1 files changed, 4 insertions, 3 deletions

diff --git a/vejviseren/drainspotting.mdwn b/vejviseren/drainspotting.mdwn
index 9ae625f3..fad46675 100644
--- a/vejviseren/drainspotting.mdwn
+++ b/vejviseren/drainspotting.mdwn
@@ -22,7 +22,7 @@ else="""
 
 Når øjnene har vænnet sig til de stærke farver på Superkilen, begynder de mange elementer fra andre verdensdele at blive tydelige. Overvejelser over hvilken type belægning, der skal bruges eller hvordan dæksler kan se ud, er ikke noget vi tænker over til hverdag. På Superkilen er det anderledes. Her er alt byens nips pludselig skiftet ud.  
 
-En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud, der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast.
+En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud, der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast.  
 
 [[!img kbh-kolaklaag.jpg align="right" size="" alt=""]]  
 
@@ -46,9 +46,10 @@ Superkilens kloakdæksler er hentet fra Frankrig, Irland, Israel, Polen og Tanza
 *Her er kloaklåget, der stolt erklærer at det er fra Gdansk i Polen.*
 
 ##Dæksel-mania  
-I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler. Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittig populær.  I dag har omkring 95 % af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget dæksel og det er naturligvis blevet en sport at fotografere disse – også for turister. Selvom man fotograferer motiver fra lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak – og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion.
+I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler. Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittig populær.  I dag har omkring 95 % af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget dæksel og det er naturligvis blevet en sport at fotografere disse – også for turister. Selvom man fotograferer motiver fra lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak – og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion.  
+
+[[!img kyoto.jpg align="right" size="" alt=""]]  
 
-[[!img kyoto.jpg align="right" size="" alt=""]]
 *Man behøver ikke kunne japansk for at forstå, at de to følgende dæksler ikke er til kloaker. Det første dæksel skal man tage til Kyoto i Japan for at se.*  
 
 Den japanske mani med dæksler har ledt til begrebet drainspotting – folk, der rejser rundt i verden og fotograferer dæksler.  Det har også gjort, at mange byer i verden får designet nye, stedtypiske dæksler. I København har vi fx fået nye dæksler i forbindelse med H.C. Andersens jubilæum i 2005.