Update image classes.

27 files changed, 160 insertions, 155 deletions

diff --git a/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn b/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn
index f2fccbf5..ca0157b8 100644
--- a/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn
+++ b/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img bananvogn.jpg class=solo size=600x alt="Bananvogn" link=folmerbendtsen]]
+[[!img bananvogn.jpg class=blog alt="Bananvogn" link=/vejviseren/folmerbendtsen]]
 
 Folmer Bendtsens fulgte en snørklet vej til berømmelse som
 maler. Vejen gik igennem Københavns Nordvest-kvarter, som ikke
@@ -20,7 +20,7 @@ uden harmoni tænkt med i ligningen. Til gengæld er her travlt
 og ret herligt. Men hvor finder man inspiration til at hylde
 denne rodebutik?
 
-[[!img Folmer-B-sneborn.jpg class=solo size=600x alt="" caption="Et senere stik af Folmer Bendtsen. Karrieren igennem vendte han tilbage til kvarteret efter motiver."]]
+[[!img Folmer-B-sneborn.jpg class=solo caption="Et senere stik af Folmer Bendtsen. Karrieren igennem vendte han tilbage til kvarteret efter motiver."]]
 
 For firs år siden gik her en ung mand og solgte bananer fra en
 trækvogn. Det var krise og hårde tider, men Folmer havde charme
@@ -38,7 +38,7 @@ på lossepladserne. Jeg samlede flasker, klude og jern. Det
 solgte jeg og købte blomster for pengene og blev gadehandler.
 Det gik fint. Til sidst fik jeg en trækvogn med bananer (…)*"
 
-[[!img bananvogn.jpg class=solo size=600x alt="Bananvogn"]]
+[[!img bananvogn.jpg class=solo alt="Bananvogn"]]
 
 I 1935 var 1 krones købekraft det samme som 35 kr. i dag
 (kilde: Danmarks Statistik).
@@ -69,7 +69,7 @@ kunstneriske kredse.
 > Larsen den skrupskøre idé, at det kunne være sjovt at se lidt
 > nærmere på ham bananvognsejeren, der købte så mange farver.
 
-[[!img bananvognpalexandervej.jpg class=solo size=600x alt="Bananvogn"]]
+[[!img bananvognpalexandervej.jpg class=solo alt="Bananvogn"]]
 
 > Så arrangerede han en udstilling med mine billeder. Jeg var
 > målløs og havde faktisk medlidenhed med staklen. Men så skrev
@@ -95,7 +95,7 @@ Der er mange flere historier om Bendtsen – der var kommunist i
 en periode og modstandsmand under besættelsen. Det kan man
 læse om i Christian Kirkebys biografi fra 2009.
 
-[[!img FolmerBendtsenBogForside-stor.jpg class=solo size=600x alt=""]]
+[[!img FolmerBendtsenBogForside-stor.jpg class=solo]]
 
 """]]
 
diff --git a/vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn b/vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn
index 44d62092..3d9c92f6 100644
--- a/vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn
+++ b/vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn
@@ -1,20 +1,21 @@
 [[!meta title="Forårsprogram 2015 for byvandring.nu i København"]]
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg size=500x class=solo]]
-Velkommen til forårsprogrammet fra byvandring nu. De Åbne Ture i marts og april indeholder gamle og nye titler. Der er Smagsprøveture på Vesterbro ved messen Historiske Dage den 14-15 marts, samt ved Kødbyens Markedsdage i weekenderne fra Påske og frem.
+[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg class=blog link=/vejviseren/foraarsprogram2015]]
+Velkommen til forårsprogrammet fra byvandring nu. De Åbne Ture i marts
+og april indeholder gamle og nye titler. Der er Smagsprøveture på
+Vesterbro ved messen Historiske Dage den 14-15 marts, samt ved Kødbyens Markedsdage i weekenderne fra Påske og frem.
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/foraarsprogram2015]]
 
 """
 else="""
 
-
 #Forårsprogram 2015
 
 Byvandring.nu præsenterer forårsprogrammet frem til 1.5, med ugentlige vandringer hver lørdag middag. Midt I april kommer et program for maj og juni med flere ture om ugen. Men før vi lægger det program vil vi gerne høre fra vore gæster (se forneden i artiklen).
 
-[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg class=solo]]
 
 ##Programmet
 
diff --git a/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn b/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn
index 3d3e104d..cff66648 100644
--- a/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn
+++ b/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img slotscroquet.jpg]]
+[[!img slotscroquet.jpg class=blog link=/vejviseren/frederiksberg-udflugt]]
 
 Det grønne Frederiksberg har altid været en stolthed for de lokale
 - og har lokket Københavnere med lyst til sjov og frisk luft.
@@ -21,7 +21,7 @@ Frederiksberg har fået ry for at være pænere, mere stille og måske
 endda mere kedeligt end København. Men Frederiksberg er mere end fin
 - nemlig folkelig og fornøjelig.
 
-[[!img slotscroquet.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slotscroquet.jpg class=solo]]
 
 Man skal nemlig ikke langt tilbage i nabobyernes historie, før man ser
  at en del af Frederiksberg tiltrækker beboerne i det trange og mørke
@@ -59,7 +59,7 @@ at det er helt mærkeligt, når der nu de fleste dage i året er så stille!
 Udover strømmen af københavnere til fods og i egne vogne,
 kom de hestetrukne skinnesporvogne til i 1860erne.
 
-[[!img frbrunddel.jpg size=400x class=solo caption="Frederiksberg Runddel med hestesporvogn, ca. år 1880."]]
+[[!img frbrunddel.jpg class=solo caption="Frederiksberg Runddel med hestesporvogn, ca. år 1880."]]
 
 Skulle man nyde godt af Frederiksbergs forlystelser,
 var de en god måde for at komme frem på. Sporvognen gik
@@ -71,7 +71,7 @@ fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.
 I øvrigt blev Frederiksberg Allé retableret med 400 nye lindetræer
 i 1926 for at genskabe noget af den storslåede stemning fra den tidligere kongevej.
 
-[[!img familiehave.jpg size=400x class=solo caption="De Små Haver ved Pile Allé har i lang tid været en attraktion på Frederiksberg."]]
+[[!img familiehave.jpg class=solo caption="De Små Haver ved Pile Allé har i lang tid været en attraktion på Frederiksberg."]]
 
 """]]
 
diff --git a/vejviseren/frelsertaarn.mdwn b/vejviseren/frelsertaarn.mdwn
index d71da14a..5dc1fa7a 100644
--- a/vejviseren/frelsertaarn.mdwn
+++ b/vejviseren/frelsertaarn.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img taarnetstop.jpg]]
+[[!img taarnetstop.jpg class=blog link=/vejviseren/frelsertaarn]]
 
 En tur op i Frelserkirkens spir på Christianshavn,
 med udsigter til noget af det vi kommer forbi på vore ture i bydelen.
@@ -12,7 +12,6 @@ med udsigter til noget af det vi kommer forbi på vore ture i bydelen.
 """
 else="""
 
-
 # Tag en spids før turen
 *Se din by fra tårnets top*
 
@@ -29,7 +28,7 @@ I sommermånederne (juni – september) er der åbent til 19.30 (sidste entré 1
 Søndage åbnes først 10.30.  
 Du skal regne med mindst 30 minutter til besøget."""]]
 
-[[!img taarnet_tekst.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img taarnet_tekst.jpg class=solo]]
 
 ## Inde i tårnet
 
@@ -44,7 +43,7 @@ hvor de Thurahs bror var Fabriksmester, så måske har han nok kunnet bistå
 sin bror med tømmer og tømrere. I 1752 kunne værket krones af den forgyldte
 globe og Jesusfiguren, der er 3 meter høj.
 
-[[!img englevinger.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img englevinger.jpg class=solo]]
 
 Når vi nu er ved de Thurah, så må jeg aflive noget. Ikke arkitekten – men
 rygtet om at han kastede sig ud fra tårnet, da han opdagede at det drejede
@@ -59,7 +58,7 @@ til alle sider. Den fysiske effekt af lys og vind kan udløse en åndelig
 opstemthed, så man overvinder enhver frygt for at stige videre op.
 
 ### Udsigt mod Sjælland
-[[!img taarnetstop.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img taarnetstop.jpg class=solo]]
 Så meget af dette var vand en gang, fyldt ud på Kongers bud, kajer og kanaler
 opstod og skibe ankom og bragte varer, handel, rigdom og hæder til Konge og Købmand,
 og bragte Københavns navn ud på verdens have. Det er den verden af handel
@@ -67,7 +66,7 @@ og søfart som Christianshavn opstår ud af på sine kunstigt anlagte øer,
 med kanaler, handelshuse og ydmyge boliger.
 
 ### Heibergs Havehus
-[[!img havehus.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img havehus.jpg class=solo]]
 Mod nord langs kanalen ligger Søkvæsthusets gule bygninger, og til haven
 ligger en lejlighed med et smukt havehus med trappe. Her boede en overgang
 ægteparret  Heiberg: Johan Ludvig og Johanne Louise. Teaterchefen og
@@ -85,7 +84,7 @@ respektabelt liv. Hun er en spændende skæbne med et stænk af tragedie.
 [[Vi kommer omkring Søkvæsthuset på turen [[Christianshavn og Holmen|christianshavn]]
 
 ### Kaserne – lejekaserne – og egen bolig
-[[!img lerjekaserne.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img lerjekaserne.jpg class=solo]]
 Se mod øst, lige over kanalen. I 1802 blev den store bygning i Wildersgade kaserne,
 i en tid da byen var fuld af soldater. Det var under Napoleonskrigene,
 der skulle blive slemme for Danmark og helt katastrofale for Christianshavn.
@@ -95,7 +94,7 @@ I 1980’erne havde beboerne handlekraft til at opkøbe den som ejerlejligheder.
 Den historie er med i turen om ”Christianshavn – de vilde år”. [link]
 
 ### Plads til at boltre sig
-[[!img legepladser.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img legepladser.jpg class=solo]]
 Mod syd kan man se over Torvegade mod volden. En facade i forgrunden er
 dekoreret med kunst af den amerikanske tegneseriekunstner Will Eisner.
 I baggrunden ses Elefantens Bastion med sportsareal og en stor legeplads.
@@ -107,7 +106,7 @@ Det var en fattig bydel, hvor ingen gad investere i opfyldninger og prestigebygg
 Så Stadsgraven ligger her i dag, og befolkningen har nu gode grønne områder på voldene.
 
 ### Fristaden
-[[!img christianiafraoven.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img christianiafraoven.jpg class=solo]]
 Et kapitel for sig selv er Christiania – den gamle Bådsmandsgades kaserne.
 I 1971 brød lokale folk og slumstormere plankeværket ned til det forladte militære
 område – og udløste en langvarig strid, der stadig kan dele vandene i Danmark.
@@ -116,7 +115,7 @@ For nok er Christiania sin egen, men historien om Fristaden er uløseligt knytte
 sammen med fortællingen om Christianshavn.
 
 ### En historie vi alle kender
-[[!img huspaachr.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img huspaachr.jpg class=solo]]
 Husene lå tæt på Christianshavn. Selv om der nu er ryddet op og gjort grønt
 i de gamle baggårde. Mellem disse tæt liggende huse finder man de bygninger,
 der blev Huset på Christianshavn og Rottehullet. De ligger i Amagergade,
@@ -124,7 +123,7 @@ der var en af Københavns fattigste og tættest befolkede gader.
 Men som er et af de steder, hvor beboerne vandt kampen om at præge deres kvarter.
 
 ## Afsluttende ord
-[[!img tagkors.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img tagkors.jpg class=solo]]
 Helt oppe i tårnet bliver trinnene smallere og smallere.
 Til sidst dækker en krans for udsynet til den forgyldte globe og Kristusfiguren.
 Det er den gådefulde slutning på turen før man vender om og går ned.
@@ -136,7 +135,7 @@ Tårnet blev beskudt af englænderne under bombardementet i 1807
 Den stolte frelser med flaget har også bistået forsvaret som pejlemærke for Flyvevåbnet,
 da det holdt til på den nærliggende Kløvermarken i starten af 1900-tallet.
 
-[[!img taarnfigur.jpg size=x450 class=solo]]
+[[!img taarnfigur.jpg class=solo]]
 
 ### Henvisninger
 www.frelserkirke.dk  
diff --git a/vejviseren/frihavnstunnel.mdwn b/vejviseren/frihavnstunnel.mdwn
index 7ba386d2..d5f0eb78 100644
--- a/vejviseren/frihavnstunnel.mdwn
+++ b/vejviseren/frihavnstunnel.mdwn
@@ -6,7 +6,7 @@ En ny tunnel for cyklister og fodgængere genåbner passagen mellem Nordre
 Frihavnsgade og den gamle Frihavn, og bringer FN, Amerika Plads og
 Norgesbåden tættere på Trianglen.
 
-[[!img nordhavntunnel.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img nordhavntunnel.jpg class=blog link=/vejviseren/frihavnstunnel]]
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/frihavnstunnel/]]
 
@@ -22,7 +22,7 @@ Ny tunnel til Frihavnsområdet åbner fra Østerbro til den store verden,
 muligheder for at komme frem til fods og på cykel i København. Vi venter
 stadig på åbningen af den højst forsinkede Inderhavnsbro."""]]
 
-[[!img tunnelkaffe.jpg size=500x class=solo caption="Ved indvielsen af den nye
+[[!img tunnelkaffe.jpg class=solo caption="Ved indvielsen af den nye
 tunnel 31.-7. 2015 serveres kaffe og croissanter"]]
 
 Med åbningen af en ny cykel- og fodgængertunnel fra enden af Nordre
@@ -35,7 +35,7 @@ Det er ikke kun DFDS-terminalen der kommer tættere på det centrale
 Østerbro, det afkorter også arbejdsvejen for ansatte i FN-byen og
 dem med arbejde, bolig eller ærinder andre steder på Amerika Plads.
 
-[[!img un_city.jpg size=500x class=solo caption="FN-byen ved Mamormolen."]]
+[[!img un_city.jpg class=solo caption="FN-byen ved Mamormolen."]]
 
 Det vil forhåbentlig hjælpe til at binde de nye bydele sammen med de
 gamle. For der er en klar forskel på Østerbro og havnen, hvor jernbanen
@@ -45,7 +45,7 @@ indbydende for bløde trafikanter.
 Her kommer der mening til navnet Nordre Frihavnsgade, for nu fører den
 faktisk til Frihavnen istedet for at ende i et T-kryds ved Nordhavn Station.
 
-[[!img spanolsenmaleri.jpg size=500x class=solo caption="Vægmaeriet af den gamle Frihavn er baseret
+[[!img spanolsenmaleri.jpg class=solo caption="Vægmaeriet af den gamle Frihavn er baseret
 på Ib Spang Olsens tegnede eringingsbog 'Lille Dreng på Østerbro'"]]
 
 Det er et ganske stateligt område i den gamle Frihavn, men ikke et ret
@@ -57,7 +57,7 @@ der ses som vægmalerier ved tunellen. En af de få gamle bygninger er den
 smukke Frihavn Station, der står som et levn mellem alt det nye. Det er
 en bagelbutik, og en af de få muligheder for at få noget nem mad i området.
 
-[[!img frihavnstation.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img frihavnstation.jpg class=solo]]
 
 Nordmænd på miniferie dér skal hellere søge gennem tunnelen og ind på
 Østerbro. Man skal lige ned til Strandboulevarden og hundrede meter videre
@@ -67,7 +67,7 @@ livligt og laid back.
 [[Læs om byvandringer og cykelture på Østerbro.|osterbro]] Her kan man
 også se vores cykeltur i Frihavns- og Nordhavnsområdet.
 
-[[!img norgestermnial.jpg class=solo size=500x caption="Terminalen til DFDS Norgesbåde
+[[!img norgestermnial.jpg class=solo caption="Terminalen til DFDS Norgesbåde
 med UN City og det nye Åthusgadekvarter i baggrunden."]]
 
 """]]
diff --git a/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn b/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn
index 70e926f8..f9e0c1a5 100644
--- a/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn
+++ b/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn
@@ -5,7 +5,7 @@
 Drej ind af Hejrevej eller Ørnevej i et af Københavns ukendte kvarterer.
 Her er gammel industri, ny moské, rækkehuse og fuglefløjt.
 
-[[!img fabrikboligornevej.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img fabrikboligornevej.jpg class=blog link=/vejviseren/fuglekvarteret]]
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/fuglekvarteret]]
 
@@ -14,16 +14,15 @@ else="""
 
 #Fuglekvarteret – fra det ukendte København
 
-
-
-[[!img fabrikboligornevej.jpg size=500x caption="På hjørnet af Ørnevej og Lærkevej lå et materialkompagni op i 50'erne, hvor klunsere fra hele København kom og afleverede flasker, træ, gamle søm, papir og tagpap, på ladcykler osv."]]
+[[!img fabrikboligornevej.jpg caption="På hjørnet af Ørnevej og Lærkevej lå et materialkompagni op i 50'erne, hvor klunsere fra hele København kom og afleverede flasker, træ, gamle søm, papir og tagpap, på ladcykler osv." class=solo]]
 Tag på en tur på de midst kendte veje i Fuglekvarteret i Nordvest,
 fra urban rodekasse til retlinet rækkehuskvarter. 
 
-[[!img 10547586_657514031035170_2248076724050199487_n.jpg]] *Siden efteråret 2014 har Byvandring.nu været engageret i et lokalhistorisk projekt i Fuglekvarteret i København NV. Projektarbejde giver aktivitet i årets mørke halvdel, og får os ud på steder, som vi ikke kommer normalt. I dette tilfælde fik vi støtte fra Områdeløft Fuglekvarteret.*
-
-
-
+[[!img 10547586_657514031035170_2248076724050199487_n.jpg class=tall]]
+*Siden efteråret 2014 har Byvandring.nu været engageret i et lokalhistorisk
+projekt i Fuglekvarteret i København NV. Projektarbejde giver aktivitet i
+årets mørke halvdel, og får os ud på steder, som vi ikke kommer normalt.
+I dette tilfælde fik vi støtte fra Områdeløft Fuglekvarteret.*
 
 Kvarteret byder op med navne som Vibevej, Mågevej, Glentevej, Ørnevej,
 Svanevej, Rørsangervej, Stærevej osv. Det er ikke det mest kendte kvarter
@@ -37,9 +36,9 @@ Nordvests Fuglekvarter ligger op til Nørrebro Stationsområdet.
 [[Som vi har beskrevet i en anden artikel|/vejviseren/udfordringen/]],
 så var dette et grænseland op til 1901, med meget spredt bebyggelse.
 
-[[!img fuglekv1897.png size=500x class=solo caption="Der lå nogle huse langs Fasanvej og Svanevej, men ellers var det en latrinlosseplads i området. Det kom fra København og blev afleveret i et udenbys sogn. Så på kortet fra 1897 er der ikke mange veje i området."]]
+[[!img fuglekv1897.png class=solo caption="Der lå nogle huse langs Fasanvej og Svanevej, men ellers var det en latrinlosseplads i området. Det kom fra København og blev afleveret i et udenbys sogn. Så på kortet fra 1897 er der ikke mange veje i området."]]
 
-[[!img fuglekv1901.png size=500x class=solo caption="Det blev anderledes efter 1901, hvor der straks blev planlagt veje til det kommende Ørnevejskvarter. Kortet fra samme år ser ret udbygget ud – men det er blot udtryk for en plan. Men det var en plan der viste sig at holde."]]
+[[!img fuglekv1901.png class=solo caption="Det blev anderledes efter 1901, hvor der straks blev planlagt veje til det kommende Ørnevejskvarter. Kortet fra samme år ser ret udbygget ud – men det er blot udtryk for en plan. Men det var en plan der viste sig at holde."]]
 
 Første del af Fuglekvarteret er altså et område med blandet bolig og
 industri fra starten af 1900-tallet. Når det er blandet er det også
@@ -49,7 +48,7 @@ blev fredeligt overtaget af værkstedsfolk og aktivister, og blev kendt
 som bolchefabrikken. Nu kan man ikke længere besøge de lave bygninger
 ved Glentevej, da her er opført ret dyre ungdomsboliger.
 
-[[!img nbrodamp_sedivy1930.jpg size=500x class=solo caption="Stempel på firmakonvolut fra 1930. Der var gerne lidt forvirring i den del af kvarteret, om hvorvidt man hørte til Nørrebro eller Nordvest, som ikke var et rodfæstet begreb dengang. I dag hedder hele bydelen dog Bispebjerg, men i 1930 var den betegnelse reserveret byen oppe på bjerget."]]
+[[!img nbrodamp_sedivy1930.jpg class=solo caption="Stempel på firmakonvolut fra 1930. Der var gerne lidt forvirring i den del af kvarteret, om hvorvidt man hørte til Nørrebro eller Nordvest, som ikke var et rodfæstet begreb dengang. I dag hedder hele bydelen dog Bispebjerg, men i 1930 var den betegnelse reserveret byen oppe på bjerget."]]
 
 Ørnevejskvarteret har en sjov blanding af småindustri, uelegante
 kontorbygninger, ukurante boligejendomme og friskoler - muslimske og
@@ -58,7 +57,7 @@ på Frederiksberg. I den Nørrebro-nære del af kvarteret er der urbant og
 lidt ukendt. Så det kvarter skal du have under støvlen, hvis du vil
 påstå at være den mindste smule storbysmart.
 
-[[!img moskehejrevej.jpg size=500x class=solo caption="Den nybyggede Iman Ali moske på Hejrevej er en af kvarterets markante bygninger."]]
+[[!img moskehejrevej.jpg class=solo caption="Den nybyggede Iman Ali moske på Hejrevej er en af kvarterets markante bygninger."]]
 
 ##Den grønne side
 
@@ -71,7 +70,7 @@ Man kan finde en bager, en Netto, et par kiosker, Mogekroen og et
 møntvaskeri spredt i gaderne - og Ansgar kirke. Men de mere oprivende
 dele af byen ikke langt væk.
 
-[[!img gulepalaevest.jpg size=500x class=solo caption="Det Gule Palæ på Vestergårdsvej var den første boligforening i kvarteret, tilbage fra 1916, da man virkelig befandt sig på Vestergårds marker."]]
+[[!img gulepalaevest.jpg class=solo caption="Det Gule Palæ på Vestergårdsvej var den første boligforening i kvarteret, tilbage fra 1916, da man virkelig befandt sig på Vestergårds marker."]]
 
 Det VAR langt væk fra København, da kvarteret blev anlagt. Nok var det
 fine boliger for folk, der var undsluppet slummen på Christianshavn
@@ -95,7 +94,7 @@ Stjerneparken oprettet, med en attraktiv indretning af hvad der var et
 kedeligt parkområde. Hulgårds Plads – tæt på den store trafik – er også
 et fænomen, hvor byen kan rumme end del af dem der ynder at drikke øl udendørs.
 
-[[!img stjerneparken.jpg size=500x class=solo caption="Stjerneparken er et af flere eksempler på, at man kan transformere en nederen græs-og-mudderpark til noget folk gider opholde sig i."]]
+[[!img stjerneparken.jpg class=solo caption="Stjerneparken er et af flere eksempler på, at man kan transformere en nederen græs-og-mudderpark til noget folk gider opholde sig i."]]
 
 Ved hjørnet af Hulgårds Plads er vi på kanten af Bellahøj i den ene
 retning, Bispebjerg, når man følger Tomsgårdsvej, og Brønshøj i midten
diff --git a/vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn b/vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn
index 2840c89a..23ce018d 100644
--- a/vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn
+++ b/vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn
@@ -1,18 +1,18 @@
 [[!meta title="Fyraftensture på Nørrebro i Maj 2015"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
-[[!img /uro/0904folketspark.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img /uro/0904folketspark.jpg class=blog link=/vejviseren/fyraften2015nbro]]
 
 Torsdage i maj måned afholder vi Fyraftensture på Nørrebro.
 Det vil sige 3 fyraftensture torsdag den 7.-5., 21.-5. og 28.-5. kl. 16-18.
 Den 14.-5. er Kristi Himmelfartsdag og en fridag, og turen den dag er kl. 14-16.
 
-[[Læs mere...|fyraften2015nbro]]
+[[Læs mere...|/vejviseren/fyraften2015nbro]]
 
 """
 else="""
 #Nørrebro Fyraftensture i maj 2015
-[[!img /uro/0904folketspark.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img /uro/0904folketspark.jpg class=solo]]
 
 Torsdage i maj måned afholder vi Fyraftensture på Nørrebro.
 Det vil sige 3 fyraftensture torsdag den 7.-5., 21.-5. og 28.-5. kl. 16-18.
@@ -28,7 +28,7 @@ Turen runder Dronning Louises Bro og slutter på Skt. Hans Torv med historien om
 
 Mødested: Skt. Hans Torv kl. 16.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18.
 
-[[!img /cykelkrimi/101029vampyrgeneral.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img /cykelkrimi/101029vampyrgeneral.jpg class=solo]]
 
 ##14.-5. (Kr. Himmelfartsdag) [[Døden på 2 Hjul - Cykeltur til Nørrebros skyggesider|cykelkrimi]]
 
@@ -41,7 +41,7 @@ Cykelleje ikke inkluderet.
 
 Mødested: Skt. Hans Torv kl. 14.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18.
 
-[[!img /udfordringen-tur/Nbro-station-s.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img /udfordringen-tur/Nbro-station-s.jpg class=solo]]
 
 ##21.-5. [[Udfordringen|udfordringen-tur]]
 
@@ -54,7 +54,7 @@ mix af industri, bolig og stille gader med rækkehuse og et par overraskelser un
 Kl. 16 - 18. Mødested: Foran Lygten gl. Station, overfor Nørrebro S-togsstation. Slut samme sted.  
 Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18.
 
-[[!img /cykelture/superkilecykel.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img /cykelture/superkilecykel.jpg class=solo]]
 
 ##28.-5. [[Døden på 2 Hjul - Cykeltur til Nørrebros skyggesider|cykelkrimi]]
 
diff --git a/vejviseren/gade_gaade.mdwn b/vejviseren/gade_gaade.mdwn
index ba38ced9..9bee64cf 100644
--- a/vejviseren/gade_gaade.mdwn
+++ b/vejviseren/gade_gaade.mdwn
@@ -6,7 +6,7 @@ Den Indre Bys gade er fulde af gåder.
 De skifter navne ved næsten hvert hjørne og leder os venligt på vildspor.  
 Lad nysgerrighed råde, gå med i en gåde og vind en billet til en bytur.
 
-[[!img dalikat.jpg class=solo size=500x link=/vejviseren/gade_gaade ]]
+[[!img dalikat.jpg class=blog link=/vejviseren/gade_gaade ]]
 
 Det er næsten surrealistisk. Og dette billede med Salvador Dalí
 minder mig om navnene på et stræde og en plads i byens gamle Vester Kvarter.
@@ -20,7 +20,7 @@ else="""
 
 Der er gader med sjove navne i Indre By. Vi har prøvet at sætte billeder på nogle af dem. Kan du gætte?
 
-[[!img dalikat.jpg class=solo size=500x ]]
+[[!img dalikat.jpg class=solo]]
 
 Det var ikke let at finde billeder der lige ramte nogle af navnene
 - og mange af dem man finder er under copyright. Dette billede med
diff --git a/vejviseren/gennembruddet.mdwn b/vejviseren/gennembruddet.mdwn
index 6ce662d4..ea88b926 100644
--- a/vejviseren/gennembruddet.mdwn
+++ b/vejviseren/gennembruddet.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img brovaerk.jpg link=gennembruddet]]
+[[!img brovaerk.jpg class=blog link=/vejviseren/gennembruddet]]
 
 I 1870’erne og 80’erne bliver København endelig en moderne storby med dristige
 bygninger, flotte facader og parker fyldt med stolte statuer. Vi har udviklet
@@ -20,7 +20,7 @@ grundvold, med fokus på tidens tanker, idealer og arkitektur. Her er ord af
 Georg Brandes og Herman Bang, byplan og bygninger af Ferdinand Meldahl, samt
 statuer venligt stillet til rådighed af Brygger Carl Jacobsen.
 
-[[Læs baggrundsartiklen|gennembruddet]]
+[[Læs baggrundsartiklen|/vejviseren/gennembruddet]]
 
 """
 else="""
@@ -32,7 +32,7 @@ else="""
 > Aldeles på moden…  
 *Kaalund: Da de rev Voldene ned (1877)*
 
-[[!img brovaerk.jpg]]
+[[!img brovaerk.jpg class=solo]]
 
 ## Sensation og skandale
 København blev håbløst moderne i 1870’erne og 80’erne. Voldene havde fået deres
@@ -48,7 +48,7 @@ Brandes holdt forelæsninger der ikke tog hensyn til hverken Gud eller gamle ide
 
 Den store verden satte sit præg på København.
 
-[[!img sfinx.jpg]]
+[[!img sfinx.jpg class=solo]]
 
 ## Ånd og Arkitektur
 Brandes og andre af ”det moderne gennembruds mænd” ville af med overflødigt tankestof.
@@ -62,7 +62,7 @@ Meldahl Søtorvet med sine parisisk inspirerede bygninger. Brygger Carl Jacobsen
 donerede statuer af Nilen og Tiberen, så enhver fremmed måtte tro at de Københavnske
 søer var en veritabel verdensflod.
 
-[[!img soetorvetmarts.jpg]]
+[[!img soetorvetmarts.jpg class=solo]]
 
 Den gamle digter Kaalund havde ikke meget tilovers for de kvarterer der opstod uden
 på det gamle voldterræn.
@@ -79,7 +79,7 @@ på det gamle voldterræn.
 > Af oprindelig Stil har jeg fundet mér  
 > i en Legetøjsæske.
 
-[[!img kariatider.jpg]]
+[[!img kariatider.jpg class=solo]]
 
 Stilen kaldes også historicisme eller blandingsstil. Den havde en barnlig begejstring
 for alverdens inspiration, og et heftigt forbrug af stuk-ornamenter, der kunne
@@ -114,7 +114,7 @@ fornemme noget af den voldstemning, som Kaalund takker farvel til i sit digt.
 > Og Fiskeren med sin Bambusstang  
 > Over Bredden sig Bukked.  
 
-[[!img anlaegshjorne.jpg class="solo"]]
+[[!img anlaegshjorne.jpg class=solo]]
 
 ## Kilder og links
 Knudsen, Tim: Storbyen Støbes (1988)  
diff --git a/vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn b/vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn
index bb755ded..6eaee2da 100644
--- a/vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn
+++ b/vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn
@@ -1,13 +1,13 @@
 [[!meta title="Grundlovsarrangement i Bibliotekshaven"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
-[[!img grundlovsgrafik.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img grundlovsgrafik.jpg class=blog link=/vejviseren/grundlovsarrangement2015]]
 
 Byvandring.nu sætter folkestyret til debat og laver skattejagt i
 Bibliotekshaven på Slotsholmen på grundlovsdag fredag d. 5.-6. 2015.
 Det sker i samarbejde med Golden Days Copenhagen.
 
-[[Læs mere...|grundlovsarrangement2015]]
+[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsarrangement2015]]
 
 """
 else="""
@@ -16,14 +16,14 @@ else="""
 
 Byvandring.nu deltager i grundlovsarrangement i Bibliotekshaven fredag d. 5.-6. 2015. kl. 12:00–16:00.
 
-[[!template id=note text="""Ved en **fejl** er Grundlovsdag 5.6 opgivet som lørdag i vores seneste nyhedsbrev."""]]
+[[!template id=note text="""Ved en **fejl** er Grundlovsdag 5.6. opgivet som lørdag i vores seneste nyhedsbrev."""]]
 
 Demokratiet kom for alvor til Danmark for 100 år siden.
 Da kvinder og tjenestefolk fik stemmeret, var det over halvdelen af
 danskerne, der kunne stemme til Sogneråd, Byråd og Folketing.
 Før 1915 var det kun omkring 20%.
 
-[[!img grundlovsgrafik.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img grundlovsgrafik.jpg class=solo]]
 
 Byvandring.nu går på jagt efter historien og sætter demokratiet til
 debat i Bibliotekshaven på Slotsholmen. Vi holder stand om eftermiddagen
@@ -34,7 +34,7 @@ spørgsmål til Folkestyret.
 *”… lig en Forlovelse til et Bal i et overstadig Øjeblik, hvor man ikke anede hvad man gjorde”.*  
 [[Læs andre af forfatterens udfald mod Folkestyret|/vejviseren/sak_om_1848]].
 
-[[!img FrVIakivgaard.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img FrVIakivgaard.jpg class=solo]]
 
 ##Aktiviteter
 
@@ -49,7 +49,7 @@ minoriteter og flertal, embedsværk, hukommelse og hemmeligheder.
 **Reflektionsvandring på egen hånd**. Materialet bliver lagt på vores
 hjemmeside til eget download og afbenyttelse efter arrangementet.
 
-[[!img SAKbind.jpg size=500x]]
+[[!img SAKbind.jpg class=solo]]
 
 Golden Days står for det samlede arrangementet i Bibliotekshaven, med
 mulighed for at prøve sig selv af som folketaler i live radio.
diff --git a/vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn b/vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn
index 563bcd1e..a8ee857d 100644
--- a/vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn
+++ b/vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img frijsministerium.jpg class=solo size=400x link=/vejviseren/grundlovsarrangement2016]]
+[[!img frijsministerium.jpg class=blog link=/vejviseren/grundlovsarrangement2016]]
 
 Grundlovsvandringen 2016 markerer 150-året for 1866-revisionen,
 der indskrænkede menigmands indflydelse og styrkede censur og politisk kontrol.
@@ -15,7 +15,7 @@ else="""
 
 #Grundlovsvandring: Når Folkestyret Begrænser sig selv
 
-[[!img frijsministerium.jpg class=solo size=400x caption="Ministeriet Frijs,
+[[!img frijsministerium.jpg class=solo caption="Ministeriet Frijs,
 under Krag-Juel-Vind-Frijs, hvorunder stramningen blev vedtaget.
 Det er det mest festlige billede jeg kunne finde til at illustrere 1866.
 Men vandringen skal nok blive morsom, for den der tør grine af sit fædreland."]]
@@ -60,4 +60,4 @@ Flere oplysninger følger.
 
 [[!tag blog vejviseren]]
 [[!tag event emne grundlov]]
-[[!meta date=2016-05-23]]
\ No newline at end of file
+[[!meta date=2016-05-23]]
diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
index 282ccee5..30c87526 100644
--- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
+++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
@@ -6,7 +6,7 @@ Følg med på tre byvandringer, der endte i historiebøgerne. To af dem
 fandt sted, da Danmark balancerede på randen af revolution. Den tredie
 demonstrerede, at kvinderne havde styr på sagerne.
 
-[[!img kvindeoptog4.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img kvindeoptog4.jpg link=/vejviseren/grundlovsoptog class=blog]]
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsoptog]]
 
@@ -31,7 +31,7 @@ havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom,
 Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede
 til Kiel og København.
 
-[[!img marts1848berlin.jpg size=500x class=solo caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]]
+[[!img marts1848berlin.jpg class=solo caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]]
 
 I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op
 under sine partifæller og under folkestemningen med møder på
@@ -52,7 +52,7 @@ også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik
 turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat.
 Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget.
 
-[[!img 1848optog.jpg size=500x class=solo caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]]
+[[!img 1848optog.jpg class=solo caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]]
 
 Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens
 mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København.
@@ -88,7 +88,7 @@ en ulykke af sig.”
 Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark
 blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde.
 
-[[!img oploeb22marts1848.jpg class=solo size=500x caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]]
+[[!img oploeb22marts1848.jpg class=solo caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]]
 
 [[Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]]
 
@@ -109,7 +109,7 @@ Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.
 #1915: Kvinderne viser flaget
 ##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen
 
-[[!img kvindeoptog4.jpg size=500x class=solo caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]]  
+[[!img kvindeoptog4.jpg class=solo caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]]  
 
 ###Baggrund
 Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces
@@ -137,7 +137,7 @@ også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers
 > kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til
 > hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark."
 
-[[!img kvindetoget6.jpg size=500x class=solo caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]]
+[[!img kvindetoget6.jpg class=solo caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]]
 
 ###På Spil
 Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog.
@@ -153,7 +153,7 @@ på hjemmefronten.
 #1920 – Mellem statskup og revolution
 ##Fra Københavns Rådhus til Amalienborg
 
-[[!img strejke.jpg size=500x class=solo caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]]
+[[!img strejke.jpg class=solo caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]]
 
 ###Baggrund
 Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte
@@ -183,7 +183,7 @@ borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft.
 Kongen fyrede det ministerium, han havde udpeget 5 dage før, og en
 upolitisk overgangsregering blev udpeget.
 
-[[!img 1920optog.jpg size=500x class=solo caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]]
+[[!img 1920optog.jpg class=solo caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]]
 
 ###På Spil
 Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der
diff --git a/vejviseren/havfrue100aar.mdwn b/vejviseren/havfrue100aar.mdwn
index a65807c3..6aacd180 100644
--- a/vejviseren/havfrue100aar.mdwn
+++ b/vejviseren/havfrue100aar.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 [[!if test="included()" then="""
 **Den Lille Havfrue fylder 100 år den 23.8 2013.**
 
-[[!img havfrueblik.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img havfrueblik.jpg class=blog link=/vejviseren/havfrue100aar]]
 
 Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver der flere og flere af dem. I nu
 hele 100 år har Evald Eriksens lille havfrue siddet på en sten ved Langelinie og
@@ -12,12 +12,12 @@ antal turister er strømmet til hendes fod - eller rettere fiskehale.
 Der var havfruer før hende - men i de seneste årtier er der dukket andre sirener op
 langs kajerne. Læs om havfruernes historie i København, og om havfolk før og nu.
 
-[[Læs mere...|vejviseren/havfrue100aar]]
+[[Læs mere...|/vejviseren/havfrue100aar]]
 
 """
 else="""
 # Havfruer i mere end 100 år
-[[!img lasirena.jpg size=300x]]Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver de flere og flere. I nu hele
+[[!img lasirena.jpg class=tall]] Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver de flere og flere. I nu hele
 100 år har den ene siddet på en sten i havnen og repræsenteret Danmark, og er blevet
 et symbol på vor by og os, mens stigende antal turister er strømmet til hendes fod
 eller fiskehale. Hun er del af en længere historie om havvæsener og vartegn i havnen.
@@ -53,7 +53,8 @@ dengang i 1913, men trods ekspressionisme, surrealisme og modernisme overskylled
 kunstverdenen, blev den Lille Havfrue mere og mere populær i den store verden. Den
 Lille Havfrue herskede uantastet i havnen, og blev postkortpige, turisternes darling
 og et symbol man som Københavner må finde sig i.
-[[!img pakipresentersirena.jpg class=solo size=600x]]
+
+[[!img pakipresentersirena.jpg class=solo]]
 **Denne pakistanske TV-journalist vælger Havfruen som baggrund for sit indslag - om
 eftermiddagen, hvor der ikke er så overrendt på Langelinie.**
 
@@ -71,10 +72,12 @@ Langelinje, hvor de stiger ud af busser og kæmper om adgangen og foto-vinkel p�
 turistsæsonen fra maj til september. I sandhed et sælsomt skue, som ville have forundret
 den gamle digter, og en daglig situationistisk happening, som kunne have fået selv
 Jørgen Nash til at miste mælet.
-[[!img mermess.jpg class=solo size=600x]]
+
+[[!img mermess.jpg class=solo]]
+
 ## To sider af det moderne
-[[!img genmod2007.jpg class=solo size=600x]]
-[[!img peterbechhavfrueregn.jpg size=300x]]
+[[!img genmod2007.jpg class=solo]]
+[[!img peterbechhavfrueregn.jpg class=tall]]
 Gå længere ud af Langelinie for at finde et par andre havfruer. Den ene er del af et
 større cirkus på Langelinie Allé, kaldet det Genmodificerede Paradis. Den er at finde
 i havnebassinet ved siden af, og ser sørgeligt gennemskåret og kejtet ud. Det er et
@@ -94,7 +97,7 @@ Det er som om de moderne tider deler sig i to – i grel provokation eller plast
 i granit. Det er ikke til at sige hvad der er det mest monstrøse.
 
 ## Dæmoni
-[[!img annemarie.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img annemarie.jpg class=solo]]
 Der er en af byens havfruer der har noget at sige. Hun dukkede op for bare et par år
 siden, lille og irret på kanten af Den Sorte Diamant – nærmest over for, hvor Havfruegrunden
 angiveligt lå. Det er Anne-Marie Carl Nielsens Havfrue fra 1921 – og den eneste af byens
@@ -109,7 +112,7 @@ Statuen er skabt af en klassisk dannet kunstner – men den er på kanten af tid
 krop og angst er spærret inde i kobberet her, og bag de stirrende øjne.
 
 ## Mændene skal med
-[[!img olausmagnusnoekken.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img olausmagnusnoekken.jpg class=solo ]]
 De mandlige vand-væsener er mindre kendte i København, men de færdes i sagn og eventyr på
 fatal og farlig vis. Se her Olaus Magnus' fremstilling af Nøkken, der får en mand til at
 styrte i afgrunden med sit violinspil, fra krøniken om de Nordiske Folk fra 1555.
@@ -121,7 +124,7 @@ mure, og havde efterladt ham og deres syv sønner dernede sammen. Det er næsten
 socialrealistisk gribende at se de uklare figurer af den efterladte fader med sine børn i det
 forplumrede vand i Slotholmskanalen, som en slags eventyrverdenens Underdanmark.
 
-[[!img hanhelsingoer.jpg size=300x]]Oppe i Helsingør sidder nu den spejlblanke Han af Elmgren og Dragset. En ung mand i
+[[!img hanhelsingoer.jpg class=tall]] Oppe i Helsingør sidder nu den spejlblanke Han af Elmgren og Dragset. En ung mand i
 Havfruens positur, men uden fiskehalen. Også tvetydig og på kanten af havnen – foran det
 nedlagte skibsværft, og med Kronborg bag sig. Men Han skal ikke have skylden for skibe
 dér går på grund – for værftet var gået neden om og hjem mange år før han dukkede op
diff --git a/vejviseren/havfruedigt.mdwn b/vejviseren/havfruedigt.mdwn
index efa4d4db..cdb7a93f 100644
--- a/vejviseren/havfruedigt.mdwn
+++ b/vejviseren/havfruedigt.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img havfruepling.jpg jpg size=500x class=solo]]
+[[!img havfruepling.jpg class=blog link=/vejviseren/havfruedigt]]
 
 For 50 år mistede Den Lille Havfrue hovedet, og siden har
 verden været af lave. Byvandringen markerer jubilæet for
@@ -47,7 +47,7 @@ satte kursen mod Langelinie, hvor Den Lille Havfrue sad og
 tronede på sin Stenalderdysse.  
 *(Jørgen Nash: Havfruemorderen krydser sine spor, 1997)*"""]]
 
-[[Introduktion til Københavns Havfruer skrevet ved Havfruens 100-årsdag i 2013|//vejviseren/havfrue100aar/]]
+[[Introduktion til Københavns Havfruer skrevet ved Havfruens 100-årsdag i 2013|/vejviseren/havfrue100aar/]]
 
 ## Historiens savtakker
 
@@ -74,7 +74,7 @@ sit ”Havfruedigt” beskrives som en teknisk svær bedrift. Det
 var ikke let at være kunstnerisk oprørerer dengang. Det var de
 færreste der faktisk opdagede kunstnernes forsøg på at provokere.
 
-[[!img CO-Ritus1962.gif size=500x class=solo caption="Det kunne være en kold tjans at provokere i tresserne. Her er fire kumpaner fra gruppen co-ritus under en aktion i 1962: Jørgen Nash, Hardy Strid, Jens Jørgen Thorsen og Dieter Kunzelmann. (Kilde: Modkraft)"]]
+[[!img CO-Ritus1962.gif class=solo caption="Det kunne være en kold tjans at provokere i tresserne. Her er fire kumpaner fra gruppen co-ritus under en aktion i 1962: Jørgen Nash, Hardy Strid, Jens Jørgen Thorsen og Dieter Kunzelmann. (Kilde: Modkraft)"]]
 
 ## En forbrydelse kræver et offer
 
@@ -103,7 +103,7 @@ Bronzestøberi i Rådmandsgade, hvor et nyt hoved skulle
 modelleres, støbes og sættes på, så ”kunstværket” var snart
 usynligt for offentligheden.
 
-[[!img bronzestoeber_Rasmussens_gaard_Noerrebro_1964_medium.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img bronzestoeber_Rasmussens_gaard_Noerrebro_1964_medium.jpg class=solo]]
 
 Nu blev Havfruedigtet konceptkunst, hvor medierne spillede en
 hovedrolle, og omtalen blev vigtigere end ”værket” selv.
@@ -123,7 +123,7 @@ igen blussede op i 1966.
 
 Det var i sandhed et gennembrud for provokationen som kunstart.
 
-[[!img havfruepling.jpg size=600x class=solo caption="Havfruedigt eller Hærværk - giv dit bidrag på den Situationistiske byvandring 24.2 2014 - kl. 19.00 fra Nyhavns Mindeanker."]]
+[[!img havfruepling.jpg class=solo caption="Havfruedigt eller Hærværk - giv dit bidrag på den Situationistiske byvandring 24.2 2014 - kl. 19.00 fra Nyhavns Mindeanker."]]
 
 ## En tilståelsessag?
 
@@ -156,7 +156,7 @@ og illegal aktivitet. Under besættelsen deltog han i
 modstandskampen, men var også på venlig fod med Edderkoppen,
 den berygtede sortbørskonge.
 
-[[!img edderkoppen.jpg size=500x class=solo caption="Hvilke numre havde Jørgen Sørøver lært af den kriminelle kunstkregler Svend Aage Hasselstrøm, berygtet som Edderkoppen?"]]
+[[!img edderkoppen.jpg class=solo caption="Hvilke numre havde Jørgen Sørøver lært af den kriminelle kunstkregler Svend Aage Hasselstrøm, berygtet som Edderkoppen?"]]
 
 Vi starter vandringen den 24.4. i Nyhavn, og besøger kvarterets
 kroge i et senere nummer af Vejviseren.
@@ -172,7 +172,7 @@ modsætninger forfulgte de samme spor. Jorn stiftede sågar
 på gamle malerier, og ødelæggelsen af det banale kunstværk er
 anerkendt som kunst.
 
-[[!img Jorn_Den_foruroligende_aelling.JPG size=500x class=solo caption="Asger Jorn - 'Den Foruroligende Ælling'. Hvad enten det er Store J. eller Lille J. der er på spil, så må HC Andersen holde for. (Kilde: Museum Jorn; se link for neden)."]]
+[[!img Jorn_Den_foruroligende_aelling.JPG class=solo caption="Asger Jorn - 'Den Foruroligende Ælling'. Hvad enten det er Store J. eller Lille J. der er på spil, så må HC Andersen holde for. (Kilde: Museum Jorn; se link for neden)."]]
 
 På Statens Museum for Kunsts udstilling "Rastløs Rebel" kan
 man blive klogere på Store J. Det er påfaldende at
@@ -235,7 +235,7 @@ Hvad Skovsøen Gemte. Artikel om overmalinger mm [på Museum Jorns hjemmeside](h
 
 Udstillingen **Rastløs Rebel** om Asger Jorn på Statens Museum for Kunst forsætter til d. 15. 6. 2014.
 
-[[!img photoopportunity.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img photoopportunity.jpg class=solo]]
 
 [[!template id=note text="""**Havfrue i blitz og modlys**
 Jeg kender mennesker der er fortørnede over, at netop Havfruen
diff --git a/vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn b/vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn
index ec53d97a..e2a6027a 100644
--- a/vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn
+++ b/vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn
@@ -6,7 +6,7 @@ Et stort hjørne af København har rejst sig fra vandet siden ca. 1700.
 Tag turen over Christianas volde, Holmens velordnede verden og til
 Christianshavns nordligste øer.
 
-[[!img strandskilt.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img strandskilt.jpg class=blog link=/vejviseren/havneoversigt_nordoest]]
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]]
 
@@ -21,7 +21,7 @@ fra verden. På Christianias skovbevoksede skråninger kan man drømme sig væk.
 Øerne ligger dog ”inden for voldene, og kilden til den særlige stemning
 ligger i områdets militære fortid, hvor landskabet her blev hævet fra havbunden.
 
-[[!img oversigtskort.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img oversigtskort.jpg class=solo]]
 
 Der er forskel på det anarkistiske Christiania og Holmens velordnede
 verden af læreanstalter og luksusboliger. Langt op i 1900-tallet var begge
@@ -40,7 +40,7 @@ Christian IV åbnede for indvindingen af vådområderne mod Amager da han anlagd
 Christianshavn i 1612, som en lille befæstet ø mellem Søndervoldstræde og Bådsmandsstræde.
 Svenskerne stormede bydelens volde uden held i 1658.
 
-[[!img koebenhavnsbrand1728b36s19_udsnit.jpg class=solo size=500x caption="På kortet over København i 1728 ser man det store vandområde der er endt bag de nye volde, hvor Holmen nu ligger. Den lille ø i midten er Motzmanns Plads, der nu er Papirøen. Det gule område i byen nederst til højre markerer de dele af København der brændte ned i 1728. Men det er en anden historie."]]
+[[!img koebenhavnsbrand1728b36s19_udsnit.jpg class=solo caption="På kortet over København i 1728 ser man det store vandområde der er endt bag de nye volde, hvor Holmen nu ligger. Den lille ø i midten er Motzmanns Plads, der nu er Papirøen. Det gule område i byen nederst til højre markerer de dele af København der brændte ned i 1728. Men det er en anden historie."]]
 
 ## Defensionen: Hæren
 Derefter blev voldene fornyet og forstærket til land og til vands - i vores
@@ -55,7 +55,7 @@ Siden da har Christiania været har været en kulturel og politisk slagmark.
 Men det kan man godt komme til at glemme, når man udforsker de tilvoksede
 volde og ydre bastioner i Staden.
 
-[[!img voldsjov.jpg class=solo size=500x caption="Dette er også Christiania, nemlig de skovklædte volde fra den gamle befæstning, med lidt beboelse her og dér."]]
+[[!img voldsjov.jpg class=solo caption="Dette er også Christiania, nemlig de skovklædte volde fra den gamle befæstning, med lidt beboelse her og dér."]]
 
 På den anden side af stadsgraven ligger Dyssen – det yderste Christiania.
 Det er den gamle enveloppe, som er et snævert forværk til Volden med murede
@@ -68,7 +68,7 @@ Hundrede års udvikling har udvisket voldenes karakter af fæstningsværk.
 
 Christiania og Refshaleøen bliver emner for fremtidige artikler.
 
-[[!img erdkehlgrav_2010.jpg class=solo size=500x caption="Erdkehlgraven er det 'indre ocean' mellem Volden og Holmen. Det er resterne af det store åbne vandområde på det ældre kort herover."]]
+[[!img erdkehlgrav_2010.jpg class=solo caption="Erdkehlgraven er det 'indre ocean' mellem Volden og Holmen. Det er resterne af det store åbne vandområde på det ældre kort herover."]]
 
 ## Nyholm, Flådens leje og Orlogsværftet
 
@@ -80,7 +80,7 @@ Spanteloftsbygningen, Takkelagehusene og mastekranen indgik i bygningen
 og vedligeholdet af flåden. Senere bygninger er opført i takt med
 tidens behov, og gør Nyholm til noget af en rodebutik.
 
-[[!img flaadensleje1746.jpg class=solo size=500x caption="Mastekranen på Holmen i brug ved kølhaling af et krigsskib. Det krænges om på siden, så stykket normalt under vandlinjen kan renses og tættes. Trækket fra kranen sled på skibet, men der var ikke tørdokker nok til vedligehold af hele den dansk-norske flåde. Tegning af Clemens Mogensen fra 1750’erne."]]
+[[!img flaadensleje1746.jpg class=solo caption="Mastekranen på Holmen i brug ved kølhaling af et krigsskib. Det krænges om på siden, så stykket normalt under vandlinjen kan renses og tættes. Trækket fra kranen sled på skibet, men der var ikke tørdokker nok til vedligehold af hele den dansk-norske flåde. Tegning af Clemens Mogensen fra 1750’erne."]]
 
 Molen Elefanten blev anlagt på skroget af et gammelt krigsskib der var
 fyldt med sten og sænket der. I fortiden gik en træbro over til Sjælland,
@@ -95,7 +95,7 @@ Operaen dominerer. På disse øer blev Orlogsværftet udbygget i 1800-tallet.
 Her blev der tømret kanonbåde i træ, sejlskibe blev ombygget til
 panserfregatter, og slagskibe og torpedobåde er blevet konstrueret.
 
-[[!img mastekran_torpedobaad.jpg class=solo size=500x caption="Mastekranen og Torpedobåden Sehested, som nu er et museumsskib. Under den kolde krig blev fartøjer som denne bygget i Torpedobådshallen i den sydlige del af Frederiksholm (dengang Orlogsværftet)."]]
+[[!img mastekran_torpedobaad.jpg class=solo caption="Mastekranen og Torpedobåden Sehested, som nu er et museumsskib. Under den kolde krig blev fartøjer som denne bygget i Torpedobådshallen i den sydlige del af Frederiksholm (dengang Orlogsværftet)."]]
 
 Fra Christianshavn kom der adgang til Orlogsværftet via Arsenaløen,
 men frem til enden af den Kolde Krig var her kun adgang for militærfolk
@@ -118,7 +118,7 @@ Arsenaløen fik sit navn, fordi arbejderne dér skulle forlade værkstederne
 klokken 11.30 for at nå til frokostmessen når middagsklokken lød.
 I dag er Halvtolv navnet på en bebyggelse med nye lejligheder.
 
-[[!img detaljekort.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img detaljekort.jpg class=solo]]
 
 Læs artikel om øerne mellem Christianshavn og Holmen, skrevet i Januar efter [[åbningen af to af de nye broer.|/vejviseren/broer-og-holme/]]. Det er det område der er dækket af kortet herunder.
 
diff --git a/vejviseren/jesperstein.mdwn b/vejviseren/jesperstein.mdwn
index 4a27ef73..cf9f1483 100644
--- a/vejviseren/jesperstein.mdwn
+++ b/vejviseren/jesperstein.mdwn
@@ -5,16 +5,16 @@ Lone Jepsen fra Byvandring.nu har lavet en tematur om kriminalforfatteren
 Jesper Steins Nørrebro, hvor vi følger hans opdager Axel Steens vej
 gennem intriger og impulser i et Nørrebro fuldt af farer og fristelser.
 
-[[!img steintur.jpg size=500x class=solo link=/jesperstein]]
+[[!img steintur.jpg class=blog link=/vejviseren/jesperstein]]
 
-[[Læs mere...|vejviseren/jesperstein/]]
+[[Læs mere...|/vejviseren/jesperstein/]]
 
 """
 else="""
 
 #Jesper Steins Nørrebro
 
-[[!img steintur.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img steintur.jpg class=solo]]
 
 Byvandring.nu's nye tur i Oktober 2016 fører dig ind på det farlige
 Nørrebro i Jesper Steins univers. Det er Lone Jepsen, der har læst
@@ -23,7 +23,7 @@ som han roder sig længere ind i intrigerne. Fortællingen kommer rundt
 i bydelen, hvor der en hårdkogt rytme, som her fra debutten **Uro** fra 2010.
 *”Assistens Kirkegård. Grønt åndehul i stenørken. Gravsted. Fristed. Gerningssted.”*
 
-[[!img portassistens.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img portassistens.jpg class=solo]]
 
 ###Genkendelsens Gader
 
@@ -49,7 +49,7 @@ Turen starter ved Stefanskirken hvor vores helt bor (eller anti-helt om man vil)
 Den krydser grunden på Jagtvej 69, Assistens Kirkegård og slutter ved Blågårds Plads.
 Med nogle afstikkere undervejs, lover Lone.
 
-[[!img blaagardsaften.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img blaagardsaften.jpg class=solo]]
 
 ###En mand på kanten
 *"Axel Steen er noget af en overløber, der befinder sig lidt for godt
@@ -69,4 +69,5 @@ Og nu kan man også følge i sporet på ham på byvandring.nu's tur, i selskab m
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag steder norrebro personer stein]]
 [[!meta date="2016-09-28"]]
diff --git a/vejviseren/julevideo.mdwn b/vejviseren/julevideo.mdwn
index 3f5544e2..694e42a7 100644
--- a/vejviseren/julevideo.mdwn
+++ b/vejviseren/julevideo.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img julevideo_se.png class=solo size=500x link=/video/2016/julevideo_red/]]
+[[!img julevideo_se.png class=blog link=/video/2016/julevideo_red/]]
 
 Få smagsprøver fra turen "Rød blot ikke ved min gamle Jul" i denne video med Susanne Jørgensen.
 
diff --git a/vejviseren/kaffe-historie.mdwn b/vejviseren/kaffe-historie.mdwn
index f9f876da..aeaaf106 100644
--- a/vejviseren/kaffe-historie.mdwn
+++ b/vejviseren/kaffe-historie.mdwn
@@ -6,7 +6,7 @@ Kaffe og Café. Vi kigger på hvornår cafeerne kom til København, og hvad der
 ligger bag betegnelsen. Dernæst ser vi på hvornår selve kaffen kom til Staden,
 og hører hvad bl.a. Holberg havde at sige derom.
 
-[[!img holbergroast2.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img holbergroast2.jpg class=blog link=/vejviseren/kaffe-historie]]
 
 [[Læs mere...|kaffe-historie]]
 
@@ -16,7 +16,7 @@ else="""
 # Kaffe og cafékultur i København
 Hvad får man på café, hvad kommer man i kaffen, og hvornår er kaffen klar?
 
-[[!img holbergroast2.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img holbergroast2.jpg class=solo]]
 
 Café er et omskifteligt begreb. Der er generelt to slags caféer: Lysfyldte
 steder, hvor man serverer kaffe af mange slags og en håndfuld værtshuse, der
@@ -45,7 +45,7 @@ han kunne vælge mellem to slags øl, og kaffen ikke var det der trak til cafée
 Man kunne selvfølgelig gå på kaffebar og spise sin madpakke, eller få smurt
 nogle rundenommer i ædruelige omgivelser.
 
-[[!img bastionskaffe2.jpg size=500x class=solo caption="Byvandring.nu arrangerer
+[[!img bastionskaffe2.jpg class=solo caption="Byvandring.nu arrangerer
 gerne café og konditori-besøg under turene - eller kaffe, té og kage i det grønne.
 Her er der dækket op foran Carls Bastion bag Christianshavns Vold, tæt ved Christiania."]]
 
@@ -68,7 +68,7 @@ fandt efterladte bønner i massevis. Historien kan jeg ikke verificere - men det
 er en god skrøne. Her sættes tyrkiske bønner, wienske caféer og polske
 iværksættere på kaffekortet. Men allerede da var kaffen nået til Danmark.
 
-[[!img tyrkiskkaffe.jpg size=600x class=solo caption="Tyrkisk kaffestel fra 1700-årene - Davids Samling, København."]]
+[[!img tyrkiskkaffe.jpg class=solo caption="Tyrkisk kaffestel fra 1700-årene - Davids Samling, København."]]
 
 > Ved dette Pass man først til disse Norden Lande  
 > Fornemmer noget Sært at føres over Strande,  
@@ -106,7 +106,7 @@ roser han kaffen:
 > Besøgende, uden Gylden-Vand, Sek, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet,
 > hvoraf et Fruentimmer maatte i det mindste pimpe lidt paa hvert Sted.”
 
-[[!img clemenskobber.jpg size=x500 class=solo]]  
+[[!img clemenskobber.jpg class=solo]]  
 [[!template id=note text="""Jeg prøvede at finde en illustration, hvor Holberg - eller nogle af hans personer - drikker kaffe. På dette kobberstik fra Holbergs Peder Paars, ser man hvor galt det kan gå, når der bliver drukket alt muligt andet end kaffe og té. Kunstner: Johannes Wiedewelt."""]]
 
 Lige som kaffe egner Holberg sig både til sjov og alvor. Og han yndede at tale
@@ -155,7 +155,7 @@ mens byen voksede til en stor handelsstad. Sukker skaffedes til veje fra
 Danmarks Vestindiske Øer, hvor sorte mennesker slavede under solen med at dyrke
 sukkerrør, eller raffinerede det til sukker i svedigere værksteder.
 
-[[!img pseudokinesisk.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img pseudokinesisk.jpg class=solo]]
 
 Her er et testel fra Davids Samling i Kronprinsessegade i en efterligning af
 kinesisk stil. I samlingen findes også et portræt af Christen Lintrup og
diff --git a/vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn b/vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn
index 8627a773..80e58b88 100644
--- a/vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn
+++ b/vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn
@@ -1,7 +1,7 @@
 [[!meta title="Kierkegaard går"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
-
+[[!img kierkegaardinafunnyhat.jpg class=tall link=/vejviseren/kierkegaard-gaar]]
 *”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til.
 Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen
 tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så
@@ -15,7 +15,7 @@ else="""
 
 # Kierkegaard går
 
-[[!img kierkegaardinafunnyhat.jpg size=280x]] Søren Kierkegaard levede, tænkte og bevægede
+[[!img kierkegaardinafunnyhat.jpg class=tall]] Søren Kierkegaard levede, tænkte og bevægede
 sig i København. Byen fejrer 200 års fødselsdagen for den flygtige filosof og forfatter i 2013.
 Byvandring.nu byder på åbne ture, hvor man kan følge ham i byen, krydse hans tankespor og komme nærmere på ham. Længere udredninger om Kierkegaard skal søges andetsteds. Her vil jeg blot
 tilbyde en...
@@ -40,7 +40,7 @@ og han dækker sig bag forfatternavne som Victor Eremita, Asessor William, Johan
 Constantin Constantius, Vigilius Haufniensis, Nicolaus Notabene, Johannes Climacus og Anti-Climacus.
 Han står ved sine ord, og løber samtidig om hjørner med os.
 
-[[!img fajancepar.jpg size = 360x class=solo]]  
+[[!img fajancepar.jpg class=solo]]
 
 **Føre:** *”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre
 et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er,
@@ -49,7 +49,7 @@ og begynde der.”* (Kierkegaard).
 **Forføre:** At føre nogen mod deres vilje eller vidende – men med et højere mål. Enhver vildledning
 var venlig ment. Men blev det også taget venligt op når forføreren var på spil?
 
-[[!img sakmundus.jpg size=360x]] **Rende:** At rende sig staver i livet. Kierkegaard kastede selv
+[[!img sakmundus.jpg class=tall]] **Rende:** At rende sig staver i livet. Kierkegaard kastede selv
 handsken og udfordrede satirebladet Corsaren til at karikere sig i 1845. Men han blev overvældet
 af ekkoet og latteren i det offentlige rum. I stedet for at være forfatteren, der førte ordet,
 blev han en figur andre gjorde grin ad. Han blev som en af de første ramponeret af sit eget offentlige image.
diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
index 77bf6d01..46c1e38f 100644
--- a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
+++ b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=blog link=/vejviseren/kirkegaarde_november2016]]
 
 I November 2016 går vi på kirkegården, i efterårsvejr og efterårsfarver.
 Turene sker i samarbejde med Københavns Stadarkiv, der netop i denne måned
@@ -15,7 +15,7 @@ else="""
 
 #På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger
 
-[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=solo size=500x caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]]
+[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=solo caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]]
 
 I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver Allehelgensdag.
 Luften er kølig og farverne er dramatiske.
@@ -48,7 +48,7 @@ og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her.
 Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal indtastes i projektets næste etape.
 Når arbejdet er færdigt, har vi adgang til alle begravelser mellem Slaget på Reden og Besættelsen.
 
-[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class=solo size=500x caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]]
+[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class=solo caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]]
 
 ###Skiftende omgivelser omkring Assistens
 Assistens Kirkegård startede også som en gravplads for de fattige i 1760.
@@ -97,10 +97,11 @@ Der er en særlig afdeling for Færinger, Grønlændere, muslimer, Frelsens Hær
 allierede soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav
 med ca. 12.000 tyske soldater og flygtninge efter 2. verdenskrig.
 
-[[!img vestrekirkegaard_foroyinger.jpg class=solo size=500x caption="Mindestenen på den Færøske afdeling på Vestre Kirkegård. Foto: John Voldfrom."]]
+[[!img vestrekirkegaard_foroyinger.jpg class=solo caption="Mindestenen på den Færøske afdeling på Vestre Kirkegård. Foto: John Voldfrom."]]
 
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag steder assistens norrebro]]
 [[!meta date=2016-10-24]]
 
diff --git a/vejviseren/klaestrup.mdwn b/vejviseren/klaestrup.mdwn
index 99931c77..c6900dc1 100644
--- a/vejviseren/klaestrup.mdwn
+++ b/vejviseren/klaestrup.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg size=450x link=/vejviseren/klaestrup/ class=solo]]
+[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg link=/vejviseren/klaestrup/ class=blog]]
 
 P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard. Men tegneren beskrev hele sin samtid.
 Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator.
@@ -14,7 +14,7 @@ else="""
 
 # Guldalderens gadesnavs
 
-[[!img mindepladeklaetrup.jpg size=x400]] Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et billede.
+[[!img mindepladeklaetrup.jpg class=tall]] Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et billede.
 Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, udført
 mens han levede.
 
@@ -25,42 +25,42 @@ i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden.
 
 Lad os tage en tur med tegneren.
 
-[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg size=450x class=solo]]
+[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg class=solo]]
 
 Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden.
 København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke
 deres høje tanker.
 
-[[!img klaestrup_dansebod.jpg size=450x class=solo]]
+[[!img klaestrup_dansebod.jpg class=solo]]
 
 En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato.
 
-[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg size=450x class=solo]]
+[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg class=solo]]
 
 En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater.
 Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra
 1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere,
 altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden.
 
-[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg size=x400 class=solo]]
+[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class=solo]]
 
 Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet
 for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne.
 Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen.
 
-[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg size=450x class=solo]]
+[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg class=solo]]
 
 De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen
 blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens
 bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene).
 
-[[!img klaestrup_brand.jpg size=450x class=solo]]
+[[!img klaestrup_brand.jpg class=solo]]
 
 Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en
 anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke
 nogen storbrand efter 1795.
 
-[[!img klaestrup_studkorps.jpg size=450x class=solo]]
+[[!img klaestrup_studkorps.jpg class=solo]]
 
 Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer.
 Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på
diff --git a/vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn b/vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn
index 1f90b4a8..36094eb9 100644
--- a/vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn
+++ b/vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn
@@ -4,7 +4,7 @@
 
 Vi går turen om Kongelig kærlighed efter i sømmene. Deltage som testpublikum.
 
-[[!img carolinemathilde_til_hest.jpg class=solo size=500x link=/vejviseren/kongelig_aff_ny]]
+[[!img carolinemathilde_til_hest.jpg class=bloglink=/vejviseren/kongelig_aff_ny]]
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/kongelig_aff_ny/]]
 
diff --git a/vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn b/vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn
index 83ff7601..2cf39e41 100644
--- a/vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn
+++ b/vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn
@@ -1,6 +1,7 @@
 [[!meta title="Idekonkurrence i maj 2015"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
+[[!img /img/bunkerintra.jpg class=blog link=/vejviseren/konkurrence2015maj]]
 
 Hvordan markerer vi historien i det offentlige rum? Det spørgsmål er
 blevet bragt op i forbindelse med markeringen af 75- og 70-årsdagene
@@ -25,7 +26,7 @@ Rådhuspladsen og ad Istedgade ned gennem Vesterbro til Enghaveparken.
 På byvandring d. 2.-5. besøger vi også det beskyttelsesrum, hvor 4.
 Maj Initiativet har indrettet en udstilling.
 
-[[!img /img/bunkerintra.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img /img/bunkerintra.jpg class=solo]]
 
 Både byvandringer og fakkeltog bringer historien ud i byens rum.
 Men er der andre måder at markere og aktivere fortiden i det åbne?
@@ -35,7 +36,7 @@ Vi inviterer til en inspirations-konkurrence.
  * *Skal en markering være nem at aflæse, som en statue eller en mindeplade, eller må den gerne være for de indviede?*
  * *Kom med gode ideer, eller tag eksempler fra Danmark eller fra udlandet, som har gjort indtryk på dig.*
 
-[[!img /img/drengene_fra_vesterbro.jpg class=solo size=300x]]
+[[!img /img/drengene_fra_vesterbro.jpg class=tall]]
 
 Vi trækker lod blandt alle gode svar. Vinderen får bogen Drengene
 fra Vesterbro af Peter Rye Vadmand, som beskriver barndom og ungdom
diff --git a/vejviseren/kvindestatue.mdwn b/vejviseren/kvindestatue.mdwn
index 2e98672e..400e38c5 100644
--- a/vejviseren/kvindestatue.mdwn
+++ b/vejviseren/kvindestatue.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img 24764_345687244162_673234162_3565848_1585372_n.jpg link=kvindestatue]]
+[[!img 24764_345687244162_673234162_3565848_1585372_n.jpg class=blog link=/vejviseren/kvindestatue]]
 
 Grønne mænd i lyserøde skørter. 2010'erne har sine kommentarer til fortidens monumenter.
 
diff --git a/vejviseren/liv-i-ruden.mdwn b/vejviseren/liv-i-ruden.mdwn
index 0c5e1ccf..0f5199c6 100644
--- a/vejviseren/liv-i-ruden.mdwn
+++ b/vejviseren/liv-i-ruden.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img liv-i-ruden-fernisering.jpg link=/vejviseren/liv-i-ruden ]]
+[[!img liv-i-ruden-fernisering.jpg class=blog link=/vejviseren/liv-i-ruden]]
 
 Kunst i byens tomme butiksruder. Det er missionen for en ny forening i København.
 Indsatsen er med til at give værdi til det offentlige rum, selvom der
diff --git a/vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn b/vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn
index 8d4f17c0..a4060604 100644
--- a/vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn
+++ b/vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn
@@ -1,7 +1,7 @@
 [[!meta title="Kødbyens Mad og Marked"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
-[[!img /img/kby_tyren.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img /img/kby_tyren.jpg class=blog link=/vejviseren/madogmarkedsdage]]
 
 Påskelørdag, den 4.-4., åbner et nyt fødevaremarked i København,
 Kødbyens Mad & Marked, i den Hvide Kødbys smukke rammer.
@@ -22,7 +22,7 @@ liv i de flotte rammer og holde stedet i takt med tiden.
 Byvandring.nu er til stede på alle markedsdage i løbet af foråret
 og tager jer bag facaden og ind i indvoldene af den Hvide, den Grå og den Brune Kødby.
 
-[[!img /img/kby_tyren.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img /img/kby_tyren.jpg class=solo]]
 
 [[!template id=note text="""Kødbyturene afgår kl. 11.00 og 12.00, samt,
 14.00 og 15.00 fra Høkerboderne, ved indgangen til markedet på Flæsketorvet.
@@ -43,7 +43,7 @@ gallerier, men der bliver stadig forarbejdet og distribueret fødevarer herfra.
 
 ## Al kødets gang
 
-[[!img /img/kby_koedetsgang.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img /img/kby_koedetsgang.jpg class=solo]]
 
 Byvandring.nu byder på vandringer, mens markedet står på.
 Vi er i Kødbyen hver lørdag og den første søndag i hver måned.
@@ -58,7 +58,7 @@ hvor slagteriet blev flyttet fra Indre By til Trommesalen uden for Vesterport.
 I 1879 blev Kødbyen opført syd for Halmtorvet, som var anlagt oven på
 et rangerterræn, der var blevet sløjfet i 1864 som landets første.
 
-[[!img /img/kby_bruneby_fratorv.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img /img/kby_bruneby_fratorv.jpg class=solo]]
 
 Vil du vide mere om Vesterbro og Jernbanen? Tag en [[Byvandring på Banen|jernbanetur]].
 
@@ -71,7 +71,7 @@ som sit centrum, med indendørs plads til 1600 stykker kvæg.
 Området blev udbygget op mod Vestre Gasværk, til det blev ramponeret
 ved en eksplosion i 1921 og revet ned for at give plads til den Hvide Kødby.
 
-[[!img /img/kby_graa_erik.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img /img/kby_graa_erik.jpg class=solo]]
 
 ##Den Hvide opstår, og den Gule bliver Brun
 
@@ -91,7 +91,7 @@ Halmtorvet var centrum for gadeprostitution, og narkohandelen florerede.
 Der har altid foregået lidt af hvert i området, men i den periode var det
 den slags som mest prægede kvarteret.
 
-[[!img /img/kby_elevatortaarne.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img /img/kby_elevatortaarne.jpg class=solo]]
 
 Området omkring Halmtorvet blev renoveret samtidig med Byfornyelsen
 på Vesterbro i 1990’erne. I 1996 blev Øksnehallen gjort til udstillings-
@@ -116,7 +116,7 @@ Her har man lempet på kravet om, at al aktivitet skulle være relateret
 til fødevarer. Det er også vigtigt at sikre liv i området.
 Kødbyens Mad & Marked er en del af den bevægelse at holde området levende og i takt med tiden.
 
-[[!img /img/kby_ur.jpg class=solo size=600x]]
+[[!img /img/kby_ur.jpg class=solo]]
 
 Kødbyturene finder sted på markedsdagene kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00
 og 15.00. De tager 45 minutter, og billetprisen er 50 kr. Turene starter
@@ -130,5 +130,5 @@ Hvis man vil sikre sig at være med på et specielt tidspunkt, skal man købe ov
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
-[[!tag event ]]
+[[!tag event sted kodbyen]]
 [[!meta date="2015-03-25"]]
diff --git a/vejviseren/malmoe-skitse.mdwn b/vejviseren/malmoe-skitse.mdwn
index 714d0305..8cac361d 100644
--- a/vejviseren/malmoe-skitse.mdwn
+++ b/vejviseren/malmoe-skitse.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img flensborghus_spejl.jpg class=solo size=500x link=vejviseren/malmoe-skitse]]
+[[!img flensborghus_spejl.jpg class=blog link=vejviseren/malmoe-skitse]]
 
 Det er værd at kigge nærmere på Malmø. Byen har i perioder stået i
 stampe og i skyggen af andre. Andre gange har den været i rivende
@@ -23,7 +23,7 @@ og store forskelle, der skiller.
 
 En af forskellene er Malmøs lange kamp for at komme ud af andre byers skygge.
 
-[[!img jugendgotik.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img jugendgotik.jpg class=solo]]
 
 Østersøens brakke vand mødes
 og blandes med det tungere saltvand fra Kattegat. I Middelalderen førte
@@ -41,7 +41,7 @@ Byen lå på et nogenlunde tørt område mellem rørsøer ved Øresunds sumpede
 Den lå på handelsvejen mellem Sjælland og Skåne, samt søruten op og ned gennem Øresund.
 Byen blev købstad omkring 1250 og blev hurtigt en af Danmarks største og vigtigste byer.
 
-[[!img peterkyrka-davidgoliat.jpg class=solo size=500x caption="David og Goliat, kalkmalerier Johannes Døberens kapel i Skt Peters Kirke."]]
+[[!img peterkyrka-davidgoliat.jpg class=solo caption="David og Goliat, kalkmalerier Johannes Døberens kapel i Skt Peters Kirke."]]
 
 I Gamla Stan findes gamle bygninger som den middelalderlige Skt. Peters kirke.
 Den er tvillingekirke til Vor Frue i København, som gik til ved brand og
@@ -71,7 +71,7 @@ Gennem held i uheld var han engang kommet i besiddelse af et lille bjerg af toba
 og tjente sig en formue på salget. Dermed startede en kæmpe udbygning af
 Malmø ud i en lavvandet del af Øresund.
 
-[[!img IMG_8525.jpg class=solo size=500x caption="Ved den gamle havnefront ligger Jørgen Kocks og Frans Suells huse lige ved hinanden. Begge var magtfulde købmænd af tysk oprindelse, men i øvrigt levede de med 240 års afstand."]]  
+[[!img IMG_8525.jpg class=solo caption="Ved den gamle havnefront ligger Jørgen Kocks og Frans Suells huse lige ved hinanden. Begge var magtfulde købmænd af tysk oprindelse, men i øvrigt levede de med 240 års afstand."]]  
 
 Byen blomstrede op i slut-1800-tallet med jernbane og industri,
 og voksede til mod havnen og i alle andre retninger. Industriens og
@@ -87,7 +87,7 @@ industri, kunst og håndværk. Udstillingen løb over sommeren 1914.
 Så i august trak kejserrigerne Tyskland og Rusland sig ud, for de var
 kommet i krig med hinanden, og så var kun de mindre kongeriger Sverige og Danmark tilbage.
 
-[[!img xxbaltiska.jpg size=250x class=solo]]
+[[!img xxbaltiska.jpg class=tall]]
 
 ### Hjemmet og Kranen, Tårnet og Broen
 Malmø fik dynamik igen efter nogle årtier. Fra 1930’erne blev byen i
@@ -96,7 +96,7 @@ byggede murstenshuse og ordentlige lejligheder. Det ligner et udtryk
 for ”Folkhemmet”, et begreb, som den socialdemokratiske leder
 (og Malmødreng) Per Albin Hansson satte som idealet for Sverige.
 
-[[!img moriskanrose.jpg class=solo size=500x class=solo caption="Folkets Park ved Möllevången var arbejderbevægelsens egen park siden 1892, og er fortsat en af byens oaser."]]
+[[!img moriskanrose.jpg class=solo caption="Folkets Park ved Möllevången var arbejderbevægelsens egen park siden 1892, og er fortsat en af byens oaser."]]
 
 Vigtigst blandt byens industrier var Kockums skibsværft, der havde
 15.000 arbejdere, da det var størst. Den kæmpe Kockumskran blev rejst
@@ -108,7 +108,7 @@ I sidste ende gik også Malmøs storværft ned. I 2002 blev kranen skilt ad
 og fragtet til Sydkorea. Hyundai havde købt den for en enkelt
 dollar og løftet om bortskaffelse. Byen havde mistet sit industrielle omdrejningspunkt, og et stykke af sin sjæl.
 
-[[!img kockumskranen_500.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img kockumskranen_500.jpg class=solo]]
 
 Som sin opgave havde kranen løftet fundamenter til pylonerne i Øresundsbron,
 og på en måde var den med til at åbne for den nyeste epoke i Malmøs saga. For broen skabte vækst, og forbandt igen Skåne med de danske øer.
@@ -119,7 +119,7 @@ til København, men det fik ikke opbakning. Måske fordi København er
 Tårnenes By (i flertal) – og et enkelt meget stort tårn ville kunne
 gøre de andre til skamme? I Malmø havde man til gengæld brug for et fyrtårn for fremtiden.
 
-[[!img torsohundsurf.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img torsohundsurf.jpg class=solo]]
 
 Neden for skyskraberen ligger et stort område af tæt og lavt byggeri
 med vand og grønt imellem. Det opstod af boligmessen Bo01, en stor
@@ -134,7 +134,7 @@ Fra Västra Hamnens elegante promenade er der en skøn udsigt til Öresundsbron.
 Den forbinder de to sider af Øresund der hængte sammen i 500 år, indtil de
 blev skilt ad ved krig i 1658. Siden 2002 hænger siderne atter sammen.
 
-[[!img brofrahamn.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img brofrahamn.jpg class=solo]]
 
 Der er masser af forskelle på København og Malmø, og på dansk og svensk.
 Men oplev forskellen i stedet for at stole på fordommene. For eksempel var
@@ -144,7 +144,7 @@ Sjællænderne tager til Malmø igen.
 
 Det vil byvandring.nu gerne hjælpe med.
 
-[[!img mollevanghandel.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img mollevanghandel.jpg class=solo]]
 
 """]]