summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/royalryttertur.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2024-01-18 20:31:26 +0100
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2024-01-18 20:31:26 +0100
commit5d0c7f85c7b263f39bca3108f6d95dce4296f6f7 (patch)
tree5460fccd080998a86aa5323f15b6074b0746f590 /royalryttertur.mdwn
parent12f9fdf0ea84409f012fbb3acd824ea30163c85a (diff)
Diffstat (limited to 'royalryttertur.mdwn')
-rw-r--r--royalryttertur.mdwn8
1 files changed, 4 insertions, 4 deletions
diff --git a/royalryttertur.mdwn b/royalryttertur.mdwn
index 02ffc483..2df68f04 100644
--- a/royalryttertur.mdwn
+++ b/royalryttertur.mdwn
@@ -27,16 +27,16 @@ Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167, og Købe
##Foran og inde i slottet
På Slotspladsen står Frederik 7. (konge 1848-63) med mottoet Folkets Kærlighed min Styrke. På soklen Statuen blev begyndt af HV Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død. ”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død, og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark. Mange synes af ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger. Det var nok godt for hans eftermæle at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land. Der er ofte demonstration på Slotspladsen mod regering, men der ingen der råber af Frederik, der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter.
-For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottet port og gården med Folketingets parkering. Ved ridebanen ser man Christian 9. med en fornem rytterpositur. Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve der i slægt med huset Oldenburg, der endte med den barnløse Frederik 7.
+For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottet port og gården med Folketingets parkering. Ved ridebanen ser man Christian 9. med en fornem rytterpositur. Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg. Sådan hed den hovedlinien i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik 7.
-Året efter gik det rent galt med krigen 1864, og snart efter blev grundloven strammet og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, og var ikke elsket blandt de fleste. Til i hans regeringstid sidst kunne parlamentarismen gennemføres, og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87.
+Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigenog katastrogen i 1864. Snart efter blev grundloven strammet og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder, og han var ikke elsket blandt de fleste. Til i hans regeringstid sidst kunne parlamentarismen endelig gennemføres, og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87.
-Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen. Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn havde) haft atelier og lavet deres rytterstatuer. blev det meget kritiseret at hun brugte en tysk Hannoveraner som model for hesten.
+Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen. Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn havde) haft atelier og lavet deres rytterstatuer. Dan hun arbejdede på den i 1920'erne blev det meget kritiseret at hun brugte en tysk Hannoveraner som model for hesten.
Kongens selv talte tysk langt bedre end dansk. Men han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere, der var høje og ranke som ham selv.
##Ikke til hest, men alligevel højt hævede.
-Kig på Frederik 3 (konge 1648-70) på vej tilbage gennem porten. Monumentet med busten er fra 1926, og hylder sejren ved belejringen af København i 1659. Det var samme Frederik der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660. Det var for det meste populært blandt borgere og gejstlige, for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt. Bønderne var der ingen der spurgte. Frederik 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark, med kortene tæt på kroppen.
+Kig på Frederik 3 (konge 1648-70) på vej tilbage gennem slottets midterport. Monumentet med busten er fra 1926, og hylder sejren ved belejringen af København i 1659. Det var samme Frederik der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660. Det var for det meste populært blandt borgere og gejstlige, for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt. Bønderne var der ingen der spurgte. Frederik 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark, med kortene tæt på kroppen.
[[!img 2024trekonger.jpg class=high caption="Ikke til hest, men kan dog kigge ned på os:Frederik 3 i porten til Christiansborg, Christian 4 på toppen af sine visioner, og Frederik 4 oppe midt i dekorationen på den Røde Bygning."]]