1 files changed, 51 insertions, 4 deletions

diff --git a/vejviseren/revision_historie.mdwn b/vejviseren/revision_historie.mdwn
index f8ec8e17..89d0c5c6 100644
--- a/vejviseren/revision_historie.mdwn
+++ b/vejviseren/revision_historie.mdwn
@@ -13,17 +13,64 @@ else="""
 
 # Re:vision - historien med nye øjne
 
-om at se historien med nye øjne
+Vi må kigge på historien med nye øjne. Det mærker man med særlig styrke i år.
 
-[[!img revision_2.jpg class=solo]]
+Det er ellers fristende at lade historie være historie. Fortiden ligger jo i fortiden, og man kunne bilde sig ind den var urokkelig. Men det er den netop ikke. Udsigten til fortiden er anderledes fra for bare få år siden. Det kan være når det handler om i år, om Grønland og Danmark, historien om de Vestindiske Øer – eller tilbageblikket på besættelsen og Befrielsen 5.5. som vi fejrer 80 års jubilæum for i 2025. 
 
-[[!img freedomchrhavn.jpg class=high caption="Statuen Freedom har stået på Christianshavn siden 2019, som en lidt ensom påmindelse om den smertefulde kolonihistorie på kajen ved Eigtveds Pakhus."]]
+Jeg har talt med et par mennesker der skal holde tale ved 4. eller 5. maj begivenheder. Det har de vidst i et godt stykke tid. Men bare siden sidste år har historiens landskab ændret sig. Den verdensorden der blev grundlagt i 1945 er under afvikling eller kraftig ændring. Vi har samme udfordring på vores byvandringer. Vi skal drage nye konklusioner om fortiden
 
-[[!img alwayshegn.jpg class=high caption="I april 2025 bevæger vi os ud i et nyt område i besættelsens, nemlig Københavns Sydhavn."]]
+
+##Den upopulære revisionisme.
+
+Det vækker følelser at røre ved  en etableret fortolkning. Nogle bliver vrede og fornærmede. Andre mennesker føler sig befriet over nogle ting nu kan omtales. Det er provokerende at rokke ved en historisk fortælling, fordi der er bundet så meget ind i den.
+
+##Dialog om Grønland
+
+Søndag  2.3. i år gik guider i Formidlerforeningen turen Balancen, med forskellige historier om forholdet mellem Dansk og Grønlandsk. Det var spændende i lyset af den hidsige debat op til det grønlandske valg, at høre om undervisning, kryolit eller en deltagers beretning at arbejde som læge deroppe i årtier. Tak til vore læsere.
+
+Her efter klimaændringerne en ny geografisk virkelighed dukket frem, med nye sejlruter og smeltende gletchere, og der er nye magtforhold og konflikter. Og gennem Marts har Grønland været i mediernes søgelys med nye historier. Og det sætter de gamle og etablerede historier i et nyt lys. Forholdet mellem grønlændere og danskere er spændende. Og det bliver bare mere spændende af at vi ikke ved, hvordan det bliver i fremtiden. 
 
 
 [[!img balance_morten.jpg class=high caption="Morten Lander Andersen fortæller om Kryolitten, og til venstre for ham Thomas Warburg, der fortalte om sin grønlandske mors ABD.."]]
 
+##Kolonial Kolorit
+
+Serien Slave af Danmark har være på DR også i marts måned 2025. Serien har været diskuteret vidt og bredt, og nogle har gjort opsigelser over brugen af begrebet ”slavegjort”. Ordet kommer fra det engelske ”enslaved”, og det lyder bedre på på originalsproget. Så det skurrer, og hvorfor er der ikke et dansk ord der passer. Det er måske fordi rigtig mange af modbydelighederne foregik netop på engelsk. Men er ordet virkelig værre end de forhold det er med til at gøre tydeligt? Jeg er selv begyndt at tale om menneskehandel i stedet for slavehandel. For det gør det mere tydeligt hvad der også foregår.
+
+Man kan sige det samme om seriens skildring af datidens elite, der på nogen måde minder som nutidens overklasse. Det er som man siger ”et greb”, og før historien genkendelig. Det ville være mere historisk korrekt – men ikke relaterbart – hvis Schimmelmann senior skulle belære sin søn på tysk og ikke på dansk. For tysk talte de.
+
+Tysk og engelsk. Ikke fordi jeg vil fjerne det danske ansvar. Men konstruktionen omkring menneskehandel og plantagedrift i 1700-tallet foregik i en international handelsverden, og fokus på nationen og folket hører mere 1800-tallet til. Det internationale giver et lag af kompleksitet der ikke er plads til i den hjemlige debat, der handler om dansk ansvar.
+
+
+[[!img freedomchrhavn.jpg class=high caption="Statuen Freedom har stået på Christianshavn siden 2019, som en lidt ensom påmindelse om den smertefulde kolonihistorie på kajen ved Eigtveds Pakhus. Det er en gave til Danmark fra en borgergruppe på US Virgin Islands"]]
+
+Historien om Dansk Vestindien blev en gang fortalt som en del af historien om  "Den Florisante Periode", med en del pragtbyggeri i København. Slaveri blev nævnt men sjældent fremhævet. Selv Thorkild Hansens om storværk om Slavernes Kyst, Slavernes Skibe og Slavernes Øer fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1970, trængte det ikke rigtig igennem den almindelige historie om hvordan Danmark afskaffede slaveriet (af flere omgang).
+
+Men nu er historien om slaveriet "brudt fri" eller er gået maroon og den udfordrer den danske historieforståelse på nye måder. 
+
+
+
+##Besættelsens Dillemma
+
+Særlig har vi sæson for at mindes anden verdenskrig og Befrielsen fejrer 80 år. Men i år er historien for alvor en anden, for vi ser nedbruddet af den orden Danmark stod i 1945. Hvor Danmark blev optaget på de godes side, og viste det sig på det rigtige side af Jerntæppet. 
+
+Men nu gælder de gamle sikkerhedsgarantier ikke.  Derfor er vi nødt se på besættelsen og dens dilemmaer på en ny måde.  I de senere år, har vi blandt andet være mere opmærksomme på de civile ofre fra Besættelsen, bagom de dramatiske historier om modstandsbevægelsen. For selvom der var grumme skæbner dér, så valgte de mennesker som regel kampen selv.
+
+[[!img alwayshegn.jpg class=high caption="I april 2025 bevæger vi os ud i et nyt område i besættelsens, nemlig Københavns Sydhavn."]]
+
+Men historien om besættelsen har en lang historik med at vi har skullet forholde os på ny, igen og igen. Først dominerede historien om modstand og et folk der stod sammen. Men det dækkede over at politikere og modstandsbevægelse stod på hver sin side under selve krigen, og de gamle partier kun gradvist bevægede sig. I 1970’erne og 80’erne vakte det vrede, da unge historikere satte spørgsmål ved effektiviteten og betydningen af fx jernbanesabotagen. Senere blev danskerne bedt om at forholde sig til behandlingen af de såkaldte Tyskerpiger, til østfrontfrivillige og likvideringer - og lige for tiden til Kongehusets relationer til besættelsesmagten.
+
+Hvor længe kan det blive ved at vække de samme følelser, når historien kommer i kritisk lys?
+
+Det kommer vi til at diskutere undervejs i april måned.
+
+
+[[!img revision_2.jpg class=solo]]
+
+
+
+
+