1 files changed, 4 insertions, 1 deletions

diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
index 8f9a202c..57fe1a50 100644
--- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
+++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
@@ -15,6 +15,7 @@ else="""
 
 Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder.  Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien bliver skabet eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.
 
+---
 
 #1848: Martsdagene
 ##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads.  
@@ -54,6 +55,7 @@ Grundloven var genstand for ændringer strid og mange optog i slutningen af 1800
 
 Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev politisk skik. Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.
 
+---
 
 #1915: Kvinderne viser flaget.
 ##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen.
@@ -76,7 +78,7 @@ Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt af Køben
 
 Kontrasten var også tydelig mellem Danmark og størstedelen af Europa i 1915, der lå i krig med mændene i skyttegravene, og kvinderne i fabrikker på hjemmefronten.
 
-
+---
 
 #1920 – Mellem statskup og revolution
 ##Fra Københavns Rådhus til Amalienborg.
@@ -97,6 +99,7 @@ Kongen krævede regerings afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede derf
 
 Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter Margrethe også tronarving.
 
+---
 
 ##Byvandring som historiske bevægelse.
 To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde en stor symbolsk betydning.