1 files changed, 19 insertions, 16 deletions

diff --git a/vejviseren/industriture_2024.mdwn b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
index b7dfc250..f4248f22 100644
--- a/vejviseren/industriture_2024.mdwn
+++ b/vejviseren/industriture_2024.mdwn
@@ -48,8 +48,8 @@ Helt mod syd blev Tegholmens havn taget i brug. Omformet fra en nedlagt lergrav
 
 ###Industriture langs havnen
 [[Refshaleøen|refshaleoen]]  
-[[Islands Brygge/islandsbrygge]]  
-Frihavnen og Nordhavnen|/frihavnen]]  
+[[Islands Brygge|/islandsbrygge]]  
+[[Frihavnen og Nordhavnen|/frihavnen]]  
 [[Nordhavnen - gå selv tur|/vejviseren/nordhavn2020marts/]]  
 [[Sydhavnen|sydvest]]  
 
@@ -64,7 +64,7 @@ Den første virksomhed til at flytte ud af byen var Carlsberg i 1847, der lagde
 
 Lige syd for Vesterbro og Kødbyen ligger jernbanebyen, DSB's kæmpe rangerområde anlagt på indvundet land i start 1900-tallet, og en central del af Danmark i industriens tildsalder med store værksteder og forbrug af kul.
 
-Blågårds Plads på Nørrebro var en gang stedet for Heegaards Støberi, lige midt i slummen, blandt andre fabrikker lige op af usle lejekaserner. Længere ude kom fabrikker og boliger til at kæmpe om pladsen på Nørrebro, tæt på jernbanen der dengang løb uden om byen den vej. Titans mægtige produktion af kraner og elevatorer lå på Tagensvej, Laurits Knudsen, Atlas køleanlæg – senere pioner for køleskabe – og General Motors samlefabrik for automobiler blev etableret i 1920’erne.
+Blågårds Plads på Nørrebro var en gang hvor Heegaards Støber låi, lige midt i slummen, blandt andre fabrikker lige op af usle lejekaserner. Længere ude kom fabrikker og boliger til at kæmpe om pladsen på Nørrebro, tæt på jernbanen der dengang løb uden om byen den vej. Titans mægtige produktion af kraner og elevatorer lå på Tagensvej, Laurits Knudsen, Atlas køleanlæg – senere pioner for køleskabe – og General Motors samlefabrik for automobiler blev etableret i 1920’erne.
 
 Fabrikkerne kom ud af byen, hvor der var plads til at bygge nyt og ekspandere. Men man var også afhængig af arbejdskraft, så boligbyggeriet følger med. Og da Titan på Nørrebro får anlagt en sporvognslinje til fabrikken - den senere linie 10 - så sætter det gang i mere lejlighedsbyggeri på Ydre Nørrebro, så der kommer alligevel naborer og problemer. I dag er kun Titans hovedbygning tilbage, og der ligger en stor almen boligforening fra 1980'erne på den (en gang) forurendede grund.
 
@@ -73,31 +73,34 @@ Fabrikkerne kom ud af byen, hvor der var plads til at bygge nyt og ekspandere. M
 Det pæne Østerbro havde flere fabrikker også. Fx oprettede Magasin en tekstilfabrik herude, og lige over grænsen til Hellerup opstår Tuborg Havn med bryggerierne som den største af flere industrier.
 
 
-###Industriture i brokvartererne.
+###Industriture i brokvartererne og udenfor.
 [[Carlsberg|carlsbergbyen]]  
 [[Kødbyen|kodbyture]]  
 [[Folk og Fabrikker på Nørrebro|ydre_norrebro]]  
 *Ydre Østerbros Hemmeligheder - tur oprettes snart på hjemmesiden*  
 [[Tuborg Havn|/tuborghavn]]
 
-##Grænsen er nået  - og overskredet.
+##Fabrikker på Frederiksberg.
 
 Frederiksberg er noget for sig – men industrihistorisk er det udløb af den almene historie i København. Her lå Rubens Klædefabrikker, Kongelig Porcelæn og Alumina, og Krystalisværket oprettet af Carlrsberg og de Forenede Bryggerier i fællesskab. Der er også fremtidens giganter som NKT og Nielsen og Fisker, der både stod bag støvsugere og den ikoniske Nimbus motorcykel. Mange af de gamle fabrikker er i dag overtaget af afdelinger af CBS.
 
 [[!img nimbus1920.jpg class=high caption="Nielsen og Fiskers motorcykel bygget på Peter Bangs Vej, hvor fagforeningen Akademikerne har hovedsæde i dag."]]
 
-København udvidede sig i 1901 og kom til at omslutte Frederiksberg.
-
-Nørrebros industri fik en forlængelse i Nordvest, med Mælkeriet Enigheden, Glud og Marstrand og store og små fabrikker langs Rentemestervej, der stadig bærer præg af at være et industrikvarter.
-
-Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne, der havde ligget som et landsogn op og ned af København med store virksomheder som Holmblads limfabrikker, Jacob Holms Rebslageri og den stærkt forurenende Fredens Mølle, der producerede gødning i et efterhånden tæt befolket område. Der kom et nyt industrikvarter ved Øresund og Krimsvej. Som dog i dag er forsvundet til fordel for leglighedstårne med udsigt over strandparken.
-
 ###Industriture på Frederiksberg
 [[Bolig bad og revolution på Frederiksberg|/boligrevolutionfrb/]]  
 [[Frederiksbergs Industri|/frederiksberg_industri/]]
 
+##Grænsen er nået - og overskredet.
+København udvidede sig i 1901 og kom til at omslutte Frederiksberg. Udvidelserne i 1901 - 02 mere end fordoblede kommunens areal, og gav også mulighed for at regulere udviklingen med dedikerede industriområder. Nørrebros industri fik en forlængelse i Nordvest, med Mælkeriet Enigheden, Glud og Marstrand og store og små fabrikker langs Rentemestervej, der stadig bærer præg af at være et industrikvarter.
+
+Udvidelsen omfattede i 1902 også Sundbyerne, der havde ligget som et landsogn op og ned af København med store virksomheder som Holmblads limfabrikker, Jacob Holms Rebslageri og den stærkt forurenende Fredens Mølle, der producerede gødning i et efterhånden tæt befolket område. Der kom et nyt industrikvarter ved Øresund og Krimsvej. Som dog i dag er forsvundet til fordel for lejlighedstårne med udsigt over strandparken.
+
+[[Udfordringen - hvor Nørrebro møder Nordvest/udfordringen-tur/]]
+[[Sundbyerne - Livet på Kanten. Bggrundsartikel, men vi kan let lave turen|/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro/]]
+[[Valby industritur|valby/industri/]]  ¨
+
 ##Valby fra garverier til Grønttorv.
-[[Link til tur|valby/industri/]]  
+
 
 Et sidste sted man kan opleve industrien er i Valby. De ældste fabrikker var garverier, der anvendte hønselort, fra den omfattende markedshandel. Men der kom snedkerier, spinderi og et Nordisk Film på Mosedalsvej. Store virksomheder skød op langs jernbanen. Porcelænsfabrikken Norden sendte 2 millioner volt gennem de nybrændte muffer til højspændingsledninger i Prøvehallen – der nu huser Teater Vest. Bomuldsfabrikken ved siden af er storcenteret Spinderiet, og den store maskinfabrik FL Smidth er omformet til et kvarter med boliger og kontorbygninger.
 
@@ -116,10 +119,10 @@ Industrien var på vej væk fra byen. Væk fra de gamle baggårde og fra følsom
 Men industrien er del af Københavns historie og hukommelse, og vi tager turen med jer.
 
 #Kilder
-Bramsen, Bo (red.) København Før nu og Aldrig, flerbindsværk 1996  
-Bro, Henning Industribyen Frederiksberg (folder, 2007)  
-Hyldtoft, Ole: Københavns Industri 1840 – 1914. Afhandling, 1984  
-Knudsen. Tim: Storbyen Støbes. København mellem Kaos og Byplan 1840 - 1917
+Bramsen, Bo (red.) København Før nu og Aldrig, flerbindsværk, Fortdals forlag, 2 udgave 1996  
+Bro, Henning Industribyen Frederiksberg (folder, 2007, Frb. Stadsarkiv)  
+Hyldtoft, Ole: Københavns Industrialisering 1840 – 1914. Afhandling, 1984  
+Knudsen. Tim: Storbyen Støbes. København mellem Kaos og Byplan 1840 - 1917, Akademisk Forlag 1988