summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/stedet
diff options
context:
space:
mode:
authorBlanksøgård <bsg@coreander.jones.dk>2007-11-20 17:08:09 +0100
committerBlanksøgård <bsg@coreander.jones.dk>2007-11-20 17:08:09 +0100
commit143252651873c373a38a9c889d674a32b62dfc5a (patch)
tree3f2812a2fe5e7f569383a1771e569fb80e257c13 /stedet
parent75f8a2f19564e2baf0dc927ef22ba0782de85945 (diff)
web commit by jonas: Indskudt stumper om produktion på gården i forhold til samarbejde med andre avlere.
Diffstat (limited to 'stedet')
-rw-r--r--stedet/faar.mdwn3
1 files changed, 2 insertions, 1 deletions
diff --git a/stedet/faar.mdwn b/stedet/faar.mdwn
index 368b138..4ef839c 100644
--- a/stedet/faar.mdwn
+++ b/stedet/faar.mdwn
@@ -2,7 +2,8 @@
[[img 0191_flok.jpg link=no size=450x450]]
-Siden 1995 har der været får på Blanksøgaard. For to år siden gik Henrik Resgaard i gang med målrettet at øge produktionen af lam, og ved hjælp af en bred palet af de bedste racer er der udsigt til at 2000 lam fra Blanksøgaard bliver slagtet i løbet af næste år. Kernen i produktionen er moderdyrene, og på markerne ved Mogenstrup kommer der i løbet af næste år til at gå knap 1200 af slagsen.
+Siden 1995 har der været får på Blanksøgaard. For to år siden gik Henrik Resgaard i gang med målrettet at øge produktionen af lam, og ved hjælp af en bred palet af de bedste racer er der udsigt til at 2000 lam fra Blanksøgaard bliver slagtet i løbet af næste år. Henrik Refsgaard er lige nu i færd med at etablere et samarbejde med
+udvalgte, økologiske fåreavlere i Danmark. Hensigten er, at et tilstrækkeligt antal lam altid er ved hånden – i det omfang det måtte blive nødvendigt. Kernen i produktionen på Blanksøgaard er moderdyrene, og på markerne ved Mogenstrup kommer der i løbet af næste år til at gå knap 1200 af slagsen.
Blanksøgaard Lam kommer fra velkendte racer som Gotlandsk Pelsfår, Suffolk, Texel og allersenest er også Charolais draget ind.
Henrik Refsgaard lægger vægt på, at racerne kan gå ude så stor en del af året som muligt.
-Det giver rolige og harmoniske får. Den kraftige pels holder kulden på afstand, så fårene kan bruge kræfterne på at æde græs og kløvergræs, siger han.