diff options
Diffstat (limited to 'nummer3/minister')
| -rw-r--r-- | nummer3/minister/_index.qmd | 146 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/minister/index.qmd | 147 |
2 files changed, 147 insertions, 146 deletions
diff --git a/nummer3/minister/_index.qmd b/nummer3/minister/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..e8ecc81 --- /dev/null +++ b/nummer3/minister/_index.qmd @@ -0,0 +1,146 @@ +::: {.lead} + +Mens resten af verden var i krig, +og Danmark var besat af tyskerne fra 1940-1945, +åndede der fred og ro på Orø. + +::: + +En nedkastning af våben fra de allierede gik galt i april 1945 +på et nedkastningsområde nord for Orø, +men herudover mærkede man ikke meget til krigen. +Der var selvfølgelig rationering som i resten af landet, +men der var ingen grønne uniformer, +og krigen kom aldrig til Orø. +Men det var tæt på, at problemerne kom med freden. + +Det var vigtigt for regeringen Stauning, +at Danmark ikke blev erklæret besat af tyskerne. +Regeringen Stauning ville beholde +det danske demokrati, danske embedsmænd og ministre +samt det danske retssystem og politi. +Derfor valgte man -- ganske kort fortalt -- at samarbejde med tyskerne. +Efterhånden som krigen skred frem, kom der krav fra tysk side, +som pressede ministre og embedsmænd. +Et "forkert" valg kunne føre til tysk protest og evt. internering. + +Således også for Thune Jacobsen, +der tiltrådte som justitsminister den 9. juli 1941. +Han arvede en sag om internering af de danske kommunister, +som begyndte den 22. juni 1941. +Det blev hans opgave at skaffe en lovhjemmel +for frihedsberøvelsen af kommunisterne. +I et tæt samarbejde med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen +fik han gennemført kommunistloven, +der byggede på princippet om nødret. +Den indebar blandt andet, +at frihedsberøvelserne skulle godkendes af en dansk dommer. + + + +Kommunisterne holdt Thune Jacobsen ansvarlig +for den behandling, som de internerede blev udsat for +under opholdet i Horserødlejeren -- +og for, at der den 29. august 1943 ikke blev givet et varsel, +så de fik mulighed for at flygte fra lejren. + +Thune Jacobsen søgte i dagene før den 29. august forgæves +at få regeringen til at tage stilling til, +hvordan man skulle forholde sig til de internerede kommunister +i tilfælde af en tysk magtovertagelse. +Han sørgede derfor for, +at flest mulige blev overført fra Vestre Fængsel til Horserød, +hvorfra mulighederne for flugt var bedre. +Og han gav ordre til, +at der fra det danske bevogtningspersonalets side +ikke måtte skydes på de internerede i tilfælde af flugtforsøg. + +Han sørgede imidlertid hverken for, +at de internerede fik besked om, at tiden var inde til at komme væk, +eller for, at portene til lejren blev åbnet. +Det førte til at ca. 140 af de internerede ikke slap væk. +De blev senere overført til koncentrationslejren Stutthof, +hvor mange omkom. + +Thune Jacobsens ministerperiode ophørte +ved overgangen fra minister- til departementschefstyre den 29. august 1943, +og den 20. oktober 1944 flygtede han til Sverige. +Han følte, at besættelsesmagten havde mistanke om illegal virksomhed. +Mistanken var begrundet. +Han havde siden marts 1943 videregivet oplysninger +til Secret Service og til modstandsbevægelsen. + +Under opholdet i Sverige oplevede han kold luft fra de øvrige danskere, +og han var derfor forberedt på, +at han efter besættelsen ville blive stillet til ansvar +for nogle af sine handlinger. + +Den 19. maj 1945 vendte Thune Jacobsen tilbage til Danmark og stod +i lighed med den tidligere trafikminister Gunnar Larsen +i en vanskelig situation, +fordi han ikke, som de øvrige samarbejdspolitikere, havde +et partipolitisk tilhørsforhold, der kunne beskytte ham. + +Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, +blev arresteret af tyskerne i november 1942. +Da hans forklaringer +om forhør og tortur i Vestre Fængsel og ophold i koncentrationslejr +blev offentliggjort efter krigen, +og Thune Jacobsen urigtigt blev mistænkt +for at være ansvarlig for Aksel Larsens arrestation, +mente politiet, det var nødvendigt at holde ham skjult +for at forhindre overlast. + +Han ønskede selv at blive renset gennem en rigsretssag, +men fandt ingen politisk støtte, +hvilket var typisk for retsopgøret -- +der var travlt ved håndvasken. + +Den 30. maj 1945 blev Thune Jacobsen anholdt på sin bopæl +af en gruppe under BOPA +bestående af 12 svært bevæbnede frihedskæmpere. +De førte ham til en skole i Rødovre, hvor han sad i fire timer, +inden han blev frigivet efter minister Frode Jakobsens indgriben. + +Politiet havde svært ved at finde et sikkert sted til ham i Danmark. +Det skulle være et sted, man kunne overvåge, +og et sted, hvor der havde hersket ro og fred under krigen. +Et sted, hvor folk ikke havde noget i klemme. +Rigspolitiet fandt et sådant sted. +Thune Jacobsen blev nemlig tilbudt ophold på Orø +under politiets beskyttelse, +men afslog det officielt. + +Thune Jacobsen døde i 1948 +og oplevede ikke den oprejsning og anerkendelse, han senere fik. + +Med til historien hører, +at Danmark under krigen 1940-45 formelt var en suveræn og neutral stat, +som den tyske værnemagt bare havde overtaget forsvaret af. +Danmark blev først i 2014 formelt anerkendt +som en del af de allierede styrker. +At anerkendelsen ikke skete før +skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik +i perioden fra 1940 til august 1943, +hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede +med den tyske besættelsesmagt +for at undgå krigens ulykker på dansk jord +og en nazificering af det danske samfund. + +**Kilder:** + + * Med tungen lige i munden + af Ole Scharf, + Politihistorisk forening + * På en uriaspost + af E. Thune Jacobsen, + Folmer Christensens Forlag + * Kampen om Danmark + af Bo Lidegaard, + forlaget Gyldendal + * To Skæbner E. Thune Jacobsen og. P. Knutzen. + af Troels G. Jørgensen, + Arne Frost-Hansens forlag. + * Orø under besættelsen ved lokalhistoriker Harald Petersen. + Video produceret af Jesper von Staffeldt diff --git a/nummer3/minister/index.qmd b/nummer3/minister/index.qmd index e5d9ab0..170f7a9 100644 --- a/nummer3/minister/index.qmd +++ b/nummer3/minister/index.qmd @@ -10,149 +10,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Mens resten af verden var i krig, -og Danmark var besat af tyskerne fra 1940-1945, -åndede der fred og ro på Orø. - -::: - -En nedkastning af våben fra de allierede gik galt i april 1945 -på et nedkastningsområde nord for Orø, -men herudover mærkede man ikke meget til krigen. -Der var selvfølgelig rationering som i resten af landet, -men der var ingen grønne uniformer, -og krigen kom aldrig til Orø. -Men det var tæt på, at problemerne kom med freden. - -Det var vigtigt for regeringen Stauning, -at Danmark ikke blev erklæret besat af tyskerne. -Regeringen Stauning ville beholde -det danske demokrati, danske embedsmænd og ministre -samt det danske retssystem og politi. -Derfor valgte man -- ganske kort fortalt -- at samarbejde med tyskerne. -Efterhånden som krigen skred frem, kom der krav fra tysk side, -som pressede ministre og embedsmænd. -Et "forkert" valg kunne føre til tysk protest og evt. internering. - -Således også for Thune Jacobsen, -der tiltrådte som justitsminister den 9. juli 1941. -Han arvede en sag om internering af de danske kommunister, -som begyndte den 22. juni 1941. -Det blev hans opgave at skaffe en lovhjemmel -for frihedsberøvelsen af kommunisterne. -I et tæt samarbejde med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen -fik han gennemført kommunistloven, -der byggede på princippet om nødret. -Den indebar blandt andet, -at frihedsberøvelserne skulle godkendes af en dansk dommer. - - - -Kommunisterne holdt Thune Jacobsen ansvarlig -for den behandling, som de internerede blev udsat for -under opholdet i Horserødlejeren -- -og for, at der den 29. august 1943 ikke blev givet et varsel, -så de fik mulighed for at flygte fra lejren. - -Thune Jacobsen søgte i dagene før den 29. august forgæves -at få regeringen til at tage stilling til, -hvordan man skulle forholde sig til de internerede kommunister -i tilfælde af en tysk magtovertagelse. -Han sørgede derfor for, -at flest mulige blev overført fra Vestre Fængsel til Horserød, -hvorfra mulighederne for flugt var bedre. -Og han gav ordre til, -at der fra det danske bevogtningspersonalets side -ikke måtte skydes på de internerede i tilfælde af flugtforsøg. - -Han sørgede imidlertid hverken for, -at de internerede fik besked om, at tiden var inde til at komme væk, -eller for, at portene til lejren blev åbnet. -Det førte til at ca. 140 af de internerede ikke slap væk. -De blev senere overført til koncentrationslejren Stutthof, -hvor mange omkom. - -Thune Jacobsens ministerperiode ophørte -ved overgangen fra minister- til departementschefstyre den 29. august 1943, -og den 20. oktober 1944 flygtede han til Sverige. -Han følte, at besættelsesmagten havde mistanke om illegal virksomhed. -Mistanken var begrundet. -Han havde siden marts 1943 videregivet oplysninger -til Secret Service og til modstandsbevægelsen. - -Under opholdet i Sverige oplevede han kold luft fra de øvrige danskere, -og han var derfor forberedt på, -at han efter besættelsen ville blive stillet til ansvar -for nogle af sine handlinger. - -Den 19. maj 1945 vendte Thune Jacobsen tilbage til Danmark og stod -i lighed med den tidligere trafikminister Gunnar Larsen -i en vanskelig situation, -fordi han ikke, som de øvrige samarbejdspolitikere, havde -et partipolitisk tilhørsforhold, der kunne beskytte ham. - -Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, -blev arresteret af tyskerne i november 1942. -Da hans forklaringer -om forhør og tortur i Vestre Fængsel og ophold i koncentrationslejr -blev offentliggjort efter krigen, -og Thune Jacobsen urigtigt blev mistænkt -for at være ansvarlig for Aksel Larsens arrestation, -mente politiet, det var nødvendigt at holde ham skjult -for at forhindre overlast. - -Han ønskede selv at blive renset gennem en rigsretssag, -men fandt ingen politisk støtte, -hvilket var typisk for retsopgøret -- -der var travlt ved håndvasken. - -Den 30. maj 1945 blev Thune Jacobsen anholdt på sin bopæl -af en gruppe under BOPA -bestående af 12 svært bevæbnede frihedskæmpere. -De førte ham til en skole i Rødovre, hvor han sad i fire timer, -inden han blev frigivet efter minister Frode Jakobsens indgriben. - -Politiet havde svært ved at finde et sikkert sted til ham i Danmark. -Det skulle være et sted, man kunne overvåge, -og et sted, hvor der havde hersket ro og fred under krigen. -Et sted, hvor folk ikke havde noget i klemme. -Rigspolitiet fandt et sådant sted. -Thune Jacobsen blev nemlig tilbudt ophold på Orø -under politiets beskyttelse, -men afslog det officielt. - -Thune Jacobsen døde i 1948 -og oplevede ikke den oprejsning og anerkendelse, han senere fik. - -Med til historien hører, -at Danmark under krigen 1940-45 formelt var en suveræn og neutral stat, -som den tyske værnemagt bare havde overtaget forsvaret af. -Danmark blev først i 2014 formelt anerkendt -som en del af de allierede styrker. -At anerkendelsen ikke skete før -skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik -i perioden fra 1940 til august 1943, -hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede -med den tyske besættelsesmagt -for at undgå krigens ulykker på dansk jord -og en nazificering af det danske samfund. - -**Kilder:** - - * Med tungen lige i munden - af Ole Scharf, - Politihistorisk forening - * På en uriaspost - af E. Thune Jacobsen, - Folmer Christensens Forlag - * Kampen om Danmark - af Bo Lidegaard, - forlaget Gyldendal - * To Skæbner E. Thune Jacobsen og. P. Knutzen. - af Troels G. Jørgensen, - Arne Frost-Hansens forlag. - * Orø under besættelsen ved lokalhistoriker Harald Petersen. - Video produceret af Jesper von Staffeldt +{{< include _index.qmd >}} |