1 files changed, 21 insertions, 15 deletions

diff --git a/vejviser_matador_roskilde.mdwn b/vejviser_matador_roskilde.mdwn
index bc1814a5..cb601be1 100644
--- a/vejviser_matador_roskilde.mdwn
+++ b/vejviser_matador_roskilde.mdwn
@@ -1,17 +1,17 @@
-[[!meta title="Artikelskabelon"]]
+[[!meta title="Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
 
 Manchetten, vises
 
-[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=blog link=til-sig-selv]]
+[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=blog https://vejviser_matador_roskilde/]]
 
-[[Læs mere...|link-til-sig-selv]]
+[[Læs mere...|https://byvandring.nu/vejviser_matador_roskilde/]]
 
 """
 else="""
 
-#Vejviser for Algade 1935
+#Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde
 
 indledning, evt samme som manchet.
 
@@ -27,6 +27,7 @@ Hun kendes især som kvinden bag TV-serien om livet Korsbæk 1929 – 1948. Enth
 
 Byvandring.nu følger alligevel i Lise Nørgaards spor rundt i barndomsbyen, på turen Matador på Algade. Man kommer Korsbæk lidt nærmere, og hendes fortællinger er oggså nøgle til Roskilde i første halvdel af 1900-tallet. Her voksede hun  op som nysgerrigt barn, og som forfatter kunne betragte provinsbyens verden både indefra og udefra.
 
+[[!img trikotagefabrikalgade.jpg class=high caption="Harry Jensens købmandsforretning trikotageudsalg efter han etablerede sig som grosserer i Jernbanegade. Billedet fra 1960 viser forretningen nok meget som havde set ud i årtier."]]
 
 ENTEN ELLER PÅ HESTETORVET
 
@@ -36,9 +37,11 @@ Fra Algade skrånede torvet op mod Roskilde Station med Danmarks ældste station
 
 Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden. Der var forskel på om man handlede i Kaffeforretningen Galla og Det Billige Kaffelager, som begge lå på Hestetorvet. Der er også restauranter og værtshuse at vælge imellem, hvor man kan mødes.
 
+[[!img rosk_hesttorv.jpg class=high caption="Hestetorvet ca. 1900 – 1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Her lå kom i 1920’erne Castrol tankstation for biler. De kom til at fortrænge hestene fra torvet. Kilde: Fototektet, Roskilde Bibliotek."]]
+
 Familien Jensens Barnepige Yrsa valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse i stedet for at lufte børne på Klostermarken, hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte. Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden der fascinerede og tjente en femøre. Det medførte furore i hjemmet, og skift i barnepige. 
 
-En pæn opvækst.
+#En pæn opvækst.
 Lise Jensen voksede op som den førstefødte i en borgerlige familie, og som pige, hvilket i følge hende selv ikke var faderens forventning. Faderen blev grosserer og moderen drev modeforretning i Algade, og så var der nogle grænser. Der er ting pæne piger ikke gør, forretninger det var fint eller mindre fint at handle i, der var krav til påklædning, pli og den rette måde at tale på. Man skulle gå til dans og gå på de rigtige skoler hvor man lærte korrekt dansk. Uskrevne love bestemte man så socialt, og små tegn markerede at du hører til i det rette selskab. Det krævede en indsats holde sig i det pæne selskab.
 
 De kræver indsats at opretholde den pæne façade, og det ideal må lide skibbrud, og det giver sig udslag i snobberi, krumspring og bortforklaringer i provinsbyens lille verden. Den honette stræben er fuld af drama og komik, som grosserdatteren først afkodede og senere beskev. I Lise Nørgårds verden er det ofte mere fatalt at lade sig styre af konventionerne og følge den slagne vej, end det er at bryde dem. Det er nok også nemmere når man kommer fra en god familie.
@@ -55,13 +58,9 @@ Nu til dags kan også vælge at gå på café i Emmerys, eller på Kaffekilden.
 
 Parkering i Roskilde er i øvrigt stadig et emne for debat.
 
-—
-
-Algade er den ene halvdel af hovedgaden frem til Stændertorvet. På den anden side hedder hovedgaden Skomagerstræde. I følge Lise Nørgaard var det adresserne hvor man talte Rigsdansk. Men man skulle ikke så langt ud før der blev talt roskyldsk.
-
-—
+[[!img roskildebykort1935.jpg class=high caption="Den østlige del af Roskilde by i 1935, mellem Hertetorvet og Domkirken. Hovedgaden er Algade, der fortsætter i Skomaerstræde på den anden sid af torvet (i dag Stændertorvet). Lise Nørgaard skriver at man tilstræbte at tale rigsdansk på disse pæne adresser, men nede ad sidegaderne talte man roskyldsk."]]
 
-Følg Pengene.
+##Følg Pengene.
 
 Algade er Roskildes fornemste gade. Her fandtes i 1935 guldsmed, urmager og Fotoeksperten, hvad der var dyrt eller nyt og gammeldags steder kurvehandel, sadelmager. Man kunne finde arkitekter og ejendomsmægler, og flere fiske- og ostehandle, elartikler, tobak og kaffebutikker, snedkere og autokørsel. Hvis man var id et humør kunne man kigge på gravmomumenter hos Chistian Glem (selve stenhuggeriet lå og ligger i Jernbanegade).
 
@@ -72,7 +71,7 @@ Roskildes Algade 14 var til gengæld adressen for den gamle og fine Roskilde Ban
 Danske Bank har overtaget hovedsætet efter Roskilde Banks krak i 2008, der skyldtes fejlslagen ejendomsspekulation. Penge – og mangelen på penge - har også dramatisk potentiale. I Matador investerer herr Schwann i at blive respektabel partner Damernes Magasin, og ender med at blive snydt for æren og miste indsatsen – og ender sine dage med at slide trapper som inkassator, en rolle i borgerskabets pærkartiat. I Roskildes Algade var der 1935 var der tre inkassoburauer, mellem advokater og assurandører. For med alle de muligheder for indkøb, var der altid regninger at drive ind.
 
 
-Nyeste Mode på Algade
+##Nyeste Mode på Algade
 
 Der var altså ikke tøjbutik i nr. 14. Men naboerne husede i 1935 Engelsk Beklædningsmagasin i nr. 16 og Paris Modehandel Algade 12. Det mondæne Paris delte i øvrigt adresse med Højskolehjemmet, der ifølge Lise Nørgaard besad byens værste mødelokaler med nogle gyselige vægmalerier.
 
@@ -82,17 +81,21 @@ Der var mere tøj at købe i Uldvarehuset, hos tre trikotagehandlere, et par her
 
 Lises mor drev modebutiken Maison i Algade 18. Altså indtil hun afhændede den for at blive husmoder, hvad folk fandt helt naturligt, bortset fra den ældste datter. Kvindernes muligheder – når de  udfordrede grænserne - er det andet store tema i Matador.
 
+[[!img rosk_maison.jpg class=high caption="Modebutikken Maison i midt 1920’erne, drevet af Olga Tønder Jensen, og en reklame for butikken – en 20’er model."]]
+
 I Lise Jensens formative år, var der meget at vælge mellem i Algade. Der var også kontrast mellem de fine facader, og gårdene med bidingsværkshuse, værksteder og hønsehuse. 
 
 Mange baggårdsmiljøer er forsvundet til fordel for butikker der fortsætter langt ind bag facaden. Men man kan også finde passager passagerne, og komme til parkering eller man kan finde frem til Kulturstrøgets smutveje, der er blevet åbnet gennem, 2010’erne og løber parralelt med Algade på den nordlige side. 
 
 
-Hersegade
+##Hersegade
 
 Lise kom til at arbejde i Hersegade. Det er en gade med hus i to-tre etager, hvor der var sagførere skindhandel, saddelmager og et trævarefabrik og tømmerhandel. Og et par avisredaktioner. Hersegade løber fra Algade, lige om hjørnet fra Maison til Jernbanegade, lige om hjørnet fra Jensen og Christiansen, hvor Lises fars grossererfirma, Jensen og Christiansen.
 
 Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor, efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø. Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske om mening og selvstændighed i arbejdet, og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige. Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger – hvilket også er et tema i Matador. Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept. Far var selvfølgelig også utilfreds med at hun søgte ind på Dagbladet, der var et venstreblad, når han nu selv var konservativ.
 
+[[!img roskildedagblad.jpg class=high caption=""]]
+
 Man kan se Dagbladet navnetræk på hjørnet af Grønnegade, hvor Lise Jensen startede sit professionelle virke som journalist som 18-årig i 1935, og det var faget og arbejdsfællesskabet der tiltrak hende.
 
 Som alle provinsbyer var der i 30’erne fire aviser. De game Roskilde Dagblad fra 1829 var mindre inspirerende med 1600 abonnenter. Den radikale Roskilde Tidende var den største med ca. 7000 abonnenter, og Dagbladet havde 5000 faste læsere. Grosserer Jensen læste ifølge datteren alle tre lokale aviser, uden at tingenes tilstand i Roskilde blev udfordret. Den sidste avis i byen var Socialdemokraten med 2000 abonnenter i byen. Den havde også havde redaktion i Hersegade, men den havde ikke eget trykkeri i Roskilde.
@@ -103,7 +106,7 @@ Hun valgte hun en karriere, som hun holdt fast udviklede sig indenfor, som hun h
 
 I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og ind på Politiken. Hun blev meningsdanner, skilt og gift igen, blev forfatter og rejste ud i verden. Hendes farvel til Roskilde falder nogenlunde sammen med det sidste afsnit af Matador, hvor serien runder af i 1948.
 
-PERSONKREDS
+##PERSONKREDS
 
 Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. Her et godt udvalg af øl, og en forbindelse til en anden forfatter, der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen. Hans romaner som Livsens Ondskab fra 1899. Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, bare en generation før.
 
@@ -115,10 +118,13 @@ Mellerup matte finde sig i at være Thummelumsen, og det var ikke værst for for
 
 Lise Nørgaard har indrømmet at en central person i Matador faktisk er inspireret fra Roskilde, selvom han kun omtales. Tante Møghes afdøde mand skal være inspireret af Fernando Møller (1854 – 1924), der var grosserer og levemand med forkærlighed for hurtige heste. Passende nok boede han i Algade 60 lige efter Hestetorvet, ikke langt fra Lises første barndomshjem.
 
-I 1899 hørte Gustav Wied hørte fra Antikvitetshandler Mellerup, at Fernando Møller ville leje førstesal ud, og sørgede for at forfatter Agnes Henningsen og børnene kunne leje sig ind her. Det var en anden kvinde der overskred grænser for det respektable, og hun gjorde det generationen før Lise. Det er en anden historie der er belyst at lokalhistoriker Lotte Fang.
+I 1899 hørte Gustav Wied hørte fra Antikvitetshandler Mellerup, at Fernando Møller ville leje førstesal ud, og sørgede for at forfatter Agnes Henningsen og børnene kunne leje sig ind her. Det var en anden kvinde der overskred grænser for det respektable, og hun gjorde det generationen før Lise.
 
 I slutningen af 1920’erne, blev Lise og hendes søster til tider blev sendt på visit hos enkefruen, der fortalte historier om sin statelige mand og hans elskede heste. Et minde om den passion ser man på den målskive han fik lavet da han var blevet Fulglekonge år 1900, hvor man ser ham i fuld fart med travhest og vogn.
 
+Lise voksede op med åbne øjne og ører i en by, hvor der allerede var karakterer, historier, selskaber og sammenhænge. Og det er en viden hun har givet videre.
+
+[[!img fernando.jpg class=high caption=""]]
 
 ## Kilder
 Lise Nørgaard: Kun en Pige og De Sendte en Dame (selvbiografi i to bind)