summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorhttps://www.google.com/accounts/o8/id?id=AItOawkvAQ2pGG272FFZHZbpuyAFEGhj3ph3p9I <Paul@web>2013-03-29 23:05:22 +0100
committerbyvandring.nu website <bynu@mail.bitbase.dk>2013-03-29 23:05:22 +0100
commitb5956c1e7440c518c522659d05ea6194ab7a5bc2 (patch)
treeaf8054b90cb0f693496919859ef27febdcd79d19
parentf1fedbc3ca59e2e3e74ac74f83c07e73a92356bb (diff)
-rw-r--r--vejviseren/vejviser_1845.mdwn6
1 files changed, 3 insertions, 3 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn
index 2a528fda..02a324fb 100644
--- a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn
+++ b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn
@@ -26,7 +26,7 @@ Guldalder kaldes tiden også. De gamle grækere havde brugt begrebet Guldalder o
Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig. I samme andledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|http://www.byvandring.nu/vejviseren/waagensen/]]. Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse i 1855. Det er næsten som om at han forlader verden, som hans overskuelige København bliver sluppet fri.
###Kierkegaard og andre i Vejviseren
-I 1845 gik Søren Kierkegaard stadig med frygten for at dø før han nåede Jesus alder på 33. I december samme år, roder sig ud i den fatale fejde med satirebladet Corsaren, og bliver genstand for offentlig hån. Hans modparter er Meir Aaron Goldschmidt, der bori Løvstræde. På Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaard, og gjorde ham genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent, som bl.a. den følsomme HC Andersen fik at erfare.
+I 1845 gik Søren Kierkegaard stadig med frygten for at dø før han nåede Jesus alder på 33. I december samme år, roder sig ud i den fatale fejde med satirebladet Corsaren, og bliver genstand for offentlig hån. Hans modparter er Meir Aaron Goldschmidt, der boede i Løvstræde. På Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaard, og gjorde ham genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent, som bl.a. den følsomme HC Andersen fik at erfare.
[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="solo" size=400x]]
<br>*Når Christian Klæstrup ikke karikerede Kierkegaard, gjorde han sig i tegninger af livet i København. Her viser han lømmelstreger - der måske giver en anden forklaring på, hvorfor det kunne være svært at finde rette person eller sted i Guldalderens København. [[Se flere af Klæstrups tegninger|klaestrup]]*
@@ -34,7 +34,7 @@ I 1845 gik Søren Kierkegaard stadig med frygten for at dø før han nåede Jesu
###Hvor bor ham digteren HC Andersen?
Det er nemt at kigge i Vejviseren 1845 og finde Kierkegaard, S. Magister Artium, Nytorv 2, (han boede i en periode i sit barndomshjem). Noget sværere var det at bladre sig frem til HC Andersen.
Der er 7 sider med Andersen, mellem Anckersen og Andkjær. Og i 1845 nævnes de fornemme først – og efter rang. Man finder hurtigt en Andersen, HC, men han er Justitsråd, (Chatol- og Hofcasserer hos Hendes Majestæt Enkedronningen), og bor på Frederiksberg. Man skal forbi Kammerraad Andersen, Krigsraad Andersen, Løjtnant Andersen osv. før vi kommer til alle de almindelige Andersener.
-De er ordnet efter erhverv. Altså Billedhuggermester Andersen, Blikkeslagerfrimester Andersen, fire Brændevinsbrænderne (H, J. J og O Andersen) og en række Bude. Før vi finder ham vi leder efter. Det er under C for cand phil, (og ikke D for digter). Han bor i øvrigt på Hotel du Nord, hvor Magasin nu ligger. HCA er efterfulgt af atter andre Andersener alfabetisk anordnet: Fabriksmestre, Høkere, Køkkenskrivere, Madammer, Kunstmalere, Skomagere og Værtshusholdere.
+De er ordnet efter erhverv. Altså Billedhuggermester Andersen, Blikkeslagerfrimester Andersen, fire Brændevinsbrænderne (H, J. J og O Andersen) og en række Bude. Før vi finder ham vi leder efter. Det er under *C* for *cand. phil*, (og ikke *D* for *digter*). Han bor i øvrigt på Hotel du Nord, hvor Magasin nu ligger. HCA er efterfulgt af atter andre Andersener alfabetisk anordnet: Fabriksmestre, Høkere, Køkkenskrivere, Madammer, Kunstmalere, Skomagere og Værtshusholdere.
I Guldalderens København kom fag og titel før fornavn.
@@ -49,7 +49,7 @@ I samme høje ånds-region og rangklasse finder man **HC Ørsted** *”Conferenc
Det fylder også fire linjer i Vejvisseren i stedet for at der blot stod *Ørsted, HC, Professor, Studiestræde 97.* På den anden side kunne læseren udlede at Ørsted skulle tiltales *Højvelbårne Herre*. Hans bror **AS Ørsted** (der tillige var Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales *”Deres Excelence”*.
[[!img chr8karet.jpg class="solo" size=400x]]
-<br>*Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde ved Ridebanen på Chrsitiansborg.
+<br>*Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde ved Ridebanen på Chrsitiansborg.*
###Høflighed
Det var altså bedre at være "Højvelbåren" end "Højædel og Velbyrdig" i 1845. Rangsystemet eksisterer endnu. Men ikke som noget de fleste af os går op i, endsige noget der står forklaret på krak.dk eller i telefonbogen. Vi er dus i vores dage, og på fornavn med de fleste. Gammeldags høflighed - eller mage til titelgalskab - må man kigge i Vejviseren efter.