. Den nok kendteste er den Lille Havfrue, inspireret af H.C. Andersens eventyr. Den blev opstillet ved Langelinje i 1913, og blev snart et af de kendteste turistmål i København og næsten et symbol på Danmark.
+Den anden af bryggerne på Carlsberg var Carl Jacobsen,
+der hellere støttede kunst end videnskab,
+og som gav mange gaver til København i form af statuer,
+fik opført Glyptoteket og sat et spir på Nikolaj kirketårn.
+
+Den nok kendteste gave er den Lille Havfrue, inspireret af H.C. Andersens eventyr.
+Den blev opstillet ved Langelinje i 1913, og blev snart et af de kendteste turistmål i København og næsten et symbol på Danmark.
Jeg vil ikke spørge om, hvorfor Havfruen blev så populær, for det er uvist.
Men hvilken frygtelig skæbne overgik hende 25. April 1964? Og hvem var skyld i det?
+
+[[Få svaret i rundgangens 13. fortælling.|13]]
diff --git a/rundgang/13.mdwn b/rundgang/13.mdwn
index 5065f2cc..5047c92d 100644
--- a/rundgang/13.mdwn
+++ b/rundgang/13.mdwn
@@ -1,20 +1,33 @@
-(13.12.)
-INGEN VED HVEM DER HALSHUGGEDE HAVFRUEN.
+#13. fortælling
+Ingen ved, hvem der halshuggede havfruen.
-Det var en af de mest omtalte forbrydelser i det 20. århundredes Danmark. Og selvom Jørgen Nash tog skylden i sin selvbiografi, kan man ikke sige med sikkerhed, om han stod bag. Men både ”Jørgen Nash”, ”Sørøver Jørgen” og ”ingen ved det rigtigt” er korrekte svar.
+Det var en af de mest omtalte forbrydelser i det 20. århundredes Danmark.
+Og selvom Jørgen Nash tog skylden i sin selvbiografi, kan man ikke sige med sikkerhed, om han stod bag.
+Men både ”Jørgen Nash”, ”Sørøver Jørgen” og ”ingen ved det rigtigt” er korrekte svar.
-[Gå baglæns i kalenderen til Vesterbro under besættelsen.]
+[[Gå baglæns i rundgangen til fortællingen om Carlsbergbyen.|12]]
-SØRØVER JØRGEN
+##SØRØVER JØRGEN
+[[!img rundgang13.png class=solo]]
-Det gik verden rundt i 1964, da den Lille Havfrue mistede sit hoved i 1964, og selve Politiets drabsafdeling var på sagen. En person der kom i søgelyset var avantgardekunstneren Jørgen Nash, som var centralt placeret i den situationistiske bevægelse.
+Det gik verden rundt i 1964, da den Lille Havfrue mistede sit hoved i 1964, og selve Politiets drabsafdeling var på sagen.
+En person der kom i søgelyset var avantgardekunstneren Jørgen Nash, som var centralt placeret i den situationistiske bevægelse.
-Det blev ikke opklaret før performancekunstneren afslørede sig selv i selvbiografien ”Havfruemorderen krydser sit Spor”, men den bog er fuld af gode historier og bemærkelsesværdige beskyldninger, og der er så meget digt i den, at man ikke kan vide sig sikker.
+Det blev ikke opklaret før performancekunstneren afslørede sig selv i selvbiografien ”Havfruemorderen krydser sit Spor”,
+men den bog er fuld af gode historier og bemærkelsesværdige beskyldninger, og der er så meget digt i den, at man ikke kan vide sig sikker.
-Året efter – i 1998 – var hovedet væk igen. Nu var den ”hoved”-mistænkte freelancefotografen Michael Forsmark, der var først på pletten og var mistænkt indtil anklagen blev frafaldet. Men i en bog fra i år går han åbenbart til bekendelse for at stå bag havfruehalshugning nr. 2.
+Året efter – i 1998 – var hovedet væk igen.
+Nu var den ”hoved”-mistænkte freelancefotografen Michael Forsmark, der var først på pletten og var mistænkt indtil anklagen blev frafaldet.
+Men i en bog fra i år går han åbenbart til bekendelse for at stå bag havfruehalshugning nr. 2.
-Selvom den første attentatmand er ukendt, var Jørgen Sørøver kendt i området, hvis man skal tro hans erindringer. Under Anden Verdenskrig var han modstandsmand, men lavede også jobs for en af datidens store forbrydere, som ejede en antikvitetsforretning i Bredgade, men også opererede fra en baggård i Nyhavn. For Nyhavn er hvor vi skal hen, hvor der både er solsiden, smørrebrødssiden og de tidligere så berygtede baggårde.
+Selvom den første attentatmand er ukendt, var Jørgen Sørøver kendt i området, hvis man skal tro hans erindringer.
+Under Anden Verdenskrig var han modstandsmand, men lavede også jobs for en af datidens store forbrydere,
+som ejede en antikvitetsforretning i Bredgade, men også opererede fra en baggård i Nyhavn.
+For Nyhavn er hvor vi skal hen, hvor der både er solsiden, smørrebrødssiden og de tidligere så berygtede baggårde.
-SPØRGSMÅL TIL 14.12. OM EN FORBRYDER AF EN ANDEN KALIBER END HAVFRUEMORDEREN.
+## 14. spørgsmål, om en forbryder af en anden kaliber end havfruemorderen
-Hvad er dæknavnet på den mest berygtede sortbørskonge fra besættelsen og de første år efter befrielsen. En mand, som dog aldrig ville krumme håret på en havfrue.
+Hvad er dæknavnet på den mest berygtede sortbørskonge fra besættelsen og de første år efter befrielsen?
+En mand, som dog aldrig ville krumme håret på en havfrue.
+
+[[Få svaret i rundgangens 14. fortælling.|14]]
diff --git a/rundgang/14.mdwn b/rundgang/14.mdwn
index 91335bd0..de9d0898 100644
--- a/rundgang/14.mdwn
+++ b/rundgang/14.mdwn
@@ -1,24 +1,44 @@
-(14.12.)
-EDDERKOPPENS TRÅDE RAKTE IND I NYHAVNS BAGGÅRDE.
+#14. fortælling
+Edderkoppens tråde rakte id i Nyhavns baggårde.
-Blandt andet var en del af Besættelsens sortbørshandel organiseret fra et sømandspensionat i en baggård til Lille Strandstræde. Nyhavn var et godt gemmested, for det var et af de steder, hvor tyske soldater havde ordre til ikke at komme, når de havde orlov.
+Blandt andet var en del af Besættelsens sortbørshandel organiseret fra et sømandspensionat i en baggård til Lille Strandstræde.
+Nyhavn var et godt gemmested, for det var et af de steder, hvor tyske soldater havde ordre til ikke at komme, når de havde orlov.
-OMKRING NYHAVN
+##Omkring Nyhavn
+[[!img rundgang14.png class=solo]]
-Kanalen med de kulørte huse er noget af det, København elsker at fremvise for verden. Men i starten af 1900-tallet var det ikke et pænt sted, selvom det var ganske velbesøgt. Nyhavn var ellers startet som den stolte kanal for de rige handelshuse, og bevares, her var både rig og fattig til stede, mens her blev arbejdet og handlet. Her har været råb fra kajen og dunst fra kogerier, hvor råvarerne fra plantagerne blev lavet til sukker. Den en gang så nye havn er i dag et ordentligt stykke bevaret by.
+Kanalen med de kulørte huse er noget af det, København elsker at fremvise for verden.
+Men i starten af 1900-tallet var det ikke et pænt sted, selvom det var ganske velbesøgt.
+Nyhavn var ellers startet som den stolte kanal for de rige handelshuse,
+og bevares, her var både rig og fattig til stede, mens her blev arbejdet og handlet.
+Her har været råb fra kajen og dunst fra kogerier, hvor råvarerne fra plantagerne blev lavet til sukker.
+Den en gang så nye havn er i dag et ordentligt stykke bevaret by.
Digteren Tom Kristensen boede i Nyhavn som barn omkring år 1900, og erindrer det brogede og farlige sted i sin Nyhavns Oddysé.
-Hotellet ”Dagmar Hansen” og ”Cafén Mozambique”
-Stod fjernt i Horizonten i min Barndoms Odyssé
-Og funklede med Skibene og dunkende Musik
+Hotellet ”Dagmar Hansen” og ”Cafén Mozambique”
+Stod fjernt i Horizonten i min Barndoms Odyssé
+Og funklede med Skibene og dunkende Musik
Og skreg i Sømandsdille til om natten klokken tre.
-Nyhavn var aktiv og spændende med sømandspensioner, værtshuse og baghuse med usunde lejligheder. Der var slagsmål, overfald, prostitution, smugleri, sortbørshandel og en hel del andre ulovlige aktiviteter Hvis der var noget der skulle ordnes, var der ingen der fik fat i politiet. Derfor var det også et oplagt sted for illegale aktiviteter under Besættelsen, hvad enten man var storsmugler som Edderkoppen eller var en modstandskæmper, der skulle skaffe skydevåben, falske papirer eller et sted at bo, hvor ingen stillede spørgsmål.
+Nyhavn var aktiv og spændende med sømandspensioner, værtshuse og baghuse med usunde lejligheder.
+Der var slagsmål, overfald, prostitution, smugleri, sortbørshandel og en hel del andre ulovlige aktiviteter.
+Hvis der var noget der skulle ordnes, var der ingen der fik fat i politiet.
+Derfor var det også et oplagt sted for illegale aktiviteter under Besættelsen,
+hvad enten man var storsmugler som Edderkoppen eller var en modstandskæmper,
+der skulle skaffe skydevåben, falske papirer eller et sted at bo, hvor ingen stillede spørgsmål.
-Men allerede i 1930’erne var Nyhavns skæbne beseglet med en fredning, og da bygningerne ikke var forfaldet eller brændt i 50’erne gik renoveringen fremad, og i vore dage er stedet velbevaret og en pryd for København, selvom det ikke er her man slår på tæven eller køber kærtegn og kønssygdomme længere.
+Men allerede i 1930’erne var Nyhavns skæbne beseglet med en fredning,
+og da bygningerne ikke var forfaldet eller brændt i 50’erne gik renoveringen fremad,
+og i vore dage er stedet velbevaret og en pryd for København,
+selvom det ikke er her man slår på tæven eller køber kærtegn og kønssygdomme længere.
-SPØRGSMÅL TIL 15. DECEMBER OM EN KENDT DIGTER DER ELSKEDE NYHAVN
-Det var her en meget kendt forfatter boede. Han levede på tre adresser ved Nyhavn i løbet af sin karriere, når han ikke rejste i den store verden. Han stiftede ikke familie, så han boede altid til leje. Til gengæld frekventerede han ikke de mere skumle værtshuse i Nyhavn, for det står der ikke noget om i hans udførlige dagbøger.
+##Spørgsmål til 15. fortælling om en kendt digter der elskede Nyhavn
+Det var her en meget kendt forfatter boede.
+Han levede på tre adresser ved Nyhavn i løbet af sin karriere, når han ikke rejste i den store verden.
+Han stiftede ikke familie, så han boede altid til leje.
+Til gengæld frekventerede han ikke de mere skumle værtshuse i Nyhavn, for det står der ikke noget om i hans udførlige dagbøger.
Hvilken digter boede i Nyhavn i tre omgang fra 1830’erne til 1870’erne.
+
+[[Få svaret i næste og 15. fortælling.|15]] \ No newline at end of file
diff --git a/rundgang/15.mdwn b/rundgang/15.mdwn
index df941e54..e5ce3009 100644
--- a/rundgang/15.mdwn
+++ b/rundgang/15.mdwn
@@ -1,18 +1,33 @@
-(15.12.)
-H.C. ANDERSEN BOEDE I NYHAVN MELLEM 1835 OG 1875.
+#15. fortælling
+H.C. Andersen boede i Nyhavn mellem 1835 og 1875.
-Den første adresse var et hus med to gavle. I dag er det rødt og har en mindeplade, hvor H.C. Andersen boede. Restauranten Havfruen ligger nærmest lige over for, og andetsteds i Nyhavn ligger Fyrtøjet. Jo, også her har han sat sit præg.
+Den første adresse var et hus med to gavle.
+I dag er det rødt og har en mindeplade, hvor H.C. Andersen boede.
+Restauranten Havfruen ligger nærmest lige over for, og andetsteds i Nyhavn ligger Fyrtøjet.
+Jo, også her har han sat sit præg.
-ANDERSEN ANKOMMER – H.C. ANDERSEN PRØVEDE MANGE VEJE
+##Andersen ankommer – H.C. Andersen prøvede mange veje
+[[!img rundgang15.png class=solo]]
I dag er han kendt som eventyrdigteren, men H.C. Andersen var et multitalent der prøvede mange åbninger ind i det kreative liv.
-I ”Andersen Ankommer” kan man høre om de unge år, fra han trådte ind af Vesterport. Det var kunsten der trak ham til det Kongelige Teater, hvor han prøvede at komme ind ved balletten og til operaen. Han havde dog ikke større succes på scenen end at nå at blive Trold nr. 3 ved en ballet på det Kongelige. Som forfatter stræbte han især efter at skrive store romaner i det 19. århundredes stil med knudrede handlinger og store persongallerier.
+I ”Andersen Ankommer” kan man høre om de unge år, fra han trådte ind af Vesterport.
+Det var kunsten der trak ham til det Kongelige Teater, hvor han prøvede at komme ind ved balletten og til operaen.
+Han havde dog ikke større succes på scenen end at nå at blive Trold nr. 3 ved en ballet på det Kongelige.
-Det er ikke nemt med kritikken. Søren Kierkegaard fyrede en del krudt af på at kritisere ”Kun en Spillemand”, så den følsomme Andersen blev sønderknust. Men hans mentor H.C. Ørsted gav det taktfulde råd ”Deres roman vil gøre dem berømt, Andersen, men deres eventyr vil gøre dem udødelig.”
+Som forfatter stræbte han især efter at skrive store romaner i det 19. århundredes stil med knudrede handlinger og store persongallerier.
-Andersens talent kunne ikke holdes inde, som man også ser på hans papirklip, så selvom dét ikke var noget der blev udbredt i hans livstid, så havde det kreative menneske nok før eller siden fundet en vej frem i livet.
+Det er ikke nemt med kritikken.
+Søren Kierkegaard fyrede en del krudt af på at kritisere ”Kun en Spillemand”, så den følsomme Andersen blev sønderknust.
+Men hans mentor H.C. Ørsted gav det taktfulde råd ”Deres roman vil gøre dem berømt, Andersen, men deres eventyr vil gøre dem udødelig.”
-SPØRGSMÅL TIL 16.12. OM REJSENS MÅL I H.C. ANDERSENS DEBUTBOG
+Andersens talent kunne ikke holdes inde, som man også ser på hans papirklip,
+så selvom dét ikke var noget der blev udbredt i hans livstid, så havde det kreative menneske nok før eller siden fundet en vej frem i livet.
-H.C. Andersens debutbog har årene 1828 – 1829 i titlen, og er en fabulerende beretning om et rejse til et sted, som de fleste på datidens københavnske parnas ikke havde besøgt. Men hvor gik rejsen hen?
+##Spørgsmål til 16. fortælling om rejsens mål i H.C. Andersens debutbog
+
+H.C. Andersens debutbog har årene 1828 – 1829 i titlen,
+og er en fabulerende beretning om et rejse til et sted, som de fleste på datidens københavnske parnas ikke havde besøgt.
+Men hvor gik rejsen hen?
+
+[[Få svaret i vores rundgangs 16. fortælling.|16]]
diff --git a/rundgang/16.mdwn b/rundgang/16.mdwn
index 8de627be..7251fb49 100644
--- a/rundgang/16.mdwn
+++ b/rundgang/16.mdwn
@@ -1,25 +1,36 @@
-(16.12.)
-AMAGERS ØSTPYNT VAR DET FJERNE MÅL FOR H.C. ANDERSENS FØRSTE ROMAN.
+#16. fortælling
+Amagers østpynt var det fjerne mål for H.C. Andersens første roman.
-”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829” er den fulde titel på debutværket. Men såvel titlens som rejsens længde er drillerier, for rejsen foregår over en enkelt nytårsnat, deraf de to årstal. Og det er vist kun Andersens fantasi der forlader skriveværelset, selvom romanens fortæller møder både Datteren fra Druknehuset, Skt. Peter og Kong Neptun.
+”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829” er den fulde titel på debutværket.
+Men såvel titlens som rejsens længde er drillerier, for rejsen foregår over en enkelt nytårsnat, deraf de to årstal.
+Og det er vist kun Andersens fantasi der forlader skriveværelset, selvom romanens fortæller møder både Datteren fra Druknehuset, Skt. Peter og Kong Neptun.
-PROSAISKE AMAGER
+## Prosaiske Amager
+[[!img rundgang16.png class=solo]]
-H.C. Andersen skrev Fodreise, vistnok uden at sætte fødderne på den flade ø. Men efter H.C. Andersen bliver det flade Amager et litterært område i egen ret. Johanne Louise Heiberg gik undercover som Amagerkone i dragt da hun researchede til sin vaudeville ”En Søndag på Amager” (1848).
+H.C. Andersen skrev Fodreise, vistnok uden at sætte fødderne på den flade ø.
+Men efter H.C. Andersen bliver det flade Amager et litterært område i egen ret.
+Johanne Louise Heiberg gik undercover som Amagerkone i dragt, da hun researchede til sin vaudeville ”En Søndag på Amager” (1848).
-Prosaiske Amager har også digt og sange med. Turen går over nogle kendte klassikere og nye værker og ruten går fra Italiensvej (også titlen på Anna Grues roman), til Sundbyøsters eventyrverden og ind gennem Klaus Rifbjergs barndomsland, som han fremkalder i sine Amagerdigte.
+Prosaiske Amager har også digt og sange med.
+Turen går over nogle kendte klassikere og nye værker,
+og ruten går fra Italiensvej (også titlen på Anna Grues roman), til Sundbyøsters eventyrverden og ind gennem Klaus Rifbjergs barndomsland, som han fremkalder i sine Amagerdigte.
-På Sundby Hospital løb 1943
-Mænd i hvide natskjorter
-Rundt og viftede med mørklægningsgardiner
-For at få den forbudte tobaksrøg ud
+På Sundby Hospital løb 1943
+Mænd i hvide natskjorter
+Rundt og viftede med mørklægningsgardiner
+For at få den forbudte tobaksrøg ud
Før sygeplejersken kom.
-Andre romaner som ”Fodboldenglen” og ”Planen” fortæller om opvækst, ungdomsliv og sociale skel på øen mellem villaveje og boligblokke. Turen er et tværsnit gennem en sydlig breddegrad af København med charme og store forskelle.
+Andre romaner som ”Fodboldenglen” og ”Planen” fortæller om opvækst, ungdomsliv og sociale skel på øen mellem villaveje og boligblokke.
+Turen er et tværsnit gennem en sydlig breddegrad af København med charme og store forskelle.
+## spørgsmål til 17. fortælling om et fjernt vejnavn, der ikke ligger på Amager
-SPØRGSMÅL TIL 17.12. OM ET FJERNT VEJNAVN, DER IKKE LIGGER PÅ AMAGER
+Fra Hollænderdybet og Vermlandsvej, over Venedigvej og Sorrentovej, Elbagade, Cypernsvej og Oxford Allé, Hindustanvej og Utrecht Allé til Ugandavej.
+Det er eksotiske navne i det så hjemlige Amar’kanske landskab, fra nordenden og til Dragør.
+Man skulle tro at det også var her man fandt Amerikavej, men det ligger et andet sted i byen.
-Fra Hollænderdybet og Vermlandsvej, over Venedigvej og Sorrentovej, Elbagade, Cypernsvej og Oxford Allé, Hindustanvej og Utrecht Allé til Ugandavej. Det er eksotiske navne i det så hjemlige Amar’kanske landskab, fra nordenden og til Dragør. Man skulle tro at det også var her man fandt Amerikavej, men det ligger et andet sted i byen.
+Hvor ligger Amerikavej (og hvad er forklaringen på dette vejnavn).
-Hvor ligger Amerikavej, (og hvad er forklaringen på dette vejnavn).
+[[Få svaret i den 17. fortælling i vores rundgang.|17]]
diff --git a/rundgang/17.mdwn b/rundgang/17.mdwn
index 0e05ce53..68176b4d 100644
--- a/rundgang/17.mdwn
+++ b/rundgang/17.mdwn
@@ -1,18 +1,27 @@
-(17.12.)
+#17. fortælling
-AMERIKAVEJ LIGGER PÅ YDRE VESTERBRO.
+Amerikavej ligger på ydre Vesterbro.
-Her lå Amerikamøllen, som var et pragteksemplar med to møllehuse, og ejeren var konsul for Amerikas Forenede Stater, og derfor kom stikvejen fra Vesterbrogade til at hedde Amerikavej.
+Her lå Amerikamøllen, som var et pragteksemplar med to møllehuse,
+og ejeren var konsul for Amerikas Forenede Stater, og derfor kom stikvejen fra Vesterbrogade til at hedde Amerikavej.
-OMKRING SORTE HEST
+## Omkring Sorte Hest
+[[!img rundgang17.png class=solo]]
-I denne ydre del af Vesterbro er det ellers navne fra Sønderjylland der præger byen. Sundevedsgade, Tøndergade og Møgeltøndergade og Hedebygade, som var Tove Ditlevsen barndomsgade. (Selvom gaden i romanen Barndommens Gade var Istedgade).
+I denne ydre del af Vesterbro er det ellers navne fra Sønderjylland, der præger byen.
+Sundevedsgade, Tøndergade, Møgeltøndergade og Hedebygade, som var Tove Ditlevsen barndomsgade. (Selvom gaden i romanen Barndommens Gade var Istedgade).
-Fortælling om kvarteret starter ved den gamle kro og rejsestald Sorte Hest, ved det der var landevejen til Roskilde. Frem til 1860’erne var byen stadig på afstand herude. Vi tager turen fra sidste plovfure og frem til arbejderkvarteret, og gennem byfornyelse, nedrivninger og opførsel af dyre boliger, langt fra hestegræsning, kålmarker og slagtehuse.
+Fortælling om kvarteret starter ved den gamle kro og rejsestald Sorte Hest, ved det der var landevejen til Roskilde.
+Frem til 1860’erne var byen stadig på afstand herude.
+Vi tager turen fra sidste plovfure og frem til arbejderkvarteret, og gennem byfornyelse, nedrivninger og opførsel af dyre boliger, langt fra hestegræsning, kålmarker og slagtehuse.
+##Hvem lå død til skue her?
-HVEM LÅ DØD TIL SKUE HER?
-
-I dag kender vi ham som oplysningsmand, men i datiden blev han dømt for landsforræderi og majestætsfornærmelse. Han krop blev skilt ad ved bødlens økse, og hans parterede legeme lå i flere år til skue på en opsats ved siden af retterstedet ved Sorte Hest, indtil resterne faldt ned af sig selv. Efter sigende var det Enkedronningen, der ville have det sådan.
+I dag kender vi ham som oplysningsmand, men i datiden blev han dømt for landsforræderi og majestætsfornærmelse.
+Hans krop blev skilt ad ved bødlens økse,
+og hans parterede legeme lå i flere år til skue på en opsats ved siden af retterstedet ved Sorte Hest, indtil resterne faldt ned af sig selv.
+Efter sigende var det Enkedronningen, der ville have det sådan.
Hvilken reformator blev lagt på hjul og stejle, hvor Amerikavej ligger i dag?
+
+[[Få svaret i vores 18 fortælling i rundgangen.|18]]
diff --git a/rundgang/18.mdwn b/rundgang/18.mdwn
index a95c549a..59c9c312 100644
--- a/rundgang/18.mdwn
+++ b/rundgang/18.mdwn
@@ -1,32 +1,56 @@
-(18.12.)
-DET VAR JOHAN FRIEDERICH STRUENSEE DER BLEV LAGT PÅ HJUL OG STEJLE PÅ YDRE VESTERBRO.
+#18. fortælling
+Det var Johan Friedrich Struensee der blev lagt på hjul og stejle på ydre Vesterbro.
-… eller som det var – på Vester Fælled. Og sammen med grev Enevold Brandt, som han havde samarbejdet med. De var begge dømt for lèse majesté , altså krænkelse af majestæten. Bogstaveligt talt ”at krænke majestætens legeme”.
+… eller som det var – på Vester Fælled.
+Og sammen med grev Enevold Brandt, som han havde samarbejdet med.
+De var begge dømt for lèse majesté , altså krænkelse af majestæten.
+Bogstaveligt talt ”at krænke majestætens legeme”.
-
-EN KONGELIG AFFÆRE – BYVANDRING
+#En kongelig affære – Byvandring
+[[!img rundgang18.png class=solo]]
Turen om trekanthistorien i 1770’erne går mellem Højbro Plads og Nytorv, og gennem Christiansborg og omgivelser, som var scenen for dramaet.
-Johan Friederich Struensee var en mægtig mand i Danmark 1770-72. Han regerede på vegne af den enevældige Christian d. 7. med al kongens magt. For kongen interesserede sig ikke i for så meget mere end teater. Struensee var Maitre de Requetes (Forespørgselsmester), hvilket vil sige at al kontakt til kongen gik gennem ham. Han havde gradvist manøvreret sig fra stillingen som kongens rejselæge ind i den centrale position over et par år, og han gennemførte vigtige reformer sammen med kongen. Og så alene da kongen tabte interessen. Men nogle var forargede.
+Johan Friederich Struensee var en mægtig mand i Danmark 1770-72.
+Han regerede på vegne af den enevældige Christian d. 7. med al kongens magt.
+For kongen interesserede sig ikke for så meget mere end teater.
+Struensee var Maitre de Requetes (Forespørgselsmester), hvilket vil sige at al kontakt til kongen gik gennem ham.
+Han havde gradvist manøvreret sig fra stillingen som kongens rejselæge ind i den centrale position over et par år,
+og han gennemførte vigtige reformer sammen med kongen.
+Og siden alene, da kongen tabte interessen. Men nogle var forargede.
-Enevoldt Brand var Maitre de Plaisir (Nydelsesmester). Han stod altså for al underholdning på hoffet – med en nyere udtryk kunne man sige at han styrede kongens playlist. Og også styrede hvem kongen mødte i hoflivet. Når Brandt blev henrettet sammen med Struensee, var det fordi han faktisk HAVDE såret kongens krop. Under et slagsmål havde kongen prøvet at trykke et af Brandts øjne ud, og Brandt havde bidt kongen i fingeren. Det var nok ikke smart for Struensee at have en mand på den post, som kongen ikke kunne fordrage. Men på nogle område var Struensee forbavsende tankeløs. Nogle var forargede, og rygterne gik.
+Enevoldt Brand var Maitre de Plaisir (Nydelsesmester).
+Han stod altså for al underholdning på hoffet – med en nyere udtryk kunne man sige at han styrede kongens playlist.
+Og også styrede hvem kongen mødte i hoflivet.
+Når Brandt blev henrettet sammen med Struensee, var det fordi han faktisk HAVDE såret kongens krop.
+Under et slagsmål havde kongen prøvet at trykke et af Brandts øjne ud, og Brandt havde bidt kongen i fingeren.
-Struensees ”krænkelse af majestætens krop” var mere symbolsk. Han var blevet Dronningens elsker. Det var ikke noget der generede Christian d. 7., men på sigt ændrede det dynamikken i magtens kerne. Det har nok været et tungt og utaknemmeligt arbejde at have med den lunefulde og psykisk syge Christian at gøre. Både fordi kongen elskede dans og teater mere end samfundsreformer, men også fordi Struensees oplyste metoder ikke hjalp på kongens underliggende tilstand.
+Det var nok ikke smart for Struensee at have en mand på den post, som kongen ikke kunne fordrage.
+Men på nogle område var Struensee forbavsende tankeløs. Nogle var forargede, og rygterne gik.
-Forholdet til Caroline Mathilde har været langt mere tilfredsstillende for dem begge, og kongen fik lov til at vansmægte og skeje ud, som et tredje hjul. Men nogle var forargede, og rygterne gik, og andre følte deres magt truet.
+Struensees ”krænkelse af majestætens krop” var mere symbolsk.
+Han var blevet Dronningens elsker.
+Det var ikke noget der generede Christian d. 7., men på sigt ændrede det dynamikken i magtens kerne.
-Den 17. januar 1772 gik det galt, og Struensee og hans nærmeste blev arresteret i en paladsrevolution. Og efter forhøringer og tortur blev der gravet nogle mugne paragraffer frem, hvorved reformatoren kunne idømmes en grusom straf. For ifølge en ældgammel overbevisning, kunne det at krænke kongen bringe forbandelser over hele landet.
+Det har nok været et tungt og utaknemmeligt arbejde at have med den lunefulde og psykisk syge Christian at gøre.
+Både fordi kongen elskede dans og teater mere end samfundsreformer, men også fordi Struensees oplyste metoder ikke hjalp på kongens underliggende tilstand.
-Gå turen og hør om Oplysning og Formørkelse, hofliv, juridiske finesser og en dronning, der satte sig i sadlen på forargelig vis omkring 1770.
+Forholdet til Caroline Mathilde har været langt mere tilfredsstillende for dem begge,
+og kongen fik lov til at vansmægte og skeje ud, som et tredje hjul.
+Men nogle var forargede, og rygterne gik, og andre følte deres magt truet.
-[[www.byvandring.nu/royalaffair]
+Den 17. januar 1772 gik det galt, og Struensee og hans nærmeste blev arresteret i en paladsrevolution.
+Og efter forhøringer og tortur blev der gravet nogle mugne paragraffer frem, hvorved reformatoren kunne idømmes en grusom straf.
+For ifølge en ældgammel overbevisning kunne det at krænke kongen bringe forbandelser over hele landet.
+[[Gå turen og hør om Oplysning og Formørkelse, hofliv, juridiske finesser og en dronning, der satte sig i sadlen på forargelig vis omkring 1770.|/royalaffair]]
-SPØRGSMÅL TIL 19.12. OM HVOR BØDLEN VENTEDE PÅ DR. STRUENSEE.
+##Spørgsmål til 19. fortælling, om hvor bødlen ventede på Dr. Struensee
Vi ved at Struensees rester blev udstillet på VESTRE fælled. Men hvor foregik selve henrettelsen og parteringen?
- • På Nørre Fælled?
- • På Østre Fælled?
- • På Amager Fælled?
+ * På Nørre Fælled?
+ * På Østre Fælled?
+ * På Amager Fælled?
+
+[[Følg linket til svaret i 19. fortælling.|19]]
diff --git a/rundgang/7.mdwn b/rundgang/7.mdwn
index fbb95529..a4e4cca7 100644
--- a/rundgang/7.mdwn
+++ b/rundgang/7.mdwn
@@ -1,24 +1,41 @@
-(7.12.)
-KONGENS KRIGSHAVN BLEV EN OASE I MAGTENS CENTRUM
+#7. fortælling
+## Kongens krigshavn blev en oase i magtens centrum
-Bibliotekshaven på Slotsholmen er en oase i København, men det har en oprindelse som Christian IVs gamle krigshavn med udsejling der, hvor det Kongelige Bibliotek blev bygget i 1903. Haven er flankeret af Tøjhuset og Provianthuset, hvor skibene kunne rustes på kort tid.
+Bibliotekshaven på Slotsholmen er en oase i København,
+men den har en oprindelse som Christian IV's gamle krigshavn med udsejling der, hvor det Kongelige Bibliotek blev bygget i 1903.
+Haven er flankeret af Tøjhuset og Provianthuset, hvor skibene kunne rustes på kort tid.
-Senere rykkede flåden ud på Holmen. Læs historien fra 7.12.
+[[Senere rykkede flåden ud på Holmen. Gå tilbage til sjette fortælling.|6]]
-SLOTSHOLMEN – MAGTENS LABYRINT
+##Slotsholmen – magtens labyrint
+[[!img rundgang07.png class=solo]]
-Det politiske liv i Danmark er centreret på en lille ø midt i København, hvor busser, biler og cykler suser forbi. Omkring og under Borgen er der spor af århundreders historie, fra ruinerne af Absalons borg under porten, og til den Sorte Diamant.
+Det politiske liv i Danmark er centreret på en lille ø midt i København,
+hvor busser, biler og cykler suser forbi.
+Omkring og under Borgen er der spor af århundreders historie,
+fra ruinerne af Absalons borg under porten, og til den Sorte Diamant.
-Nye funktioner rykker ind i gamle bygninger på Slotsholmen. Statsministeriet var indrettet til at være kongelig lejlighed. Det gamle Rustkammer blev til Hofteater, som blev glemt i næsten hundrede år, og er nu museum.
+Nye funktioner rykker ind i gamle bygninger på Slotsholmen.
+Statsministeriet var indrettet til at være kongelig lejlighed.
+Det gamle Rustkammer blev til Hofteater, som blev glemt i næsten hundrede år, og er nu museum.
-Der kunne være 9.000 tønder øl i Christian IV’s Bryghus, så hver matros kunne få ca. 10 liter dagligt til sig selv og familien (”det fulgte med som det tynde øl”). I dag er der slidte statuer og nye gipsmodeller i den kælderkolde bygning.
+Der kunne være 9.000 tønder øl i Christian IV’s Bryghus,
+så hver matros kunne få ca. 10 liter dagligt til sig selv og familien (”den fulgte med som det tynde øl”).
+I dag er der slidte statuer og nye gipsmodeller i den kælderkolde bygning.
-Historie og politik griber ind i hinanden på denne spændende tur på magtens ø, hvor der er ministerier, museer, folketingsmedlemmer og kongelige heste.
+Historie og politik griber ind i hinanden på denne spændende tur på magtens ø,
+hvor der er ministerier, museer, folketingsmedlemmer og kongelige heste.
-Se ture på Slotsholmen [https://byvandring.nu/slotsholmen/]
+[[Se vores ture på Slotsholmen|/slotsholmen]]
-SPØRGSMÅL TIL 8.12. HVEM SIDDER ALTID OG SKRIVER I HAVEN?
+##Spørgsmål
-I bibliotekshaven sidder en statue af en skrivende mand, helt opslugt af sine bøger. Manden er i dag verdensberømt, og var også muligvis en af de meste besværlige kærester i dansk litteratur, hvis man altså skal tro hans tekst Forførerens Dagbog. Den er udgivet under en af skribentens ca. sytten pseudonymer, så vi ved ikke præcis hvor meget der er digt, og hvor meget der er virkelighed.
+I bibliotekshaven sidder en statue af en skrivende mand, helt opslugt af sine bøger.
+Manden er i dag verdensberømt, og var også muligvis en af de meste besværlige kærester i dansk litteratur,
+hvis man altså skal tro hans tekst Forførerens Dagbog.
+Den er udgivet under en af skribentens ca. sytten pseudonymer,
+så vi ved ikke præcis hvor meget der er digt, og hvor meget der er virkelighed.
-Hvad hedder forfatteren der er portrætteret på statuen i Bibliotekshaven?
+Hvad hedder forfatteren, der er portrætteret på statuen i Bibliotekshaven?
+
+[[Gæt og få svaret i rundgangens 8. fortælling.|8]] \ No newline at end of file
diff --git a/rundgang/8.mdwn b/rundgang/8.mdwn
index f4ef602a..13f7f4be 100644
--- a/rundgang/8.mdwn
+++ b/rundgang/8.mdwn
@@ -1,25 +1,30 @@
-(8.12.)
+#8. fortælling
+##Søren Kierkegaard
-SØREN KIERKEGAARD
+Statuen i Bibliotekshaven fanger forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard som opslugt af sit skriveri (skabt af Louis Hasselriis).
+Han vender mod det sted på Slotsholmen, hvor hans kæreste Regine Olsen boede.
-Statuen i Bibliotekshaven fanger forfatteren og filosoffen som opslugt af sit skriveri (skabt af Statuen er af Louis Hasselriis). Han vender mod det sted på Slotsholmen, hvor hans kæreste Regine Olsen boede.
+[[Tilbage til 7. fortælling om Slotsholmens hemmeligheder.|7]]
-Gå tilbage til 10.12. og læs mere om Slotsholmens hemmeligheder.
-
-MED KIERKEGAARD PÅ VANDRING
+##Med Kierkegaard på vandring
+[[!img rundgang08.png class=solo]]
”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”
”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”
(Søren Kierkegaard)
-Søren Kierkegaard trak sin inspiration fra byen som han levede i, og som han altid genopdagede til fods, og Guldalderens København spejler sig i hans værk med de mange facetter og emner. Hvis du har svært ved at vide, hvor du skal starte, så kan du begynde med at tage
-
-Med Kierkegaard på Vandring.[https://byvandring.nu/kierkegaardvandring/]
+Søren Kierkegaard trak sin inspiration fra byen som han levede i, og som han altid genopdagede til fods,
+og Guldalderens København spejler sig i hans værk med de mange facetter og emner.
-Søren Kierkegaard var en velkendt skikkelse for sin tid, og endte også med at blive karikeret. En senere forfatter blev endda mere ikonisk i 1980’erne. Han skrev også et digt om at vandre.
+Hvis du har svært ved at vide, hvor du skal starte, så kan du begynde med at tage turen [[Med Kierkegaard på Vandring.|/kierkegaardvandring]]
-SPØRGSMÅL TIL 9.12. DECEMBER OM EN DIGTER I BEVÆGELSE
+Søren Kierkegaard var en velkendt skikkelse for sin tid, og endte også med at blive karikeret.
+En senere forfatter blev endda mere ikonisk i 1980’erne. Han skrev også et digt om at vandre.
-”Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang, det skal være mit sidste beskedne ønske, jeg vil gå på mine fødder igennem min by, igennem København.” Digtet er fra 1977, men udkom på CD i forfatterens dødsår 1993.
+##Spørgsmål om en digter i bevægelse
+”Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang, det skal være mit sidste beskedne ønske, jeg vil gå på mine fødder igennem min by, igennem København.”
+Digtet er fra 1977, men udkom på CD i forfatterens dødsår 1993.
Hvad hed forfatteren til disse ord? Hvor boede han i storbyen efter han flyttede ind fra Vangede i 1975?
+
+[[Få svaret i vores rundgangs 9. fortælling.|9]]
diff --git a/rundgang/9.mdwn b/rundgang/9.mdwn
index 695fdbce..1169dfa2 100644
--- a/rundgang/9.mdwn
+++ b/rundgang/9.mdwn
@@ -1,28 +1,39 @@
-(9.12.)
+#9. fortælling
-DAN TURÉLL
-Han kunne have levet et helt liv i Istedgade. Men han boede der kun godt et år, imod sammenlagt 21 år på Frederiksberg. I en periode boede han også på Østerbro (lige som Søren Kirkegaard), men det gik ikke så godt.
+##Dan Turéll
+Han kunne have levet et helt liv i Istedgade.
+Men han boede der kun godt et år, imod sammenlagt 21 år på Frederiksberg.
+I en periode boede han også på Østerbro (lige som Søren Kirkegaard), men det gik ikke så godt.
-DAN TURÉLL BYVANDRING
-Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade
-og somme tider synes jeg, jeg har gjort det
-og at det ikke var noget dårligt liv
-Istedgade har sin egen rytme
-en rytme som en lidt hæs lettere hærget lirekasse
+##Dan Turéll Byvandring
+[[!img rundgang09.png class=solo]]
+Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade
+og somme tider synes jeg, jeg har gjort det
+og at det ikke var noget dårligt liv
+Istedgade har sin egen rytme
+en rytme som en lidt hæs lettere hærget lirekasse
-Vesterbro er ikke det samme sted, som da Dan Turéll færdedes her i de kolde 70’ere og sorte 80’ere. Men vi kan tænke over hvor kort og mærkeligt livet er. Og vi kan gå ad sidegaderne, der har deres historier, tage på bodega ved Vesterbros Torv, og måske et smut ind på Frederiksberg, hvor Dan på den ene side holdt af hverdagen, men hvor Gammel Kongevej også ville trække livet ud af ham.
+Vesterbro er ikke det samme sted, som da Dan Turéll færdedes her i de kolde 70’ere og sorte 80’ere.
+Men vi kan tænke over hvor kort og mærkeligt livet er.
+Og vi kan gå ad sidegaderne, der har deres historier,
+tage på bodega ved Vesterbros Torv, og måske et smut ind på Frederiksberg, hvor Dan på den ene side holdt af hverdagen,
+men hvor Gammel Kongevej også ville trække livet ud af ham.
-På Sidste Tur gennem byen går han over Hovedbanegården – hvor han krydser sit spor forbandet mange gange – over Rådhuspladsen, og fader ud et sted nede af strøget. Det skrev han i 1977, seksten år før sin død.
+På Sidste Tur gennem byen går han over Hovedbanegården
+– hvor han krydser sit spor forbandet mange gange – over Rådhuspladsen, og fader ud et sted nede af strøget.
+Det skrev han i 1977, seksten år før sin død.
-Link til turen [https://byvandring.nu/danturell/]
+[[Link til turen|/danturell]]
-SPØRGSMÅL TIL 10. DECEMBER: HVOR ER DAN TURÉLL BEGRAVET?
+##Spørgsmål til 10. fortælling: Hvor er Dan Turéll begravet?
-Nej siger jeg
-Nej
-Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
-Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
-Og hug ikke noget inde i nogen sten …
+Nej siger jeg
+Nej
+Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
+Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
+Og hug ikke noget ind i nogen sten …
Men der er en sten på en kirkegård. Hvilken kirkegård er Dan Turéll begravet på?
+
+[[Få svaret i rundgangens 10. fortælling|10]]