diff options
Diffstat (limited to 'nummer4/insula')
-rw-r--r-- | nummer4/insula/_index.qmd | 36 |
1 files changed, 18 insertions, 18 deletions
diff --git a/nummer4/insula/_index.qmd b/nummer4/insula/_index.qmd index db3c6fc..46155b9 100644 --- a/nummer4/insula/_index.qmd +++ b/nummer4/insula/_index.qmd @@ -1,6 +1,6 @@ ::: {.lead] -Thomas Bobergs Insula afdækker ø-livets bagsider – +Thomas Bobergs Insula afdækker ø-livets bagsider -- og er en velskrevet, morsom og vedkommende roman, som giver perspektiv til ens eget ø-liv. ::: @@ -19,7 +19,7 @@ Og da de begge er omflakkende sjæle, drives de af en længsel efter at slå rø Hvis du allerede har hørt om Insula, så er det nok i forbindelse med den kontrovers, der opstod ved udgivelsen. En klassisk, autofiktiv ballade. -Beboere på virkelighedens Fejø – hvor forfatteren Thomas Boberg har boet – +Beboere på virkelighedens Fejø -- hvor forfatteren Thomas Boberg har boet -- følte sig ikke bare portrætteret i romanen, men direkte udstillet. Det var simpelthen for let at genkende, hvilke virkelige ø-personer de forskellige romankarakterer byggede på @@ -36,7 +36,7 @@ er det ikke det spørgsmål eller problem, som gør bogen interessant. Jeg mener, mennesker med fejl findes allevegne. Det er ikke chokerende. Men Insulas mennesker tjener godt som spejl af ens egen sociale ø-geografi, -fordi de – sandsynligvis i kraft af deres virkelighedsnærhed – er tegnet overbevisende. +fordi de -- sandsynligvis i kraft af deres virkelighedsnærhed -- er tegnet overbevisende. ## Ø-konflikter Øen har sine storbønder (Blåskæg og Beenfeldt), sin ø-dronning, @@ -49,8 +49,8 @@ hvilket de jo ikke selv synes, de er. Den store konflikt (udover den centrale konflikt mellem Thomas Boberg og Rebecca, som er mindre ø-specifik) står omkring den meget lille skole, hvor tilflytterforældrene med store forventninger på deres børns vegne -støder hårdt ind i ø-virkeligheden – -som her består af meget inkompetent pædagogisk personale – +støder hårdt ind i ø-virkeligheden -- +som her består af meget inkompetent pædagogisk personale -- og siden også med hinandens forestillinger om den perfekte skole. Der er også konflikt mellem på den ene side øens storbønder, @@ -59,21 +59,21 @@ og på den anden øens modmagter eksemplificeret i fuglekunsteren, som er keramiker, og plantekenderen, som ligesom digteren insisterer på at gå, hvor han vil på øen, også på storbondens stubmark. -De udgør også en akademisk – og måske privilegieblind? – +De udgør også en akademisk -- og måske privilegieblind? -- overklasse med rødder udenfor øen, de kommer udefra. Men hvem ejer øen? Hvor må man færdes, og hvem må fortælle øens historie? Og bagved virker øens grundlæggende natur- og miljøkrise, som jo ikke bare er øens, selvom den bliver synlig for digteren her. Romanen åbner med en definition af sin titel, insula, -på latin betyder det ø – og så er det -“Et område i hjernen / for sinds- og kropsbevidsthed / gør mennesket i stand til at føle smerte”. +på latin betyder det ø -- og så er det +"Et område i hjernen / for sinds- og kropsbevidsthed / gør mennesket i stand til at føle smerte". På den måde bliver den konkrete ø allerede i anslaget også udpeget som et sted, der har med bevidsthed og smerte at gøre. Insula er med andre ord et sted, hvor man, forfatteren, kan mærke sig selv og få selvindsigt. Måske ved at binde den rodløshedens rastløshed, der holder den flakkende digter fra det alvorlige besvær, -der er hans eget – og som sikkert er ret alment. +der er hans eget -- og som sikkert er ret alment. På øen kan man ikke gemme sig. Hverken for sig selv eller for det allestedsnærværende ø-blik, der mest er ens eget, ikke? @@ -82,15 +82,15 @@ Jeg flyttede selv til Orø med min familie nogenlunde samtidig, som Thomas Boberg flytter til sin ø i 2021, og jeg er cirka lige så meget et storbymenneske, der er kommet på udebane i den praktiske virkelighed udenfor byens beskyttede rum. -Vi var del af samme udflytter/tilflytter-bølge – -som jo også har forandret Orøs befolkningssammensætning – +Vi var del af samme udflytter/tilflytter-bølge -- +som jo også har forandret Orøs befolkningssammensætning -- og som i Insula giver nyt liv til den aldrende ø. På flugt fra storbyen, jaget ud af de vilde huspriser. På jagt efter mere frihed, mindre stress, mere natur, friere børneliv, fællesskab, åbne rum, nærhed og arbejdsro. Bedre forbindelser til det, der betyder noget. Det er cirka, hvad der driver Thomas Bobergs familie i Insula, -og cirka, hvad der har drevet min familie – og mange andre tilflytterfamilier til Orø, +og cirka, hvad der har drevet min familie -- og mange andre tilflytterfamilier til Orø, tør jeg godt sige. I Insula er det den drøm, ø-drømmen, der brister. @@ -101,8 +101,8 @@ Fællesskabet er ikke rummeligt, naturen er forgiftet, jorden er opkøbt, fremmede er ikke velkomne. På Orø bør vi læse Insula, så vi har en anledning -til at reflektere over vores egne ø-fortællinger – synes jeg. -Både de gamles og de nyes – som jo er forskellige hver især – +til at reflektere over vores egne ø-fortællinger -- synes jeg. +Både de gamles og de nyes -- som jo er forskellige hver især -- og måske får vi en snak og finder veje til at hjælpe hinanden med at realisere de forskellige øer, vi bærer rundt på. Men altså, den må også læses, fordi det er en virkelig god roman, @@ -113,19 +113,19 @@ som giver realismen mytekarakter, virkeligheden bliver opladt. Og indimellem er Bobergs skrift herligt poetisk-besk: -"Ø-forening og bagholdspersoner. / Sladder og selvmord. / Synkende sole i skolernes dynd af traumelort. / … / Sultne hvepse / Kattelort i sofaen. / Muselort i havregryn. / …”, og så videre nedad. +"Ø-forening og bagholdspersoner. / Sladder og selvmord. / Synkende sole i skolernes dynd af traumelort. / ... / Sultne hvepse / Kattelort i sofaen. / Muselort i havregryn. / ...", og så videre nedad. Stærkest og mest læseværdigt står romanen i de positive beskrivelser, -hengivelser, til øens natur – og til sønnen Hugo – +hengivelser, til øens natur -- og til sønnen Hugo -- som måske nok ender med at være den mening, digteren ledte efter på den fremmede ø. -”Man kan skabe lige så mange øer, man vil i fantasien, ik’ far?”, spørger sønnen Hugo. +"Man kan skabe lige så mange øer, man vil i fantasien, ik' far?", spørger sønnen Hugo. *Insula* af Thomas Boberg, Gyldendal 2024. 239,95. ::: {.callout-note} -# Servicemeddelelse +# Servicemeddelelse Forsamlingshuset planlægger til foråret at afholde en bogcaféaften om bogen Insula. |