summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2024-10-28 10:46:23 +0100
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2024-10-28 10:46:23 +0100
commit99291cf8ee0a12a8322dcd328db8af93b1b56307 (patch)
treee3a90c3a2049991d070f0ec05f169a27af275c5c
parenta5cbdc1ae90ac9d52431e3a00a3bf08ee307345a (diff)
-rw-r--r--vejviseren/industriture_2024.mdwn6
1 files changed, 3 insertions, 3 deletions
diff --git a/vejviseren/industriture_2024.mdwn b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
index 3edd87ad..b7dfc250 100644
--- a/vejviseren/industriture_2024.mdwn
+++ b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
@@ -28,7 +28,7 @@ Den ældste industri lÃ¥ inden for voldene og voksede inden for voldene, tæt pÃ
Den gamle by var ved at sprænge sine stramme volde, da industrien rykkede ind for alvor. Rundt omkring blev der indrettet fabrikker og ombygget værksteder for at følge med tidens krav og behov. Fx lå Jacob Morescos tekstilfabrik i Pistolstræde. En del af det nye i slut 1800-tallet var færdigsyet tøj og fabriksfremstillet fodtøj. Man gik væk fra tøj fra skræddere, sko fra skomagere, og over til maskiner drevet med damp, gas og efterhånden elektricitet.
-[[!img moresco.jpg class=high caption="Reklame for kåber fra Jacob Morescos fabrik i Indre By."]]
+[[!img moresco.jpg class=high size 500x caption="Reklame for kåber fra Jacob Morescos fabrik i Indre By."]]
Andre produktioner i byen var handskefabrikker, tobaksfabrikker og maskinværksteder med mægtige dampmaskiner i Indre By., fx Gothersgade Elværk, hvor Turbinehallerne (1902-03) blev anvendt af det Kongelige Teater som scene mellem 1999 – 2008. Nu afventer vi en ny anvendelse af de gamle industribygninger.
@@ -42,7 +42,7 @@ Meget af industrien er væk nu, men Indre By er fuld af hovedkvarterer for de st
Havnen voksede som industriområde. Fx voksede B&W ud over Christianshavn. Selskabet stod bag anlægget af Refshaleøen, og etablerede sig i Sydhavnen. Det næststørste skibsværft var Orlogsværftet på Holmen. Syd for B&W på Christianshavn lå De Danske Sukkefabrikker. Praktisk placeret for at losse sukkerrør sejlet ind fra Vestindien eller sukkerroer fra Lolland og Falster. Havnen blev stedse udvidet. Og i 1890’erne blev Frihavnen anlagt ved den ny Langelinie Kaj, og efterhånden blev Nordhavnen et vigtigt industriområde med produktion af film og våben i det toldfri område. Sydpå voksede Islands Brygge som Industrikaj, med Københavns Kul oh Koks Kompagni (KKKK) og ØK’s Sojakagefabrik, der blev berømmet i samtiden, og endte som forældet og nedslidt før eksplosionen i 1980.
-[[!img frihavn1894.jpg class=high caption="Frihavnen, tegning fra 1894."]]
+[[!img frihavnskollage.jpg class=high caption="Frihavnen, tegning fra 1894, og billede fra anlægsarbejdet fra 1892."]]
Helt mod syd blev Tegholmens havn taget i brug. Omformet fra en nedlagt lergrav fra Frederiksholms Teglværker. Den var midtpunkt i et industriområde med Fords samlefabrikker, Lemvigh Müller og Ørstedsværftet. I 1970’erne var den endt som en industriel ørken med nedlagte virksomheder. I dag er industriens øer ombygget til boligkvarterer.
@@ -101,7 +101,7 @@ Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne, der havde ligget som et landsogn o
Et sidste sted man kan opleve industrien er i Valby. De ældste fabrikker var garverier, der anvendte hønselort, fra den omfattende markedshandel. Men der kom snedkerier, spinderi og et Nordisk Film på Mosedalsvej. Store virksomheder skød op langs jernbanen. Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen – der nu huser Teater Vest. Bomuldsfabrikken ved siden af er storcenteret Spinderiet, og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter med boliger og kontorbygninger.
-[[!img prhal_spinderi.jpg class=high caption="Prøvehallen og Bomuldsspinderiet. Bygningerne står endnu lige nord for peronnerne på Valby Station."]]
+[[!img prhal_spinderi.jpg size=x600 class=high caption="Prøvehallen og Bomuldsspinderiet. Bygningerne står endnu lige nord for peronnerne på Valby Station."]]
Andre steder i Valby ser man både gamle fabrikker og arbejderboliger langs Trekronergade. Her er mange bygninger bevaret som arbejdsplkadser, BIG arkitekter ligger på den gamle Kapselfabrik i Kløverbladsgade, og Gaihede Arkitekter holder til i Chromlæderfabrikken Lige op ad København Syd station,. Her ligger også Sukkerrafinaderiet, der er blevet Next teknisk gymnasium – afdeling Sukkertoppen. Henkels store fabrik for vaskepulver osv. huser et par statslige styrelser. Det er nærmest kun Lundbeck der er blevet her som en aktivt producerende virksomhed. Lige som Nordisk Film oppe i landsbyen.