1 files changed, 3 insertions, 3 deletions

diff --git a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn
index 97590440..c8c67f7d 100644
--- a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn
+++ b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn
@@ -1,4 +1,4 @@
-[[!meta title="metatitle"]]
+[[!meta title="Søren Kierkegaard og konfirmationen"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
 
@@ -15,7 +15,7 @@ else="""
 #Søren Kierkegaard og konfirmationen.
 *af Elisabeth Haukohl*
 
-[[!img trinitatisengelur.jpg]]
+[[!img trinitatisengelur.jpg class=solo]]
 
 ###Konfirmationen i 1800-tallet
 I 1736 bliver konfirmationen lovpligtig i Danmark, og for at blive konfirmeret skal man bestå en kundskabsprøve. Hvis man ikke bliver konfirmeret har man ikke nogen rettigheder i datidens samfund. Dette var stadig gældende 1800-tallet, og blev først ændret ved grundloven i 1849.
@@ -31,7 +31,7 @@ Søren blev konfirmeret i Trinitatis Kirke i København den 20. april 1828. Trin
 Familien Kierkegaard hørte egentlig under Vor Frue Sogn, men man var endnu ikke helt færdige med genopbygningen af Vor Frue Kirke efter englændernes bombardement i 1807, hvor kirken var blevet helt ødelagt. Det var således Trinitatis Kirke som dannede rammen om familiens kirkelige handlinger frem til 1829, hvor Vor Frue Kirke genåbnede. Det var familiens skriftefader J. P. Mynster som forestod konfirmationen.   
 Både præst og kirke kom til at spille en stor rolle i Søren Kierkegaards liv. Det var i Trinitatis Kirke at Kierkegaard holdt sin dimisprædiken og J. P Mynster, som senere blev Sjællands Biskop, blev ivrigt fulgt og diskuteret af Kierkegaard, som så en faderskikkelse i ham. Men i 1854 rettede Kierkegaard et voldsomt angreb på Mynster eftermæle, hvor han beskrev ham som en nydelsessyg, blødagtig repræsentant for den herskende statskirke.   
 
-[[!img jpmynster.jpg]]
+[[!img jpmynster.png]]
 
 **Hvad mener Kierkegaard om konfirmationen? – *”christeligt Comedie-Spil eller det som værre er:”***
 Kierkegaard mener at dåb og konfirmation i sig selv ikke er et bevis på at man er kristen. Der er forskel på at være kristen i det indre og på at være en del af den kristne kirke i det ydre. ”Vanskeligheden er saa meget større, fordi dette skal og bør gaae stille af i Individet selv uden nogen afgjørende handling i det Ydre” (Søren Kierkegaards Skrifter 7).