move article into blog Vejviseren

1 files changed, 0 insertions, 215 deletions

diff --git a/royalryttertur.mdwn b/royalryttertur.mdwn
deleted file mode 100644
index 8a15a3be..00000000
--- a/royalryttertur.mdwn
+++ /dev/null
@@ -1,215 +0,0 @@
-[[!meta title="Kongelig kavalkade - en guide til Københavns royale rytterstatuer"]]
-
-[[!if test="included()" then="""
-
-Ved Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024,
-præsenterer vi om turen Kongernes København.
-Denne artikel er en guide til royale rytterstatuer
-og andre ophøjede herrer i bybilledet mellem Christiansborg og Amalienborg.
-
-[[!img royalrute.jpg class=blog link=/royalryttertur]]
-
-[[Læs mere...|/royalryttertur]]
-
-"""
-else="""
-
-#Kongelig kavalkade
-###En guide til Københavns royale rytterstatuer
-
-I forbindelse med Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024
-har Morten Lander Andersen udviklet en byvandring
-om Kongernes København fra Christiansborg til Amalienborg.
-Undervejs kommer hører man om kareter, gardere, Kongehuset
-og bygninger med royale referencer.
-Man kommer også forbi en stor del af Københavns rytterstatuer,
-som denne artikel handler om.
-
-[[!img royalrute.jpg class=high]]
-
-##Absalon
-Turen begynder under Absalons stejlende hest på Højbro Plads.
-Det er en krigerstatue fra 1902,
-hvor bispen holder balance og overblik,
-trods den stejlende hest,
-der nok er mere imponerende end de fleste af middelalderens ridedyr.
-Det er sjovt, at vor mest dramatiske rytter ikke var konge,
-men det er måske en pointe i samtiden i et selvbevidst borgerstyret København.
-Statuen er af Vilhelm Bissen, og soklen med silden af Martin Nyrop minder om,
-at fiskeri og handel også var grundlag for København.
-Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167,
-hvor Københavns slot og Christiansborg senere blev bygget
-– og i 1902 var slottet stadig ved at blive genopbygget efter branden i 1884.
-
-[[!img tokonger.jpg class=high caption="Frederik d. 7. til venstre på Slotspladsen, og Europas Svigerfar Christian d. 9. til højre ved Ridebanen."]]
-
-##Foran og inde i slottet
-På Slotspladsen står Frederik d. 7. (konge 1848-63) med mottoet "Folkets Kærlighed min Styrke".
-Statuen blev påbegyndt af H.V. Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død.
-”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død,
-og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark.
-Mange syntes, at ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger.
-Det var nok godt for hans eftermæle, at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land.
-Der er ofte demonstration på slotspladsen mod regeringen,
-men der er ingen, der råber ad Frederik,
-der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter.
-
-For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottets port og gården med Folketingets parkeringsplads.
-Ved ridebanen ser man Christian d. 9. i en fornem rytterpositur.
-Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg.
-Sådan hed den hovedlinie i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik d. 7.
-
-Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigen og katastrofen i 1864.
-Snart efter blev grundloven strammet,
-og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder,
-og han var ikke elsket blandt de fleste danskere.
-Sidst i hans regeringstid kunne parlamentarismen endelig gennemføres,
-og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87 år.
-
-Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen.
-Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn) havde haft atelier og skabt deres rytterstatuer.
-Hun arbejdede på statuen i næsten 20 år, og undervejs blev hun bl.a. kritiseret
-for at bruge en tysk Hannoveraner som model for hesten.
-Men den statelige konge havde selv talt tysk langt bedre end dansk.
-Og han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere,
-der var høje og ranke, som han selv. Der havde været større udslag i det forrige kongehus.
-
-##Ikke til hest, men alligevel højt hævede
-Kig på Frederik d. 3. (konge 1648-70) på vejen tilbage gennem slottets midterport.
-Monumentet med busten er fra 1926 og hylder sejren ved belejringen af København i 1659.
-Det var samme Frederik, der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660.
-Den var populær blandt de fleste borgere og gejstlige,
-for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt.
-Bønderne var der ingen, der spurgte.
-Frederik d. 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark med kortene tæt på kroppen.
-
-[[!img 2024trekonger.jpg class=high caption="Ikke til hest, men kan dog kigge ned på os: Frederik d. 3. i porten til Christiansborg, Christian d. 4. på toppen af sine visioner, og Frederik d. 4. oppe midt i dekorationen på Den røde Bygning."]]
-
-Hans far var en ganske anderledes slags magtmenneske.
-Når man skrår over Slotspladsen mod Børsen, får man øje på Christian d. 4. (konge 1588-1648)
-i Hans Paulli Olsens udgave fra 2015, stående på det omvendte Rundetårn foran Børsen.
-Han er fremstillet bydende og ambitiøs og måske lidt sjusket – vesten er ikke helt knappet forneden.
-Selvom han ikke var enevældig, prægede han både Danmarkshistorien og Københavns bybillede
-i kraft af sin store energi og sejlivethed.
-
-Den højest placerede konge er en anden nr. 4.
-Frederik d. 4. (konge 1699-1730) befinder sig på frontispiecen på Den røde Bygning,
-som en buste, midt mellem fredens og krigens symboler.
-Frederik var den første konge, der var født som enevældig arving,
-bevidst om, at han var født til magten.
-Han var den hårdarbejdende chef for staten,
-når han altså ikke trak stikket og holdt fest.
-Den røde Bygning er Danmarks første administrationsbygning.
-Enevælden var tiden, hvor Danmark udviklede et imponerende bureaukratisk apparat,
-som stadig holder til i dette område af København.
-
-På vejen videre går vi forbi Holmens Kirke.
-Her blev Kronprinsesse Margrethe gift med Henrik i 1967.
-Det var Christian d. 4., der fik den ombygget fra en ankersmedje til en fin kirke,
-og Frederik d. 4. gav tilladelse til, at Tordenskjold i hemmelighed blev gravsat her efter hans død i en duel.
-(Frederik d. 4. bøjede gerne reglerne, når nogen – bl.a. ham selv – virkelig fortjente det.)
-
-[[Læs mere om Frederik d. 4.  og Holmens Kirke i en artikel fra 2016 om Tordenskjolds København|/vejviseren/tordenskjold/]]
-
-Det var Frederik d. 9. (konge 1947-72), som var far til Margrethe d. 2.
-Ham finder man stående ude på Langelinie.
-Han var ikke vild med heste, og havde det bedst ved roret på et skib eller bag rattet på en sportsvogn.
-
-##Magtens tyngde og hestens vægt
-De første rytterstatuer udgjorde store bedrifter med enorme omkostninger og prestige forbundet hermed.
-Og den første havde en svær tilværelse,
-selvom det var en særligt indkaldt fransk kunstner, Abraham Cesar L’Amoreux,
-der fremstillede Christian d. 5., endda før Solkongen Louis d. 14. af Frankrig fik sin hest på Place Vendome.
-
-[[!img rytterstatue_chr5.jpg class=high caption="Christian d. 5. i bronzefarve efter en nylig voksbehandling."]]
-
-Man valgte at lave statuen af bly. Derfor sank den sammen, og figuren af Misundelsen blev placeret under den,
-i et forsøg på at stoppe det fortsatte sammenbrud, indtil en bronzeversion endelig blev støbt i 1938.
-
-Christian d. 5. (konge 1670-1699) rider vægtigt frem i romersk feltherredragt.
-Det er, som om hjelmen presser, og pligten tynger den pligtopfyldende.
-Men administrationen af den nye enevældige stat
-og drømmen om tilbageerobring af Skåne, Halland og Blekinge
-fyldte også meget i tankerne.
-Selv de siddende statuer af dyderne på statuens sokler virker trætte.
-
-Egentlig meget i kontrast til de studenter, der traditionelt har danset om Christian d. 5.
-
-Man kan se ham for sig, ridende foran sin jægerskare i Nordsjællands skove,
-hvad der var hans største lyst, men også blev hans skæbne, da en hjort fik ram på ham.
-Man ser ham fremstillet i det selskab i mosaikken på Frederiksberg Rådhus.
-
-Med hensyn til statuers tyngde og hastighed kan man notere,
-at Frederik d. 5.’s rytterstatue startede sin tilværelse på Kongens Nytorv på Gjethuset (støbehuset),
-hvor det Kongelige Teater ligger i dag.
-Da Saly’s værk endelig var færdigt efter 17 år,
-brugte flere hundrede matroser to dage på at trække og skubbe monumentet på ruller det korte stykke op til Amalienborg.
-
-## Rytterkongen
-For ikke at overhale os selv, gør vi holdt på turen ved Skt. Annæ Plads
-ved byens nyeste royale rytterstatue af Christian d. 10. (konge 1912 – 1947).
-[[!img besat_chrxstatue.jpg class=high caption="Christian d. 10. ved Skt. Annæ Plads. Han kigger ind i en række huse. Da statuen blev sat op i 1954 var der planer om at nedrive en del huse og fortsætte pladsen som boulevard op til Kongens Have."]]  
-Det var ved hans faste morgenridt gennem København under besættelsen, at han blev symbol på dansk selvstændighed eller modstand.
-Man kunne tolke det, som man ville, men kongen til hest var i hvert tilfælde meget synlig.
-Det var en sensation, selvom det var noget, han altid havde gjort, som det vanemenneske han også var.
-Ridtet i København mindede om hans ridt i 1920, da kongen red over den hidtidige grænse,
-dengang Nordslesvig blev optaget i Kongeriget Danmark.
-(Lidt upræcist og helt med vilje kaldt Genforeningen. Men hesten var faktisk helt hvid).
-
-Kongen rider både med kårde og blomster i hånden,
-det signalerer både hans statur som officer og den respekt, der endte med at omgive ham.
-Statuen er fra 1954, lavet at Einar Utzon Frank, den samme som havde stået for støbningen af bronzeversionen af Christian d. 5. på Kongens Nytorv.
-
-## Den kostbare statue
-På Amalienborg er rytterstatuen placeret mellem fire prangede palæer fra pudderparykkernes tid,
-hvor den blev opsat i 1771, fem år efter kongen var død.
-Frederik d. 5. (konge 1746-66) er udstyret i romersk imperatorkostume og toga,
-der er mere dragthistorisk korrekt end Christian d. 5.'s krigeriske udstyr fra århundredet før.
-Men hvorimod Christian d. 5. godt kunne ride i krig,
-ville hans oldebarn nok ikke være i stand til at holde sig i sadlen uden stigbøjler, da han aldrig var ædru.
-Så denne statue er rent symbolsk.
-
-Hesten er lavet efter sytten års studier af franskmanden Jean Francois Jacques Saly,
-mens han understøttede den franske kunstner og hans familie inkl. svigermoderen.
-Han var undervejs også første leder af Kunstakademiet, hvad der så var en investering i at uddanne sine egne kunstnere i stedet for at indkalde udenlandske eksperter.
-
-Soklen er nyrenoveret, og kobberplaketter fortæller om alle kongens dyder og bedrifter,
-som man kan overveje, ifald man taler latin.
-Frederik d. 5.’s forbindelse til slavehandel og plantageøkonomi er meget diskuteret i disse år.
-Monumentets sponsor er dog det meget indbringende Asiatiske Kompagni,
-der stod for en anden del af verdenshandelen.
-Statuen kostede kompagniet halvdelen af sit overskud, da regningen skulle betales.
-
-[[!img frederikVstatue.jpg class=high caption="Statuen af den ophøjede Frederik d. 5. var et kæmpe prestigeprojekt, og det er symbolet for den gode og retfærdige konge, der hyldes her, og prises i latinske fraser på siderne af soklen. Amalienborg var dengang ikke kongebolig, men simpelthen det byggeri, der i højeste grad levede op til datidens standarder."]]
-
-## Rytterstatuernes Regnestykke
-Kunsten koster penge. De første rytterstatuer er kostbare objekter.
-Det var ikke hvem som helst, der kunne udføre dem.
-Faktisk var stemningen omkring støbningen af Salys statue af Frederik d. 5. som omkring opsendelse af en rumraket.
-Man holdt vejret, mens det smeltede kobber blev hældt, og efter få sekunder kunne man ånde lettet op,
-og statuen var, som den skulle være, da den var kølet ned.
-
-Eleverne i Kunstakademiet på Charlottenborg – som Saly var første leder af - var de mestre,
-der har stået for de rytterstatuer, der er nævnt her.
-H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og Einar Utzon Franck.
-Det er ikke hvem som helst, der kan lave en rytterstatue. Og i dag er der meget få, der er i stand til det.
-
-## Første Dronning til sidst
-Faktisk er den yngste rytterstatue baseret på en 109 år gammel skitse.
-I 2006 indviede Margrethe d. 2. en rytterstatue af Margrethe d. 1. baseret på Anne Maries Carl Nielsens skitse fra 1897.
-Derfor har den også et mere upoleret udseende, end kunstneren i sin tid havde tiltænkt den.
-Margrethe d. 1. sidder der bare - sidelæns - på sin solide ganger.
-Hun skal ikke nogen steder hen, hun møder os.
-Statuen står, hvor man nærmer sig Roskilde ad landevejen (Københavnsvej), tæt på Ro’s Torv.
-
-[[!img margrethe1rytter.jpg class=high]]
-
----
-[Link til oversigt på Wilipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/Rytterstatuer_i_Danmark)
-
-
-"""]]
-
-[[!tag blog vejviseren]]
-[[!tag artikel kunst kongelige]]
-[[!meta date="2024-01-18"]]