1 files changed, 38 insertions, 25 deletions

diff --git a/vejviseren/industriture_2024.mdwn b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
index 5acc4b7d..755968bf 100644
--- a/vejviseren/industriture_2024.mdwn
+++ b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
@@ -35,8 +35,8 @@ Andre produktioner i byen var handskefabrikker, tobaksfabrikker og maskinværkst
 Meget af industrien er væk nu, men Indre By er fuld af hovedkvarterer for de største virksomheder, og bankerne, som understøttede kredit og udbygning af industrien.
 
 ## Industri og finans i Indre By:
-Tietgens København
-Matadorernes By
+[[Tietgens København/|tietgentur]]
+[[Matadorernes By|/matadorernes_kbh/]]
 
 ##Industri langs havnen
 
@@ -47,35 +47,44 @@ Havnen voksede som industriområde. Fx voksede B&W ud over Christianshavn. Selsk
 Helt mod syd blev Tegholmens havn taget i brug. Omformet fra en nedlagt lergrav fra Frederiksholms Teglværker. Den var midtpunkt i et industriområde med Fords samlefabrikker, Lemvigh Müller og Ørstedsværftet. I 1970’erne var den endt som en industriel ørken med nedlagte virksomheder. I dag er industriens øer ombygget til boligkvarterer.
 
 ###Industriture langs havnen
-Refshaleøen
-Islands Brygge
-Frihavnen
-Nordhavnen
-Sydhavnen
+[[Refshaleøen|refshaleoen]]  
+[[Islands Brygge/islandsbrygge]]  
+Frihavnen og Nordhavnen|/frihavnen]]  
+[[Nordhavnen - gå selv tur|/vejviseren/nordhavn2020marts/]]  
+[[Sydhavnen|sydvest]]  
 
 [[!img tuxham1909.jpg class=high caption="Reklame fra 1909 for Tuxham maskinfabrik i Valby. De forskellige industrier var aftagere af forskellige typer mororer i produktionen."]]
 
 ##Udenfor voldene.
 Den store vækst foregik uden for voldene, langs de gamle landeveje. Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro har alle store virksomheder. Og der blev anlagt elværker og gasværker til at betjene de nye fabrikker og den voksende befolkning.
 
-Den første virksomhed til at flytte ud af byen var Carlsberg i 1847, der lagde sig tæt på både jernbanen og store naturlige kilder i byens yderste overdrev. Inde ad Vesterbrogade lå møller, bryggerier og fabrikker, og helt tæt på byen kom Kødbyen til at ligge.
+Den første virksomhed til at flytte ud af byen var Carlsberg i 1847, der lagde sig tæt på både jernbanen og store naturlige kilder i byens yderste overdrev. Inde ad Vesterbrogade lå møller, bryggerier og fabrikker, og helt tæt på byen kom Kødbyen til at ligge. Her blev kvæget oprindelig trukket ind levende til området ved Øksnehallen, men med tiden voksede byen, og mere og mere blev slagtede dyr kørt ind med jernbanen. Man slap for flokke af kvæg i forstæderne, og den Hvide Kødby fra 1934 havde køleplads til alt kød i København, men også en indbygget miljørisiko pga. nedkøling med amoniak.
+
+[[!img koedkontrol1874.jpg class=high size=x600 caption="Fødevareindustri er også industri med hårdt fysisk arbejde og standarder. Her er der fanget et besøg af Fødevarekontrollen i 1874."]]
+
+Lige syd for Vesterbro og Kødbyen ligger jernbanebyen, DSB's kæmpe rangerområde anlagt på indvundet land i start 1900-tallet, og en central del af Danmark i industriens tildsalder med store værksteder og forbrug af kul.
 
 Blågårds Plads på Nørrebro var en gang stedet for Heegaards Støberi, lige midt i slummen, blandt andre fabrikker lige op af usle lejekaserner. Længere ude kom fabrikker og boliger til at kæmpe om pladsen på Nørrebro, tæt på jernbanen der dengang løb uden om byen den vej. Titans mægtige produktion af kraner og elevatorer lå på Tagensvej, Laurits Knudsen, Atlas køleanlæg – senere pioner for køleskabe – og General Motors samlefabrik for automobiler blev etableret i 1920’erne.
 
-[[!img titanbygning044.jpg class=high caption="Titans hovedbygning på Tagensvej. Da fabrikken producerede elevatorer var der elevator til 5 sal, men i starten ikke etager. I er de bygget til og bygningen huser en afdeling af Professionshøjskolen Metropol"]]
+Fabrikkerne kom ud af byen, hvor der var plads til at bygge nyt og ekspandere. Men man var også afhængig af arbejdskraft, så boligbyggeriet følger med. Og da Titan på Nørrebro får anlagt en sporvognslinje til fabrikken - den senere linie 10 - så sætter det gang i mere lejlighedsbyggeri på Ydre Nørrebro, så der kommer alligevel naborer og problemer. I dag er kun Titans hovedbygning tilbage, og der ligger en stor almen boligforening fra 1980'erne på den (en gang) forurendede grund.
+
+[[!img titankollage.jpg class=high caption="Titans fabrik på Tagensvej i en tegning fra ca. 1920, og en af hallerne i fabrikken på et foto fra 1892. Virksomhederne skulle præsentere sig, men bagved lå den tunge produktion. Der kom en ny hovedbygning på Tagensvej i 193, som i dag huser en afdeling af Professionshøjskolen Metropol"]]
+
+Det pæne Østerbro havde flere fabrikker også. Fx oprettede Magasin en tekstilfabrik herude, og lige over grænsen til Hellerup opstår Tuborg Havn med bryggerierne som den største af flere industrier.
 
-Det pæne Østerbro havde flere fabrikker også. Fx oprettede Magasin en tekstilfabrik herude.
 
 ###Industriture i brokvartererne.
-Carlsberg
-Kødbyen
-Folk og Fabrikker på Nørrebro
+[[Carlsberg|carlsbergbyen]]  
+[[Kødbyen|kodbyture]]  
+[[Folk og Fabrikker på Nørrebro|ydre_norrebro]]  
+*Ydre Østerbros Hemmeligheder - tur oprettes snart på hjemmesiden*  
+[[Tuborg Havn|/tuborghavn]]
 
 ##Grænsen er nået  - og overskredet.
 
 Frederiksberg er noget for sig – men industrihistorisk er det udløb af den almene historie i København. Her lå Rubens Klædefabrikker, Kongelig Porcelæn og Alumina, og Krystalisværket oprettet af Carlrsberg og de Forenede Bryggerier i fællesskab. Der er også fremtidens giganter som NKT og Nielsen og Fisker, der både stod bag støvsugere og den ikoniske Nimbus motorcykel. Mange af de gamle fabrikker er i dag overtaget af afdelinger af CBS.
 
-[[!img nimbus1920.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
+[[!img nimbus1920.jpg class=high caption="Nielsen og Fiskers motorcykel bygget på Peter Bangs Vej, hvor fagforeningen Akademikerne har hovedsæde i dag."]]
 
 København udvidede sig i 1901 og kom til at omslutte Frederiksberg.
 
@@ -84,31 +93,35 @@ Nørrebros industri fik en forlængelse i Nordvest, med Mælkeriet Enigheden, Gl
 Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne, der havde ligget som et landsogn op og ned af København med store virksomheder som Holmblads limfabrikker, Jacob Holms Rebslageri og den stærkt forurenende Fredens Mølle, der producerede gødning i et efterhånden tæt befolket område. Der kom et nyt industrikvarter ved Øresund og Krimsvej. Som dog i dag er forsvundet til fordel for leglighedstårne med udsigt over strandparken.
 
 ###Industriture på Frederiksberg
-Bolig bad og revolution på Frederiksberg
-Frederiksbergs Industri
+[[Bolig bad og revolution på Frederiksberg|/boligrevolutionfrb/]]
+[[Frederiksbergs Industri|/frederiksberg_industri/]]
 
 ##Valby fra garverier til Grønttorv.
+[[Link til tur|valby/industri/]]  
 
-Et sidste sted man kan opleve industrien er i Valby. De ældste fabrikker var garverier, der anvendte hønselort, fra den omfattende markedshandel. Men der kom snedkerier, spinderi og et Nordisk Film på Mosedalsvej.
+Et sidste sted man kan opleve industrien er i Valby. De ældste fabrikker var garverier, der anvendte hønselort, fra den omfattende markedshandel. Men der kom snedkerier, spinderi og et Nordisk Film på Mosedalsvej. Store virksomheder skød op langs jernbanen. Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen – der nu huser Teater Vest. Bomuldsfabrikken ved siden af er storcenteret Spinderiet, og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter med boliger og kontorbygninger.
 
-[[!img prhal_spinderi.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
-
-Store virksomheder skød op langs jernbanen. Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen – der nu huser Teater Vest. Bomuldsfabrikken ved siden af er storcenteret Spinderiet, og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter med boliger og kontorbygninger.
+[[!img prhal_spinderi.jpg class=high caption="Prøvehallen og Bomuldsspinderiet. Bygningerne står endnu lige nord for peronnerne på Valby Station."]]
 
 Andre steder i Valby ser man både gamle fabrikker og arbejderboliger langs Trekronergade. Her er mange bygninger bevaret som arbejdsplkadser, BIG arkitekter ligger på den gamle Kapselfabrik i Kløverbladsgade, og Gaihede Arkitekter holder til i Chromlæderfabrikken Lige op ad København Syd station,. Her ligger også Sukkerrafinaderiet, der er blevet Next teknisk gymnasium – afdeling Sukkertoppen. Henkels store fabrik for vaskepulver osv. huser et par statslige styrelser. Det er nærmest kun Lundbeck der er blevet her som en aktivt producerende virksomhed. Lige som Nordisk Film oppe i landsbyen.
 
-Syd for banen er Grønttorvet flyttet. Om det så ikke var en fabrik var det moderne distribution fra 1954 og frem. I dag er det en bydel med gader opkaldt efter æblesorter, med konstruktioner fra den store Grønttorvshal i midten. Lidt syd igen for Grønttorvet ligger Håndværkerbyen fra 1955 med moderne produktionsbygninger opført for mindre virksomheder, som alternativ til baggårdsbygninger i Indre By og i Brokvartererne. Der er stadig erhverv i de fredede bygninger.
+Syd for banen er Grønttorvet flyttet. Om det så ikke var en fabrik var det moderne distribution fra 1954 og frem. I dag er det en bydel med gader opkaldt efter æblesorter, med konstruktioner fra den store Grønttorvshal i midten. Lidt syd igen for Grønttorvet ligger Håndværkerbyen fra 1955 med moderne produktionsbygninger opført for mindre virksomheder, som alternativ til baggårdsbygninger i Indre By og i Brokvartererne. Der er stadig erhverv i de bevaringsværdige bygninger.
 
-[[!img sheds1955.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
+[[!img sheds1955.jpg class=high caption="Bygningerne i Håndværkerbyen fra 1955 er bygget direkte til mindre værksteds- og industriproduktion."]]
 
-Længere ude langs banen lå Valby Gasværk, der eksploderede for tres år siden i september 1964.
+Længere ude langs banen lå Valby Gasværk, der eksploderede for tres år siden i september 1964. Det gav genlyd, men folk i samtiden vidste ikke at industriens tid ville være over inden for en generation, og efterlade en landskab af forladte og evt. forfaldne fabriksbygninger i København.
 
-Industrien var på vej væk fra byen. Væk fra de gamle baggårde og fra følsomme naboer. Industrien endte i industriparker ved motorvejene, ude i provinsen og endda i udlandet. Det er kun enkelte produktioner der stadig ligger i byen, og uddannelse, kontorer, handel og beboere er flyttet ind i langt de fleste fabriksbygninger.
+Industrien var på vej væk fra byen. Væk fra de gamle baggårde og fra følsomme naboer. Industrien endte i industriparker ved motorvejene, ude i provinsen og endda i udlandet. Det er kun enkelte produktioner der stadig ligger inde i byen, og uddannelse, kontorer, handel og beboere er flyttet ind i langt de fleste fabriksbygninger.
 
 Men industrien er del af Københavns historie og hukommelse, og vi tager turen med jer.
 
 #Kilder
-Hyldtoft, Ole: Københavns Industri 1840 – 1914. Afhandling, 1984.
+Bramsen, Bo (red.) København Før nu og Aldrig, flerbindsværk 1996  
+Bro, Henning Industribyen Frederiksberg (folder, 2007)  
+Hyldtoft, Ole: Københavns Industri 1840 – 1914. Afhandling, 1984.  
+Knudsen. Tim: Storbyen Støbes. København mellem Kaos og Byplan 1840 - 1917
+
+