diff options
Diffstat (limited to 'nummer3/minister/index.qmd')
| -rw-r--r-- | nummer3/minister/index.qmd | 147 |
1 files changed, 1 insertions, 146 deletions
diff --git a/nummer3/minister/index.qmd b/nummer3/minister/index.qmd index e5d9ab0..170f7a9 100644 --- a/nummer3/minister/index.qmd +++ b/nummer3/minister/index.qmd @@ -10,149 +10,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Mens resten af verden var i krig, -og Danmark var besat af tyskerne fra 1940-1945, -åndede der fred og ro på Orø. - -::: - -En nedkastning af våben fra de allierede gik galt i april 1945 -på et nedkastningsområde nord for Orø, -men herudover mærkede man ikke meget til krigen. -Der var selvfølgelig rationering som i resten af landet, -men der var ingen grønne uniformer, -og krigen kom aldrig til Orø. -Men det var tæt på, at problemerne kom med freden. - -Det var vigtigt for regeringen Stauning, -at Danmark ikke blev erklæret besat af tyskerne. -Regeringen Stauning ville beholde -det danske demokrati, danske embedsmænd og ministre -samt det danske retssystem og politi. -Derfor valgte man -- ganske kort fortalt -- at samarbejde med tyskerne. -Efterhånden som krigen skred frem, kom der krav fra tysk side, -som pressede ministre og embedsmænd. -Et "forkert" valg kunne føre til tysk protest og evt. internering. - -Således også for Thune Jacobsen, -der tiltrådte som justitsminister den 9. juli 1941. -Han arvede en sag om internering af de danske kommunister, -som begyndte den 22. juni 1941. -Det blev hans opgave at skaffe en lovhjemmel -for frihedsberøvelsen af kommunisterne. -I et tæt samarbejde med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen -fik han gennemført kommunistloven, -der byggede på princippet om nødret. -Den indebar blandt andet, -at frihedsberøvelserne skulle godkendes af en dansk dommer. - - - -Kommunisterne holdt Thune Jacobsen ansvarlig -for den behandling, som de internerede blev udsat for -under opholdet i Horserødlejeren -- -og for, at der den 29. august 1943 ikke blev givet et varsel, -så de fik mulighed for at flygte fra lejren. - -Thune Jacobsen søgte i dagene før den 29. august forgæves -at få regeringen til at tage stilling til, -hvordan man skulle forholde sig til de internerede kommunister -i tilfælde af en tysk magtovertagelse. -Han sørgede derfor for, -at flest mulige blev overført fra Vestre Fængsel til Horserød, -hvorfra mulighederne for flugt var bedre. -Og han gav ordre til, -at der fra det danske bevogtningspersonalets side -ikke måtte skydes på de internerede i tilfælde af flugtforsøg. - -Han sørgede imidlertid hverken for, -at de internerede fik besked om, at tiden var inde til at komme væk, -eller for, at portene til lejren blev åbnet. -Det førte til at ca. 140 af de internerede ikke slap væk. -De blev senere overført til koncentrationslejren Stutthof, -hvor mange omkom. - -Thune Jacobsens ministerperiode ophørte -ved overgangen fra minister- til departementschefstyre den 29. august 1943, -og den 20. oktober 1944 flygtede han til Sverige. -Han følte, at besættelsesmagten havde mistanke om illegal virksomhed. -Mistanken var begrundet. -Han havde siden marts 1943 videregivet oplysninger -til Secret Service og til modstandsbevægelsen. - -Under opholdet i Sverige oplevede han kold luft fra de øvrige danskere, -og han var derfor forberedt på, -at han efter besættelsen ville blive stillet til ansvar -for nogle af sine handlinger. - -Den 19. maj 1945 vendte Thune Jacobsen tilbage til Danmark og stod -i lighed med den tidligere trafikminister Gunnar Larsen -i en vanskelig situation, -fordi han ikke, som de øvrige samarbejdspolitikere, havde -et partipolitisk tilhørsforhold, der kunne beskytte ham. - -Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, -blev arresteret af tyskerne i november 1942. -Da hans forklaringer -om forhør og tortur i Vestre Fængsel og ophold i koncentrationslejr -blev offentliggjort efter krigen, -og Thune Jacobsen urigtigt blev mistænkt -for at være ansvarlig for Aksel Larsens arrestation, -mente politiet, det var nødvendigt at holde ham skjult -for at forhindre overlast. - -Han ønskede selv at blive renset gennem en rigsretssag, -men fandt ingen politisk støtte, -hvilket var typisk for retsopgøret -- -der var travlt ved håndvasken. - -Den 30. maj 1945 blev Thune Jacobsen anholdt på sin bopæl -af en gruppe under BOPA -bestående af 12 svært bevæbnede frihedskæmpere. -De førte ham til en skole i Rødovre, hvor han sad i fire timer, -inden han blev frigivet efter minister Frode Jakobsens indgriben. - -Politiet havde svært ved at finde et sikkert sted til ham i Danmark. -Det skulle være et sted, man kunne overvåge, -og et sted, hvor der havde hersket ro og fred under krigen. -Et sted, hvor folk ikke havde noget i klemme. -Rigspolitiet fandt et sådant sted. -Thune Jacobsen blev nemlig tilbudt ophold på Orø -under politiets beskyttelse, -men afslog det officielt. - -Thune Jacobsen døde i 1948 -og oplevede ikke den oprejsning og anerkendelse, han senere fik. - -Med til historien hører, -at Danmark under krigen 1940-45 formelt var en suveræn og neutral stat, -som den tyske værnemagt bare havde overtaget forsvaret af. -Danmark blev først i 2014 formelt anerkendt -som en del af de allierede styrker. -At anerkendelsen ikke skete før -skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik -i perioden fra 1940 til august 1943, -hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede -med den tyske besættelsesmagt -for at undgå krigens ulykker på dansk jord -og en nazificering af det danske samfund. - -**Kilder:** - - * Med tungen lige i munden - af Ole Scharf, - Politihistorisk forening - * På en uriaspost - af E. Thune Jacobsen, - Folmer Christensens Forlag - * Kampen om Danmark - af Bo Lidegaard, - forlaget Gyldendal - * To Skæbner E. Thune Jacobsen og. P. Knutzen. - af Troels G. Jørgensen, - Arne Frost-Hansens forlag. - * Orø under besættelsen ved lokalhistoriker Harald Petersen. - Video produceret af Jesper von Staffeldt +{{< include _index.qmd >}} |