separate article content from metadata, to avoid metadata mess in print edition

1 files changed, 1 insertions, 146 deletions

diff --git a/nummer3/minister/index.qmd b/nummer3/minister/index.qmd
index e5d9ab0..170f7a9 100644
--- a/nummer3/minister/index.qmd
+++ b/nummer3/minister/index.qmd
@@ -10,149 +10,4 @@ filters:
   - footer
 ---
 
-::: {.lead}
-
-Mens resten af verden var i krig,
-og Danmark var besat af tyskerne fra 1940-1945,
-åndede der fred og ro på Orø.
-
-:::
-
-En nedkastning af våben fra de allierede gik galt i april 1945
-på et nedkastningsområde nord for Orø,
-men herudover mærkede man ikke meget til krigen.
-Der var selvfølgelig rationering som i resten af landet,
-men der var ingen grønne uniformer,
-og krigen kom aldrig til Orø.
-Men det var tæt på, at problemerne kom med freden.
-
-Det var vigtigt for regeringen Stauning,
-at Danmark ikke blev erklæret besat af tyskerne.
-Regeringen Stauning ville beholde
-det danske demokrati, danske embedsmænd og ministre
-samt det danske retssystem og politi.
-Derfor valgte man -- ganske kort fortalt -- at samarbejde med tyskerne.
-Efterhånden som krigen skred frem, kom der krav fra tysk side,
-som pressede ministre og embedsmænd.
-Et "forkert" valg kunne føre til tysk protest og evt. internering.
-
-Således også for Thune Jacobsen,
-der tiltrådte som justitsminister den 9. juli 1941.
-Han arvede en sag om internering af de danske kommunister,
-som begyndte den 22. juni 1941.
-Det blev hans opgave at skaffe en lovhjemmel
-for frihedsberøvelsen af kommunisterne.
-I et tæt samarbejde med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen
-fik han gennemført kommunistloven,
-der byggede på princippet om nødret.
-Den indebar blandt andet,
-at frihedsberøvelserne skulle godkendes af en dansk dommer.
-
-![Justitsminister og rigspolitichef Eigil Thune Jakobsen.
-Foto: ukendt](thune_jacobsen.jpeg)
-
-Kommunisterne holdt Thune Jacobsen ansvarlig
-for den behandling, som de internerede blev udsat for
-under opholdet i Horserødlejeren --
-og for, at der den 29. august 1943 ikke blev givet et varsel,
-så de fik mulighed for at flygte fra lejren.
-
-Thune Jacobsen søgte i dagene før den 29. august forgæves
-at få regeringen til at tage stilling til,
-hvordan man skulle forholde sig til de internerede kommunister
-i tilfælde af en tysk magtovertagelse.
-Han sørgede derfor for,
-at flest mulige blev overført fra Vestre Fængsel til Horserød,
-hvorfra mulighederne for flugt var bedre.
-Og han gav ordre til,
-at der fra det danske bevogtningspersonalets side
-ikke måtte skydes på de internerede i tilfælde af flugtforsøg.
-
-Han sørgede imidlertid hverken for,
-at de internerede fik besked om, at tiden var inde til at komme væk,
-eller for, at portene til lejren blev åbnet.
-Det førte til at ca. 140 af de internerede ikke slap væk.
-De blev senere overført til koncentrationslejren Stutthof,
-hvor mange omkom.
-
-Thune Jacobsens ministerperiode ophørte
-ved overgangen fra minister- til departementschefstyre den 29. august 1943,
-og den 20. oktober 1944 flygtede han til Sverige.
-Han følte, at besættelsesmagten havde mistanke om illegal virksomhed.
-Mistanken var begrundet.
-Han havde siden marts 1943 videregivet oplysninger
-til Secret Service og til modstandsbevægelsen.
-
-Under opholdet i Sverige oplevede han kold luft fra de øvrige danskere,
-og han var derfor forberedt på,
-at han efter besættelsen ville blive stillet til ansvar
-for nogle af sine handlinger.
-
-Den 19. maj 1945 vendte Thune Jacobsen tilbage til Danmark og stod
-i lighed med den tidligere trafikminister Gunnar Larsen
-i en vanskelig situation,
-fordi han ikke, som de øvrige samarbejdspolitikere, havde
-et partipolitisk tilhørsforhold, der kunne beskytte ham.
-
-Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti,
-blev arresteret af tyskerne i november 1942.
-Da hans forklaringer
-om forhør og tortur i Vestre Fængsel og ophold i koncentrationslejr
-blev offentliggjort efter krigen,
-og Thune Jacobsen urigtigt blev mistænkt
-for at være ansvarlig for Aksel Larsens arrestation,
-mente politiet, det var nødvendigt at holde ham skjult
-for at forhindre overlast.
-
-Han ønskede selv at blive renset gennem en rigsretssag,
-men fandt ingen politisk støtte,
-hvilket var typisk for retsopgøret --
-der var travlt ved håndvasken.
-
-Den 30. maj 1945 blev Thune Jacobsen anholdt på sin bopæl
-af en gruppe under BOPA
-bestående af 12 svært bevæbnede frihedskæmpere.
-De førte ham til en skole i Rødovre, hvor han sad i fire timer,
-inden han blev frigivet efter minister Frode Jakobsens indgriben.
-
-Politiet havde svært ved at finde et sikkert sted til ham i Danmark.
-Det skulle være et sted, man kunne overvåge,
-og et sted, hvor der havde hersket ro og fred under krigen.
-Et sted, hvor folk ikke havde noget i klemme.
-Rigspolitiet fandt et sådant sted.
-Thune Jacobsen blev nemlig tilbudt ophold på Orø
-under politiets beskyttelse,
-men afslog det officielt.
-
-Thune Jacobsen døde i 1948
-og oplevede ikke den oprejsning og anerkendelse, han senere fik.
-
-Med til historien hører,
-at Danmark under krigen 1940-45 formelt var en suveræn og neutral stat,
-som den tyske værnemagt bare havde overtaget forsvaret af.
-Danmark blev først i 2014 formelt anerkendt
-som en del af de allierede styrker.
-At anerkendelsen ikke skete før
-skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik
-i perioden fra 1940 til august 1943,
-hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede
-med den tyske besættelsesmagt
-for at undgå krigens ulykker på dansk jord
-og en nazificering af det danske samfund.
-
-**Kilder:**
-
-  * Med tungen lige i munden
-    af Ole Scharf,
-    Politihistorisk forening
-  * På en uriaspost
-    af E. Thune Jacobsen,
-    Folmer Christensens Forlag
-  * Kampen om Danmark
-    af Bo Lidegaard,
-    forlaget Gyldendal
-  * To Skæbner E. Thune Jacobsen og. P. Knutzen.
-    af Troels G. Jørgensen,
-    Arne Frost-Hansens forlag.
-  * Orø under besættelsen ved lokalhistoriker Harald Petersen.
-    Video produceret af Jesper von Staffeldt
+{{< include _index.qmd >}}