::: {.lead} Der er mange, der har været glade for de første fem numre af Orøposten. men vi hører også, at flere ikke opdager, når der kommer et nyt nummer. Ligesom nogen fortæller, at de aldrig får læst alle artiklerne, fordi de glemmer at vende til bage til hjemmesiden efter en læsepause. De vil hellere have en trykt udgave. Det ønske forsøger vi nu at tage konsekvensen af. ::: Målet med Orøposten er, at alle skal have mulighed for at følge lidt med i stort og småt på Orø, lige fra artikler om øens historie, foreninger, begivenheder og kunstnere til information af betydning for Orøer og øens fremtid. Derfor giver det mening at komme så bredt ud som muligt og også til sommerhusene. Vi forsøger nu med Orøposten på tryk og omdelt i alle postkasser. Turister og gæster kan købe Orøposten i Brugsen, og Orøposten kan fortsat findes på vores hjemmeside. Trykning af Orøposten finansieres af annoncer -- tak til annoncørernes opbakningen. Alt med Orøposten er frivilligt arbejde lige fra artikler, redigering, korrekturlæsning, teknik og layout til omdeling. Så bær over med os, hvis der sker fejl. Orøposten er helt afhængig af artikler, og vi vil meget gerne have flere, der skriver. Så send endelig en artikel, hvis du har noget på hjertet. Stor tak til alle der har bidraget. *Kåre Hendriksen* Hjemmeside : ::: {.content-visible when-format="html"} ![*Fotograf: Marianne Klug-Andersen.*](salvig.jpg) :::