Add descriptive tags and meta dates.

15 files changed, 309 insertions, 112 deletions

diff --git a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn b/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
index 85242cb6..2cbf013e 100644
--- a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
+++ b/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
@@ -2,7 +2,10 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem. Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København. Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne der rejste Frihedsstøttens obelisk.
+Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem.
+Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København.
+Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne,
+der rejste Frihedsstøttens obelisk.
 
 [[!img frihedsstotteaften.jpg class=solo]]
 
@@ -11,65 +14,140 @@ Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem
 """
 else="""
 
-#Fra Nilen til Norden
+# Fra Nilen til Norden
+
+Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem.
+Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København.
+Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne,
+der rejste Frihedsstøttens obelisk.
+
+## Rundetårns Hieroglyf
+
+Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder
+Christians IV’s hemmelighedsfulde tårn.  Tårnet indgår i en helhed
+med universitetskirken Trinitatis – bogstaveligt talt Treenigheden.
+Og kirken er en treenighed af gudstjeneste (kirke), viden
+(universitetsbibliotek på kirkeloftet), og studiet af skaberværket (Rundetårn).
+
+[[!img rebusdetalje.jpg class=solo caption="**Doktorens Trine med den lange kniv
+krims krams i hjertet på Christian den 4*. Eller hvad det nu skal betyde."]]
+
+På tårnet står rebussen med guldbogstaver og sære tegn.
+Det var professor Thomas Bangius der førte Christian IV’s hånd,
+da rebussen blev skrevet. Bangius blev førstebibliotekar på Det
+Kongelige Bibliotek, og han redegjorde i skrift for Frederik III,
+hvordan inskriptionen var en art hieroglyf. Ud over det indeholder
+rebussen en gåde med tal og hebraiske bogstaver.
+
+## Mumier og Sarkofager i Latinerkvarteret
+
+I året 1781 fandt en særlig obduktion sted i Universitetets Anatomiske Teater.
+Det var af en mumie, som professor Morten Thrane Brünnich viklede ud
+af sine bandager og undersøgte, under nærvær af nogle af landets berømte
+forskere, fremmeste kunstnere og politiske ledere, blandt andet Ove Høegh-Guldberg.
+
+Fascinationen af Ægypten var bestemt ikke uddød med Frederik III,
+selvom de følgende konger beskæftigede sig med mere lavpraktiske sager.
+Samlingerne overlevede entusiaster blandt eliten, før fascinationen
+flammede op igen i 1700-tallet. I 1737 udsendte Christian VI
+Nordén-ekspeditionen til Ægypten, og i 1761 - 1767 forløb den Arabiske Rejse,
+der havde Ægypten som et vigtigt første mål. Ekspeditionerne havde til
+formål at udvide horisonterne for viden, men også at finde belæg for bibelens ord.
+Viden og genstande fra bl.a. Ægypten blev bragt til Danmark.
+
+Mumien, der blev udviklet i 1781, var en af de utallige oldsager,
+som Carsten Niebuhr fik sendt hjem fra den Arabiske Rejse.
+Ifølge professor Brünnich fandt man intet andet sted i Europa så mange mumier som i København.
+
+[[!img brunnich.jpg caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich.
+Ud over sine studier i alverdens dyreliv og bjergværksdrift i Norge,
+var han også en ivrig forsker af ægyptiske mumier."]]
+
+I 1788 besøgte den sydamerikanske eventyrer, Francisco de Miranda, professoren.
+Selvom arbejdsværelset er fyldt med udstoppede eksotiske dyr (bæltedyr moskushjorte,
+antiloper og salamandre), er det mumierne, der stjæler opmærksomheden.
+
+> ”Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret
+> af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den.
+> Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det
+> meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene
+> og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad.,
+> og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.”
+
+Miranda fortaber sig så i betragtninger om, hvordan dem der balsamerede
+kunne have bedraget de efterladte, men det må stå for hans egen regning.
 
-Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem. Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København. Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne der rejste Frihedsstøttens obelisk.
-
-##Rudetårns Hieroglyf
-
-Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder Christians IV’s hemmelighedsfulde tårn.  Tårnet indgår i en helhed med universitetskirken Trinitatis – bogstaveligt talt Treenigheden. Og kirken er en treenighed af gudstjeneste (kirke), viden (universitetsbibliotek på kirkeloftet), og studiet af skaberværket (Rundetårn).
-
-[[!img rebusdetalje.jpg class=solo caption="**Doktorens Trine med den lange kniv krims krams i hjertet på Christian den 4*. Eller hvad det nu skal betyde."]]
-
-På tårnet står den rebussen med guldbogstaver og sære tegn. Det var professor Thomas Bangius der førte Christian IV’s hånd da rebussen blev skrevet. Bangius blev første bibliotekar på det Kongelige Bibliotek, og han redegjorde i skrift for Frederik III, hvordan inskriptionen v ar en art hieroglyf. Ud over det indeholder rebussen en gåde med tal og hebraiske bogstaver.
-
-
-##Mumier og Sarkofager i Latinerkvarteret
-
-I året 1781 fandt en særlig obduktion sted i Universitetets Anatomiske Teater. Det var af en mumie, som professor Morten Thrane Brünnich viklede ud af sine bandager og undersøgte, under nærvær af nogle af landets berømteste forskere, fremmeste kunstnere og politiske ledere, blandt andet Ove Høegh-Guldberg.
-
-Fascinationen med Ægypten var bestemt ikke uddød med Frederik III, selvom de følgende konger beskæftigede sig med mere lavpraktiske sager. Samlingerne overlevede enthusiaster blandt eliten, før fascinationen flammede op igen i 1700-tallet. I 1737 udsendte Christian VI  Nordén-ekspeditionen til Ægypten, og i 1761 - 1767 forløb den Arabiske Rejse, der havde Ægypten som et vigtigt første mål. Ekspeditionerne havde til formål at udvide horisonterne for viden, men også at finde belæg for bibelens ord. Viden og genstande fra bl.a. Ægypten blev bragt til Danmark.
-
-Mumien der blev  udviklet i 1781 var en af de utallige oldsager som Carsten Niebuhr fik sendt hjem fra den Arabiske Rejse. Ifølge professor Brünnich fandt man intet andet sted i Europa så mange mumier som i København.
-
-[[!img brunnich.jpg caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich. Udover sine studier ial verdens dyreliv og bjergværksdrift i Norge, var han også en ivrig forsker af ægyptiske mumier."]]
-
-I 1788 besøgte den sydamerikanske eventyrer Francisco de Miranda professoren. Selvom arbejdsværelset er fyldt med udstoppede eksotiske dyr (bæltedyr moskushjorte, antiloper og salamandre), er det mumierne der stjæler opmærksomheden.
-
-”*Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den. Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad., og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.*”
-
-Miranda fortaber sig så i betragtninger om, hvordan dem der balsamerede kunne have bedraget de efterladte, men det må stå for hans egen regning.   
 Læs mere om [[Francisco de Miranda, rejsende i Revolution og hans besøg i København 1787-88|/vejviseren/miranda/]].
 
-I 1788 kunne man se et sarkofaglåg  i sort basaltsten stå i Skt. Peders Stræde ved professor Abraham Kalls bolig med udsyn til Universitetet.  Det tunge låg var blevet fundet ved Broløkke Gods nær Kerteminde af den unge Georg Zoëga 1782, hvor det tjente som drikketrug for bedriftens kvæg. I dag byder sarkofaglåget velkommen til den Ægyptiske samling på Nationalmuseet. Hvordan det endte på det nordvestlige Fyn forklares nærmere på vores byvandring Fra Nilen til Norden.
-
-[[!img brolokkegods.jpg class=solo caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv. samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Juel Reventlow th. ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015. Vi opsporede hvor Gerog Zoëga havde fundet de to sarkofaglåg i 1782."]]
-
-I Bispegården i Nørregade oplever man biskop Münters interesse for det ægyptiske. Münter er husket for at have haft Søren Kierkegaard til konfirmation. Men han var allerede vel bevandret i oldtidsstudier, før han valgte at blive kirkens mand. Som Sjællands biskop 1808-30 kunne han hellige sig studier af de gamle skrifter. Hans samleiver er tydelig fra de indmurede skriftstykker i porten, og sfinxer, flgurer og inskriptioner i bispegården entré (i dag er tale om afstøbninger).
-
-[[!img bispegaard.jpg class=solo caption="Den lille entre i Københavns Bispegaard er også et mindekabinet for den ivrige oldgransker Biskop Frederik Münter."]]
-
-Münters faste korrespondent og opkøber i Rom var Georg Zoëga, der havde fundet to sarkofaglåg på Fyn. Zoëga var manden der introducerede Bertel Thorvaldsen til Rom, og den store billedhugger blev også agent for biskoppen i København . Thorvaldsens museum på Slotsholmen har i øvrigt form som et Ægyptisk Tempel.
-
-Ved siden af Bispegården på Bispetorvet af finder man en obelisk fra 1943, der fejrer reformationens. Det er en klassisk ægyptisk form, men langt fra den første obelisk rejst i Danmark.
-
-##Frihedsstøtten - Hyldest til dynastiet
-
-Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792 markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på støtten hæver Kong Christian VII (den sindssyge) og Kronprins Frederik til skyerne for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere i at hylde herskerne
+I 1788 kunne man se et sarkofaglåg  i sort basaltsten stå i Skt. Peders Stræde
+ved professor Abraham Kalls bolig med udsyn til Universitetet.
+Det tunge låg var blevet fundet ved Broløkke Gods nær Kerteminde
+af den unge Georg Zoëga 1782, hvor det tjente som drikketrug for bedriftens kvæg.
+I dag byder sarkofaglåget velkommen til den Ægyptiske samling på Nationalmuseet.
+Hvordan det endte på det nordvestlige Fyn forklares nærmere på vores byvandring
+Fra Nilen til Norden.
+
+[[!img brolokkegods.jpg class=solo caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv.
+samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Juel Reventlow th.
+ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015. Vi opsporede hvor Gerog Zoëga
+havde fundet de to sarkofaglåg i 1782."]]
+
+I Bispegården i Nørregade oplever man biskop Münters interesse for det ægyptiske.
+Münter er husket for at have haft Søren Kierkegaard til konfirmation.
+Men han var allerede vel bevandret i oldtidsstudier, før han valgte at blive kirkens mand.
+Som Sjællands biskop 1808-30 kunne han hellige sig studier af de gamle skrifter.
+Hans samleiver er tydelig fra de indmurede skriftstykker i porten, og sfinxer,
+figurer og inskriptioner i bispegården entré (i dag er tale om afstøbninger).
+
+[[!img bispegaard.jpg class=solo caption="Den lille entre i Københavns Bispegaard
+er også et mindekabinet for den ivrige oldgransker Biskop Frederik Münter."]]
+
+Münters faste korrespondent og opkøber i Rom var Georg Zoëga, der havde fundet to
+sarkofaglåg på Fyn. Zoëga var manden der introducerede Bertel Thorvaldsen til Rom,
+og den store billedhugger blev også agent for biskoppen i København.
+Thorvaldsens museum på Slotsholmen har i øvrigt form som et Ægyptisk Tempel.
+
+Ved siden af Bispegården på Bispetorvet finder man en obelisk fra 1943,
+der fejrer reformationen. Det er en klassisk ægyptisk form, men langt fra
+den første obelisk rejst i Danmark.
+
+## Frihedsstøtten - Hyldest til dynastiet
+
+Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792
+markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på
+støtten hæver Kong Christian VII (den sindssyge) og Kronprins Frederik til skyerne
+for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere
+i at hylde herskerne.
 
 [[!img frihedsstotteaften.jpg class=solo]]
 
-Hieroglyfferne ikke var tydet den gang, men kunstnerne bag Frihedsstøtten havde forstået formen. Det var billedhuggere som Nikolaj Abildgaard og Johannes Wiedewelt der tegnede støtte og skulpturer. De havde studeret de antikke forlæg, og de var sandsynligvis aktive frimurere. Det var absolut ikke tilfældigt hvad de opførte.
+Hieroglyfferne var ikke tydet den gang, men kunstnerne bag Frihedsstøtten
+havde forstået formen. Det var billedhuggere som Nikolaj Abildgaard
+og Johannes Wiedewelt der tegnede støtte og skulpturer. De havde studeret
+de antikke forlæg, og de var sandsynligvis aktive frimurere.
+Det var absolut ikke tilfældigt hvad de opførte.
 
-Det Ægyptiske spor slutter ikke her, og også i 1800- 0g 1900-tallet er har bragt sfinxer, templer og pyramider til Danmark. Og skulle man videre omkring kunne man sigte efter Bruun-Rasmussen-bygningen i Københavns Nordhavn, Apistemplet i Frederiksberg Have, slotsparkerne ved Fredensborg, Juliane Mariehøjen ved Jægerspris eller Roskilde Domkirke.
+Det Ægyptiske spor slutter ikke her, og også 1800- og 1900-tallet har bragt
+sfinxer, templer og pyramider til Danmark. Og skulle man videre omkring,
+kunne man sigte efter Bruun-Rasmussen-bygningen i Københavns Nordhavn,
+Apistemplet i Frederiksberg Have, slotsparkerne ved Fredensborg,
+Juliane Mariehøjen ved Jægerspris eller Roskilde Domkirke.
 
-[[!img nilenjul.jpg class=solo caption="Når brygger Carl Jacobsen ikke er med i artiklen, er det mest fordi jeg lader den slutte i 1797. Præcis 100 år senere fik han denne kopi af en romersk statue af Nilen opstillet ved Dronning Louises Bro."]]
+[[!img nilenjul.jpg class=solo caption="Når brygger Carl Jacobsen ikke er med i artiklen,
+er det mest fordi jeg lader den slutte i 1797. Præcis 100 år senere fik han denne kopi
+af en romersk statue af Nilen opstillet ved Dronning Louises Bro."]]
 
 Bestil turen [[Fra Nilen til Norden.|nilentilnorden]]
 
-
-[[!template id=note text="""Turen er baseret  på et par års hyggeforskning ved ægyptolog Thomas Christiansen og undertegnede Paul Hartvigson. Vi forventer at udgive en lidt længere artikel i starten af efteråret, som i sidste ende nok munder ud i en monografi. Men hvis man vil have historien hurtige, og med et minimum af kildehenvisninger, så skal man gå med på turen 7.-5 2016, eller booke en privat rundvisning."""]]
+[[!template id=note text="""Turen er baseret på et par års hyggeforskning
+ved ægyptolog Thomas Christiansen og undertegnede Paul Hartvigson.
+Vi forventer at udgive en lidt længere artikel i starten af efteråret,
+som i sidste ende nok munder ud i en monografi. Men hvis man vil have
+historien hurtige, og med et minimum af kildehenvisninger, så skal man
+gå med på turen 7.-5. 2016, eller booke en privat rundvisning."""]]
 
 """]]
 
-[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag  blog vejviseren ]]
+[[!tag  emne egyptologi ]]
+[[!meta date="2016-05-03"]]
diff --git a/vejviseren/norrebro-opror.mdwn b/vejviseren/norrebro-opror.mdwn
index e171372e..0825cbba 100644
--- a/vejviseren/norrebro-opror.mdwn
+++ b/vejviseren/norrebro-opror.mdwn
@@ -57,6 +57,6 @@ Alle ture er gratis.
 
 """]]
 
-[[!tag blog vejviseren]]
-
+[[!tag  blog vejviseren]]
+[[!tag  sted noerrebro]]
 [[!meta date="2013-05-02"]]
diff --git a/vejviseren/norrebromosaik.mdwn b/vejviseren/norrebromosaik.mdwn
index 89e580b5..b1f10596 100644
--- a/vejviseren/norrebromosaik.mdwn
+++ b/vejviseren/norrebromosaik.mdwn
@@ -96,3 +96,5 @@ Link til vore [[ture på Nørrebro|norrebro]]
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag sted noerrebro ]]
+[[!meta date="2014-06-03"]]
diff --git a/vejviseren/opbrud.mdwn b/vejviseren/opbrud.mdwn
index 3434ef9f..1fa26898 100644
--- a/vejviseren/opbrud.mdwn
+++ b/vejviseren/opbrud.mdwn
@@ -62,4 +62,6 @@ Den nuværende flygtningekrise har sat turen på dagsordenen igen.
 
 """]]
 
-[[!tag vejviseren blog]]
+[[!tag  vejviseren blog]]
+[[!tag  tid besættelsen]]
+[[!meta date="2015-09-16"]]
diff --git a/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn b/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn
index bd632faa..3b7a24ca 100644
--- a/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn
+++ b/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn
@@ -111,3 +111,5 @@ af biblioteket, både her på siden og ved messen [Historiske Dage](http://www.h
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag sted raadhusbiblioteket]]
+[[!meta date="2015-03-04"]]
diff --git a/vejviseren/refshale_intro.mdwn b/vejviseren/refshale_intro.mdwn
index 8a157541..252b4038 100644
--- a/vejviseren/refshale_intro.mdwn
+++ b/vejviseren/refshale_intro.mdwn
@@ -144,4 +144,6 @@ fortsætte ad stien til Restaurant Amass og så videre."]]
 
 """]]
 
-[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag  blog vejviseren]]
+[[!tag  sted Refshalen ]]
+[[!meta date="2015-08-11"]]
diff --git a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
index ddb5290f..81a58848 100644
--- a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
+++ b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
@@ -72,5 +72,6 @@ København, Før, NU og Aldrig, 1998 udg. Bind 3.
 
 """]]
 
-[[!tag vejviseren blog]]
+[[!tag  vejviseren blog]]
+[[!tag  sted Rundetaarn]]
 [[!meta date="2014-01-04"]]
diff --git a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
index 8ee5f55b..5ea51dad 100644
--- a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
+++ b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
@@ -157,4 +157,6 @@ i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]]
 
 """]]
 
-[[!tag blog vejviseren sak]]
+[[!tag blog vejviseren ]]
+[[!tag person sak]]
+[[!meta date="2015-05-27"]]
diff --git a/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn b/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn
index 31925174..03382b0d 100644
--- a/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn
+++ b/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn
@@ -11,50 +11,109 @@ At lave byvandring om den nære fortid indebærer nogle udfordringer.
 """
 else="""
 
+# 1993 - byvandring på randen af historien
+*af Paul Hartvigson*
 
-#1993 - byvandring på randen af historien
-###af Paul Hartvigson
-
-Byvandring.nu vover sig på sporet af de voldsomme gadekampe på Nørrebro 18. maj 1993 - baseret på det folk husker fra dagen. Jeg har ellers holdt mig på afstand af uroligheder, og byvandring.nu har ikke befattet sig med kontroversielle emner. Hvorfor vælger jeg at kigge på denne historie – der stadig kan vække følelser.
-
+Byvandring.nu vover sig på sporet af de voldsomme gadekampe på Nørrebro
+18. maj 1993 - baseret på det folk husker fra dagen.
+Jeg har ellers holdt mig på afstand af uroligheder, og byvandring.nu har
+ikke befattet sig med kontroversielle emner.
+Hvorfor vælger jeg at kigge på denne historie – der stadig kan vække følelser?
 
 [[!img rustdemol.jpg size=400x class=solo]]
 
-[[!template id=note text="""*Artiklen er illustreret af svejset street art på Indre Nørrebro. Hvem kender historien bag disse små skulpturer der er lænket fast rundt omkring – og som synes at kommentere kvarterets voldelige historie.*"""]]
+[[!template id=note text="""*Artiklen er illustreret med svejset street art
+fra Indre Nørrebro. Hvem kender historien bag disse små skulpturer der er
+lænket fast rundt omkring – og som synes at kommentere kvarterets voldelige historie?*"""]]
+
+Jeg var i Århus den dag, og hørte om stenkast og skyderier i Københavns gader.
+Detaljerne fik jeg ikke fat i, men historien rumsterede i hovedet på Grenå-Odden,
+og mens bussen passerede gennem vestsjællandske landskaber. Gadekampe i Danmark?
+Det lød mærkeligt. Da jeg steg af bussen i Valby var der påfaldende stille i København.
+Først om aftenen fik jeg klarhed over at det var Nørrebro den havde været løs på.
+
+## Tyve år efter
+Lad os gå 20 år tilbage i tid. Alle havde hørt om HIV, men www. var i sin vorden.
+Bill Clinton var ny præsident i USA. Det kolde krig var ovre, med omvæltninger
+og opbrud i Østeuropa. Jugoslavien var brudt sammen i borgerkrig,
+og belejringen af Sarajevo var gået ind i sit andet år.
+De Europæiske Fællesskaber skulle omdannes til Den Europæiske Union.
+Processen var udskudt året før, da 50,7% af danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten.
+Den 18. maj var der afstemning om fire danske forbehold til traktaten.
 
-Jeg var i Århus den dag, og hørte om stenkast og skyderier i Københavns gader. Detaljerne fik jeg ikke fat i, men historien rumsterede i hovedet på Grenå-Odden, og mens bussen passerede gennem vestsjællandske landskaber. Gadekampe i Danmark? Det lød mærkeligt. Da jeg steg af bussen i Valby var der påfaldende stille i København. Først om aftenen fik jeg klarhed over at det var Nørrebro den havde været løs på.
-	
-##Tyve år efter  
-Lad os gå 20 år tilbage i tid. Alle havde hørt om HIV, men www. var i sin vorden. Bill Clinton var ny præsident i USA. Det kolde krig var ovre, med omvæltninger og opbrud i Østeuropa. Jugoslavien var brudt sammen i borgerkrig, og belejringen af Sarajevo var gået ind i sit andet år. De Europæiske Fællesskaber skulle omdannes til Den Europæiske Union. Processen var udskudt året før da 50,7% af danskerne havde stemt ned til Maastricht-traktaten. Den 18. maj var der afstemning om fire danske forbehold til traktaten.  
 På Nørrebro endte den aften med, at der blev kastet med sten og skudt i gaderne.
 
 [[!img pistolpasta.jpg size=400x class=solo]]
 
-##Byen i en overgangstid  
-I starten af 90’erne var København i en overgangsperiode. Tyve års stilstand og forfald var slut, byen var på vej ind i en vækstperiode. 1993 var det første år, hvor befolkningen voksede i Københavns kommune siden 1950. I de mellemliggende år var befolkningen faldet fra 768.000 indbyggere dengang, var der i 465.000 i 1992.
-
-##Nørrebro på lavpunktet  
-Når København befandt sig på et lavpunkt, gjaldt det i særlig grad de gamle arbejderkvarterer som Vesterbro og Nørrebro. Dårlig planlægning, politik og krise havde smadret dele af Nørrebro i 1970’erne og 80’erne. Det var gået ud over den ”Sorte Firkant”, som Blågårdskvarteret også hed. En stort opslået plan for en total renovering af kvarteret og nybyggeri med højhuse. Men planen løb ind i bitter lokal modstand, og oliekrisen gjorde at ingen ville bygge, hvor der så hårdhændet var revet ned. Kvarteret forfaldt yderligere, narkohandel bredte sig, og endnu flere huse blev revet ned. Saneringen skete i en topstyret stil, der satte sat ondt blod mellem myndigheder og beboere. Lokale beboere kæmpede for at bevare legepladsen Byggeren omkring 1980. Fredelige slumstormere blev afløst af BZ-bevægelsen og andre, der var klar til modstand mod myndighederne. I praksis vil det sige politiet. Den civilklædte Uro-patrulje gjorde sig i særlig grad upopulær på Nørrebro. 
+## Byen i en overgangstid
+
+I starten af 90’erne var København i en overgangsperiode.
+Tyve års stilstand og forfald var slut, byen var på vej ind i en vækstperiode.
+1993 var det første år, hvor befolkningen voksede i Københavns kommune siden 1950.
+I de mellemliggende år var befolkningen faldet fra 768.000 indbyggere dengang,
+var der i 465.000 i 1992.
+
+## Nørrebro på lavpunktet
+
+Når København befandt sig på et lavpunkt, gjaldt det i særlig grad
+de gamle arbejderkvarterer som Vesterbro og Nørrebro.
+Dårlig planlægning, politik og krise havde smadret dele af Nørrebro
+i 1970’erne og 80’erne. Det var gået ud over den ”Sorte Firkant”,
+som Blågårdskvarteret også hed. En stort opslået plan for en total
+renovering af kvarteret og nybyggeri med højhuse. Men planen løb ind
+i bitter lokal modstand, og oliekrisen gjorde, at ingen ville bygge,
+hvor der så hårdhændet var revet ned. Kvarteret forfaldt yderligere,
+narkohandel bredte sig, og endnu flere huse blev revet ned.
+Saneringen skete i en topstyret stil, der satte ondt blod mellem
+myndigheder og beboere. Lokale beboere kæmpede for at bevare legepladsen
+Byggeren omkring 1980. Fredelige slumstormere blev afløst af
+BZ-bevægelsen og andre, der var klar til modstand mod myndighederne.
+I praksis vil det sige politiet. Den civilklædte Uro-patrulje gjorde
+sig i særlig grad upopulær på Nørrebro.
 
 [[!img warmonkey.jpg size=400x class=solo]]
 
-##Stenene på Skt. Hans Torv  
-Det var i denne periode, man begyndte at tale om byfornyelse i stedet for sanering. Den førhen travle trafikplads skulle renoveres. Det var ikke nok med betonfliser og asfalt. Pladsen skulle brolægges, og gøres til et byrum. Derfor lå der bunker af chaussésten fremme. Det er de mindre kvadratiske granitsten, der i dag ligger på torvet. 
+## Stenene på Skt. Hans Torv
+Det var i denne periode, man begyndte at tale om byfornyelse i stedet for sanering.
+Den førhen travle trafikplads skulle renoveres. Det var ikke nok med
+betonfliser og asfalt. Pladsen skulle brolægges og gøres til et byrum.
+Derfor lå der bunker af chaussésten fremme. Det er de mindre kvadratiske
+granitsten, der i dag ligger på torvet.
+
+Stenene på Skt. Hans Torv kan altså ses som et symbol på den nye bypolitik,
+hvor der blev kræset om detaljerne, og et forslummet kvarter skulle forskønnes.
+I dag er Skt. Hans Torv et populært sted med urbane kvaliteter og udeservering.
 
-Stenene på Skt. Hans Torv kan altså ses som et symbol på den nye bypolitik, hvor der blev kræset om detaljerne og et forslummet kvarter skulle forskønnes. I dag er Skt. Hans Torv et populært sted med urbane kvaliteter og udeservering.  
-Men 18. maj 1993 lå det elegante urbane rum langt ude i fremtiden. Bunkerne af sten var netop bare bunker af sten, der lå frit fremme på en valgaften på Nørrebro, hvor en ond stemning bredte sig.  
-Det var chaussésten der blev smidt med, og ikke brosten. Men brosten er mere mundret, og det er den slags detaljer, der går tabt i kampens hede.
+Men 18. maj 1993 lå det elegante urbane rum langt ude i fremtiden.
+Bunkerne af sten var netop bare bunker af sten, der lå frit fremme
+på en valgaften på Nørrebro, hvor en ond stemning bredte sig.
+
+Det var chaussésten der blev smidt med, og ikke brosten.
+Men brosten er mere mundret, og det er den slags detaljer, der går tabt i kampens hede.
 
 [[!img brosten.jpg size=400x class=solo]]
 
-##Et oprør bliver hængende i bevidstheden
-I 1993 tabte jeg tråden, og var ved at glemme 18 maj– trods kamp i gaderne, skud og stenkast. Men i årene efter blev det historien, der ikke ville dø i, stædigt båret frem af videooptagelser og undersøgende journalistik – og bitre udfald fra begge sider.
+## Et oprør bliver hængende i bevidstheden
+
+I 1993 tabte jeg tråden, og var ved at glemme 18. maj– trods kamp i gaderne, skud og stenkast.
+Men i årene efter blev det historien, der ikke ville dø, stædigt båret frem af
+videooptagelser og undersøgende journalistik – og bitre udfald fra begge sider.
 
-Jeg har genkendt den stemning - når dette afdæmpede Danmark bryder ud i politiske passioner langs cirka de samme skillelinjer som dengang. Det er også derfor jeg vender tilbage til 1993 i erindringen.
+Jeg har genkendt den stemning - når dette afdæmpede Danmark bryder ud
+i politiske passioner langs cirka de samme skillelinjer som dengang.
+Det er også derfor jeg vender tilbage til 1993 i erindringen.
 
-Måske er emnet særligt interessant når man bor på Nørrebro som jeg. I 2005 flyttede jeg til her til, og har oplevet kvarteret i oprør omkring 2007, da Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet. Huset var ikke til at komme tæt på, mens maskinerne smadrede det ned. Protesterne samlede sig derfor omkring Blågårds Plads og Folkets Park.. Der var politi og protest i gaderne, tåregas – og biler og containere der blev brændt af, fordi nogen syntes det åbenbart hørte sig til. I årene efter gik Ungdomshus-tilhængerne fast i torsdags-demo fra Blågårds Plads, gennem Elmegade og til Skt Hans Torv.
+Måske er emnet særligt interessant når man bor på Nørrebro som jeg.
+I 2005 flyttede jeg hertil, og har oplevet kvarteret i oprør omkring 2007,
+da Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet. Huset var ikke til at komme tæt på,
+mens maskinerne smadrede det ned. Protesterne samlede sig derfor omkring
+Blågårds Plads og Folkets Park. Der var politi og protest i gaderne,
+tåregas – og biler og containere der blev brændt af, fordi nogen syntes
+det åbenbart hørte sig til. I årene efter gik Ungdomshus-tilhængerne fast
+i torsdags-demo fra Blågårds Plads, gennem Elmegade og til Skt Hans Torv.
 
-Skt. Hans Torv, hvor slaget på Fælleden stod, i 1872, da Nørrebro var ungt. Byvandring.nu følger oprørets spor på Indre Nørrebro.
+Skt. Hans Torv, hvor slaget på Fælleden stod i 1872, da Nørrebro var ungt.
+Byvandring.nu følger oprørets spor på Indre Nørrebro.
 
 [[Arrangementer omkring tyveåret for 18. maj 1993|norrebro-opror]]
 
@@ -62,7 +121,8 @@ Skt. Hans Torv, hvor slaget på Fælleden stod, i 1872, da Nørrebro var ungt. B
 
 [[På sporet af 20 år der er gået i Elmegade|/vejviseren/elmegade]]
 
-
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag sted Noerrebro event 18-5-1993 ]]
+[[!meta date="2013-04-30"]]
diff --git a/vejviseren/slagtergaarde.mdwn b/vejviseren/slagtergaarde.mdwn
index a13662b2..91022c0f 100644
--- a/vejviseren/slagtergaarde.mdwn
+++ b/vejviseren/slagtergaarde.mdwn
@@ -126,4 +126,6 @@ oprettet en [underskriftindsamling, hvor man kan støtte sagen.](http://www.skri
 
 """]]
 
-[[!tag vejviseren blog]]
+[[!tag  vejviseren blog]]
+[[!tag  sted Vesterbro]]
+[[!meta date="2016-02-04"]]
diff --git a/vejviseren/stjerneradio.mdwn b/vejviseren/stjerneradio.mdwn
index b31e3039..0ae1a27d 100644
--- a/vejviseren/stjerneradio.mdwn
+++ b/vejviseren/stjerneradio.mdwn
@@ -135,4 +135,6 @@ med mange artikler om besættelse og modstand – samt om kriminalsager; Kastrup
 
 """]]
 
-[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag  blog vejviseren]]
+[[!tag  tid besættelsen sted Vesterbro ]]
+[[!meta date="2015-08-25"]]
diff --git a/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn b/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn
index 2d9230ea..6a3de547 100644
--- a/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn
+++ b/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn
@@ -11,53 +11,86 @@ Reportage fra et ophold i Stockholm, med anbefaling af et par kolleger ud i byva
 """
 else="""
 
-
-
-#Stadsvandring i Stockholm
+# Stadsvandring i Stockholm
 v. Paul Hartvigson
 
 [[!img soderbro.jpg class=solo]]
 
-Stockholm er en farlig by for danskere. Hvis man er vant til at trafikken i byen foregår i bare et plan, så er Stockholm forvirrende med broer over gader og moderne gennembrud i den gamle bykerne. Men det er også skråningerne, klipperne og vinklerne der gør byen til en oplevelse.
+Stockholm er en farlig by for danskere. Hvis man er vant til at
+trafikken i byen foregår i bare ét plan, så er Stockholm forvirrende
+med broer over gader og moderne gennembrud i den gamle bykerne.
+Men det er også skråningerne, klipperne og vinklerne, der gør byen til en oplevelse.
 
-Under et tre dages ophold i April 2016 var jeg på byvandringer i Stockholm i det svenske forårsvejr, der var ligeså skiftende som det danske.
+Under et tre dages ophold i April 2016 var jeg på byvandringer
+i Stockholm i det svenske forårsvejr, der var ligeså skiftende som det danske.
 
 [[!img elindio.jpg class=solo caption="Johan fra Stadsvandringar venter på de sidste kunder ved porten Västerlånggatan 14."]]
 
-##Historisk vandring i Gamla Stan.
-Den ældste del af byen ligger på et par få øer med Gamla Stan på selve Stokholmen. Det er et område der er sparet for store nedrivninger i en by, hvor gamle huse ofte er blevet tromlet. De skæve gamle gader er enten overrendt af turister eller ret tomme for liv. I de stille hjørner minder mere byen mere om et museum, end om det indre København, med sit aktive hverdagsliv med kontorer, butikker og cafeér. Men man skal give sig tiden til at fare vild i de snævre gränder.
+## Historisk vandring i Gamla Stan
+Den ældste del af byen ligger på et par få øer med Gamla Stan på selve Stokholmen.
+Det er et område, der er sparet for store nedrivninger i en by,
+hvor gamle huse ofte er blevet tromlet.
+De skæve gamle gader er enten overrendt af turister eller ret tomme for liv.
+I de stille hjørner minder mere byen mere om et museum, end om det indre København,
+med sit aktive hverdagsliv med kontorer, butikker og cafeér.
+Men man skal give sig tiden til at fare vild i de snævre gränder.
 
 [[!img vikingkanonclose.jpg class=solo caption="Fortiden er til stede i Gamla Stan."]]
 
-Historiska Stadsvandringer laver ture i den ældste del af byen. Hør om bødlens arbejde, Helvedes forgård, lavene, det store kongeslot og selvfølgelig det Stockholmske Blodbad i 1520, som Christian II har skylden for. I denne fortælling handler det om danskere mod svenskere, selvom den danske adel fik afsat Christian i 1523, før han fik gennemført noget lignende i København. 
+Historiska Stadsvandringer laver ture i den ældste del af byen.
+Hør om bødlens arbejde, Helvedes forgård, lavene, det store kongeslot
+og selvfølgelig det Stockholmske Blodbad i 1520, som Christian II har skylden for.
+I denne fortælling handler det om danskere mod svenskere, selvom den danske adel
+fik afsat Christian i 1523, før han fik gennemført noget lignende i København.
 
 Turen varer en time og koster 150 svenske kroner.
 
-Gajderne (guiderne) er Jonas og Katrine, et par historikere, der også laver spøgelsesvandringer i Gamla Stan.
+Gajderne (guiderne) er Jonas og Katrine, et par historikere, der også laver
+spøgelsesvandringer i Gamla Stan.
 
 [Historiska Stadsvandringer](http://www.stadsvandring-stockholm.se)
 
 [[!img forantyskkjike.jpg class=solo caption="Johan fortæller i historisk dragt. Her er vi foran den tyske menigheds Skt Gertrudskyrka. I Stockholm som i det gamle København dannede de tysktalende deres eget betydningsfulde samfund i byen."]]
 
-Turen kan suppleres med et besøg på det store Medeltidsmuseum, der ligger delvis under Riksdagen på den lille ø mellem Gamla Stan og Norrmalm. Her kommer man tæt på middelalderen gennem fund og rekonstruktioner.
+Turen kan suppleres med et besøg på det store Medeltidsmuseum,
+der ligger delvis under Riksdagen på den lille ø mellem Gamla Stan og Norrmalm.
+Her kommer man tæt på middelalderen gennem fund og rekonstruktioner.
+
+## Stockholm for viderekomne
 
-##Stockholm for viderekomne.
-I løbet af mit ophold var jeg på et par ture med byguiden Peter Frisk. 
+I løbet af mit ophold var jeg på et par ture med byguiden Peter Frisk.
 
 [[!img peterfrisk.jpg class=solo caption="Fra turen Drottninggatans Historia med Peter Frisk"]]
 
-Peter laver ture over alt i Stockholms centrale kvarterer. Man skal være klar til at dukke op hvor turen nu starter. På én tur gik vi af den fornemme Drottninggatan med sine forhenværende bankpaladser, hvor flere i dag er museer. Her er fine butikker og spor af den brutale sanering. Her og der kommer den gamle by til syne som et spøgelse af sig selv. Det er den evige ændring der har gjort Peter til byguide.
+Peter laver ture over alt i Stockholms centrale kvarterer.
+Man skal være klar til at dukke op hvor turen nu starter.
+På én tur gik vi af den fornemme Drottninggatan med dens forhenværende bankpaladser,
+hvor flere i dag er museer. Her er fine butikker og spor af den brutale sanering.
+Her og der kommer den gamle by til syne som et spøgelse af sig selv.
+Det er den evige ændring der har gjort Peter til byguide.
 
 [[!img bankdeco.jpg class=solo caption="Penge, penge, penge, i denne art deco udsmykning på en af Drottninggatans bankpaladser."]]
 
-Jeg var også på tur med Peter Frisk på hans hjemmebane på Söder. Helt bogstaveligt hjemmebane, for han er fan af Hammarby IF. Söder var et jævnt kvarter. I dag indeholder Stockholms mest hippe kvarterer, selvom der stadig er højere huspriser i Ôstermalm. Vi gennemtravlede et stykke Söder der kunne minde om et Københavns ydre brokvarter, men som under navnet SoFo (south of Folkungegatan) er blevet udråbt i Financial Times og New York Times som en af 10 neighborhoods you must visit. Peter spekulerede på, hvor i stedets ånd og charme bestod, og kom med bud på vejen rundt i kvarteret. Vi så også hvor Greta Garbo gik i skole, dengang hun bare var Greta Gustafson.
+Jeg var også på tur med Peter Frisk på hans hjemmebane på Söder.
+Helt bogstaveligt hjemmebane, for han er fan af Hammarby IF.
+Söder var et jævnt kvarter. I dag indeholder Stockholms mest hippe kvarterer,
+selvom der stadig er højere huspriser i Ôstermalm.
+Vi gennemtravlede et stykke Söder der kunne minde om et Københavns ydre brokvarter,
+men som under navnet SoFo (south of Folkungegatan) er blevet udråbt i Financial
+Times og New York Times som en af 10 neighborhoods you must visit.
+Peter spekulerede på, hvori stedets ånd og charme bestod,
+og kom med bud på vejen rundt i kvarteret. Vi så også hvor Greta Garbo
+gik i skole, dengang hun bare var Greta Gustafson.
 
 [[!img soderhorn.jpg class=solo caption="af en eller anden grund fik nogle gamle huse lov til at overleve udviklingen, og har sørget for at Söderkvarteret (kendt blandt de smarte som SoFo) har bevaret sin sjæl."]]
 
-Peter Frisks Stadsvandringer koster 100 svenske kroner, og varer 1,5 til 2 timer, og han kan hyres til at fortælle om kvarterer i det meste af Stockholm.
+Peter Frisks Stadsvandringer koster 100 svenske kroner og varer 1,5 til 2 timer,
+og han kan hyres til at fortælle om kvarterer i det meste af Stockholm.
 
 [Peter Frisks hjemmeside](http://peterfrisk.se)
 
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag sted Stockholm]]
+[[!meta date="2016-05-03"]]
diff --git a/vejviseren/storebededag.mdwn b/vejviseren/storebededag.mdwn
index 55b0fda3..98716486 100644
--- a/vejviseren/storebededag.mdwn
+++ b/vejviseren/storebededag.mdwn
@@ -20,23 +20,29 @@ else="""
 
 Maleriet - og antydningen af en skandale i det – fortæller om den København sociale scene anno 1862.
 
-Portene var væk, men voldene stod stadig, og både det militære sammenbrud i 1864 og det senere moderne gennembrud lå forude.
-København virkede som sig selv. At promenere Store Bededags Aften, var en vigtig sociale udfoldelse. Her er det skildret af en tilskuer.
+Portene var væk, men voldene stod stadig, og både det militære
+sammenbrud i 1864 og det senere moderne gennembrud lå forude.
+København virkede som sig selv. At promenere Store Bededags Aften
+var en vigtig sociale udfoldelse. Her er det skildret af en tilskuer.
 
 Maleren A.H. Hunæus var tilskuer, for han var døvstum.
-Han har lige så lidt vidst, hvad der er blevet snakket om på Volden hin Store Bededags Aften, som vi har det på 152 års afstand.
+Han har lige så lidt vidst, hvad der er blevet snakket om på Volden
+hin Store Bededags Aften, som vi har det på 152 års afstand.
 
 [[!img storebededag_hat.jpg class=solo]]
 
 ## På hat
+
 To herrer i den nyeste engelske mode ses her til højre.
-Grosserer Funder med pondus og sort hat, og forfatter Meïr Aron Goldschmidt – tidligere redaktør af Corsaren med lys hat og skæg.
+Grosserer Funder med pondus og sort hat, og forfatter
+Meïr Aron Goldschmidt – tidligere redaktør af Corsaren med lys hat og skæg.
 De hilser på madam Richter, (konen i huset, hvor Hunæus boede), og agent M.J. Phillipson.
 
-I baggrunden hviler en mand med kasket sig op ad et træ. Det er bagerlaugets formand, og han har grund til at hvile sig.
+I baggrunden hviler en mand med kasket sig op ad et træ.
+Det er bagerlaugets formand, og han har grund til at hvile sig.
 Han og hans laugsfæller ville have arbejdet hårdt med at bage og sælge hveder hele dagen.
-De lader sig let opvarme i ovnen på den tilstundende helligdag, hvor bagerne havde fri som alle andre.
-Drengen i midten er Hunæus egen søn.
+De lader sig let opvarme i ovnen på den tilstundende helligdag,
+hvor bagerne havde fri som alle andre. Drengen i midten er Hunæus egen søn.
 
 [[!img storebededag_kongelige.jpg]]
 
@@ -46,8 +52,10 @@ Ferdinand og Caroline var to ældre og elskede medlemmer af Kongehuset.
 Prins Ferdinand var egentlig først i arvefølgen efter sin nevø og drikkebroder kong Frederik VII,
 og nærede en stor angst for at skulle blive konge, hvis Frederik ikke overlevede ham.
 Hans gemalinde prinsesse Caroline var Frederik VI’s datter,
-og hun havde stor tolerance for ægtemandens smag for kvinder og kortspil (Ferdinand efterlod sig en spillegæld på 400.000 rigsdaler).
-Parret havde indlagt sig hæder under Koleraepidemien i 1853, ved at blive i København og ikke flygte ud af byen, som andre medlemmer af det gode selskab gjorde.
+og hun havde stor tolerance for ægtemandens smag for kvinder og kortspil
+(Ferdinand efterlod sig en spillegæld på 400.000 rigsdaler).
+Parret havde indlagt sig hæder under Koleraepidemien i 1853
+ved at blive i København og ikke flygte ud af byen, som andre medlemmer af det gode selskab gjorde.
 
 [[!img storebededag_kunst.jpg class=solo]]
 
@@ -91,12 +99,12 @@ hos kunsthandler Cohen på Amagertorv midt i byen, hvor det pludselig gav anledn
 Hr. Richter kunne huske at have mødt maleren på trappen, og givet ham tilladelse til at male madammen,
 men der var intet i aftalen om at han skulle være i selskab med Phillipson eller nogen anden.
 For at undgå rygter købte Richter skilderiet for fire gange indkøbsprisen, så det forsvandt for offentlighedens nyfigne blikke.
-I nogle år var låst bort, men fra 1874 fik det lov til at hænge fremme i familiens hjem.
+I nogle år var det låst bort, men fra 1874 fik det lov til at hænge fremme i familiens hjem.
 Ifølge fru Richters vilje lod familien maleriet gå videre til Statens Museum for Kunst.
 I dag kan det ses på Københavns Museum.
 
 Hunæus døde sikkert ganske uvidende om den skandale billedet kunne skabe.
-Det havde ikke vakt opsigt (eller var blevet solgt) da det var udstillet på Charlottenborg i 1862.
+Det havde ikke vakt opsigt (eller var blevet solgt), da det var udstillet på Charlottenborg i 1862.
 Da han var stum har det nok været en bedrift at få tilladelsen af sin husherre til at afbilde madammen,
 så en nærmere beskrivelse af motivet var det næppe kommet til.
 Da han tillige var døv, har han måske endda ikke kendt til, hvilke rygter der gik om den lidt for dygtige Hr. Phillipson.
@@ -105,7 +113,8 @@ Da han tillige var døv, har han måske endda ikke kendt til, hvilke rygter der
 København, Før Nu og Aldrig bind 16, forfatter Erik Wassard, 1987.  
 SMKs hjemmeside: smk.dk/udforsk-kunsten/samlingerne
 
-
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag tid guldalder kunstnere]]
+[[!meta date="2014-05-08"]]
diff --git a/vejviseren/tippefaar.mdwn b/vejviseren/tippefaar.mdwn
index c0d925d4..f6f73743 100644
--- a/vejviseren/tippefaar.mdwn
+++ b/vejviseren/tippefaar.mdwn
@@ -116,6 +116,6 @@ Interesseret i mursten? [[Læs vor store artikel om teglstenens historie|/vevjis
 
 """]]
 
-[[!tag blog vejviseren]]
-
+[[!tag  blog vejviseren]]
+[[!tag  sted Tippen ]]
 [[!meta date="2014-04-19"]]
diff --git a/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn b/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn
index 81d4491c..cfae3f64 100644
--- a/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn
+++ b/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn
@@ -251,3 +251,5 @@ trods al uro kan forsone sig med den danske idyl:
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag person Tom_Kristensen ]]
+[[!meta date="2014-01-20"]]