1 files changed, 3 insertions, 1 deletions

diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
index 2811626c..c8440303 100644
--- a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
+++ b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver allehelgens, luften er kølig og farverne er dramatiske. Turene sker i samarbejde med Københavns Stadarkiv, der netop i denne måned går i gang med indtastningen af begravelsesregistre fra 1862-1940.
+I November 2016 går vi på kirkegården, i efterårsvejr og efterårsfarver. Turene sker i samarbejde med Københavns Stadarkiv, der netop i denne måned går i gang med indtastningen af begravelsesregistre fra 1862-1940.
 
 [[Læs mere...|/]]
 
@@ -16,6 +16,8 @@ else="""
 
 [[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=solo size=500x caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]]
 
+I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver allehelgens, luften er kølig og farverne er dramatiske. 
+
 Anledningen er at Stadsarkivet går i gang med at indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. Det er en periode med stor vækst, hvor København firedoblede sin befolkning og mere en fordoblede sit areal. Til de eksisterende kirkegårde blev nye oprettes, som Vestre Kirkegård, Syndby og Bispebjerg.
 
 Allerede før år 1700 kunne man se at der ville blive pladsmangel til begravelser inden for voldene. I 1680 blev jøderne beordret til at flytte deres begrvaelser ud til Nørrebro til Møllegade. Pesten i 1711 førte at der blev lavet pestkirkegårde, og en af dem blev siden Holmens Kirkegård. Men ordenlige borgere kunne ikke forestille sig at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende Garnisons kirkegård. I 1801blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her.