rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 63 insertions, 0 deletions

diff --git a/manifest-1914/index.md b/manifest-1914/index.md
new file mode 100644
index 00000000..933e13ab
--- /dev/null
+++ b/manifest-1914/index.md
@@ -0,0 +1,63 @@
+# Kolde øjne på kaos
+**Fra Tom Kristensens poetik for at skildre byen**
+
+I et manifest fra 1914 erklærer den 21-årige Tom Kristensen at
+han er tilhænger af miljøskildringer, som også belyser byens
+psykologi. Som forfatter med rod i byen tager han afstand fra
+naturskildringer og det smukke som ideal.
+
+...
+
+> [[!img Tomk1921.jpg  alt="Tom Kristensen"]] Og det er det,
+> jeg vil have frem, en topografi og etnografi over byen København
+> 1914, om forstæderne, om den gamle by, at der på det hjørne
+> plejer at stå en avissælger, at der ligger et fint pissoir
+> ude på Frederiksbergallé. Gadenavne huse, så enhver læser
+> kan sige: Sé den kiosk der ligger på Vesterbrogade har han set på osv.
+>
+> Men alt dette er ligesom det faste, det håndgribelige i byen.
+> Man kan have lige så stor glæde af at se på det som af at læse
+> mine eventuelle bøger. Der er en sten, der stadigt forandrer
+> sig, som hvert øjeblik skifter udseende som skyer på himlen,
+> og det er trafikken. Her sætter jeg min finger og siger: det
+> er det centrale, nemlig bevægelsen, både i miljø og i psykologi.
+> Det er denne bevægelse, som efter sigende slider ”anden generation”
+> op – det vil jeg nu lade stå hen og rent ud sige, det er løgn;
+> men hvad den derimod er skyld i, er den hårde skal, som en
+> forfatter som Otto Rung eller som Johs. V. Jensen lægger uden om
+> sig. Det er ikke et lune, når der står følgende beskrivelse af en
+> baggård:
+>
+>> Ida stod med panden stemt mod ruden. Hun stirrede ned i den dybe,
+>> skumle gård. Ude i porten var tændt en grøn lygte. Der faldt et
+>> blegt grønt skær over portens trægulv. En politibetjent uden chakot
+>> kom hurtigt fra en kælderdør i gården. Han holdt begge hænder foran
+>> ansigtet, og blodet randt ud mellem hans knoer. Han bøjede sig over
+>> posten, der som en lang tarm ud fra den skidne mur. Vandet plaskede
+>> ned over hans mund.
+>
+> Det kunne se ganske umotiveret ud, hvad det i og for sig også
+> er, men det er jo også umotiveret, at der overhovedet eksisterer
+> en baggård netop der. Det er en objektiv hård skildring af en
+> grøn lygte i en port, en blødende politibetjent og en vandpost.
+> Det har samme følelsesbetoning.
+>
+> Denne brutale stemning kommer af, at man ville blive alt for
+> hurtigt opslidt, hvis man så for meget og tog for meget del af
+> hver ting af ”den store bevægelse”, som sker omkring os. Jeg tror,
+> at en byskildrer skal have så meget kraft i sig og et så let
+> bevægeligt temperament, at han kan græde over en lille pige, der
+> bliver kørt over på hjørnet af Helgolandsgade og derefter le af
+> en uformelig tyk bagerdreng på hjørnet af Colbiørnsensgade.
+
+...
+
+Uddrag af manifest, dateret Valby 12.9 1914.  
+Det citerede tekststykke stammer fra Otto Rung: Den sidste kamp (1904).  
+Hele manifestet er gengivet i: Mellem Meninger – En Tom Kristensen Antologi, Gyldendal 1993.  
+
+[[En tur i København 1896-1946, set gennem Tom Kristensens øjne.|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]]
+
+[[En hilsen fra år 1914, hvor verden til gengæld ikke var gået af lave.|/vejviseren/rundetaarn-staar-fast/]]
+
+[[!meta date="2014-03-14"]]