Birgit Månestråles Brevkasse
Send dit spørgsmål til info@birgitmaanestraale.dk
Få besked, når der er et nyt svar, ved at tilmelde dig [[nyhedsbrevet|/nyhedsbrev]].
Spørgsmål 2:
Vores datter bliver mobbet. Hvad skal vi gøre ?
Baggrund
En pige i 5. klasse bliver mobbet af 'de andre i klassen' og føler sig alene. Forældrene har inviteret klassekammeraterne hjem for at lege og indbudt til fødselsdagsfest. Klassekammeraterne har modtaget invitationerne, men pigen inviteres ikke til dem. Der er lang afstand mellem børnenes bopæle...
Forældrene er nu bekymrede, fordi deres datter har ændret adfærd. Hun er mut, indadvendt og uvillig til at gå i skole eller svare på forældre og skolelæreres spørgsmål. Det overvejes at sende pigen til psykolog.
Svar
Tak fordi I, ved at spørge her, viser åbenhed for at finde løsninger på flere måder.
Jeg har ikke børn, så jeg kan ikke tale ud fra egen erfaring, men, jeg har erfaring med at skulle klare noget, der er svært.
Et sted I - og vi - altid kan begynde at finde løsninger er 'inde i os selv'.
Det begynder med at vi mærker eller konstaterer, at der er noget, som vi gerne vil ha' skal være bedre. Når vi er nået til dette punkt, kan vi, over for os selv, beskrive 'hvordan vi har det'.
Det kan f.eks. være at I, som forældre, føler jer magtesløse, fordi I synes, at I allerede har gjort alt hvad I kan. Det kan også være, at I tænker: Har vi gjort noget forkert eller skulle vi have gjort mere eller: Skulle vi ha' gjort noget andet ? Er det ligefrem vores skyld, at det der sker med vores datter, sker.
Måske ligger I vågne om natten...
Lad os tage udgangspunkt i følelsen 'at være magtesløs'. En ubehagelig følelse, fordi, vi netop oplever, at vi ikke magter at gøre noget eller at gøre mere. Det kan være somom vores styrke eller klarhed er forsvundet.
Kroppen er træt eller tung og tankerne kører i ring. Ligegyldig hvad vi tænker, så opleves det som uoverskueligt og der er en masse ubekendte faktorer, der gør, at vi ikke 'kan gøre noget'.
Hvis I vil anvende Bevidst Positiv Tænkning kan I formulere en eller flere Positive Selvbekræftelser med det formål, at få det bedre inkl. at få mere klarhed og mulige handleimpulser.
Begynd med at beskrive den aktuelle følelse, og spørg: Hvad er det modsatte positive ?
Er følelsen f.eks.tunghed, kan det modsatte positive være: Lethed.
Er følelsen håbløshed, kan det modsatte positive være: Håbefuldhed.
Er følelsen en opgivende træthed, kan det modsatte positive være: Udhvilethed og friskhed.
Er følelsen magtesløshed, altså en følelse af ikke at kunne gøre noget, eller ikke at være sikker på at gøre det rigtige, kan det modsatte positive være følelsen at kunne gøre noget og/eller at mærke indeni: Ja, det er dette jeg skal gøre, nu. (F.eks. at ringe til klasselæreren eller en eller flere forældre, for, sammen, at finde løsninger).
Positive Selvbekræftelser kan være:
-
Jeg føler mig let
-
Med lethed ser jeg mulige løsninger
-
Der er håb
-
Jeg er håbefuld. Der må vise sig gode løsninger
-
Jeg er udhvilet og frisk i mit hovede
-
Jeg tror på løsninger
-
Jeg er optimistisk
-
Jeg er handlekraftig og klar
-
Jeg er en god forældre og jeg søger løsninger for mit barn
-
Jeg må gerne be' om hjælp
-
Min datter fortjener kærlighed. Vores familie lever i harmoni. Jeg er i harmoni. Jeg tager vare på mig selv, som giver mig overskud til at gøre det, der skaber løsninger for min datter.
-
Jeg undersøger hvordan jeg kan bearbejde min sorg over at min datter bliver mobbet og min nye tilstand af glæde og klarhed bidrager til løsninger - også for min datter. Jo mere nærværende og rummelig jeg er, jo bedre er det for mig, min familie og min datter.
-
Jeg tør se problemer i øjnene
-
Jeg tør finde gode løsninger.