summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/brevkasse/4.mdwn
blob: a75c4e2981b6843dd88615428d785fde3d377e1e (plain)

Birgit Månestråles Brevkasse

[[!img icon.png class=icon size=150x150 link=none]]

Send dit spørgsmål til info@birgitmaanestraale.dk

Få besked, når der er et nyt svar, ved at tilmelde dig [[nyhedsbrevet|/nyhedsbrev]].

Spørgsmål 4
Aktiv meditation. Vil jeg give et eksempel?

Baggrund
Jeg går ofte tur om morgenen.
Oftest med løbesko på, men jeg løber kun, når jeg har lyst, og da på nærværende eller sjove måder.

Det er noget ganske særligt, at gå tur tidligt om morgenen. Lige at være stået ud af sengen, hvor jeg stadig er stille indeni, kombineret med den intense stemning, der er, tidligt om morgenen, hvor det også er muligt at være vidne til at dyr, fugle og andre mennesker, 'går i gang' med deres dag.

Mine morgenture er ét langt opmærksomt øjeblik, hvor jeg

  • lægger mærke til, hvordan jeg har det indeni (hvad jeg tænker og føler)
  • har min opmærksomhed på det, der sker i det ydre og på hvordan det ydre påvirker mit indre.

Meditation kan defineres som at være årvågen og opmærksom for at nå ind til stilheden bag tankerne og ind i en dybere tilstand af ro eller udvidet bevidsthed.


Synonymer for årvågen er:
agtpågivende, nærværende, agtsom, lydhør, opmærksom, påpasselig, vågen.


Min måde er at lytte til det hele.
Dels for at nyde, dels for at blive mere klar over 'hvad jeg tænker' og 'hvordan jeg har det'. Alt for at glæde mig over hvor godt jeg har det, nu, samt at åbne for at have det bedre eller endnu bedre !


Jeg, Birgit, har mange glæder.

Ud over at gå morgentur har jeg stor gavn af og megen glæde ved, af og over at anvende Positive Selvbekræftelser, som også er en form for aktiv meditation idet en del af 'at anvende Positive Selvbekræftelser' er, at være årvågen, således at jeg ser når det jeg ønsker, sker.

En af de Positive Selvbekræftelser, som jeg anvender er:
Jeg belønnes for at gå nye veje.

Så: Ja. Jeg vil gerne give et eksempel på aktiv meditation.

Svar
Det er morgen. Jeg er igang med min morgentur, som denne morgen foregår 'stille og roligt'.
På et tidspunkt stopper jeg op for at se på det, der er, der. Lige foran mig.
Det er et stort træ. Smukt. Træet er smukt og det er smukt, den måde morgensolen skinner gennem dets grene.

Ah ! Ro. Skønhed.

Jeg trækker mit vejr dybere, mens jeg mærker den sunde tyngde i min krop.

Så ser jeg, i skovbunden, en tom øldåse, der vækker nysgerrighed. ER det en pantdåse? Og, skal/vil jeg 'gå efter den'.

Jeg beslutter mig for at undersøge det. Går fra den befæstede sti ind i skovbunden. Nyder at bevæge mig på det bløde underlag. Ja det er en pantdåse, og, den er pæn og ren.

Jeg tager den med. I hånden.

Fortsætter min stille bevægelse. Får øje på en bænk. Beslutter mig for at sætte mig på bænken. OG, at jeg ikke vil ha' dåsen stående ved siden af mig, for det tilfælde at nogen vil komme forbi, og forestille sig, at jeg sidder der på bænken og nyder en morgenøl, hvilket ikke er noget for mig.

Derfor sætter jeg dåsen tilpas langt væk fra bænken. I skovbunden.

Nu sidder jeg så der og lytter til fuglenes lyde mens min vejrtrækning bliver bedre, og jeg tænker og føler det, som er, i det nu.

På et tidspunkt passerer flere hundeluftere og hunde stedet, hvor jeg sidder.

En af dem, en mand med en spidssnudet hund, som han giver så lang snor, at den 'hopper op af mit ben' ... siger indigneret: "Nu har de holdt fest igen !" - idet han hentyder til en masse papir, der ligger omkring den bænk, hvor jeg sidder. Ja, replicerer jeg.

SÅ SKER DER DET, at han tager - dåsen.

WHAT ? Min dåse ? eller dåsen ?

Jeg gør mit bedste for at tænke, at det er dåsen, han tager... samtidig med at jeg søger, bare at være nærværende i nuet.

(Den første tanke er dog, at 'han har taget min dåse' - og, hvorfor reagerede jeg dog ikke ...) (Min vejrtrækning bliver kortere ...)

Jeg ser mig omkring, bevæger mig stille OG får øje på en bogfinke, der siger sin karakteristiske lyd mens den sidder på toppen af en afknækket gren. Min vejrtrækning bliver, stille og roligt, længere.

BELØNNING ! og stille glæde !

Det er første gang, jeg ser en bogfinke, og jeg har gennem mange år nydt at vide, hvordan dens lyd er.

Fint at manden tog dåsen. Det gav mig muligheden for ikke at bære på noget eller at skulle gå tilbage for at hente den.

Jeg gjorde så det, jeg gjorde, og nåede at tænke, at der jo ikke er noget i vejen med at feste. Det, der kunne være bedre, er, at de der fester rydder op efter sig selv. God tanke, synes jeg.

Tanken er et eksempel på et 'resultat' af 'aktiv meditation'. Stilheden indeni og min generelle årvågenhed gjorde, at jeg kunne gribe den tanke, at det er helt iorden 'at feste'.

I min lomme har jeg haft et stykke køkkenrulle, som jeg har brugt til at tørre bænken af med, inden jeg satte mig. Nu er papiret i min hånd. På min vej hjem, møder jeg et skraldestativ med låg. Der vil jeg komme det brugte papir i.

Da jeg løfter låget på skraldestativet, ser jeg, at: DER ligger dåsen.

Så: Det, der er til mig, kommer til mig - eller, kommer tilbage til mig - på let og perfekt måde.

Et lille skridt som dette, bekræfter, at det nytter noget at gå min vej, der inkluderer at nyde nuet og at vejre (være) mig selv, ved at lade min vejrtrækning være bedre og bedre, samt at følge mine tilskyndelser. Jeg synes, at alt det jeg har oplevet, set, indset, fået og forstået, er en belønning for at gå nye veje. Tak for det.

Du, der læser med her, er selvfølgelig velkommen til at lade dig inspirere, og selv anvende sætningen: Jeg belønnes for at gå nye veje. Vælger du at gøre det, så vær forberedt på 'belønninger', idet, vi tiltrækker det, vi fokuserer på...


NB:
At sige ja til værdien af en dåse med pant, har, gennem flere år, lært mig virkelig meget. Dels om mig selv og mine tanker (f.eks. hvad mon andre tænker + hvad det gør ved mig... at tænke, hvad andre mon tænker..., dels om andre. Som på denne dag, hvor 'manden med hunden' så dåsen som affald, der skulle smides i skraldespanden, og jeg så den som en værdi. (Enkronen, som jeg vekslede pantdåsen til, er nu placeret i min sparebøsse, som jeg tænker på som 'min konto for fornøjelser').


Er du blevet inspireret ?

Gå din egen tur. Din egen vej. På din måde.
Og: Oplev alt det du kan opleve ved at gøre det !

Vil du gå morgentur med mig ?
[[Læs mere her,|/wt/morgentur]] og hvis du vil: Skriv til mig på info@birgitmaanestraale.dk for at lave aftale om dato, tidspunkt og sted.

Se forsiden til Birgit Månestråles Brevkasse [[her|/brevkasse]]

Mine forslag er alene udtryk for mine synspunkter, og det er dit ansvar, hvordan du opfatter og bruger mine forslag. Læs mere om vilkår [[her|/disclaimer]]

[[!tag brevkasse 4 meditation aktiv_meditation walking mindful mindful_walking positive_selvbekræftelser bekræftelser selvbekræftelser]]