correct text and markup

1 files changed, 201 insertions, 58 deletions

diff --git a/vejviseren/industriture_2024.mdwn b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
index 2b6679d0..2dc651f9 100644
--- a/vejviseren/industriture_2024.mdwn
+++ b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
@@ -2,7 +2,10 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-De store fabrikkers tid er forbi, men industrien og dens bygninger har sat sit præg på København. Tag med og find rundt i historien om industri og arbejde i København med byvandring.nu.
+De store fabrikkers tid er forbi,
+men industrien og dens bygninger har sat sit præg på København.
+Tag med og find rundt i historien om industri og arbejde i København
+med byvandring.nu.
 
 [[!img tuxham1909.jpg class=blog link=vejviseren/industriture_2024]]
 
@@ -13,122 +16,262 @@ else="""
 
 # Byvandringer om industri i København.
 
-Vi starter vores overblik på Børnehusbroen på Christianshavn, ved en ny skulptur opstillet i 2024. B&W arbejderen står på ved gelænderet i Jens Galschiøtts udførelse. Tilstede og fjern i blikket, ser han ned mod den store arbejdsplads. Arbejderens dragt står lidt uklart men ansigtet og lædertasken ved hans fod er knivskarpe.
+Vi starter vores overblik på Børnehusbroen på Christianshavn,
+ved en ny skulptur opstillet i 2024.
+B&W-arbejderen står ved gelænderet i Jens Galschiøtts udførelse.
+Til stede og fjern i blikket ser han ned mod den store arbejdsplads.
+Arbejderens dragt står lidt uklart,
+men ansigtet og lædertasken ved hans fod er knivskarpe.
 
-[[!img b_w_arbejder.jpg class=high caption="B&W arbejder af Jens Galschiøtt, 2024."]]
+[[!img b_w_arbejder.jpg class=solo caption="B&W-arbejder af Jens Galschiøtt, 2024."]]
 
-Vi kan kigge på statuen, på mindet om industribyen København, som ikke er der på samme måde. Røgen i vinden, lugten af humle, brændt sukker eller syre. Lyder af jern mod jern, eller olien der spillede i regnbuens farver på toppen af havnens vand. Nede på havnens bund er der rester af kviksølv. Så man anbefales ikke at spise fladfisk fanget i fra Slusen og i Inderhavnen.
+Vi kan kigge på statuen, på mindet om industribyen København,
+som ikke er der på samme måde.
+Røgen i vinden, lugten af humle, brændt sukker eller syre.
+Lyden af jern mod jern, eller olien,
+der spillede i regnbuens farver på toppen af havnens vand.
+Nede på havnens bund er der rester af kviksølv.
+Så man anbefales ikke at spise fladfisk fanget fra Slusen og i Inderhavnen.
 
-I dag er langt de fleste produktioner flyttet væk, men bygningerne ligger der stadig med nyt indhold og gamle historier, som vi fortæller på vores ture om industri og arbejde.
+I dag er langt de fleste produktioner flyttet væk,
+men bygningerne ligger der stadig med nyt indhold og gamle historier,
+som vi fortæller på vores ture om industri og arbejde.
 
-###Se vores oversigtsside med industriture.
+###Se vores oversigtsside med industriture
 
 ##Fabrikker i byen.
-Den ældste industri lå inden for voldene og voksede inden for voldene, tæt på kunderne og på arbejderne. Så når B&W arbejderen kigger sydpå fra Børnehusbroen kigger han på der hvor skibsværket startede, Burmeister & Baumgartners gamle maskinfabrik, der blev Burmeister & Wain i 1865, hvor bankmanden CF Tietgen var aktiv i finansieringen. B&W’s motorfabrik blev liggende på Christianshavn frem til 1970’erne, selvom virksomheden udvidede nord og syd langs havnen.
+Den ældste industri voksede inden for voldene,
+tæt på kunderne og på arbejderne.
+Så når B&W-arbejderen kigger sydpå fra Børnehusbroen,
+kigger han på der, hvor skibsværket startede,
+Burmeister & Baumgartners gamle maskinfabrik,
+der blev Burmeister & Wain i 1865,
+hvor bankmanden C.F. Tietgen var aktiv i finansieringen.
+B&W’s motorfabrik blev liggende på Christianshavn frem til 1970’erne,
+selv om virksomheden udvidede nord og syd langs havnen.
 
-Den gamle by var ved at sprænge sine stramme volde, da industrien rykkede ind for alvor. Rundt omkring blev der indrettet fabrikker og ombygget værksteder for at følge med tidens krav og behov. Fx lå Jacob Morescos tekstilfabrik i Pistolstræde. En del af det nye i slut 1800-tallet var færdigsyet tøj og fabriksfremstillet fodtøj. Man gik væk fra tøj fra skræddere, sko fra skomagere, og over til maskiner drevet med damp, gas og efterhånden elektricitet.
+Den gamle by var ved at sprænge sine stramme volde,
+da industrien rykkede ind for alvor.
+Rundt omkring blev der indrettet fabrikker
+og ombygget værksteder for at følge med tidens krav og behov.
+Fx lå Jacob Morescos tekstilfabrik i Pistolstræde.
+En del af det nye i slutningen af 1800-tallet
+var færdigsyet tøj og fabriksfremstillet fodtøj.
+Man gik væk fra tøj fra skræddere, sko fra skomagere,
+og over til maskiner drevet med damp, gas og efterhånden elektricitet.
 
-[[!img moresco.jpg class=high size 500x caption="Reklame for kåber fra Jacob Morescos fabrik i Indre By."]]
+[[!img moresco.jpg class=solo size 500x caption="Reklame for kåber fra Jacob Morescos fabrik i indre by."]]
 
-Andre produktioner i byen var handskefabrikker, tobaksfabrikker og maskinværksteder med mægtige dampmaskiner i Indre By., fx Gothersgade Elværk, hvor Turbinehallerne (1902-03) blev anvendt af det Kongelige Teater som scene mellem 1999 – 2008. Nu afventer vi en ny anvendelse af de gamle industribygninger.
+Andre produktioner i byen var handskefabrikker,
+tobaksfabrikker og maskinværksteder med mægtige dampmaskiner i indre by,
+fx Gothersgade Elværk,
+hvor Turbinehallerne (1902-03) blev anvendt som scene
+af det Kongelige Teater mellem 1999 og 2008.
+Nu afventer vi en ny anvendelse af de gamle industribygninger.
 
-Meget af industrien er væk nu, men Indre By er fuld af hovedkvarterer for de største virksomheder, og bankerne, som understøttede kredit og udbygning af industrien.
+Meget af industrien er væk nu,
+men indre by er fuld af hovedkvarterer for de største virksomheder,
+og bankerne, som understøttede kredit og udbygning af industrien.
 
-## Industri og finans i Indre By:
-[[Tietgens København/|tietgentur]]
-[[Matadorernes By|/matadorernes_kbh/]]
+### Industri og finans i Indre By
+[[Tietgens København/|tietgentur]]  
+[[Matadorernes By|/matadorernes_kbh/]]  
 
-##Industri langs havnen
+## Industri langs havnen
+Havnen voksede som industriområde.
+Fx voksede B&W ud over Christianshavn.
+Selskabet stod bag anlægget af Refshaleøen
+og etablerede sig i Sydhavnen.
+Det næststørste skibsværft var Orlogsværftet på Holmen.
+Syd for B&W på Christianshavn lå De Danske Sukkefabrikker.
+Praktisk placeret for at losse sukkerrør sejlet ind fra Vestindien
+eller sukkerroer fra Lolland og Falster.
+Havnen blev stedse udvidet.
+Og i 1890’erne blev Frihavnen anlagt ved den nye Langelinie Kaj,
+og efterhånden blev Nordhavnen et vigtigt industriområde
+med produktion af film og våben i det toldfri område.
+Sydpå voksede Islands Brygge som Industrikaj
+med Københavns Kul og Koks Kompagni (KKKK)
+og ØK’s Sojakagefabrik, der blev berømmet i samtiden
+og endte som forældet og nedslidt før eksplosionen i 1980.
 
-Havnen voksede som industriområde. Fx voksede B&W ud over Christianshavn. Selskabet stod bag anlægget af Refshaleøen, og etablerede sig i Sydhavnen. Det næststørste skibsværft var Orlogsværftet på Holmen. Syd for B&W på Christianshavn lå De Danske Sukkefabrikker. Praktisk placeret for at losse sukkerrør sejlet ind fra Vestindien eller sukkerroer fra Lolland og Falster. Havnen blev stedse udvidet. Og i 1890’erne blev Frihavnen anlagt ved den ny Langelinie Kaj, og efterhånden blev Nordhavnen et vigtigt industriområde med produktion af film og våben i det toldfri område. Sydpå voksede Islands Brygge som Industrikaj, med Københavns Kul oh Koks Kompagni (KKKK) og ØK’s Sojakagefabrik, der blev berømmet i samtiden, og endte som forældet og nedslidt før eksplosionen i 1980.
+[[!img frihavnskollage.jpg class=solo caption="Frihavnen, tegning fra 1894, og fotografi fra anlægsarbejdet fra 1892."]]
 
-[[!img frihavnskollage.jpg class=high caption="Frihavnen, tegning fra 1894, og billede fra anlægsarbejdet fra 1892."]]
+Helt mod syd blev Tegholmens havn taget i brug.
+Omformet fra en nedlagt lergrav fra Frederiksholms Teglværker.
+Den var midtpunkt i et industriområde med Fords samlefabrikker,
+Lemvigh Müller og Ørstedsværftet.
+I 1970’erne var den endt som en industriel ørken med nedlagte virksomheder.
+I dag er industriens øer ombygget til boligkvarterer.
 
-Helt mod syd blev Tegholmens havn taget i brug. Omformet fra en nedlagt lergrav fra Frederiksholms Teglværker. Den var midtpunkt i et industriområde med Fords samlefabrikker, Lemvigh Müller og Ørstedsværftet. I 1970’erne var den endt som en industriel ørken med nedlagte virksomheder. I dag er industriens øer ombygget til boligkvarterer.
-
-###Industriture langs havnen
+### Industriture langs havnen
 [[Refshaleøen|refshaleoen]]  
 [[Islands Brygge|/islandsbrygge]]  
 [[Frihavnen og Nordhavnen|/frihavnen]]  
 [[Nordhavnen - gå selv tur|/vejviseren/nordhavn2020marts/]]  
 [[Sydhavnen|sydvest]]  
 
-[[!img tuxham1909.jpg class=high caption="Reklame fra 1909 for Tuxham maskinfabrik i Valby. De forskellige industrier var aftagere af forskellige typer mororer i produktionen."]]
+[[!img tuxham1909.jpg class=solo caption="Reklame fra 1909 for Tuxham maskinfabrik i Valby. De forskellige industrier var aftagere af forskellige typer motorer i produktionen."]]
 
-##Udenfor voldene.
-Den store vækst foregik uden for voldene, langs de gamle landeveje. Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro har alle store virksomheder. Og der blev anlagt elværker og gasværker til at betjene de nye fabrikker og den voksende befolkning.
+## Udenfor voldene
+Den store vækst foregik uden for voldene, langs de gamle landeveje.
+Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro har alle store virksomheder.
+Der blev anlagt elværker og gasværker til at betjene de nye fabrikker
+og den voksende befolkning.
 
-Den første virksomhed til at flytte ud af byen var Carlsberg i 1847, der lagde sig tæt på både jernbanen og store naturlige kilder i byens yderste overdrev. Inde ad Vesterbrogade lå møller, bryggerier og fabrikker, og helt tæt på byen kom Kødbyen til at ligge. Her blev kvæget oprindelig trukket ind levende til området ved Øksnehallen, men med tiden voksede byen, og mere og mere blev slagtede dyr kørt ind med jernbanen. Man slap for flokke af kvæg i forstæderne, og den Hvide Kødby fra 1934 havde køleplads til alt kød i København, men også en indbygget miljørisiko pga. nedkøling med amoniak.
+Den første virksomhed til at flytte ud af byen var Carlsberg i 1847,
+der lagde sig tæt på både jernbanen
+og store naturlige kilder i byens yderste overdrev.
+Inde ad Vesterbrogade lå møller, bryggerier og fabrikker,
+og helt tæt på byen kom Kødbyen til at ligge.
+Her blev levende kvæg oprindeligt trukket ind til området ved Øksnehallen,
+men med tiden voksede byen,
+og slagtede dyr blev i stigende grad kørt ind med jernbanen.
+Man slap for flokke af kvæg i forstæderne,
+og den Hvide Kødby fra 1934 havde køleplads til alt kød i København,
+men også en indbygget miljørisiko pga. nedkøling med ammoniak.
 
-[[!img koedkontrol1874.jpg class=high size=x600 caption="Fødevareindustri er også industri med hårdt fysisk arbejde og standarder. Her er der fanget et besøg af Fødevarekontrollen i 1874."]]
+[[!img koedkontrol1874.jpg class=solo size=x600 caption="Fødevareindustri er også industri med hårdt fysisk arbejde og standarder. Her er fanget et besøg af Fødevarekontrollen i 1874."]]
 
-Lige syd for Vesterbro og Kødbyen ligger jernbanebyen, DSB's kæmpe rangerområde anlagt på indvundet land i start 1900-tallet, og en central del af Danmark i industriens tildsalder med store værksteder og forbrug af kul.
+Lige syd for Vesterbro og Kødbyen ligger jernbanebyen,
+DSB's kæmpe rangereområde, anlagt på indvundet land i start 1900-tallet,
+og en central del af Danmark i industriens tidsalder
+med store værksteder og forbrug af kul.
 
-Blågårds Plads på Nørrebro var en gang hvor Heegaards Støber låi, lige midt i slummen, blandt andre fabrikker lige op af usle lejekaserner. Længere ude kom fabrikker og boliger til at kæmpe om pladsen på Nørrebro, tæt på jernbanen der dengang løb uden om byen den vej. Titans mægtige produktion af kraner og elevatorer lå på Tagensvej, Laurits Knudsen, Atlas køleanlæg – senere pioner for køleskabe – og General Motors samlefabrik for automobiler blev etableret i 1920’erne.
+På Blågårds Plads på Nørrebro lå en gang Heegaards Støberi,
+blandt andre fabrikker klods op af usle lejekaserner.
+Længere ude kom fabrikker og boliger til at kæmpe om pladsen på Nørrebro,
+tæt på jernbanen, der dengang løb uden om byen den vej.
+Titans mægtige produktion af kraner og elevatorer lå på Tagensvej,
+Laurits Knudsen, Atlas køleanlæg (senere pioner for køleskabe)
+og General Motors samlefabrik for automobiler blev etableret der i 1920’erne.
 
-Fabrikkerne kom ud af byen, hvor der var plads til at bygge nyt og ekspandere. Men man var også afhængig af arbejdskraft, så boligbyggeriet følger med. Og da Titan på Nørrebro får anlagt en sporvognslinje til fabrikken - den senere linie 10 - så sætter det gang i mere lejlighedsbyggeri på Ydre Nørrebro, så der kommer alligevel naborer og problemer. I dag er kun Titans hovedbygning tilbage, og der ligger en stor almen boligforening fra 1980'erne på den (en gang) forurendede grund.
+Fabrikkerne kom ud af byen,
+hvor der var plads til at bygge nyt og ekspandere.
+Men man var også afhængig af arbejdskraft,
+så boligbyggeriet fulgte med.
+Da Titan på Nørrebro fik anlagt en sporvognslinje til fabrikken
+- den senere linie 10 -
+så satte det gang i mere lejlighedsbyggeri på Ydre Nørrebro,
+så der kom alligevel naboer og problemer.
+I dag er kun Titans hovedbygning tilbage,
+og der ligger en stor almen boligforening fra 1980'erne
+på den (engang) forurenede grund.
 
-[[!img titankollage.jpg class=high caption="Titans fabrik på Tagensvej i en tegning fra ca. 1920, og en af hallerne i fabrikken på et foto fra 1892. Virksomhederne skulle præsentere sig, men bagved lå den tunge produktion. Der kom en ny hovedbygning på Tagensvej i 193, som i dag huser en afdeling af Professionshøjskolen Metropol"]]
+[[!img titankollage.jpg class=solo caption="Titans fabrik på Tagensvej i en tegning fra ca. 1920, og en af hallerne i fabrikken på et foto fra 1892. Virksomhederne skulle præsentere sig, men bagved lå den tunge produktion. Der kom en ny hovedbygning på Tagensvej i 1930, som i dag huser en afdeling af Professionshøjskolen Metropol"]]
 
 Det pæne Østerbro havde flere fabrikker også. Fx oprettede Magasin en tekstilfabrik herude, og lige over grænsen til Hellerup opstår Tuborg Havn med bryggerierne som den største af flere industrier.
 
-
-###Industriture i brokvartererne og udenfor.
+### Industriture i brokvartererne og udenfor.
 [[Carlsberg|carlsbergbyen]]  
 [[Kødbyen|kodbyture]]  
 [[Folk og Fabrikker på Nørrebro|ydre_norrebro]]  
 *Ydre Østerbros Hemmeligheder - tur oprettes snart på hjemmesiden*  
 [[Tuborg Havn|/tuborghavn]]
 
-##Fabrikker på Frederiksberg.
+## Fabrikker på Frederiksberg
+Frederiksberg er noget for sig;
+men industrihistorisk en udløber af den almene historie i København.
+Her lå Rubens Klædefabrikker, Den Kongelige Porcelænsfabrik og Alumia,
+og Krystalisværket,
+oprettet af Carlsberg og de Forenede Bryggerier i fællesskab.
+Her lå også fremtidens giganter, som NKT og Nielsen og Fisker,
+der både stod bag støvsugere og den ikoniske Nimbus motorcykel.
+Mange af de gamle fabrikker er i dag overtaget af afdelinger af CBS.
 
-Frederiksberg er noget for sig – men industrihistorisk er det udløb af den almene historie i København. Her lå Rubens Klædefabrikker, Kongelig Porcelæn og Alumina, og Krystalisværket oprettet af Carlrsberg og de Forenede Bryggerier i fællesskab. Der er også fremtidens giganter som NKT og Nielsen og Fisker, der både stod bag støvsugere og den ikoniske Nimbus motorcykel. Mange af de gamle fabrikker er i dag overtaget af afdelinger af CBS.
+[[!img nimbus1920.jpg class=solo caption="Nielsen og Fiskers motorcykel bygget på Peter Bangs Vej, hvor fagforeningen Akademikerne har hovedsæde i dag."]]
 
-[[!img nimbus1920.jpg class=high caption="Nielsen og Fiskers motorcykel bygget på Peter Bangs Vej, hvor fagforeningen Akademikerne har hovedsæde i dag."]]
-
-###Industriture på Frederiksberg
-[[Bolig bad og revolution på Frederiksberg|/boligrevolutionfrb/]]  
+### Industriture på Frederiksberg
+[[Bolig, bad og revolution på Frederiksberg|/boligrevolutionfrb/]]  
 [[Frederiksbergs Industri|/frederiksberg_industri/]]
 
-##Grænsen er nået - og overskredet.
-København udvidede sig i 1901 og kom til at omslutte Frederiksberg. Udvidelserne i 1901 - 02 mere end fordoblede kommunens areal, og gav også mulighed for at regulere udviklingen med dedikerede industriområder. Nørrebros industri fik en forlængelse i Nordvest, med Mælkeriet Enigheden, Glud og Marstrand og store og små fabrikker langs Rentemestervej, der stadig bærer præg af at være et industrikvarter.
+## Grænsen er nået - og overskredet
+København udvidede sig i 1901 og kom til at omslutte Frederiksberg.
+Udvidelserne i 1901-02 mere end fordoblede kommunens areal
+og gav også mulighed for at regulere udviklingen med dedikerede industriområder.
+Nørrebros industri fik en forlængelse i Nordvest med Mælkeriet Enigheden,
+Glud og Marstrand og store og små fabrikker langs Rentemestervej,
+der stadig bærer præg af at være et industrikvarter.
 
-Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne, der havde ligget som et landsogn op og ned af København med store virksomheder som Holmblads limfabrikker, Jacob Holms Rebslageri og den stærkt forurenende Fredens Mølle, der producerede gødning i et efterhånden tæt befolket område. Der kom et nyt industrikvarter ved Øresund og Krimsvej. Som dog i dag er forsvundet til fordel for lejlighedstårne med udsigt over strandparken.
+Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne,
+der havde ligget som et landsogn op og ned af København
+med store virksomheder som Holmblads Limfabrikker,
+Jacob Holms Rebslageri og den stærkt forurenende Fredens Mølle,
+der producerede gødning i et efterhånden tæt befolket område.
+Der kom et nyt industrikvarter ved Øresund og Krimsvej,
+som dog i dag er forsvundet til fordel for lejlighedstårne
+med udsigt over strandparken.
 
 [[Udfordringen - hvor Nørrebro møder Nordvest|/udfordringen-tur/]]  
 [[Sundbyerne - Livet på Kanten. Baggrundsartikel.|/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro/]]  
 [[Valby industritur|valby/industri/]]  
 
-##Valby fra garverier til Grønttorv.
-
-Et sidste sted man kan opleve industrien er i Valby. De ældste fabrikker var garverier, der anvendte hønselort, fra den omfattende markedshandel. Men der kom snedkerier, spinderi og et Nordisk Film på Mosedalsvej. Store virksomheder skød op langs jernbanen. Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen – der nu huser Teater Vest. Bomuldsfabrikken ved siden af er storcenteret Spinderiet, og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter med boliger og kontorbygninger.
+##Valby fra garverier til Grønttorv
 
-[[!img prhal_spinderi.jpg size=x600 class=high caption="Prøvehallen og Bomuldsspinderiet. Bygningerne står endnu lige nord for peronnerne på Valby Station."]]
+Et sidste sted, man kan opleve industrien, er i Valby.
+De ældste fabrikker var garverier,
+der anvendte hønselort fra den omfattende markedshandel.
+Men der kom snedkerier, spinderi og Nordisk Film på Mosedalsvej.
+Store virksomheder skød op langs jernbanen.
+Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt
+gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen,
+der nu huser Teater Vest.
+Bomuldsfabrikken ved siden af er blevet til storcenteret Spinderiet,
+og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter
+med boliger og kontorbygninger.
+[[!img prhal_spinderi.jpg size=x600 class=solo caption="Prøvehallen og Bomuldsspinderiet. Bygningerne står endnu lige nord for perronerne på Valby Station."]]
 
-Andre steder i Valby ser man både gamle fabrikker og arbejderboliger langs Trekronergade. Her er mange bygninger bevaret som arbejdsplkadser, BIG arkitekter ligger på den gamle Kapselfabrik i Kløverbladsgade, og Gaihede Arkitekter holder til i Chromlæderfabrikken Lige op ad København Syd station,. Her ligger også Sukkerrafinaderiet, der er blevet Next teknisk gymnasium – afdeling Sukkertoppen. Henkels store fabrik for vaskepulver osv. huser et par statslige styrelser. Det er nærmest kun Lundbeck der er blevet her som en aktivt producerende virksomhed. Lige som Nordisk Film oppe i landsbyen.
+Andre steder i Valby ser man både gamle fabrikker
+og arbejderboliger, fx langs Trekronergade.
+Her er mange bygninger bevaret som arbejdspladser,
+BIG arkitekter ligger på den gamle kapselfabrik i Kløverbladsgade,
+og Gaihede Arkitekter holder til i Chromlæderfabrikken
+lige op ad København Syd station.
+Her ligger også Sukkerrafinaderiet,
+der er blevet Next teknisk gymnasium – afdeling Sukkertoppen.
+Henkels store fabrik for vaskepulver osv. huser et par statslige styrelser.
+Det er nærmest kun Lundbeck, der er blevet her
+som en aktivt producerende virksomhed.
+Lige som Nordisk Film oppe i landsbyen.
 
-Syd for banen er Grønttorvet flyttet. Om det så ikke var en fabrik var det moderne distribution fra 1954 og frem. I dag er det en bydel med gader opkaldt efter æblesorter, med konstruktioner fra den store Grønttorvshal i midten. Lidt syd igen for Grønttorvet ligger Håndværkerbyen fra 1955 med moderne produktionsbygninger opført for mindre virksomheder, som alternativ til baggårdsbygninger i Indre By og i Brokvartererne. Der er stadig erhverv i de bevaringsværdige bygninger.
+Syd for banen er Grønttorvet flyttet.
+Om det så ikke var en fabrik, var det moderne distribution fra 1954 og frem.
+I dag er det en bydel med gader opkaldt efter æblesorter,
+med konstruktioner fra den store Grønttorvshal i midten.
+Lidt længere syd for Grønttorvet ligger Håndværkerbyen fra 1955
+med moderne produktionsbygninger opført for mindre virksomheder,
+som alternativ til baggårdsbygninger i Indre By og i Brokvartererne.
+Der er stadig erhverv i de bevaringsværdige bygninger.
 
-[[!img sheds1955.jpg class=high caption="Bygningerne i Håndværkerbyen fra 1955 er bygget direkte til mindre værksteds- og industriproduktion."]]
+[[!img sheds1955.jpg class=solo caption="Bygningerne i Håndværkerbyen fra 1955 er bygget direkte til mindre værksteds- og industriproduktion."]]
 
-Længere ude langs banen lå Valby Gasværk, der eksploderede for tres år siden i september 1964. Det gav genlyd, men folk i samtiden vidste ikke at industriens tid ville være over inden for en generation, og efterlade en landskab af forladte og evt. forfaldne fabriksbygninger i København.
+Længere ude langs banen lå Valby Gasværk,
+der eksploderede for tres år siden i september 1964.
+Det gav genlyd, men folk i samtiden vidste ikke,
+at industriens tid ville være ovre inden for en generation,
+og ville efterlade et landskab af forladte
+og evt. forfaldne fabriksbygninger i København.
 
-Industrien var på vej væk fra byen. Væk fra de gamle baggårde og fra følsomme naboer. Industrien endte i industriparker ved motorvejene, ude i provinsen og endda i udlandet. Det er kun enkelte produktioner der stadig ligger inde i byen, og uddannelse, kontorer, handel og beboere er flyttet ind i langt de fleste fabriksbygninger.
+Industrien var på vej væk fra byen.
+Væk fra de gamle baggårde og fra følsomme naboer.
+Industrien endte i industriparker ved motorvejene,
+ude i provinsen og endda i udlandet.
+Det er kun enkelte produktioner, der stadig ligger inde i byen,
+og uddannelsesinstitutioner, kontorer, handel og beboere er flyttet ind
+i langt de fleste fabriksbygninger.
 
-Men industrien er del af Københavns historie og hukommelse, og vi tager turen med jer.
+Men industrien er en del af Københavns historie og hukommelse,
+og vi tager turen med jer.
 
 #Kilder
-Bramsen, Bo (red.) København Før nu og Aldrig, flerbindsværk, Fortdals forlag, 2 udgave 1996  
-Bro, Henning Industribyen Frederiksberg (folder, 2007, Frb. Stadsarkiv)  
-Hyldtoft, Ole: Københavns Industrialisering 1840 – 1914. Afhandling, 1984  
-Knudsen. Tim: Storbyen Støbes. København mellem Kaos og Byplan 1840 - 1917, Akademisk Forlag 1988
-
-
-
-
+Bramsen, Bo (red.) København Før, Nu og Aldrig, flerbindsværk, Fogtdals Forlag, 2. udgave, 1996.  
+Bro, Henning, Industribyen Frederiksberg (folder, 2007, Frb. Stadsarkiv).  
+Hyldtoft, Ole, Københavns Industrialisering 1840–1914. Afhandling, 1984.  
+Knudsen, Tim, Storbyen Støbes. København mellem Kaos og Byplan 1840-1917, Akademisk Forlag, 1988.
 
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
 [[!tag artikel]]
+[[!tag industri]]
 [[!meta date="2024-10-27"]]