1 files changed, 119 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/industriture_2024.mdwn b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..5acc4b7d
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
@@ -0,0 +1,119 @@
+[[!meta title="Byvandringer om industri i København "]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+De store fabrikkers tid er forbi, men industrien og dens bygninger har sat sit præg på København. Tag med og find rundt i historien om industri og arbejde i København med byvandring.nu.
+
+[[!img tuxham1909.jpg class=blog link=vejviseren/industriture_2024]]
+
+[[Læs mere...|vejviseren/industriture_2024]]
+
+"""
+else="""
+
+# Byvandringer om industri i København.
+
+B&W arbejderen står på broen i Jens Galschiøtts udførelse. Tilstede og fjern i blikket, ser han ned mod den store arbejdsplads. Arbejderens dragt står lidt uklart men ansigtet og lædertasken ved hans fod er knivskarpe.
+
+[[!img b_w_arbejder.jpg class=high caption="B&W arbejder af Jens Galschiøtt, 2024."]]
+
+Vi kan kigge på statuen, på mindet om industribyen København, som ikke er der på samme måde. Røgen i vinden, lugten af humle, brændt sukker eller syre. Lyder af jern mod jern, eller olien der spillede i regnbuens farver på toppen af havnens vand. Nede på havnens bund er der rester af kviksølv. Så man anbefales ikke at spise fladfisk fanget i fra Slusen og i Inderhavnen.
+
+I dag er langt de fleste produktioner flyttet væk, men bygningerne ligger der stadig med nyt indhold og gamle historier, som vi fortæller på vores ture om industri og arbejde.
+
+###Se vores oversigtsside med industriture.
+
+##Fabrikker i byen.
+Den ældste industri lå inden for voldene og voksede inden for voldene, tæt på kunderne og på arbejderne. Så når B&W arbejderen kigger sydpå fra Børnehusbroen kigger han på der hvor skibsværket startede, Burmeister & Baumgartners gamle maskinfabrik, der blev Burmeister & Wain i 1865, hvor bankmanden CF Tietgen var aktiv i finansieringen. B&W’s motorfabrik blev liggende på Christianshavn frem til 1970’erne, selvom virksomheden udvidede nord og syd langs havnen.
+
+Den gamle by var ved at sprænge sine stramme volde, da industrien rykkede ind for alvor. Rundt omkring blev der indrettet fabrikker og ombygget værksteder for at følge med tidens krav og behov. Fx lå Jacob Morescos tekstilfabrik i Pistolstræde. En del af det nye i slut 1800-tallet var færdigsyet tøj og fabriksfremstillet fodtøj. Man gik væk fra tøj fra skræddere, sko fra skomagere, og over til maskiner drevet med damp, gas og efterhånden elektricitet.
+
+[[!img moresco.jpg class=high caption="Reklame for kåber fra Jacob Morescos fabrik i Indre By."]]
+
+Andre produktioner i byen var handskefabrikker, tobaksfabrikker og maskinværksteder med mægtige dampmaskiner i Indre By., fx Gothersgade Elværk, hvor Turbinehallerne (1902-03) blev anvendt af det Kongelige Teater som scene mellem 1999 – 2008. Nu afventer vi en ny anvendelse af de gamle industribygninger.
+
+Meget af industrien er væk nu, men Indre By er fuld af hovedkvarterer for de største virksomheder, og bankerne, som understøttede kredit og udbygning af industrien.
+
+## Industri og finans i Indre By:
+Tietgens København
+Matadorernes By
+
+##Industri langs havnen
+
+Havnen voksede som industriområde. Fx voksede B&W ud over Christianshavn. Selskabet stod bag anlægget af Refshaleøen, og etablerede sig i Sydhavnen. Det næststørste skibsværft var Orlogsværftet på Holmen. Syd for B&W på Christianshavn lå De Danske Sukkefabrikker. Praktisk placeret for at losse sukkerrør sejlet ind fra Vestindien eller sukkerroer fra Lolland og Falster. Havnen blev stedse udvidet. Og i 1890’erne blev Frihavnen anlagt ved den ny Langelinie Kaj, og efterhånden blev Nordhavnen et vigtigt industriområde med produktion af film og våben i det toldfri område. Sydpå voksede Islands Brygge som Industrikaj, med Københavns Kul oh Koks Kompagni (KKKK) og ØK’s Sojakagefabrik, der blev berømmet i samtiden, og endte som forældet og nedslidt før eksplosionen i 1980.
+
+[[!img frihavn1894.jpg class=high caption="Frihavnen, tegning fra 1894."]]
+
+Helt mod syd blev Tegholmens havn taget i brug. Omformet fra en nedlagt lergrav fra Frederiksholms Teglværker. Den var midtpunkt i et industriområde med Fords samlefabrikker, Lemvigh Müller og Ørstedsværftet. I 1970’erne var den endt som en industriel ørken med nedlagte virksomheder. I dag er industriens øer ombygget til boligkvarterer.
+
+###Industriture langs havnen
+Refshaleøen
+Islands Brygge
+Frihavnen
+Nordhavnen
+Sydhavnen
+
+[[!img tuxham1909.jpg class=high caption="Reklame fra 1909 for Tuxham maskinfabrik i Valby. De forskellige industrier var aftagere af forskellige typer mororer i produktionen."]]
+
+##Udenfor voldene.
+Den store vækst foregik uden for voldene, langs de gamle landeveje. Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro har alle store virksomheder. Og der blev anlagt elværker og gasværker til at betjene de nye fabrikker og den voksende befolkning.
+
+Den første virksomhed til at flytte ud af byen var Carlsberg i 1847, der lagde sig tæt på både jernbanen og store naturlige kilder i byens yderste overdrev. Inde ad Vesterbrogade lå møller, bryggerier og fabrikker, og helt tæt på byen kom Kødbyen til at ligge.
+
+Blågårds Plads på Nørrebro var en gang stedet for Heegaards Støberi, lige midt i slummen, blandt andre fabrikker lige op af usle lejekaserner. Længere ude kom fabrikker og boliger til at kæmpe om pladsen på Nørrebro, tæt på jernbanen der dengang løb uden om byen den vej. Titans mægtige produktion af kraner og elevatorer lå på Tagensvej, Laurits Knudsen, Atlas køleanlæg – senere pioner for køleskabe – og General Motors samlefabrik for automobiler blev etableret i 1920’erne.
+
+[[!img titanbygning044.jpg class=high caption="Titans hovedbygning på Tagensvej. Da fabrikken producerede elevatorer var der elevator til 5 sal, men i starten ikke etager. I er de bygget til og bygningen huser en afdeling af Professionshøjskolen Metropol"]]
+
+Det pæne Østerbro havde flere fabrikker også. Fx oprettede Magasin en tekstilfabrik herude.
+
+###Industriture i brokvartererne.
+Carlsberg
+Kødbyen
+Folk og Fabrikker på Nørrebro
+
+##Grænsen er nået  - og overskredet.
+
+Frederiksberg er noget for sig – men industrihistorisk er det udløb af den almene historie i København. Her lå Rubens Klædefabrikker, Kongelig Porcelæn og Alumina, og Krystalisværket oprettet af Carlrsberg og de Forenede Bryggerier i fællesskab. Der er også fremtidens giganter som NKT og Nielsen og Fisker, der både stod bag støvsugere og den ikoniske Nimbus motorcykel. Mange af de gamle fabrikker er i dag overtaget af afdelinger af CBS.
+
+[[!img nimbus1920.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
+
+København udvidede sig i 1901 og kom til at omslutte Frederiksberg.
+
+Nørrebros industri fik en forlængelse i Nordvest, med Mælkeriet Enigheden, Glud og Marstrand og store og små fabrikker langs Rentemestervej, der stadig bærer præg af at være et industrikvarter.
+
+Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne, der havde ligget som et landsogn op og ned af København med store virksomheder som Holmblads limfabrikker, Jacob Holms Rebslageri og den stærkt forurenende Fredens Mølle, der producerede gødning i et efterhånden tæt befolket område. Der kom et nyt industrikvarter ved Øresund og Krimsvej. Som dog i dag er forsvundet til fordel for leglighedstårne med udsigt over strandparken.
+
+###Industriture på Frederiksberg
+Bolig bad og revolution på Frederiksberg
+Frederiksbergs Industri
+
+##Valby fra garverier til Grønttorv.
+
+Et sidste sted man kan opleve industrien er i Valby. De ældste fabrikker var garverier, der anvendte hønselort, fra den omfattende markedshandel. Men der kom snedkerier, spinderi og et Nordisk Film på Mosedalsvej.
+
+[[!img prhal_spinderi.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
+
+Store virksomheder skød op langs jernbanen. Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen – der nu huser Teater Vest. Bomuldsfabrikken ved siden af er storcenteret Spinderiet, og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter med boliger og kontorbygninger.
+
+Andre steder i Valby ser man både gamle fabrikker og arbejderboliger langs Trekronergade. Her er mange bygninger bevaret som arbejdsplkadser, BIG arkitekter ligger på den gamle Kapselfabrik i Kløverbladsgade, og Gaihede Arkitekter holder til i Chromlæderfabrikken Lige op ad København Syd station,. Her ligger også Sukkerrafinaderiet, der er blevet Next teknisk gymnasium – afdeling Sukkertoppen. Henkels store fabrik for vaskepulver osv. huser et par statslige styrelser. Det er nærmest kun Lundbeck der er blevet her som en aktivt producerende virksomhed. Lige som Nordisk Film oppe i landsbyen.
+
+Syd for banen er Grønttorvet flyttet. Om det så ikke var en fabrik var det moderne distribution fra 1954 og frem. I dag er det en bydel med gader opkaldt efter æblesorter, med konstruktioner fra den store Grønttorvshal i midten. Lidt syd igen for Grønttorvet ligger Håndværkerbyen fra 1955 med moderne produktionsbygninger opført for mindre virksomheder, som alternativ til baggårdsbygninger i Indre By og i Brokvartererne. Der er stadig erhverv i de fredede bygninger.
+
+[[!img sheds1955.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
+
+Længere ude langs banen lå Valby Gasværk, der eksploderede for tres år siden i september 1964.
+
+Industrien var på vej væk fra byen. Væk fra de gamle baggårde og fra følsomme naboer. Industrien endte i industriparker ved motorvejene, ude i provinsen og endda i udlandet. Det er kun enkelte produktioner der stadig ligger i byen, og uddannelse, kontorer, handel og beboere er flyttet ind i langt de fleste fabriksbygninger.
+
+Men industrien er del af Københavns historie og hukommelse, og vi tager turen med jer.
+
+#Kilder
+Hyldtoft, Ole: Københavns Industri 1840 – 1914. Afhandling, 1984.
+
+
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel]]
+[[!meta date="2024-10-27"]]