#Hvordan foregår en workshop med mig ?
[[!img icon.png class=icon size=150x150 link=none]]
Baggrund
En kvinde har et stykke tid ... overvejet at deltage i min workshop: Fra drøm til virkelighed - tag dit første skridt - og dit næste, men hun er lidt usikker på om 'det der workshop' nu også er noget for hende.
Vil jeg forklare ?
Svar:
Ja, selvfølgelig. Det er dejligt, at du spørger.
Først:
Ordet: Workshop er det engelske ord for værksted.
I et værksted udføres undersøgelser for at finde måder at "gøre det rigtigt" på. Endvidere afprøves og finpudses idéer og metoder ligesom konkrete ting fremstilles.
Således er det også når du vælger en Workshop med mig, Birgit Månestråle.
Kort teori introduceres, hvorefter den afprøves i praksis og bliver efterfulgt at blid feed-back. Nogle gange "gør vi det rigtigt" første gang - andre gange får vi ledetråde til det eller de næste skridt.
Næst:
Workshoppen: Fra drøm til virkelighed - tag dit første skridt - og dit næste
foregår som en fokuseret samtale afbrudt af relevante skriveøvelser og erfaringsudveksling.
Og, hvad betyder så det ?
Jo, samtale er at tale sammen.
Jeg spørger dig: Hvorfor er du kommet og hvad vil du gerne. Herefter svarer du og imens lytter jeg til det du siger. Aha. Hmm. Ja...
Jeg tager også notater. Det er for selv at kunne huske bedre, og, du får notaterne med hjem, hvis du vil. De er blot et hjælperedskab.
Mens jeg lytter til dig, er mit mål 'at høre og gribe noget', som du gerne vil, og, når det sker, fortæller jeg dig, hvad jeg hører og spørger dig om netop det er vigtigt.
På et tidspunkt laver vi en skriveøvelse med metoden [[listeteknik|/listeteknik]] så du 'på egen krop' kan mærke, hvordan det virker. Fokus er på, hvad du kan li' og hvad der gør dig glad.
Herefter taler vi om 'hvordan det var' at lave øvelsen. Var det nemt, svært, interessant... og på et tidspunkt deler jeg noget af min personlige historie. Det var nemlig ved at anvende den metode, at jeg for mange år siden 'fandt min vej'.
Du har måske nogle spørgsmål, og, hvis du har, svarer jeg på dem.
Vi formulerer også Positive Selvbekræftelser for 'at se hvad der sker ved det'.
Målet er at finde en eller flere, som du kan tage med hjem for at anvende dem som målsætning og fokuspunkter. Ofte er netop disse undersøgelser interessante og udbyttet overraskende.
En deltager kan f.eks. have det ønske at have flere penge, hvorfor vi tager udgangspunkt i netop det ønske.
Aha. Du ønsker dig flere penge.
Hvordan vil du have det, når du får flere penge ?
Hmm... Så vil jeg føle mig tryg, fri og glad.
Fint.
Lad os formulere en Positiv Selvbekræftelse. Altså en sætning der er 100 % positiv, formuleret i nutid, som om det allerede ER sandt:
Jeg føler mig tryg, fri og glad.
... og, nu får vi igen en god samtale, fordi, ved at tænke, skrive eller sige denne sætning, 'så sker der noget'.
Det kildrer i maven, du smiler, du bliver løftet, fordi: Tænk om det virkelig kunne blive sandt.
Eller: Du bliver i tvivl... eller du husker 'noget' du har hørt om at have penge...
Undervejs i afklaringsprocessen taler vi også om hvor mange flere penge der skal til for, at du kan opleve disse følelser - og: Måske kan du have følelserne uden at have flere penge ? Måske er det ikke flere penge du - virkelig - ønsker dig... Måske er det 'bare' at føle dig tryg, fri og glad ....
Jeg er glad. Jeg må gerne være glad. Jeg føler mig fri. Jeg føler mig fri til at kunne gøre det, jeg kan li'. Jeg er tryg ved at føle mig glad og fri.
Der er rigtig mange mulige formuleringer, og vi bliver ved med at undersøge så længe det er interessant.
Når du har en eller flere Positive Selvbekræftelser, der er meningsfulde for dig, bliver de til hjemmeopgaver = læg mærke til 'hvad der sker' når du holder dit fokus på det, som du gerne vil !
Som hjælp til at lægge mærke til alt det nye gode, du får øje på i tiden efter din deltagelse i workshoppen, foreslår jeg dig at skrive Positiv Dagbog.
At skrive Positiv Dagbog har for mig og andre været et afgørende vendepunkt fra følelsen af 'ikke at kunne' til følelsen af at kunne.
Det er iøvrigt det første redskab, jeg vil anbefale, til alle der er interesserede i en personlig- eller faglig udviklingsrejse, og, jeg har skrevet en e-bog om metoden.
Alle, der siger ja til at modtage mit [[nyhedsbrev|/nyhedsbrev]], modtager den gratis lightudgave. Er du interesseret i det, send mig en besked via info@birgitmaanestraale.dk
Læs om nyhedsbrevet [[her|/nyhedsbrev]] og om at skrive Positiv Dagbog [[her|/positiv_dagbog]].
Har du (eller dig, der læser med) flere spørgsmål er du velkommen til at spørge.
Se forsiden til Birgit Månestråles Brevkasse [[her|/brevkasse]]
Mine forslag er alene udtryk for mine synspunkter, og det er dit ansvar, hvordan du opfatter og bruger mine forslag. Læs mere om vilkår [[her|/disclaimer]]
Tryk her, hvis du vil læse om workshoppen [[Dit første skridt - og dit næste|tit/workshop]]
[[!tag brevkasse 6 workshop hvordan droem_til_virkelighed foerste_skridt_og_naeste hvad_er_en_workshop]]