summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--nummer5/bibliotek/_index.qmd66
-rw-r--r--nummer5/bo/_index.qmd41
-rw-r--r--nummer5/dyst/_index.qmd17
-rw-r--r--nummer5/foredrag/_index.qmd25
-rw-r--r--nummer5/keramiker/_index.qmd37
-rw-r--r--nummer5/marked/_index.qmd19
-rw-r--r--nummer5/obu/_index.qmd13
-rw-r--r--nummer5/stensliber/_index.qmd40
8 files changed, 258 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer5/bibliotek/_index.qmd b/nummer5/bibliotek/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..251a348
--- /dev/null
+++ b/nummer5/bibliotek/_index.qmd
@@ -0,0 +1,66 @@
+**Orø Bogcafé**
+
+Af Mai-Britt Just
+
+Hvad gør man på en lille ø, når biblioteket lukker?
+
+Og hvad gør man på en lille ø-skole, når skolebiblioteket lukker?
+
+Det spørgsmål blev aktuelt, da man i 2020 besluttede at nedlægge Orø Kombibibliotek på skolen. Kombibiblioteket husede både voksen- og børnebøger. Skolens børnetal var stigende, og skolen manglede derfor lokaler. Og det betød, at biblioteket lukkede. Børnebøgerne blev fordelt i klasserne, og voksenbøgerne blev lagt i kasser og sendt til opbevaring. Som tidligere skoleleder og skolebibliotekar var det en sørgelig dag for mig. Og et mærkbart tab.
+
+På Orø eksisterede der nemlig i rigtig mange år et folkebibliotek for borgerne og et skolebibliotek for børnene på hver sin matrikel. I 1999 blev de to biblioteker slået sammen i skolens lokaler som Orø Kombibibliotek, der blev holdt åbent efter skoletid af en lille gruppe frivillige, ledet af skolelederen.
+
+Denne gruppe af frivillige gik efter nedlæggelsen i 2020 sammen og fik af øens forsamlingshus tilladelse til at indrette et lokale med hylder til alle voksenbøgerne. Og hermed blev Bogcaféen skabt med både bogudlån og cafébesøg. Men børnebøgerne stod jo i skolens klasselokaler, så vi havde intet tilbyde til børnene på øen.
+
+Derfor gik gruppen af frivillige i sommeren 2023 sammen om at forsøge at hente økonomiske midler til at kunne indrette et mindre lokale i Forsamlingshuset til børnene.
+
+Vi har søgt og modtaget følgende donationer:
+
+<table>
+<colgroup>
+<col style="width: 67%" />
+<col style="width: 32%" />
+</colgroup>
+<thead>
+<tr>
+<th>Private donationer fra borgere og foreninger og Brugsen på Orø</th>
+<th>4240 kr.</th>
+</tr>
+</thead>
+<tbody>
+<tr>
+<td>Orø Nyt</td>
+<td>10.000 kr.</td>
+</tr>
+<tr>
+<td>Holbæk kommunes Fællesskabspulje</td>
+<td>5000 kr.</td>
+</tr>
+<tr>
+<td>Edward Jensens Fond</td>
+<td>10.000 kr.</td>
+</tr>
+<tr>
+<td>Orø Lokalforum</td>
+<td>5000 kr.</td>
+</tr>
+<tr>
+<td>Odd Fellow</td>
+<td>10.000 kr.</td>
+</tr>
+<tr>
+<td>Lauritzen Fonden</td>
+<td>20.000 kr.</td>
+</tr>
+</tbody>
+</table>
+
+Og man må sige, at donationerne gjorde, at projektet blev en succes.
+
+Både om mandagen, når Forsamlingshuset har åbent i Bogcaféen, hvor man kan låne bøger og købe kaffe og kage. Og samtidig har vi kunnet tilbyde skolens klasser, børnehaven og Orøstrand at få faste bibliotekstider i skoletiden året igennem. Der bliver lånt og læst mange bøger, og vi læser højt for børnene og præsenterer nye bøger for dem.
+
+Og alt takket være donationerne, som vi fortsætter med at søge.
+
+Og hvem er "vi" så?
+
+Vi er nogle af de tidligere frivillige på skolens kombibibliotek, der som nævnt blev nedlagt i 2020, nemlig Anne Hansen, Tessa Blichfeldt, Helle Holte, Ester Lauersen, Conni Rasmussen, og artiklens forfatter, Mai-Britt Just.
diff --git a/nummer5/bo/_index.qmd b/nummer5/bo/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..14021fd
--- /dev/null
+++ b/nummer5/bo/_index.qmd
@@ -0,0 +1,41 @@
+**Hvorfor er vi så glade for at bo på Orø?**
+
+**Vi er så glade for at bo på Orø. Det indtryk får jeg i hvert fald, når jeg snakker med folk, men er vi nu så glade? Og - i givet fald - hvad er det, der gør, at vi er så glade for at bo på Orø?**
+
+Det spørgsmål fik vi nogle svar på, da vi i forbindelse med, at vi ansøgte om at blive Årets Ø 2024/2025, lavede en spørgeskemaundersøgelse, hvor i vi spurgte Orøs beboere om, hvad det gode liv på Orø var for dem -- hele året rundt.
+
+"Vi", en arbejdsgruppe med mandat og opbakning fra Orø Lokalforum, Orø Beboerforening og Orø Seniorer. Spørgeskemaet kunne enten besvares elektronisk eller i fysisk form ved en stand i Brugsen
+
+" Årets Ø" er en pris stiftet af Forenet Kredit og Sammenslutningen af Danske Småøer for at støtte udviklingen på og øge kendskabet til de danske småøer. Med titlen følger en præmie på 50.000 kr. Temaet for Årets Ø 2024/2025-ansøgningen var "Det gode liv - hele året rundt".
+
+Vi fik 131 besvarelser, som angiver fire overordnede grunde til, at folk er glade for at bo på Orø.
+
+**Infrastruktur, offentlig service og dagligvarer**
+
+I besvarelserne lægger alle stor vægt på Orøs infrastruktur, de to færgeforbindelser til fastlandet, der gør nemt at komme på arbejde, uddannelse, hospital, indkøb eller andet uden for øen. Ligeledes er det et plus for alle, at Øen er rimelig godt dækket ind med offentlige institutioner og servicetilbud: skolen til 6. klasse, SFO'en, børnehaven, vuggestuen, ældrecenteret med beskyttede boliger, akutteamet, sygeplejersken, lægekonsultationen, kirken og sportshallen. Sammen med Dagli´Brugsens udbud af dagligvarer er disse faktorer i høj grad medvirkende til, at det er attraktivt og bekvemt for såvel børnefamilier, seniorer og ældre at bo og leve på øen hele året rundt.
+
+**Naturen**
+
+Nærheden til naturen og de gode muligheder for at færdes i den til lands og til vands giver livskvalitet for de fleste. Dyrelivet, der kommer helt tæt på og ind i haverne. Trampestierne, som giver adgang til at komme "helt ud i naturen, der hvor naturen er mere uberørt og der, hvor man sjældent møder andre mennesker". D*e* smukke solopgange og solnedgange*.* "Naturen som er lige fascinerende om det er forår, sommer, efterår eller vinter." "Roen, der sænker sig, når man sætter sin fod på Orø."
+
+**Foreningslivet**
+
+Et meget fremherskende kendetegn for Orø er de mange foreninger, klubber, fællesskaber og arrangementer. Det siges, at for hver 15. beboer er der en forening eller klub. Af besvarelserne fremgår det da også, at stort set alle deltager i en eller flere aktiviteter, og at det er noget, der er med til at gøre Orø til et godt sted at leve for dem. Og der er mange tilbud, f.eks. flere forskellige sportsgrene i hallen, forskellige aktiviteter på fjorden, kunst, kultur, håndarbejde, musik, sang, dans, cykling, museumsarbejde, genbrug, økologi, fællesjord, diverse interesseforeninger og meget mere.
+
+Endvidere er der en del arrangementer året igennem, dels på foreningsbasis og dels blandt de lokale erhvervsdrivende. F.eks. loppemarkeder, koncerter, foredrag, banko, udstillinger mm. Kort sagt: Der er aktiviteter for enhver smag. Og får nogen lyst til noget, der ikke findes, ja så danner man da bare en klub - for på Orø er der mange ildsjæle*.* Mange sætter også pris på muligheden for at få en kop kaffe eller et måltid mad på øens cafeer og restauranter. Det rige foreningsliv, de mange arrangementer, cafeer og restauranter gør, at der er aktivitet og trivsel hele året rundt. Også for turister og sommerhusgæster.
+
+**Fællesskabet**
+
+Det gode naboskab og de mange muligheder for at være sammen med andre i de mange forskellige foreninger og fællesskaber gør, at folk og ikke mindst tilflyttere lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Det er gennemgående i besvarelserne, at folk oplever en høj grad af fællesskab, sammenhold, hjælpsomhed og venlighed med plads til forskellighed. "Folk er søde og hjælpsomme, altid parat til at give en hånd med." "På Orø er der højt til himlen, og man kan være, som man er."
+
+**Børnenes svar**
+
+Lærerne blev bedt om at spørge børnene på skolen om, hvordan det er at bo på Orø. 6 børn fra børnehaveklassen, og 21 børn fra 3. og 4. klassetrin, dvs. i alt 27 børn, har besvaret spørgsmålene.
+
+Børnene er glade for den frihed, de har på Orø: At de f.eks. må cykle alene til skole, selv gå i Brugsen og selv lave legeaftaler. De blev også bedt om at fortælle om deres yndlingssted på øen. Her svarede de bl.a.: "Jeg kan godt lide nordspidsen af Orø med skov, klitter og vand." "Mit yndlingssted er til ridning." "Mit yndlingssted er sporten, hvor jeg spiller fodbold." Et par stykker kunne godt lide markerne og traktorer, enkelte var mere til cafélivet. "Det hyggeligt at gå på café efter skoletid eller spise is på havnen, når man har badet." De fleste børn går til noget: fodbold, håndbold, søspejder, tennis og ridning nævnes. Børnene er glade for deres skole, for fritidslivet og for det rolige og trygge miljø der giver dem mere frihed end hvis de boede i en by. *"*Det er godt og sjovt at vokse op på Orø, men hvis det var i Holbæk, så ville det ikke være så sjovt, men det ville stadig være lidt sjovt."
+
+**Vi er glade for at bo på Orø**
+
+Balancen mellem naturen, freden og roen, de mange muligheder for fællesskaber, infrastrukturen, graden af offentlig service, Brugsen m.m. er det, der i besvarelserne af spørgeskemaet forbindes med det gode liv på Orø - hele året rundt.
+
+Mon ikke det også er derfor, at mange af de øvrige Orøer er så glade for at bo og leve på Orø? Det tillader jeg mig med stor sandsynlighed at antage.
diff --git a/nummer5/dyst/_index.qmd b/nummer5/dyst/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..55d51c8
--- /dev/null
+++ b/nummer5/dyst/_index.qmd
@@ -0,0 +1,17 @@
+**Batlle of Balls i Bådelauget**
+
+Af Joan Ahm
+
+I den kolde februar satte Bådelauget gang i den altid festlige og traditionsrige frikadellekamp for alle klubbens medlemmer. Knapt 50 glade deltagere samledes for at vurdere de syv lækre frikadellevarianter -- og det blev en seriøs, men stadig godmodig affære! Niveauet var højt, og både klassiske og kreative variationer af frikadellen fik hurtigt deres egen fanskare.
+
+Flemming Nygaard stak af med sejren og kunne dermed tage den prestigefyldte "Champ de Boulette de Viande"-pokalen hjem, med 12 ud af 48 stemmer. Pokalen blev stolt overrakt af sidste års vinder, Tina Palm.
+
+Tak til Bådelauget for en dejlig og munter eftermiddag fyldt med smil, gode snakke og selvfølgelig masser af frikadeller!
+
+Fotos af Joan Ahm og Bådelauget
+
+Fototekst billede 1: Dem flotte pokal som står i Bådelauget indtil næste års kamp.
+
+Fototekst billede 2: Vinder af Battle of Balls 2025, Flemming Nygaard, sammen med sidste års vinder, Tina Palm.
+
+<img src="media/image1.png" style="width:1.35938in;height:1.8125in" /> <img src="media/image2.jpeg" style="width:1.35747in;height:1.80995in" alt="Et billede, der indeholder bord, indendørs, vase, trofæ/pokal Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert." />
diff --git a/nummer5/foredrag/_index.qmd b/nummer5/foredrag/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..67a8651
--- /dev/null
+++ b/nummer5/foredrag/_index.qmd
@@ -0,0 +1,25 @@
+**Artikel Orø Posten -- Foredrag Søren Benthin**
+
+Skrevet og fotograferet af Joan Ahm
+
+Forsamlingshuset, Husholdningsforeningen, Orø Seniorer og Kulturbeholderen arrangerede i starten af februar i fællesskab en uforglemmelig eftermiddag med Søren Benthin.
+
+Søren har kæmpet sig tilbage til livet efter et helikopterstyrt og delte med både humor og tårer sin fantastiske og autentiske historie.
+
+Søren føler sig dybt taknemmelig for både Sundhedsvæsenet og sin arbejdsplads, Beredskabsstyrelsen, hvor han stadig er ansat. At Søren lever i dag er et resultat af vilje, held og uundværlig støtte fra familie og venner.
+
+Her er nogle af de inspirerende råd, Søren gav tilhørerende:
+
+ * **Vær gode venner** -- træf beslutninger på andres vegne, når de ikke kan.
+
+ * Husk: **Smerter er svagheder, der forlader kroppen.**
+
+ * **Kæmp!**
+
+ * **Vi kan mere, end vi tror.**
+
+ * Spørg pårørende **hvordan de har det** -- de har måske brug for din støtte.
+
+ * **På kanten af døden opdager man livet.**
+
+<img src="media/image1.png" style="width:1.28681in;height:1.72014in" />
diff --git a/nummer5/keramiker/_index.qmd b/nummer5/keramiker/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..fc937ad
--- /dev/null
+++ b/nummer5/keramiker/_index.qmd
@@ -0,0 +1,37 @@
+**Kunstnere og kunsthåndværkere på Orø**
+
+Af Joan Ahm
+
+Fotos: Lene Barnkob Kaas
+
+Orøs natur og liv tiltrækker kunstnere inden for mange forskellige kunstarter. Orøposten vil i de kommende udgaver bringe interviews med spændende mennesker, der udøver deres kunst på Orø.
+
+I dette nummer er vi glade for at præsentere stensliber Poul Møller og Orø-Keramikken ved keramiker Lene Barnkob Kaas.
+
+**Orø-Keramikken ved Lene Barnkob Kaas**
+
+Vi mødtes i Lenes hyggelige, nybyggede værksted og butik på Stauninggårdsvej, hvor hun bor med sin mand, der er gartner, og deres søn. Her er altid en varm kop kaffe på kanden til de besøgende, der kommer for at beundre Lenes smukke og unikke keramik.
+
+**Er der for dig forskel på kunst og kunsthåndværk?**
+"Jeg er uddannet skulptør fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har haft fornøjelsen af at studere på en kunstskole i Italien. Jeg kalder mig kunstner, og gennem årene har jeg bevæget mig ind i krydsfeltet mellem kunst og kunsthåndværk. Det er måske pudsigt, men kunsthåndværk har altid været en del af mit liv. Fra min barndom i Brædstrup, hvor jeg som barn var både produktiv og kreativ, har jeg altid haft en dyb forbindelse til det håndværksmæssige.
+
+**Hvad slags kunsthåndværk fremstiller du?**
+"Mit værksted er fyldt med funktionelle unika -- vaser, kopper, tallerkner, skåle og meget andet. Hvert værk er håndlavet og bærer sin egen historie. Jeg arbejder også med keramiksten til haven, hvor jeg, inspireret af min uddannelse som skulptør, skaber skulpturelle elementer, der forener naturens skønhed med min egen kunstneriske vision. Jeg har også malet, men det var under min tid på Kunsthøjskolen på Ærø, at jeg virkelig fik øjnene op for skulpturer. Senere blev keramikken min fuldtidspassion."
+
+**Hvorfor bor du på Orø, og hvordan er det at være kunstner her?**
+„Jeg kendte ikke Orø, før jeg mødte min mand under en udstilling på Gl. Holtegård, hvor han arbejder som gartner. Han havde allerede bosat sig på Orø, og jeg blev straks grebet af den vidunderlige natur, roen og den enkle, nære livsstil, som er lige præcis, hvad jeg har brug for som kunstner."
+
+**Hvad er du pt. optaget af?**
+„Jeg finder stor glæde i at lade naturen komme til live i min keramik -- f.eks. ved at ridse vaser med mønstre inspireret af naturens former. Jeg eksperimenterer også med forskellige glasurer og materialer, og ikke mindst med nye farvekombinationer. Glasurarbejdet er tidskrævende og kan være frustrerende, da det ikke altid går, som jeg ønsker, men det er en fascinerende proces i at fordybe sig i de mange muligheder. Jeg elsker at udforske og skabe nye kombinationer."
+
+**Hvordan bliver du inspireret?**
+"Mine lange gåture i Orøs natur giver mig både ro og overskud til at tænke kreativt. Jeg arbejder bedst alene, men jeg er også inspireret af den vekselvirkning, der opstår mellem mennesker og natur. Det er i de øjeblikke, at de bedste idéer ofte opstår."
+
+**Hvad er din drøm?**
+Overgangen fra kunst til kunsthåndværk har været helt rigtig for mig. Jeg er meget stolt over at have fået mit eget værksted og butik op at stå, og det er en stor lettelse at have gennemført det, så jeg kan udleve min passion. Jeg lever min drøm nu -- og næste mål er at gøre min virksomhed økonomisk bæredygtig."
+
+**Fortæl om dit yndlingskunstværk**
+"Jeg har altid været imponeret over den amerikanske kunstner Richard Serras enorme skulpturer, der formår at indfange både rum og tid på en fantastisk måde. I det hele taget er jeg nok ret vild med minimalismen. Ellers har jeg også haft fantastiske kunstoplevelser på mine rejser til nær og fjern. De spænder over et bredt spektrum fra det meget gamle, som for eksempel inkatidens keramiske skulpturer og til den helt moderne samtidskunst.
+
+**Hvad vil du gerne huskes for?**
+„Det er vigtigt for mig, at mine kunder får en helhedsoplevelse. Jeg ønsker, at de kan opleve noget mere end bare keramik -- en tur i vores smukke have, en snak om keramikken og en stund i mit værksted. Jeg håber, at det bliver noget, de bærer med sig."
diff --git a/nummer5/marked/_index.qmd b/nummer5/marked/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..98be478
--- /dev/null
+++ b/nummer5/marked/_index.qmd
@@ -0,0 +1,19 @@
+**Pinseloppemarkedet 2025**
+
+Af Mie Delfs på vegne af Loppekassens støtteforening for børnene i Enhedsinstitutionen på Orø
+
+Planlægningen af det årlige Pinseloppemarked er nu skudt i gang. Vanen tro vil der være indsamling af øens gemte skatte og generøse donationer på Kristi Himmelfartsdag, torsdag d. 29. maj.
+
+Ønsker man at donere til loppemarkedet, kører der biler rundt på øen og samler ind. Sæt dine ting ud til vejen og sæt gerne en "loppeseddel" på, så bliver de hentet. Det er nemlig en god idé at sætte "loppeseddel" eller anden tydelig anvisning på, så forbipasserende ikke forledes til at tro, at det er til storskrald.
+
+Loppesedlerne husstandsomdeles af skolens elever eller kan hentes i Brugsen i dagene op til indsamlingsdagen.
+
+Der er dog også mulighed for at komme forbi med sine donerede genstande på indsamlingsdagen og aflevere dem i teltene i området omkring Hallen. Der vil være forældre i orange t-shirts til at tage imod jer og tingene.
+
+Pinselørdag, lørdag d. 7. juni, åbner vi "dørene" til endnu et fantastisk loppemarked. De indsamlede midler går til aktiviteter for øens børn. I år er der bl.a. planlagt en lejrskole til Helsingør for alle skolens elever.
+
+Kom og vær med!
+
+Foto Michelle Nimb
+
+Billedtekst: Ivrige kunder i Livsstilsteltet 2024
diff --git a/nummer5/obu/_index.qmd b/nummer5/obu/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..eec31d3
--- /dev/null
+++ b/nummer5/obu/_index.qmd
@@ -0,0 +1,13 @@
+**OBU fester for fuld udblæsning!**
+
+Af Julius 13 år og Gustav 15 år
+
+Orø Børne Ungdomsklub (OBU) holdt i weekenden (15. februar) en fest, der vil blive *husket længe festen*, der var målrettet børn og unge i aldersgruppen 8-15 år, var en ren succes med masser af god stemning, sjov og sammenhold.  
+
+Arrangementet startede med drinks, mad og stopdans for at sætte festen i gang. Fra de yngste til de ældste var der ingen, der ikke deltog aktivt.
+
+"Det var så fedt at se alle have det så godt," siger en af OBU's frivillige. "Festen handlede om at skabe gode minder og styrke fællesskabet blandt de unge på Orø."  
+
+Med et stort smil på læben og fyldt med nye minder gik alle hjem, mens de allerede begyndte at spekulere på, hvornår OBU holder næste fest. En ting er sikker: Orøs unge ved, hvordan man fester!  
+
+**Tak til alle frivillige og deltagere for en fantastisk aften**!
diff --git a/nummer5/stensliber/_index.qmd b/nummer5/stensliber/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..8be9225
--- /dev/null
+++ b/nummer5/stensliber/_index.qmd
@@ -0,0 +1,40 @@
+**Stensliber Poul Møller**
+
+Tekst og fotos Joan Ahm
+
+Poul Møller bor og arbejder i sit hyggelige sommerhus, hvor naturen omkring ham spejler den ro og nysgerrighed, han lægger i sit arbejde. Vi talte om hans livslange fascination af sten og hans håndværk som stensliber -- et håndværk, hvor han skaber smykker og skulpturer ud af naturens egne skatte.
+
+**Er der forskel på kunst og kunsthåndværk for dig?**
+"Jeg mener, at kunsthåndværk taler for sig selv -- det handler om at gøre kunsten til sit håndværk. For mig er definitionen på en kunstner en person, der kan leve af sin kunst, og som er i stand til at udtrykke sig gennem det."
+
+**Hvilken slags kunst laver du?**
+"Jeg prøver at aflæse stenen og at forstå, hvad den giver mig. Når jeg holder stenen i hånden, bliver arbejdet en form for dialog mellem stenen og mig. Jeg føler, at smykket bliver et resultat af samspillet. Stenene og krystallerne bliver til blandt andet fingerringe, armbånd og halskæder, men nogle af de større sten har jeg omdannet til dyr, som kan stå som små skulpturer i haven -- hver sten har sit eget liv, sin egen historie."
+
+**Hvad fik dig til at blive kunstner?
+**"Jeg har altid været tiltrukket af sten og krystaller. Allerede som barn fandt jeg stor glæde i at hugge i sten. På en rejse til Indien som ung stødte jeg på turkiser og ædelstene -- det var en opdagelse, der satte min kurs. Jeg bosatte mig i Østen i et par år, og her opdagede jeg et kursus i stenslibning på Ceylon. Jeg tilmeldte mig og gennemførte et intensivt tremåneders kursus og bestod stensliberprøven."
+
+"Jeg lærte utroligt meget," fortsætter Poul. "Det var meget primitivt, for der var ingen elektricitet. Maskinerne drev vi frem ved hjælp af en bue og en stok med en spids, ligesom man kan gøre, når man vil tænde et bål. Det var en langsommelig, men samtidig meget lærerig proces. Jeg var ung og stærk på det tidspunkt, men i dag er det en lettelse at kunne bruge moderne maskiner," smiler Poul.
+
+"Da jeg kom hjem til Danmark, begyndte jeg at slibe sten og krystaller på fritidsbasis. Jeg underviste blandt andet på Kofoeds Skole, og her fik jeg en god portion erfaring. I 2006 flyttede jeg til Bornholm, hvor min interesse for flint virkelig tog form, og jeg arbejdede intensivt med flint der."
+
+**Hvorfor bor du på Orø, og hvordan er det at være kunstner her?**
+"Kærligheden førte mig til Orø. Da mit forhold sluttede, var jeg så forelsket i øen, at jeg besluttede at blive her. Danmark er et fantastisk sted for flintsten, og Orø er et af de bedste steder i landet. Her kan man også finde rav, men flinten, som tilhører kvartsfamilien, har altid haft en særlig tiltrækningskraft for mig."
+
+**Hvad arbejder du på for tiden?**
+"Jeg har arbejdet med mange forskellige stenarter i årenes løb, men flinten trækker i mig igen. Den smukke glans og de vidunderlige former, jeg kan frembringe, fortryller mig stadig."
+
+**Hvordan bliver du inspireret?**
+"Jeg holder mig til et gammeldags mundheld: 'Kunst er 1% inspiration og 99% transpiration'. Det vil sige en lille idé og en masse arbejde og sved," smiler Poul med et glimt i øjet.
+
+**Hvad er din drøm?**
+"Jeg er blevet 75 år og nyder livet i fulde drag. Jeg håber, at jeg fortsat vil kunne slibe sten dagligt og finde plads til mine mange andre gøremål. Jeg føler, at jeg har noget at give, og jeg vil gerne fortsætte med at skabe."
+
+**Fortæl om dit yndlingskunstværk.**
+"Jeg har altid været dybt imponeret af Fabergés gamle værker, især de smykker og æg, der kan ses på Amalienborg. Der er en enestående håndværksmæssig perfektion i dem. En anden, jeg virkelig beundrer, er den tyske stensliber Gerd Mundsteiner. Han er en af de mest fantastiske stenslibere, jeg kender."
+
+**Hvad vil du gerne huskes for?**
+"For min evne til at finde de små 'druer' i stenen og slibe dem, så de står særligt skarpt. Jeg håber, at min teknik vil blive husket som noget, der satte et særligt præg på stenslibning," afslutter Poul med et smil.
+
+Sort/hvid foto: Poul Møller på kursus på Ceylon i stenslibning.
+
+Billede 2: Et af Pouls smukke værker.