summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorhttps://www.google.com/accounts/o8/id?id=AItOawnDHAqtpGqONpXAXWdnqqWFjeWgcsojN3g <Paul@web>2014-01-20 14:53:03 +0100
committerbyvandring.nu website <bynu@mail.bitbase.dk>2014-01-20 14:53:03 +0100
commitff6e30d0dee984f1ee8b2d0356fe9cf6f1f60829 (patch)
tree7dadf73d261f3a435ae9fadd6c025fe5fb548ca5
parent20ae1cf22f14fc522dc90db8fe61d1ec9dac1202 (diff)
-rw-r--r--rundetaarn-staar-fast.mdwn29
1 files changed, 29 insertions, 0 deletions
diff --git a/rundetaarn-staar-fast.mdwn b/rundetaarn-staar-fast.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..9ea9a76e
--- /dev/null
+++ b/rundetaarn-staar-fast.mdwn
@@ -0,0 +1,29 @@
+#Rundetårn står fast!
+
+[[!img nytaar1914.jpg align="right" size="" alt=""]]
+Nytårskortet fra 1914 ligner noget fra før verden gik af lave. Men få år før da, var det lige før verden ikke stod længere – eller i det mindste, at Rundetårn ikke stod hvor det burde..
+
+Gamle København er formet gennem hundredvis af år, og de største ændringer var afstedkommet af en byggelysten konge ved navn Christian den Fjerde, og et par brande i løbet af 1700-tallet. Men i 1850 var voldene faldet, og en ny tids trafik hærgede gennem gaderne. I den berømte åbning til [Herman Bangs roman Stuk fra 1886|vejviseren/gennembruddet/], hænger hovedpersonerne fast i deres drosche hænger i Købmagergade
+
+Noget af det der spærrede den ny tids trafik var Rundetårn, som Christian IV havde bygget alt for kort afstand fra facaden på Regensen. Men når to vogne skulle passere hinanden, var der ikke plads til fodgængere også – og værre blev det da automobilet holdt sit indtog..
+
+Arkitekt Martin Borch udarbejdede et forslag i 1896 om at købe en del af Regensens stue-etage og indrette den som søjlegang for fodgængere. Men sagen blev syltet på Rådhuset.
+
+I 1898 kom den unge arkitekt Anton Rosen med et visionært forslag. Nemlig at flytte Rundetårn, hen om hjørnet og ind på første del af den gamle kirkegård. Sådan kunne man gøre i udlandet, så hvorfor ikke her? Rosen blev bakket op af en ingeniør Schouboe, og lavede flere udkast publiceret i Architekten – man kan se et par tegninger her.
+
+[[!img rundetaarntegning.jpg align="right" size="" alt=""]]
+
+Heldigvis blev det gamle forslag om buegangen genoplivet, og Rundetårn fik lov at stå. Jeg tvivler på at tårnet havde holdt til at blive flyttet. Frem til 1972 gik fodgængerne dér forbi tårnet. Det år blev Købmagergade gågade, og i dag er det mest musikanter og sælgere der bruger buegangen. Med mindre det regner.
+
+I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over Middelalderbyens gader, ti år efter strøget var blevet udlagt til gågade. Det gamle København er det et område, hvor vi tit er ude med med byvandring.nu.
+
+Rundetårn er til at finde igen, og verden står stadig.
+
+[Se vores ture i Indre By|sightseeing]
+
+
+Paul Hartvigson
+
+Kilde København, Før, NU og Aldrig, 1998 udg. Bind 3.
+
+[[!img rundetaarnplan.jpg align="right" size="" alt=""]]