Curriculum Vitae for Birgit Månestråle - generelt
[[!img icon.png class=icon size=200x200 link=none]]
Født 1958.
Undervist voksne siden 1985.
Egen virksomhed siden 1988 med speciale i undervisning i udvikling af kommunikationsfærdigheder og muligheder for personlig udvikling.
Flest erfaringer med undervisning i At turde sige noget samt Bevidst Positiv Tænkning, Visualisering & Positive Selvbekræftelser.
Desuden erfaringer med undervisning i: Assertion, Aktiv Lytning samt temakurser:
Selvværd & Selvtillid. Nyd din lyd. Årstids- og Yndlingssange. Rygrad og Selvvejr.
Klar dig godt til eksamen, jobsøgning og lønforhandling. Positive vinkler på stress.
Fundamentet for mit virke er 6 års praktisk træning hos Cand. Psych. Klaus Gormsen, der har udviklet Gensidig Terapi.
Det, ikke at turde sige noget, har været mit eget svage punkt, hvorfor jeg har været meget motiveret til at tilegne mig færdigheder, for at være bedre.
Jeg er alvorlig - og munter, lægger vægt på det enkle, langsomme og det grundige - og - er god til at gribe det, der er i luften.
I min undervisning lægger jeg vægt på - at deltagerne, gennem praktiske øvelser, forstår den teori jeg fremlægger.
Integration, gennem praktiske øvelser, giver deltagerne en oplevelse af - at kunne - hvilket er befordrende for selvværd og selvtillid - sundhed og livskvalitet.
Til min baggrund hører også dette:
Opvækst med forældre og 3 yngre søskende på landbrug i Sydsjælland.
Været flink i skolen ... aktiv spejder og spejderleder samt håndboldspiller.
Fritidsjobs som avispige, gartner, blomstersælger, møtriktæller og disponent for en frugt- og grønt sommerbutik.
Real- og Handelseksamen.
Udvekslingsophold med Dansk AFS til Texas, USA incl. High school eksamen.
Tandemcyklist/ -cykelrytter sammen med blinde og svagtseende i 6 år.
Aktiv i flere bestyrelser. Deltidsansættelser i detailhandelen.
Uddannet luftfragtspeditør, samt været ansat i branchen i ialt 5 ½ år.
Arbejdsløs to gange to år afbrudt af jobtilbud på kontor.
Anvendte den frie tid til uddannelse som psykoterapeut og lærer i Gensidig Terapi hos Cand. Psyk. Klaus Gormsen 1982-88. Voksenpædagogiske studier. Desuden deltaget i korte kurser med fokus på: Krop, kost, stemme, sang, lyd, afspænding og bevægelse, leg, drama, healing, energiarbejde, målsætning og visualisering, selvforsvar, talerteknik og assertion.
Jeg har undervist i mange regi – bl.a. 1½ år for ansatte i Næstved Kommunes forvaltninger, på Voksen Pædagogiske Centre, for fagforeninger, på dag- og aftenskoler samt på privat basis herunder sekretærer hos Novo Nordisk og servicemedarbejdere hos Nordania Leasing, gæstelærer for arbejdssøgende på AFz i Trollesbro i Hillerød samt gennemført workshoppen: Positive vinkler på stress for medlemmer af LAK / Landsforeningen af korrespondenter under HK, foredrag for Lederne i Nordsjælland m.m.
Desuden udøver jeg Individuel Coaching for mellemledere og privatpersoner - samt Tankevending for alle, der ønsker at få det godt, bedre eller endnu bedre.
[[CV - butik|curriculum_vitae/butik]]
[[CV - sang|curriculum_vitae/sang]]
[[Mine første tryksager|curriculum_vitae/tryksager/gamle]]
[[Presse]]