summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2023-06-13 00:49:03 +0200
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2023-06-13 00:49:03 +0200
commitbf09f289abf3226503826985358145ff44791b27 (patch)
tree1cde80475b1556ace4c82458e7321ef953502242
parentddbef96d5e99d43790e36c55561905c0c1c622f1 (diff)
-rw-r--r--vejviser/barokke_kbh.mdwn29
1 files changed, 21 insertions, 8 deletions
diff --git a/vejviser/barokke_kbh.mdwn b/vejviser/barokke_kbh.mdwn
index b63eef33..16c4c87d 100644
--- a/vejviser/barokke_kbh.mdwn
+++ b/vejviser/barokke_kbh.mdwn
@@ -12,7 +12,7 @@ fra de udfordrende og udbytterige år på Christianshavn og et besøg hos andre
"""
else="""
-# Grundtvig på programmet med genmæle og opstandelse i påsken 2022
+# Det Barokke Kongernes København
Barokken er i fokus i København 2023 med udstillingen Barok – Ind i Lyset baseret på Frederik III samling af hvad der den gang var topmoderne og revolutionerende kunst.
I perioden 1660 og frem blev rigets største by også til kongelig residensstad. Enevælden anlagde pladser og palæer og moderne militære anlæg, for krig og katastrofer var aldrig var langt væk. Tag med rundt til nogle vigtige steder i byen, som opstod i perioden 1660 til 1740, og bliv klogere på barokken og dens symboler, harmonier, kontraster og store følelser til skue.
@@ -24,7 +24,10 @@ Det fejrer vi med en byvandring om det Barokke København.
Tiden er præget af sindrig musik, stræben efter store harmonier, og hyldest til magten. Det er en tid med overdådige parykker, videnskabelige landvindinger, intens tro og en stadig stærkere statsmagt, der i lande som Frankrig og Danmark udtrykkes af Enevælden.
-1 Scene – Slotspladsen. Arv.
+
+##1 Scene – Slotspladsen. Arv.
+
+[[!img arvehyldning1660.jpg class=solo]]
Wolfgang Heimbach var Frederiks III døvstumme hofmaler, og mester bag billedet af Arvehyldningen i 1660. Han placerer sig selv i nederste venstre hjørne med hatten hævet. Barokken er her, men byens omgivelser er stadig Børsen i renæssancestil og det gamle Københavns Slot, med fundamenter i middelalderen. Men fra det år af, skulle der ikke forhandles mere om hvem der skal være konge. Det var kongens førstefødte søn, og det skulle erindres.
@@ -51,11 +54,15 @@ Vi ved ikke hvad Frederik III selv tænkte. Han talte otte sprog, men vi har ikk
Han oprettede det Kongelige Bibliotek, og lod Peter Schumacher Griffenfeldt udforme Kongeloven efter de nyeste tanker i Europa. Det er også hans kunstsamling der er basis for udstillingen på SMK.
-Kontrast – Lys og mørke
+##Kontrast – Lys og mørke
+
+
På dette billede bruger Wolfgang Heimbach den barokke clairoscuro-teknik, hvor motivet delvis oplyses og delvis skjules ved et naturligt placeret lys, som man ikke ser. Det er altså både livagtigt og hemmelighedsfuldt.
-Scene 3: Kongens Nytorv - Pragt
+##Scene 3: Kongens Nytorv - Pragt
+
+[[!img chr5kgsny.jpg class=solo]]
Kongens Nye Torv blev omskabt fra en udkant til en prestigeplads, med en statue an den enevældige konge i midten, og plads til palæer omkring. Nyhavn blev anlagt, og der var lige veje fra den store nye plads.
@@ -69,7 +76,7 @@ Christian var gladest i jagt, i krig, i handling. Hans største ønske var at ti
Der kom til gengæld store reformer i hans regeringstid. Den absolutte magt han havde arvet skulle ordnes og overskues. Danske Lov og Norske lov forklarede undersåtternes rettigeheder på sprog de kunne forstå. Den store Matrikel opmålte og bedømte jorden. Rangforordningen bestemte hvem der var finere end hvem blandt adelige og embedsmænd.
-Kontrast -digtningen.
+## Kontrast - digtningen.
Det var under Chr 5 at biskop Thomas Kingo udgav en officiel samlebog. Kingos samler og digte sætter også modsætninger op. Der er forskel på hans erotiske digte satire, til hans hyldes af den verdslige magt, og særlig salmerne. Det var dem folket kunne læse i kirken.
@@ -93,7 +100,9 @@ Viden betød noget. Fx. Blev astronomen Ole Rømer politimester i København, og
Frederik IV arbejdede hårdt, holdt sine embedsmænd til loven. Borgerne kunne hver tirsdag få foretræde, hvis det havde nogen eller noget at klage over. Han elskede også fest. Han tog et års rejse til Italien, uden at fortælle det til sin dronning i forvejen. Han holdt ikke lovene selv, når det kom til loven om bigami. Han var en lystig og magtfuldkommen herre, der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier.
-Kontrast – Al landsens ulykker.
+[[!img herkulespavillon.jpg class=solo caption="Frederik 4 købte skulpturen af Herkules kamp med løven under sin italiensrejse. De antikke helte var yndede figurer i barokken. Selve pavillonen er bygget i 1770'erne"]]
+
+##Kontrast – Al landsens ulykker.
Samtidig med Frederik IV regerede og festede, ramte mange ulykker riget.
@@ -119,7 +128,9 @@ Mens pesten hærgede i København, festede kongen på Koldinghus kastede kongen
I 1728 raserede flammerne en stor del af hovedstaden, hvor dårlig planlægning, vindretning, drukkenskab, stivsind og andre faktorer smedførte at 1/3 af byen brænder ned. Men man blev enige om at kalde det Herrens Vrede, og ikke rode i den varme aske efter årsagen. Så der var grænser for fornuften.
-Scene 5 – Arsenalet – Flåden.
+##Scene 5 – Arsenalet – Flåden.
+
+[[!img arsenalportsixtus.jpg class=solo]]
På porten til Arsenalet ved Christianshavn knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle. Her var flådens krudt opbevaret i Philip de Langes bygninger.
@@ -132,7 +143,7 @@ Kongen var højkristelig og grebet af den strenge pietisme, hvor selv de højest
Slottet er senere brændt ned, men ridebaneanlægget er et imponerende stykke barok arkitektur.
-Kontrast.
+##Kontrast.
Barokken er en følelsernes alder. Det er store udtryk for sorg og anger i en omskiftelig tid, og følelser udvises offentligt. Digteren Anders Bording, der skriver i den Danske Mercurius. December 1672 kan han melde om fødslen af af en ny prins, søn af Christian 5 og dronning Charlotte Amalie. Allerede i januar 1673 måtte han berette om barnets død. I digtet nævnes både fryd og tårer.
@@ -152,6 +163,8 @@ Læs ,mere om Anders Bording og Den Danske Mercurius.
Man græder, beder, grues, råber, elsker, æder og dør. Men stor følelse. Så trods parykker, palæer, pilastre og franske udtryk, er barokken en meget levende tid.
+[[!img magsstrede.jpg class=solo]]
+
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]